Sundhedsloven

Sundhedsloven § 57 e

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 13 b – Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende tandlæger

§ 57 e.

Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, skal skriftligt meddele dette til regionsrådet.

Meddelelse skal gives med 1 måneds varsel til den 1. i en måned.

Meddelelsen skal vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfylder de forpligtelser, der følger af §§ 57 f-57 j.

Stk. 2.

Retten til at yde tandlægehjælp indtræder, når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.

Stk. 3.

Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til regionsrådet fra den enkelte praktiserende tandlæges side.

Meddelelse herom skal gives med 1 måneds varsel til udgangen af en måned.

Tandlægen skal samtidig informere patienterne herom.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 57 e.

Sundhedsloven § 57 e – lovtekst, ændringer og praksis · dom.dk