Forvaltningsloven

Forvaltningsloven § 4

Gældende tekst efter LBK nr 433 af 22/04/2014 og én publikation om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 2 – Inhabilitet

§ 4.

Bestemmelserne i § 3 gælder ikke, hvis det ville være umuligt eller forbundet med væsentlige vanskeligheder eller betænkelighed at lade en anden træde i den pågældendes sted under sagens behandling.

Stk. 2.

For medlemmer af en kollegial forvaltningsmyndighed gælder bestemmelserne i § 3, selv om en stedfortræder ikke kan indkaldes.

Bestemmelsen gælder dog ikke, hvis myndigheden ville miste sin beslutningsdygtighed eller det af hensyn til myndighedens sammensætning ville give anledning til væsentlig betænkelighed, dersom medlemmet ikke kunne deltage i sagens behandling, og behandlingen ikke kan udsættes uden væsentlig skade for offentlige eller private interesser.

Stk. 3.

Ved kollegiale forvaltningsmyndigheders valg af medlemmer til hverv kan et medlem uanset bestemmelserne i § 3 deltage, selv om medlemmet er bragt i forslag.

Bestemmelserne i § 3 gælder ikke for regionsråds eller kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag m.v. til medlemmer.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 433 af 22/04/2014 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Forvaltningsloven § 4

Senere ændringer

ÆndringL 30 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 4, nr. 2LOV nr 552 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Efter den gældende bestemmelse i forvaltningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., gælder bestemmelserne i forvaltningslovens § 3 om inhabilitet ikke for kommunalbestyrelsers beslutninger om vederlag mv. til medlemmer.

Det foreslås, at bestemmelserne i forvaltningslovens § 3 om inhabilitet heller ikke skal gælde for regionsråds beslutninger om vederlag mv. til medlemmer.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 26. juni 2025

Afgørelse i klagesag om Bornholms Regionskommunes screeningsafgørelse om, at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og forslag til lokalplan nr. 153, et sommerhusområde ved Langebjerg, ikke skal miljøvurderes

Bornholms Regionskommune traf den 17. oktober 2024 afgørelse om, at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og forslag til lokalplan nr. 153, et sommerhusområde ved Langebjerg (screeningsafgørelse). En nabo til planområdet har klaget over screeningsafgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger den nødvendige funktionelle adskillelse i forvaltningen, som krævet efter miljøvurderingslovens § 40. Om miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøscreening er opfyldt i forhold til bilag IV-arter, § 3-natur, flora og fauna, økologiske forbindelser og Grønt Danmarkskort, samt landskabelig påvirkning. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over screeningsafgørelsen. Det betyder, at screeningsafgørelsen fortsat gælder. Indhold 1. Sagens oplysninger 1.1. Området og plangrundlaget Området Det ve … Emne: Miljøvurderingsloven. Henvisninger: Miljøvurderingsloven § 40; Miljøvurderingsloven § 48; Planloven § 58; Forvaltningsloven § 4; Miljøvurderingsloven § 32; Miljøvurderingsloven § 10; Miljøvurderingsloven § 1; Naturbeskyttelsesloven § 3