Folketingets Ombudsmand · 25. maj 2022PrincipielOmbudsmanden undersøgte af egen drift Styrelsen for Patientklagers sagsbehandlingstid i klagesager om aktindsigt efter sundhedslovens kapitel 8. I 2021 og 1. kvartal af 2022 havde Styrelsen for Patientklager en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 12,4 måneder i klagesagerne. Ombudsmanden fandt, at styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid var alt for lang. Ombudsmanden lagde vægt på, at sundhedslovens regler om aktindsigt i patientjournaler er en af de grundlæggende patientrettigheder, der er med til at sikre den enkelte patients selvbestemmelse og retssikkerhed i sundhedsvæsenet, og at det kan være af stor betydning for en borger at få indsigt i egne helbredsoplysninger inden for kort tid. Ombudsmanden lagde også vægt på, at sundhedsloven indeholder en frist for 1. instansens behandling af aktindsigtssager på 7 arbejdsdage, hvilket tilsiger, at også klageinstansens sagsbehandlingstid bør være kort. Ombudsmanden fandt det kritisabelt, at sagsbehandlingstiden i en række sager havde været på mellem 2 og 3 år, og at en enkelt sag havde haft en sagsbehandlingstid på ca. 3½ år. (Sag nr. 22/00969)
Folketingets Ombudsmand · 12. august 2016PrincipielPatientombuddet (senere Styrelsen for Patientsikkerhed) afslog at efterprøve en regions afgørelse om, at en kvinde af hensyn til sine pårørende alene kunne få delvis aktindsigt i sin egen patientjournal fra 1959. Patientombuddet – og senere styrelsen – mente ikke, at der efter sundhedsloven var ret til aktindsigt i patientjournaler, der var ældre end 1. januar 1987. Myndighederne havde imidlertid overset, at en overgangsbestemmelse, som begrænsede aktindsigt i ældre patientjournaler, var blevet ophævet i 2007, og ombudsmanden fandt det derfor uheldigt, at styrelsen havde behandlet kvindens klage efter en regel, der ikke gjaldt længere. Ombudsmanden kritiserede også Sundheds- og Ældreministeriet for ikke at have opdateret vejledning om aktindsigt mv. i helbredsoplysninger. Endelig udtalte ombudsmanden, at han ikke var enig med ministeriet i, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke havde kompetence til at efterprøve, om regionen i forbindelse med sin behandling af kvindens aktindsigtsanmodninger havde handlet i overensstemmelse med forvaltningsloven. (Sag nr. 16/00048)
Folketingets Ombudsmand · 18. september 2009PrincipielI fortsættelse af behandlingen af en konkret klagesag om en fars ret til aktindsigt i sin søns patientjournal tog ombudsmanden af egen drift et generelt spørgsmål om Patientklagenævnets vejledningspligt op til behandling. Baggrunden var at faren, mens klagesagen var under behandling i Patientklagenævnet, fik frakendt forældremyndigheden over sin søn. Som konsekvens heraf havde faren ikke længere ret til aktindsigt i sønnens journal. Patientklagenævnet kritiserede i sin afgørelse to sundhedspersoner for at have tilbageholdt nogle bilag som efter nævnets opfattelse – dengang – burde være udleveret til faren. Det fremgik imidlertid ikke af afgørelsen at faren i mellemtiden havde mistet forældremyndigheden. Efter ombudsmandens opfattelse burde Patientklagenævnet – bl.a. som følge af god forvaltningsskik – i afgørelsen udtrykkeligt have omtalt dommen i forældremyndighedssagen og dommens konsekvenser for farens ret til aktindsigt i sin søns patientjournal. På den måde ville både faren selv og andre sundhedspersoner få kendskab til dommen og dens konsekvenser. (J.nr. 2007-4199-402).