Pensionsloven

Pensionsloven § 1 a

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024, med senere ændringer markeret.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 1 – Almindelige betingelser m.v.

§ 1 a.

Folkepensionsalderen er:

  1. 1)

    65 år for personer, der er født før den 1. januar 1954.

  2. 2)

    65 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1954 til den 30. juni 1954.

  3. 3)

    66 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1954 til den 31. december 1954.

  4. 4)

    66 1/2 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1955 til den 30. juni 1955.

  5. 5)

    67 år for personer, der er født i perioden fra den 1. juli 1955 til den 31. december 1962.

  6. 6)

    68 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1963 til den 31. december 1966.

  7. 7)

    69 år for personer, der er født efter den 31. december 1966.

Stk. 2.

I 2015 og herefter hvert 5. år beregnes, jf. stk. 3, om folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 skal reguleres.

Stk. 3.

Folkepensionsalderen for personer født efter den 31. december 1962 forhøjes, hvis den gennemsnitlige levetid for 60-årige i de seneste 2 år på grundlag af Danmarks Statistiks opgørelse heraf overstiger levetiden i 2004-2005 på 81,4 år.

Levetiden opgøres som et simpelt gennemsnit for mænd og kvinder.

Folkepensionsalderen fastsættes af beskæftigelsesministeren til levetiden for 60-årige i de seneste 2 år tillagt en forudsat stigning i levetiden på 0,6 år og fratrukket en forudsat folkepensionsperiode på 14,5 år.

Der afrundes til nærmeste halve år.

Folkepensionsalderen reguleres med højst 1 år ad gangen.

Folkepensionsalderen fastsættes med virkning pr. 1. januar i kalenderåret 15 år efter det år, hvori folkepensionsalderen reguleres.

Ændres – ikrafttræden fastsættes ved bekendtgørelse eller er ikke angivet ved LOV nr 703 af 20/06/2025 (1, nr. 1)

§ 1 a, stk. 1, nr. 7, ophæves, og i stedet indsættes:

69 år for personer, der er født i perioden fra den 1. januar 1967 til den 31. december 1970. 70 år for personer, der er født efter den 31. december 1970.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 1 a.