Sundhedsloven § 90
Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.
Kapitel 23 – Oplysningspligt
§ 90.
Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten
- 1)
om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
- 2)
om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, stk. 1 og 2, udredning og behandling, jf. § 82 b, stk. 3, behandling efter reglerne i § 87, stk. 1 og 2, eller udredning og behandling efter reglerne i § 87, stk. 6, inden for den gældende frist,
- 3)
om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,
- 4)
om ventetiden på den diagnostiske undersøgelse, udredning eller behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private specialsygehuse m.fl.,
- 5)
om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal diagnostiske undersøgelser, udredninger og behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse, og
- 6)
om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.
Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus oplyse patienten om retten til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.
Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 90.