Pensionsloven

Pensionsloven § 50

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 8 – Klageadgang

§ 50.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 14 d, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen behandle ansøgningen eller meddelelsen m.v., selv om den ikke er indgivet digitalt.

Stk. 3.

Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan påklages til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 4.

Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 50

Senere ændringer

ÆndringL 104 (2020-21) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 2202 af 29/12/2020 · 29. december 2020

Reglerne om klageadgang efter lov om social pension er reguleret i lovens § 50. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at afgørelser efter lovens kapitel 3 (førtidspension) og 3 a (seniorpension) samt efter § 43 a (afgørelser om hvilende førtidspension) og 44 (afgørelser om frakendelse af førtidspension) kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det følger endvidere, at klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 8, at indsætte et nyt kapitel 3 b om Tidlig Pension i lov om social pension.

Det foreslås at ændre § 50, stk. 4, således, at det fremgår, at afgørelser efter lovens kapitel 3 b kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at afgørelser om Tidlig Pension, som vil blive truffet i medfør af de foreslåede regler i kapitel 3 b, vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1.3 i de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 67 (2019-20) · bemærkning til § 1, nr. 24LOV nr 1559 af 27/12/2019 · 27. december 2019

Det følger af § 50, stk. 4, i lov om social pension, at afgørelser efter kapitel 3 (førtidspension) samt efter § 43 a (hvilende førtidspension) og § 44 (frakendelse af førtidspension) kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at klagerne behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 d, stk. 1, i kapitel 3 a), at det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om tilkendelse af seniorpension.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13 (§ 26 e, stk. 1 og 2, i kapitel 3 a), at seniorpension ikke kan frakendes uden pensionistens samtykke, men at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til seniorpension efter § 26 a skal være hvilende.

Det foreslås derfor, at § 50, stk. 4, ændres i overensstemmelse hermed således, at efter »kapitel 3«: indsættes »og 3 a«, hvorefter bestemmelsen fremover affattes således: » Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.«

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglernes indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglerne om klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg – der i dag gælder for afgørelser om førtidspension efter kapitel 3, § 43 a og 44 a – fremover også vil gælde for afgørelser om seniorpension efter lov om social pension kapitel 3 a.

ÆndringL 140 (2014-15) · bemærkning til § 5, nr. 2LOV nr 742 af 01/06/2015 · 1. juni 2015

Der er tale om en konsekvensændring som følge af nr. 3.

ÆndringL 140 (2014-15) · bemærkning til § 5, nr. 3LOV nr 742 af 01/06/2015 · 1. juni 2015

Efter § 50 i lov om social pension kan kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven påklages til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter forslaget til affattelse af § 14 d, stk. 2, om, at der ikke foreligger særlige forhold, kan således påklages til Ankestyrelsen efter gældende bestemmelser. Kommunen skal, som det også er tilfældet med andre afgørelser på det sociale område, genvurdere sagen inden for 4 uger og automatisk sende den videre til Ankestyrelsen, hvis borgeren ikke får fuldt ud medhold.

For at sikre, at pensionistens mulighed for at ansøge om tillæg ikke går tabt, foreslås det tilføjet i den nye bestemmelse i § 50, stk. 2 , at kommunalbestyrelsen ved borgerens klage over en afgørelse efter forslaget til affattelse af § 14 d, stk. 2, om, at der ikke foreligger særlige forhold, skal behandle ansøgningen eller meddelelsen mv. selv om den ikke er indgivet digitalt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4 De konkrete områder omfattet af lovforslaget.

ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 5, nr. 1LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013

I pensionslovens § 50, stk. 1, er fastsat, at afgørelser efter loven kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Det fremgår ikke udtrykkeligt af bestemmelsen, men følger modsætningsvis af bestemmelsens stk. 2, at afgørelserne kan indbringes for det sociale nævn.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter de sociale nævn nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsen i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen i stk. 1, ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsen.

ÆndringL 158 (2012-13) · bemærkning til § 5, nr. 2LOV nr 493 af 21/05/2013 · 21. maj 2013

Det følger af lovens § 50, stk. 2, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilkendelse af førtidspension efter lovens kapitel 3 samt kommunalbestyrelsens afgørelser om, hvilken pension der efter § 43 a kan tilkendes, og om frakendelse af pensionen efter lovens § 44, kan påklages til beskæftigelsesankenævnet efter kapitel 8 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

På baggrund af de foreslåede ændringer af klagestrukturen, som beskrevet i de almindelige bemærkninger afsnit 3.1.3, hvorefter beskæftigelsesankenævnene nedlægges, og kommunalbestyrelsens afgørelser i stedet kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i det omfang, det fremgår af lovgivningen, foreslås, at bestemmelsen ændres således, at klager kan indbringes direkte for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 37LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning. Der henvises til bemærkningerne til nr. 40,

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3.

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 38LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Efter gældende regler kan kommunens afgørelser efter loven, dog med de i loven nævnte undtagelser, påklages til det sociale nævn eller beskæftigelsesankenævnet som første klageinstans. Afgørelser truffet af nævnene kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Ankestyrelsen kan dog tage nævnenes sager op til behandling som anden klageinstans, hvis Ankestyrelsen skønner, at sagen er af generel eller principiel betydning.

Det foreslås, at Udbetaling Danmarks afgørelser efter loven, kan påklages til Ankestyrelsen som første og eneste klageinstans efter § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Forslaget er en konsekvens af forslaget til denne lovs § 7 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Hvis borgeren klager over afgørelser, hvorefter kommunen skal lægge Udbetaling Danmarks afgørelse om størrelsen af den personlige tillægsprocent og likvide formue til grund, har klagen over Udbetaling Danmarks afgørelse til Ankestyrelsen ikke opsættende virkning. Der henvises til bemærkningerne til nr. 40,

Der henvises desuden til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.1.1. og 2.3.

ÆndringL 23 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 10, nr. 1LOV nr 523 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Ændringerne er en konsekvens af, at der oprettes beskæftigelsesankenævn, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Da afgørelser vedrørende de forskellige ydelser, der kan påklages til beskæftigelsesankenævnet ofte vil være alternative til hinanden foreslås det, at klage over bedømmelsen af arbejdsevnen også kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

ÆndringL 23 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 10, nr. 2LOV nr 523 af 24/06/2005 · 24. juni 2005

Ændringerne er en konsekvens af, at der oprettes beskæftigelsesankenævn, jf. det samtidigt fremsatte forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Da afgørelser vedrørende de forskellige ydelser, der kan påklages til beskæftigelsesankenævnet ofte vil være alternative til hinanden foreslås det, at klage over bedømmelsen af arbejdsevnen også kan indbringes for beskæftigelsesankenævnet.

ÆndringL 113 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 55, nr. 2LOV nr 430 af 06/06/2005 · 6. juni 2005

Ifølge den nugældende § 50, stk. 2, kan Hypotekbankens afgørelser vedrørende inddrivelse af ubetalte arbejdsgiverbidrag efter § 72 a indbringes for finansministeren.

Bestemmelsen foreslås ophævet som følge af, at inddrivelseskompetencen, jf. forslag til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, overgår til restanceinddrivelsesmyndigheden. Klager over inddrivelsesmyndighedens afgørelser behandles herefter af Landsskatteretten efter de almindelige regler for klage over restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 4 i forslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 50.