Pensionsloven § 62

Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark udøver de beføjelser, som kommunerne har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det foreslås at § 62, stk. 1, ændres, således at det fremgår, at Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det foreslås dermed, at § 62, stk. 1, ændres, således at ”udøver de beføjelser, som kommunerne har” udgår og erstattes med ”har myndighedsansvaret”.

Med forslaget er der ikke tiltænkt ændringer i bestemmelsen udover at rette op på manglende konsekvensrettelse i § 62, stk. 1, som ved en fejl ikke blev foretaget i lovforslag L 21, forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige andre love (overførsel af myndighedsansvar for seniorpension til Seniorpensionsenheden m.v.), offentliggjort som lov nr. 2190 af 29. december 2020.

Ændringen medfører alene, at det fremgår tydeligt af lovgivningen, at Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for sager vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Efter gældende regler i § 26 b, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan en ansøgning om seniorpension tidligst indgives seks måneder før betingelsen om højst seks år til folkepensionsalderen er opfyldt. Personer i udlandet er efter gældende regler også omfattet af seksmånedsfristen.

Efter § 62, stk. 1, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunen har efter lov om social pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre lande. Når en person anmoder om invalidepension i udlandet er det samtidig en anmodning om pension i Danmark. Har personen bosat i udlandet søgt om invalidepension, og har personen ikke ret til førtidspension, behandler Udbetaling Danmark sagen som en sag om seniorpension, forudsat, at der er mindre end seks måneder til, at personen opfylder aldersbetingelsen for seniorpension.

Det foreslås i nyt § 62, stk. 3, at Udbetaling Danmark kan behandle en sag om seniorpension til personer med fast bopæl i udlandet, når der er mindre end seks måneder til, at personen opfylder betingelsen om højst 6 år til folkepensionsalderen.

Forslaget er en kodificering af gældende praksis.

Efter § 62, stk. 1, i lov om social pension, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunerne har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter lov om social pension, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det følger af den gældende § 62, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, at som led i udøvelsen af de beføjelser, der er nævnt i stk. 1, finder § 18 (der vedrører behandling af sager om førtidspension i rehabiliteringsteam) og § 21 (der vedrører fristen for behandling af sager om førtidspension) ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

I § 62, stk. 2, 1. pkt., henvises der til §§ 18 og 21, i lov om social pension. Der henvises således også til § 21, og det følger af lovforslagets § 1, nr. 11, at § 21, stk. 2, der vedrører sagsbehandlingstiden i sager om seniorførtidspension, ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 13, at der i det nye kapitel 3 a, affattes en bestemmelse (§ 26 d, stk. 2) om sagsbehandlingstiden i sager om seniorpension, med et indhold svarende til den gældende § 21, stk. 2.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Det foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 1. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at »finder §§ 18 og 21 ikke anvendelse« ændres til: »finder §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, ikke anvendelse«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen – der i dag regulerer, at §§ 18 og 21, i lov om social pension ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet – fremover vil regulere, at §§ 18, 21 og 26 d, stk. 2, i lov om social pension, ikke finder anvendelse på personer med bopæl i udlandet.

Det følger af § 62, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension, at grundlaget for afgørelsen om førtidspension, jf. § 19, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

I den foreslåede § 26 c beskrives det, hvad grundlaget for en afgørelse om seniorpension skal bestå af, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Det følger af lovforslaget, at Udbetaling Danmark skal administrere seniorpension på samme måde som førtidspension.

Der foreslås derfor, at § 62, stk. 2, 2. pkt., ændres i overensstemmelse hermed, således at der efter »førtidspension jf. § 19,« indsættes: »eller seniorpension jf. § 26 c,«.

Der er med ændringen ikke tilsigtet ændring af reglens indhold. Der er tale om en tilføjelse, som vil betyde, at reglen fremover vil regulere, at både grundlaget for en afgørelse om førtidspension, jf. § 19, og grundlaget for en afgørelse om seniorpension, jf. § 26 c, skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 1, i lov om social pension, udøver Udbetaling Danmark de beføjelser, som kommunerne har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter lov om social pension, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Det foreslås, at § 62, stk. 1, ændres, således at Udbetaling Danmark også udøver de beføjelser, som kommuner har efter loven vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland.

Forslaget indebærer, at når en førtidspensionist flytter fra Danmark til Færøerne eller Grønland og medtager sin danske førtidspension, overgår kompetencen til at administrere pensionen fuldt ud fra kommunen til Udbetaling Danmark i lighed med situationer, hvor pensionisten modtager pension ved flytning til udlandet.

Efter de gældende regler i lov om social pension er de beføjelser, som Udbetaling Danmark og kommunerne har efter loven, overført til Pensionsstyrelsen, når de vedrører pension til personer med fast bopæl uden for Danmark.

Det foreslås, at Udbetaling Danmark fremover udøver de beføjelser, som hidtil er varetaget af Pensionsstyrelsen efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet efter lov om social pension, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.

Efter de gældende regler fastsætter social- og integrationsministeren nærmere regler om varetagelse af administration af pension for personer, der har bopæl i udlandet, herunder regler om overførsel af Udbetaling Danmarks og kommuners kompetence til Pensionsstyrelsen.

Som en konsekvens af overførslen af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark, bliver social- og integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om overførsel af Udbetaling Danmarks og kommunernes kompetence til Pensionsstyrelsen overflødig. Bestemmelsen foreslås derfor ophævet.

Forslaget skal medvirke til at Pensionsstyrelsen i takt med den teknologiske udvikling bliver forpligtet til at stille lettilgængelige digitale værktøjer til rådighed, og som på længere sigt kan indfase øget brug af digital kommunikation med borgere, der forudsættes at have de fornødne it-kompetencer. Herudover skal forslaget medvirke til at understøtte øget elektronisk kommunikation med andre myndigheder. Forslaget vil desuden give Pensionsstyrelsen mulighed for at udnytte informationsteknologier til at digitalisere administrative rutiner og indføre elektronisk administration. Lovgivningen indeholder ikke særlige formkrav til ansøgninger, der indgives til Pensionsstyrelsen.

Efter forvaltningslovens § 32 a kan vedkommende minister fastsætte regler om at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen kan dog ikke anvendes til at forpligte borgeren til at kommunikere digitalt med det offentlige eller til at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om Udbetaling Danmarks pligt til at kommunikere med borgere i elektronisk form.

Der foreslås derfor fastsat en bestemmelse i § 62 a, stk. 1, der giver social- og integrationsministeren mulighed for at fastsætte regler om pligt til elektronisk kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og andre myndigheder. Herudover kan der fastsættes regler om, at kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgere skal ske i elektronisk form (digital kommunikation). Bestemmelsen giver hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om, at ansøgninger skal indgives digitalt, at øvrige meddelelser fra borgeren skal sendes digitalt, samt at borgeren har pligt til at modtage meddelelser og afgørelser fra Pensionsstyrelsen i sager om social pension til borgere, der er bosat i udlandet via digitale medier. Ved udmøntningen af denne bestemmelse vil der blive taget hensyn til kommende regler om digital post, for eksempel det planlagte lovforslag, der generelt giver myndighederne mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk kommunikation via digital post. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at en digital meddelelse ansøgning, indberetning og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. de borgere, der er part i sagen, myndigheden som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed eller private, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening skal afvises af Pensionsstyrelsen.

Ved fastsættelse af regler om digital kommunikation mellem Pensionsstyrelsen og borgerne jf. stk. 1, skal der tages hensyn til at nogle grupper af borgere ikke har de fornødne it-mæssige forudsætninger for at anvende it, for eksempel borgere med særlige behov eller ældre borgere, der ikke har det fornødne kendskab til digitale værktøjer. Det foreslås derfor i § 62 a, stk. 2, at social- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at visse grupper af borgere helt eller delvis skal være undtaget fra kravet om digital kommunikation. Borgere, der er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, er ikke nødvendigvis den samme gruppe, som er omfattet af § 3, stk. 2 og 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark. En borger, der undtages fra digital kommunikation efter forslaget til § 62 a, stk. 2, har derfor for eksempel ikke automatisk ret til hjælp efter forslaget til § 3, stk. 3, i forslag til lov om Udbetaling Danmark.

For at sikre at kommunikationen kan ske i elektronisk form, foreslås det herudover i § 62 a, stk. 1, at social- og integrationsministeren på de områder, hvor der indføres pligt til elektronisk kommunikation, kan fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation, for eksempel indirekte eller direkte krav om skriftlighed eller brug af blanketter, særlige erklæringer m.v.

Det følger af retspraksis, at statslige forvaltningsmyndigheders afgørelser til borgerne skal være forsynet med en personlig underskrift. Kravet om underskrift giver for eksempel myndighederne mulighed for at kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. . En original underskrift kan også anvendes til at sikre tryghed for afgørelsens ægthed og giver borgeren mulighed for at kontakte den person, der har været ansvarlig for at træffe en afgørelse. Kravet om personlig underskrift er til hinder for elektronisk kommunikation, og det foreslås derfor i § 62 a, stk. 3, at social- og integrationsministeren på Pensionsstyrelsens sagsområde, kan fastsætte regler om, at udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde medfører, at dokumentet i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.

Ligeledes bør de hensyn, der ligger bag kravet om original underskrift, fortsat sikres varetaget. Ved fravigelse af kravet om underskrift på dokumenter, skal det for eksempel fortsat være muligt for Pensionsstyrelsen at kunne placere et tjenstligt ansvar over for den medarbejder, der er ansvarlig for en afgørelse, og borgeren skal fortsat kunne få vished for, at afgørelsen er truffet af en kompetent medarbejder m.v. Herudover forudsættes det, at de elektroniske løsninger, der stilles til rådighed af Pensionsstyrelsen opfylder de til en hver tid gældende datasikkerhedsmæssige krav.

Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal social- og integrationsministeren sikre, at Pensionsstyrelsens sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de forvaltningsretlige og øvrige lovgivningsmæssige krav, der stilles til offentlig forvaltning. Bemyndigelsesbestemmelserne forudsættes udmøntet således, at forvaltningsretlige krav fortsat bliver overholdt. For eksempel skal borgerne fortsat kunne lade sig repræsentere af andre, når de som led i en sag kommunikerer med Pensionsstyrelsen, ligesom der skal tages hensyn til, at visse borgere kan have brug for tolkebistand eller et ønske om personligt fremmøde i Pensionsstyrelsen. Det forudsættes derfor at hjemlen i § 62 a, stk. 1, ikke kan udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Pensionsstyrelsen på andre måder end ved elektronisk kommunikation.

§ 62 a, stk. 1-4, vil blive udmøntet i henhold til blandt andet den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011, ”Den digitale vej til fremtidens velfærd”, som regeringen har tilsluttet sig. Overgangen til digital kommunikation indebærer en række aktiviteter, som strækker sig over perioden 2012-2015. For at smidiggøre overgangen til digital kommunikation har regeringen valgt at indføre obligatorisk digital kommunikation gradvist i årene 2012-2015 på udvalgte områder i takt med, at de juridiske forudsætninger og tekniske løsninger kommer på plads. I implementeringen af den trinvise overgang til obligatorisk selvbetjening tilrettelægges i fire bølger.

Som led i udmøntningen af den seneste fællesoffentlige digitaliseringsstrategi forventes der fremsat et selvstændigt lovforslag om overgang til obligatorisk digitale ansøgninger for borgere i lov om Det Centrale Personregister, dagtilbudsloven, lov om folkeskolen og sundhedsloven. Dette lovforslag gennemfører første bølge for overgangen til obligatorisk selvbetjening. Der forventes desuden fremsat et forslag til lov om offentlig digital post, hvor af det fremgår, at alle, der kan, skal modtage post fra det offentlige via det offentlige digitale postsystem fra november 2014.

Efter § 62 a, stk. 4, anses en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren, dvs. den eller de borgere, der er part i sagen, den myndighed, som er myndighedsansvarlig på området samt den myndighed, der skal modtage meddelelsen som led i afsenderens myndighedsudøvelse.

Efter forslaget anses en meddelelse for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen, dvs. fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen.

En meddelelse vil normalt være tilgængelig for en myndighed på det tidspunkt, hvor myndigheden kan behandle eller læse meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i et modtagelsessystem eller i et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.

En ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., der er tilgængelig i myndighedens system eksempelvis klokken 23:59 den 30. november, er således kommet frem den 30. november, uanset at der ikke fysisk sidder en medarbejder på kommunen og gør sig bekendt med meddelelsen på dette tidspunkt, der ligger uden for normal arbejdstid/åbningstid. I de tilfælde, hvor myndigheden har behov for at gøre sig bekendt med en meddelelse inden eksempelvis arbejdstids ophør, må der fastsættes en tidsfrist, der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for, hvornår anmeldelsen skal være indgivet, altså kommet frem.

Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med myndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme borgeren til skade, at en ansøgning eller indberetningen mv. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos myndigheden.

En lignende bestemmelse om, hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem, er bl.a. fastsat i skatteforvaltningslovens § 35, stk. 5, der blev indført ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 om ændring af skatteforvaltningsloven.

Forslaget til § 62 a svarer til skatteforvaltningsloven § 35 a, hvorefter skatteministeren har en tilsvarende bemyndigelser til at fastsætte regler om pligt til digital kommunikation mellem borgere og SKAT, ligesom beskæftigelsesministeren allerede efter gældende regler har mulighed for at fravige kravet om underskrift i arbejdsskadesager, jf. § 39 a lov om arbejdsskadesikring.

Der er foreslået en tilsvarende bestemmelse i § 13 i L 86, forslag til lov om Udbetaling Danmark.

Persondatalovens § 41, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001 om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, skal overholdes.

Forslaget til § 62 a, vil formentlig med tiden få mindre selvstændig betydning, efterhånden som der indføres flere generelle lovregler om digital kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige.

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Efter gældende regler kan direktøren for Pensionsstyrelsen udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Det samme gælder for pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

Som følge af at en række kommunale opgaver efter loven foreslås varetaget af Udbetaling Danmark, fastsættes det i bestemmelsen, at direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve de beføjelser som kommunerne og Udbetaling Danmark efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der ydes efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension, der ydes efter regler i overenskomster med andre stater.

De beføjelser, som direktøren for Pensionsstyrelsen kan udøve efter gældende regler ændres ikke med forslaget.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning, og at Pensionsstyrelsen blandt andet varetager de opgaver, som Sikringsstyrelsen tidligere varetog, ved at udøve de beføjelser, som kommunerne har efter lov om social pension vedrørende pension, der skal ydes efter forordningen.

Forslaget viderefører den gældende retstilstand, hvorefter reglen om, at en sag først kan behandles som førtidspensionssag, når det er dokumenteret at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, revaliderings- og behandlingsmæssige foranstaltninger m.v., ikke finder anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Baggrunden herfor er, at disse foranstaltninger foretages i personens bopælsland i overensstemmelse med dette lands lovgivning. Endvidere fremgår det af de Fællesskabsretlige regler og de relevante overenskomster med andre stater, at tidspunktet for indgivelse af ansøgning om pension i bopælslandet også skal anses som tidspunkt for indgivelse af ansøgning om dansk pension.

Forslaget viderefører tillige reglen om, at 3 måneders fristen for sagens afgørelse ikke finder anvendelse for personer med fast bopæl i udlandet. Sagsbehandlingen i disse sager er mere kompliceret og tidskrævende som følge af procedurekrav og oversættelse af akterne til dansk.

De opstillede krav til de redegørelser m.v., der skal foreligge forud for en afgørelse om førtidspension, har nøje sammenhæng med mulighederne for at yde støtte til personer med nedsat arbejdsevne efter den danske lovgivning, herunder især fleksjobordningen.

For personer med bopæl i udlandet vil det være vanskeligt for Sikringsstyrelsen at opfylde disse krav, idet styrelsen må støtte sin afgørelse på oplysninger indhentet fra udenlandske institutioner beroende på de muligheder for revalidering, som foreligger lokalt. Styrelsen vil desuden få svært ved at få det indgående kendskab til den pågældende, som er forudsat, tillige med at samarbejdet med den pågældende ikke kan være som i en dansk kommune.

Det foreslås derfor, at grundlaget for afgørelse om førtidspension til personer med fast bopæl i udlandet skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder, og at det ved afgørelsen om førtidspension er personens muligheder for at blive selvforsørgende i bopælslandet, der er afgørende.

Efter de Fællesskabsretlige regler er det hovedreglen, at en afgørelse træffes på grundlag af de oplysninger, der ligger til grund for sagsbehandlingen i bopælslandet. Det skal dog bemærkes, at der efter artikel 105 i Rådets forordning nr. 574/72 er mulighed for at foretage »administrativ og lægelig kontrol«, der er nødvendig for at tilkende, udrede eller ændre ydelser. Udgifterne hertil afholdes af den institution, som anmoder herom.