Sundhedsloven

Sundhedsloven § 108

Gældende tekst efter LBK nr 896 af 05/10/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 31 – Nævn og ankenævn for sterilisation

§ 108.

Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgøres af Abortnævnet, der er oprettet i henhold til § 97.

Stk. 2.

Abortnævnets afgørelse kan indbringes for Abortankenævnet, der er oprettet i henhold til § 98.

Stk. 3.

Abortnævnet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der

  1. 1)

    er under 18 år,

  2. 2)

    er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller

  3. 3)

    mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v..

Stk. 4.

Afgørelse om sterilisation træffes ved stemmeflertal.

I tilfælde af stemmelighed er formandens eller vedkommende næstformands stemme udslagsgivende.

Ved dissens skal afgørelsen indeholde en tilkendegivelse af mindretallets vurdering.

Stk. 5.

Sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3.

Beskikkelsen gælder for 4 år ad gangen.

Genbeskikkelse kan finde sted.

Udtræder formanden, en næstformand eller et øvrigt medlem i perioden, sker beskikkelse af et nyt medlem for den resterende del af perioden.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 896 af 05/10/2026 på Retsinformation (hentet 27. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 108.