Sundhedsloven § 213 c
Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.
Kapitel 66 – Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientklager
§ 213 c.
Sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder og Digital Sundhed Danmark, jf. dog stk. 2 og 3.
Regionsrådet skal registrere regionens sygehusenheder hos centrale sundhedsmyndigheder og Digital Sundhed Danmark.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de behandlingssteder, der skal lade sig registrere, undtagelser til denne registrering, og at registrering skal ske elektronisk.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde bestemme, at et behandlingssted omfattet af stk. 1 ikke skal lade sig registrere.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 213 c.