Sundhedsloven

Sundhedsloven § 141

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026 og 3 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 40 – Behandling for alkoholmisbrug

§ 141.

Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.

1. pkt. omfatter ikke personer, som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.

Stk. 2.

Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private institutioner.

Stk. 4.

Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.

Stk. 5.

Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3.

Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste faglige viden om metoder og indsatser.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlingssteder, som er godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5.

For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret, gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud om alkoholbehandling.

Stk. 7.

Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 8.

Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Myndigheder 1

· 23. marts 2026

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte på baggrund af sin tilsynsforpligtelse over for Bosted, er erstatningsansvarlig for den mulige krænkelse af flere beboeres rettigheder efter EMRK i forbindelse med deres ophold på bostedet. Påstand om erstatning

Sagens baggrund og parternes påstande Retten har modtaget sagen den 12. juli 2024. Sagen drejer sig om, hvorvidt Socialtilsyn Hovedstaden på baggrund af sin til ­ synsforpligtelse over for Institution 1 er erstatningsansvarlig for den mulige krænkelse af Person 1, Person 2's og Sagsøger 4's rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskon­ ventions artikel 2 og 3 i forbindelse med deres ophold på bostedet. Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 har nedlagt følgende påstande: Påstand 1 Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 1 og Sagsøger 2 betale 430.489,05 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Påstand 2 Principalt Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 3 betale 436.283 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Subsidiært Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 3 betale 300.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. december 2023 til betaling sker. Påstand 3 Socialtilsyn Hovedstaden skal til Sagsøger 4 betale 300.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra 20. dece … Resultat: Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, frifindes. Sagsøger 1Sagsøger 1, Sagsøger 2, Sagsøger 3 og Sagsøger 4 Sagsøger 4 skal in solidum til Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune, inden 14 dage betale sagsomkostninger med 150.000,00 kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a. 2 Publiceret til portalen d. 23-03-2026 kl. 12:45 Modtagere: Sagsøger 1, Sagsøger 4, Sagsøger 3, Sagsøger 2, Advokat (H)

Vejledninger 2

Indenrigs- og Sundhedsministeriet · 12. juli 2017

Vejledning om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling efter sundhedsloven

Denne vejledning er udarbejdet på baggrund af sundhedslovens §§ 141 b-141 f, jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016, og bekendtgørelse nr. 1649 af 16. december 2016 om magtanvendelse og indberetning ved tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. Vejledningen afløser vejledning nr. 18 af 11. februar 2008 om lov om tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling.

Social- og Boligministeriet · 10. april 2017

Vejledning om servicelovens formål og generelle bestemmelser i loven (Vejledning nr. 1 til serviceloven)

Afsnit II: Kommunalbestyrelsens og regionsrådets opgavevaretagelse Afsnit III: Kommunalbestyrelsens myndighedsopgaver Afsnit V: Finansiering, takster og refusion I denne vejledning om formål og generelle bestemmelser i lov om social service (herefter serviceloven) uddybes de generelle regler i serviceloven, der gælder for målgrupperne i serviceloven.