Sundhedsloven

Sundhedsloven § 206 d

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 63 – Planlægning

§ 206 d.

Regionsrådet har ansvar for, at hvert sundhedsråd for eget geografiske område udarbejder en nærsundhedsplan, der konkret beskriver omstilling og udbygning af det nære sundhedsvæsen, herunder hvordan sygehusene understøtter behandling tæt på borgerne.

Stk. 2.

Nærsundhedsplanen skal tage afsæt i den nationale sundhedsplan, jf. § 206 c, og være i overensstemmelse med den regionale sundhedsplan, jf. § 206.

Stk. 3.

Regionsrådet har ansvar for, at regionen forud for regionens vedtagelse af nærsundhedsplanen indhenter Sundhedsstyrelsens rådgivning.

Stk. 4.

Regionsrådet har ansvar for, at regionen indsender nærsundhedsplanen og senere væsentlige ændringer heri til Sundhedsstyrelsen.

Stk. 5.

Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af og rammerne og fremgangsmåden for behandlingen af nærsundhedsplanen, herunder kadence, løbende opdatering og opfølgning på nærsundhedsplanen.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 206 d.