Forvaltningsloven

Forvaltningsloven § 15 c

Gældende tekst efter LBK nr 433 af 22/04/2014 og 2 publikationer om bestemmelsen.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Partens aktindsigt · Meddelelse af aktindsigt i en del af et dokument

§ 15 c.

Hvis de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b, kun gør sig gældende for en del af et dokument, skal der meddeles parten aktindsigt i dokumentets øvrige indhold.

Det gælder dog ikke, hvis

  1. 1)

    det vil medføre en prisgivelse af det eller de hensyn, der er nævnt i §§ 15-15 b,

  2. 2)

    det vil indebære, at der gives en klart vildledende information, eller

  3. 3)

    det resterende indhold i dokumentet ikke har et forståeligt eller sammenhængende meningsindhold.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 433 af 22/04/2014 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Fra myndigheder og nævn

Klagenævnet for Udbud · 19. september 2025

Lekolar A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S

Horten Advokatpartnerselskab Att.: Annelouise Dalgaard Pedersen Sendt via Filkassen Afgørelse om aktindsigt Indledning Klagenævnet for Udbud modtog den 25. august 2025 en anmodning om aktindsigt fra Lekolar A/S (herefter Lekolar). Lekolar anmoder om aktindsigt i bilag E i klagesagen Lekolar A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (j.nr. 25/07026). Den 12. september 2025 orienterede klagenævnet Lekolar A/S om, at klagenævnet forventede at kunne træffe afgørelse i sagen senest 19. september 2025. Sagens forløb Som anført anmodede Lekolar den 25. august 2025 om aktindsigt i bilag E i klagesagen Lekolar A/S mod Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S. Bilag E er fremlagt af Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (herefter SKI) på opfordring af Lekolar, og består af tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver, Creativ Company Danmark A/S (herefter Creativ Company) ved SKI’s udbud af ” … Emne: Afgørelser om aktindsigt. Henvisninger: Forvaltningsloven § 9; Forvaltningsloven § 15 b; Offentlighedsloven § 30; Udbudsloven § 5; Forvaltningsloven § 15 c; Forvaltningsloven § 2; Offentlighedsloven § 33; Forvaltningsloven § 10; Forvaltningsloven § 27

Planklagenævnet · 7. august 2024

Afgørelse i klagesag om Tårnby Kommunes afgørelse om delvist afslag på aktindsigt i kommunens sag om forbud mod at anvende en ejendom på [A1], Kastrup, som samlingssted for en gruppe

Tårnby Kommune traf den 17. januar 2024 afgørelse om aktindsigt i kommunens sag om forbud mod at anvende ejendommen [A1], 2770 Kastrup, som samlingssted for en gruppe uden tidsbegrænsning. Planklagenævnet har modtaget en klage over afgørelsen. I denne afgørelse har Planklagenævnet behandlet følgende spørgsmål: Om kommunen var berettiget til at undtage de konkrete dokumenter. Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen. Det betyder, at kommunens afgørelse gælder. 1. Sagens oplysninger 1.1. Forløbet før anmodningen om aktindsigt Tårnby Kommune traf den 29. november 2023 afgørelse om forbud mod at anvende ejendommen på [A1], 2700 Kastrup, som samlingssted for en gruppe. 1.2. Anmodningen om aktindsigt Klageren sendte den 22. december 2023 et brev til Tårnby Kommune, hvori klageren klagede over kommunens afgørelse af 29. november 2023 og anmodede om fuld aktindsigt i sagen. 1.3. Afgørelsen … Emne: Aktindsigt. Henvisninger: Forvaltningsloven § 12; Forvaltningsloven § 15 c; Forvaltningsloven § 10; Forvaltningsloven § 15; Forvaltningsloven § 15 b