Forvaltningsloven

Forvaltningsloven § 25

Gældende tekst efter LBK nr 433 af 22/04/2014 og 9 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Klagevejledning

§ 25.

Afgørelser, som kan påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt, være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans og oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel tidsfrist.

Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

Stk. 2.

Vedkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at klagevejledning på nærmere angivne sagsområder, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan undlades eller ske på anden måde end nævnt i stk. 1.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 433 af 22/04/2014 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Planklagenævnet · 16. april 2026

Afgørelse i klagesag om Svendborg Kommunes afgørelse om aktindsigt i sager vedrørende ejendommen [A1], Svendborg

Svendborg Kommune traf den 5. marts 2026 afgørelse om aktindsigt i sager vedrørende ejendommen [A1], 5700 Svendborg. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1. Om kommunen har tilbageholdt oplysninger fra aktindsigt. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klagerne anmodede den 12. februar 2026 om aktindsigt i en række forhold vedrørende ejendommen [A1], 5700 Svendborg, herunder den fuldstændige byggejournal fra 2023 til 2026, samtlige tilladelser truffet vedrørende ejendommen, al intern og ekstern korrespondance vedrørende byggeri på ejendommen, eventuelle påbud eller tilsy … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 7; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 25

Planklagenævnet · 4. februar 2026

Afgørelse i klagesag om Aalborg Kommunes dispensation fra lokalplan til en række forhold i forbindelse med opførelse af byggeri på [A1], Vadum

Aalborg Kommune gav den 3. juli 2025 dispensation fra lokalplan nr. 13-005, Boligområde, Robert Svendsens Vej, Vadum, til en række forhold i forbindelse med opførelse af et byggeri på [A1] 84, 9430 Vadum. To genboer har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens §§ 5.4, 5.5, 5.6, 6.2 og 8.8. Om kommunen har haft hjemmel til at give dispensation, jf. planlovens § 19. Om kommunen har begrundet afgørelsen, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 24, og om kommunens skønsmæssige vurdering er baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet. Om reglerne om naboorientering er overholdt, jf. planlovens § 20. Om reglerne om partshøring er overholdt, jf … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Planloven § 20; Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 25; Forvaltningsloven § 7

Planklagenævnet · 16. december 2025

Afvisning af realitetsbehandling af klage over Lejre Kommunes midlertidige dispensation fra lokalplans krav om etablering af parkeringspladser ved [A1], Hvalsø

Lejre Kommune gav den 21. december 2017 midlertidig dispensation fra krav om etablering af parkeringspladser på matr.nr. [M1], i lokalplan nr. 30, Søtorvet i Hvalsø. En beboer i området har klaget over afgørelsen. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, da klagen er uaktuel. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forløb Lejre Kommune gav den 21. december 2017 midlertidig dispensation fra krav om etablering af parkeringspladser på matr.nr. [M1], i lokalplan nr. 30, Søtorvet i Hvalsø. Det fremgår af afgørelsen, at den midlertidige dispensation var gældende indtil udgangen af 2018. Kommunen har i forbindelse med klagesagen den 15. december 2025 oplyst, at kommunen ikke har givet en ny midlertidig dispensation, og at der i dag er etableret parkeringspladser. 1.2. Klagen I sagen indgår klagen af 23. januar 2018. Planklagenævnet modtog klagen den 10. september 2025 fra kommunen. Klageren har i … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Forvaltningsloven § 25; Planloven § 58

Planklagenævnet · 23. september 2025

Afgørelse i klagesag om Svendborg Kommunes afgørelse om afslag på aktindsigt i dokumenter vedrørende forhold relateret til lokalplan

Svendborg Kommune traf den 22. august 2025 bl.a. afgørelse om aktindsigt i dokumenter vedrørende et møde mellem kommunen og bygherren afholdt den 11. november 2024 omhandlende dispensation fra lokalplan nr. 051.235, et boligområde ved Troensevej, journalnotat for ejendommen [A1], 5700 Svendborg, og dokumenter vedrørende dispensationssag fra 2017 på ejendommen [A2], 5700 Svendborg. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1. Om kommunen har tilbageholdt dokumenter fra aktindsigt. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klagerne anmodede den 3. august 2025 bl.a. om aktindsigt i dokumen … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 7; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 25; Offentlighedsloven § 13; Kommunestyrelsesloven § 48 a

Planklagenævnet · 27. august 2025

Afgørelse i klagesag om Svendborg Kommunes afgørelse om aktindsigt i sag vedrørende ejendommen [A1], Svendborg

Svendborg Kommune traf den 30. juli 2025 afgørelse om aktindsigt i sag vedrørende ejendommen [A1], 5700 Svendborg. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om der foreligger inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1. Om kommunen har tilbageholdt dokumenter fra aktindsigt. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Anmodningen om aktindsigt Klagerne anmodede den 28. juli 2025 om fuld aktindsigt i Svendborg Kommunes sag vedrørende ejendommen [A1], 5770 Svendborg, herunder i en række dokumenter om juridiske vurderinger og lovhjemmel, berettigede forventninger, habilitet samt byggesagsdokumenter for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018. Klagerne anm … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Forvaltningsloven § 3; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 7; Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 25; Kommunestyrelsesloven § 48 a

Planklagenævnet · 19. juni 2025

Afvisning af klage over Hedensted Kommunes sagsbehandlingstid og manglende klagevejledning i forbindelse med kommunens afgørelse om aktindsigt i materiale vedrørende dispensation fra en byplanvedtægt

Hedensted Kommune traf den 27. november 2024 afgørelse om aktindsigt i GM Plast A/S’ (herefter virksomheden) ansøgning om dispensation, materiale vedrørende kommunens sagsbehandling, herunder nabohøring, og afgørelse om meddelelse af dispensation. Planklagenævnet har modtaget en klage over Hedensted Kommunes sagsbehandlingstid og manglende klagevejledning. Planklagenævnet afviser at behandle klagen, idet klagen er uaktuel. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forløb Klageren anmodede den 3. juli 2023 om aktindsigt i virksomhedens ansøgning om dispensation fra bestemmelsen om den maksimale bebyggelsesprocent i § 5 i byplanvedtægt nr. 4 af 1. juli 1974, alt materiale vedrørende Hedensted Kommunes sagsbehandling og meddelelse af dispensation, herunder materiale vedrørende nabohøring og dokumentation for, at byggetilladelse var udstedt efter klagefristens udløb. Hedensted Kommune traf den 11. j … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Offentlighedsloven § 7; Planloven § 58; Offentlighedsloven § 36; Forvaltningsloven § 25

Planklagenævnet · 13. februar 2025

Afgørelse i klagesag om Nordfyns Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til udhus på [A1], Otterup

Kommunen gav den 25. juni 2024 afslag på dispensation fra lokalplan nr. S1b – 04, Sommerhusområdet Tørresø ved Enebærvej, Snerlevænget, Kløvervænget og Solbærvænget, til opførelse af et nyt udhus på ejendommen [A1], 5450, Otterup. Ejerne af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om forholdet er umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. planlovens § 18, eller kræver dispensation fra lokalplanens § 6.5. Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Ejendommen og lokalplanen for området Klagen vedrører en ansøgning om opførelse af et nyt udhus på [A1], 5450, Otterup. Udhuset på 20 m2 skal placeres 2,5 m fra skel mod syd, 1 m fra skel mod sydvest og 2,5 m fra skel mod vest. Ejendommen e … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Planloven § 18; Planloven § 19; Forvaltningsloven § 25

Planklagenævnet · 10. januar 2024

Afgørelse i klagesag om Favrskov Kommunes afslag på dispensation fra lokalplan til terrænregulering og opførelse af en støttemur på [A1], Hinnerup

Favrskov Kommune gav den 28. november 2022 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 319, Boligområde [A1] i [A2], til terrænregulering og opførelse af en støttemur på ejendommen [A1], 8382 Hinnerup. Ejeren af ejendommen har klaget over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunens afgørelse lider af en væsentlig retlig mangel. Planklagenævnet har ikke fundet anledning til at behandle klagepunkterne i sagen. Planklagenævnet ophæver afgørelsen og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Det betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Sagens forløb Favrskov Kommune gav den 28. november 2022 afslag på dispensation fra lokalplan nr. 319, Boligområde [A1] i [A2], til terrænregulering og opførelse af en støttemur på ejendommen [A1], 8382 Hinnerup. Kommunen orienterede den 9. januar 2024 Planklagenævnet … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Forvaltningsloven § 19; Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25

Planklagenævnet · 17. februar 2023

Afvisning af klage over Viborg Kommunes besvarelse vedrørende privat pasningsordning på [vejnavn1], Viborg

Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse vedrørende en privat pasningsordning på [adresse1]. Planklagenævnet har modtaget en klage over besvarelsen. Planklagenævnet kan ikke behandle klagen. 1. Sagens oplysninger 1.1 Sagens forløb Børn og Unge-afdelingen i Viborg Kommune besvarede den 26. september 2022 en henvendelse fra klageren vedrørende klagerens private pasningsordning på [adresse1]. Det fremgår af besvarelsen, at kommunen ikke kan godkende en barselsvikar til klagerens private pasningsordning. Kommunen henviste i den forbindelse til dagtilbudsvejledningen, nr. 9109 af 27/2 2015 nr. 716. Følgende fremgår desuden af besvarelsen: Viborg Kommune er blevet opmærksomme på, at der kan være givet godkendelser til private pasningsordninger uden at kigge på de planmæssige forhold. Dette er Viborg Kommune undersøgende på, og behandler det løbende, som sagerne belyses. F … Emne: Planloven, retlig (efter 1. februar 2017). Henvisninger: Forvaltningsloven § 22; Forvaltningsloven § 23; Forvaltningsloven § 24; Forvaltningsloven § 25; Planloven § 58; Planloven § 13; Planloven § 12