Folketingets Ombudsmand · 20. april 2020PrincipielCiteret af 2 senere afgørelserUnder et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med en ordning, som blev brugt i forhold til to patienter, der var under udslusning til fællesskab, efter at de havde været undergivet døraflåsning i medfør af psykiatrilovens § 18 a. Ordningen indebar, at det efter ophævelse af døraflåsningen var blevet aftalt med de pågældende patienter, at de ikke selv måtte forlade deres patientstuer, men at de skulle lave et dørkald og derefter ville blive hentet af personalet, når de skulle ud i fællesmiljøet. Ordningen er i det følgende omtalt som ”udslusning fra døraflåsning”. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af ordningen. Undersøgelsen vedrørte i første række et generelt spørgsmål om, hvorvidt der over for patienter på Sikringsafdelingen på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes udslusning fra døraflåsning. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at udslusning fra døraflåsning efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte, idet patienten til enhver tid kan trække sit samtykke tilbage, uden at dette vil have som automatisk konsekvens, at patienten derme
Folketingets Ombudsmand · 25. juni 2020PrincipielCiteret af 1 senere afgørelseUnder en række tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at foranstaltningen ”skærmning til stue” (som på nogle af de besøgte afdelinger blev kaldt for ”miljøskærmning”, ”arealbegrænsning” eller ”refleksionstid”) på forskellige måder anvendes på afdelingerne. Foranstaltningen er generelt kendetegnet ved, at en patient isoleres på egen stue eller et andet afgrænset areal med ulåst dør og eventuelt med en eller flere ansatte placeret som faste vagter uden for døren. Ombudsmanden besluttede at rejse en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der over for patienter på psykiatriske afdelinger på aftalemæssigt grundlag kan iværksættes skærmning til stue, og hvad der i givet fald skal til, for at der kan siges at foreligge et gyldigt samtykke til foranstaltningen. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at skærmning til stue efter omstændighederne vil kunne ske på aftalemæssigt grundlag ud fra en konkret, lægefaglig vurdering med et behandlings- eller sikkerhedsmæssigt sigte. Om aftalekonstruktionen bemærkede ombudsmanden bl.a., at der ikke er tale om, at patienten påtager sig en retlig forpligtelse til at handle i overensstemmelse med det aftalte: Patienten kan til enhver tid trække sit samtykke tilbage, uden at det vil have som automatisk konsekvens, at patienten dermed undergives et tvangsindgreb eller i øvrigt mødes med sanktione
Folketingets Ombudsmand · 3. juli 2016PrincipielCiteret af 1 senere afgørelseEfter omtale i pressen af, at psykiatriske patienter på Sikringsafdelingen (en særlig retspsykiatrisk afdeling) blev begrænset i deres valg af mad, slik og sodavand, rejste ombudsmanden sagen over for Region Sjælland. Sikringsafdelingen forklarede, at visse typer medicin medfører øget risiko for svær overvægt, og for at forebygge de helbredsmæssige følger af svær overvægt forsøgte man at få patienterne til at anlægge en sundere livsstil. Hvor det ikke var muligt frivilligt, havde Sikringsafdelingen begrænset patienternes mulighed for at købe usund mad som slik, pizza og burgere. Ombudsmanden havde forståelse for, at Sikringsafdelingen forsøgte at hjælpe de patienter, som det ikke var muligt at motivere til at ændre adfærd. Men ombudsmanden udtalte samtidig, at indgreb i patienternes ret til selvbestemmelse kræver, at der er hjemmel til det. Da der ikke var hjemmel til denne begrænsning af patienternes selvbestemmelsesret, kunne Sikringsafdelingen ikke opstille begrænsninger i de enkelte patienters ret til at købe usund mad. Sundheds- og Ældreministeriet var enig i den vurdering. Da disse patienters helbredssituation i nogen grad var en konsekvens af den behandling, som patienterne (tvangsmæssigt) fik, og da der var lægelig grund til at gribe ind i forhold til deres helbredssituation, gik ombudsmanden ud fra, at myndighederne ville overveje, om Sikringsafdelingen havde de fornød
Folketingets Ombudsmand · 17. december 2020PrincipielI forbindelse med flere tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at mange afdelingers husordener indeholdt regler om indgreb, hvor der kunne være tvivl, om der forelå den fornødne hjemmel. Ombudsmanden rejste en generel egen drift-undersøgelse om forholdet. Sundheds- og Ældreministeriet meddelte ombudsmanden, at der kunne være usikkerhed om rækkevidden af psykiatrilovens § 2 a om husordener og af anstaltsforholdet. Ministeriet tilkendegav derfor, at ministeriet ville arbejde for, at der blev skabt et klart hjemmelsgrundlag for visse nærmere angivne indgreb, så der fremadrettet ikke opstod tvivl om rammerne for at fastsætte begrænsninger i husordener på de psykiatriske afdelinger. Det gjaldt således regler på følgende områder: anvendelse af alkometer og urinprøve, vask af tøj for at ødelægge euforiserende stoffer samt afskæring eller begrænsning af 1) adgang til mobiltelefon, pc og lign., 2) besøg, 3) handel mellem patienterne og 4) seksuelt samkvem. Sundheds- og Ældreministeriet meddelte desuden ombudsmanden, at psykiatriske afdelinger ikke havde hjemmel til at fastsætte regler om rutinemæssig åbning af post eller til at læse patienternes post, og at der heller ikke var hjemmel til at fastsætte regler om rutinemæssig kropsvisitation og rutinemæssig undersøgelse af ejendele. Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at der hverken var hjemmel til at
Folketingets Ombudsmand · 20. april 2020PrincipielUnder et tilsynsbesøg på Sikringsafdelingen blev ombudsmanden bekendt med, at der for visse patienter var fastsat begrænsninger for, hvilken litteratur de måtte læse. Det skete ifølge myndighederne efter en konkret og individuel vurdering af patienten og mulighederne for at behandle vedkommende. Ombudsmanden rejste en generel egen drift-undersøgelse om forholdet. Ombudsmanden udtalte bl.a., at begrænsningen udgjorde et indgreb i de berørte patienters ret til at modtage information efter artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at indgreb i individets frihed kræver klar og sikker hjemmel. Som hjemmel for indgrebet henviste myndighederne særligt til psykiatrilovens § 2 a om husordener og til den ulovbestemte retsgrundsætning om anstaltsbetragtninger. I en foreløbig vurdering af sagen fandt ombudsmanden, at psykiatrilovens § 2 a ikke i sig selv kan antages at indeholde den fornødne hjemmel til begrænsningen. Efter ombudsmandens opfattelse var der ligeledes mest, der talte for, at heller ikke anstaltsforhold indeholdt en tilstrækkelig hjemmel. Herved henviste ombudsmanden særligt til, at der er tale om indgreb i ytringsfriheden (retten til at modtage information), og at indgrebet derfor – uanset et sagligt behandlings- eller sikkerhedsmæssigt formål – som udgangspunkt må anses som et indgreb af ikke ubetydelig intensitet over for de berørte patienter. Sundheds-