Sundhedsloven

Sundhedsloven § 277

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 84 – Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 277.

Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-9.

Stk. 2.

Samtidig ophæves

  1. 1)

    lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,

  2. 2)

    lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998,

  3. 3)

    lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003,

  4. 4)

    lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995,

  5. 5)

    lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,

  6. 6)

    lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,

  7. 7)

    lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger,

  8. 8)

    lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. december 2003,

  9. 9)

    lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,

  10. 10)

    §§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,

  11. 11)

    lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, idet lovens § 1 a om tjenestemandsansatte ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune dog opretholdes,

  12. 12)

    lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, og

  13. 13)

    lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.

Stk. 3.

Afsnit IV om transplantation og afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og § 273 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Samtidig ophæves lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.

Stk. 4.

§§ 207-209 træder i kraft den 1. januar 2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestemmelser påhviler regionerne, i stedet vil påhvile amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006.

Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæsenet.

De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter for regionsrådene udpeges af forberedelsesudvalget med virkning for denne periode, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudvalgets opgaver.

Stk. 5.

§ 215 træder i kraft den 1. januar 2006.

Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002.

Stk. 6.

§ 222 træder i kraft den 1. januar 2006.

Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995.

Stk. 7.

§ 264 træder i kraft for beløb, der overføres til det danske sundhedsvæsen for behandling, der afsluttes efter den 31. december 2005.

Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, der efter bestemmelsen tilfalder et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, for behandling afsluttet efter den 31. december 2005 og inden den 31. december 2006 tilfalder i stedet den amtskommune, Hovedstatens Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune eller den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.

Stk. 8.

§§ 28-35 har virkning for biologisk materiale, der er afgivet efter den 1. september 2004.

Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30 og 31 kan dog tillige have virkning for biologisk materiale, der er afgivet før den 1. september 2004.

Stk. 9.

Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 om brystundersøgelse til kvinder.

Stk. 10.

§ 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebistand træder i kraft den 1. juni 2011.

Stk. 11.

Beføjelser, som kommunalbestyrelsen har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen om levering af sygepleje, jf. § 138, bevares efter de tidligere gældende regler.

Stk. 12.

Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 og stk. 3 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Myndigheder 1

· 26. oktober 2023

Sag om, hvorvidt sagsøger har krav på erstatning af udgiften til operation på privathospital

Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag, som er modtaget den 24. februar 2022, drejer sig om, hvorvidt sagsøger har krav på erstatning af udgiften til operation på privathospital. Sagsøger har nedlagt påstand om, at Region Sjælland til hende skal betale 51.975 kr. med procesrente fra den 24. februar 2022. Region Sjælland har nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Sagsøger var indlagt på Holbæk Sygehus fra den 25. november 2021 til den 2. december 2021 i anledning af rygsmerter. Parterne i denne sag er uenige om, hvorvidt Sagsøger er berettiget til at få sine udgifter til undersø-gelse og operation på privathospital erstattet af Region Sjælland. Sagen rejser i 2 første række spørgsmål om, hvorvidt sagen rettelig skulle have været indbragt for Patienterstatningen i stedet for domstolene, og i anden række spørgsmål om, hvorvidt Holbæk Sygehus har handlet ansvarspådragende. Der er under sagen fremlagt journalnotater fra indlæggelsen, hvoraf det bl.a. fremgår, … Resultat: Region Sjælland frifindes. Sagsøger skal til Region Sjælland betale sagsomkostninger med 16.250 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage. Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a. 2