Pensionsloven

Pensionsloven § 49 b

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Beløb og regulering · Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023

§ 49 b.

Pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 2, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg.

Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 49 b

Senere ændringer

ÆndringL 161 (2023-24) · bemærkning til § 5, nr. 4LOV nr 630 af 11/06/2024 · 11. juni 2024

Det fremgår af § 49 b i lov om social pension, at pensionstillæg, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, forhøjes hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg. Kompensationstillægget udgør et beløb, der svarer til den mindre samlede stigning af grundbeløbet og pensionstillægget i det pågældende år som følge af fradraget af en procentsats, jf. § 49 a.

Det foreslås, at § 49 b ophæves.

Forslaget betyder, at nedsættelserne af satsreguleringen for finansårene 2016-2023 udgår, da bestemmelsen ikke er relevant og er udtømt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

ÆndringL 117 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 51LOV nr 726 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Efter § 49 b, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes pensionstillægget, jf. § 49, stk. 1, nr. 3, hver 1. januar i perioden 2016-2023 med et kompensationstillæg.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 3, i § 49 b, 1 pkt., ændres til § 49, stk. 1, nr. 2.

Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 49 b.