Pensionsloven § 1

Det følger af § 1 i lov om social pension, at pension efter loven er folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

En række af bestemmelserne i lov om social pension er fælles for folkepension, førtidspension og seniorpension, medmindre andet er anført. »Pension« anvendes i loven som overordnet begreb i de af lovens bestemmelser, der omfatter både folkepension, førtidspension og seniorpension, f.eks. en række af lovens almindelige betingelser for at være berettiget til pension, samt en række af lovens bestemmelser om administration af pension.

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om Tidlig Pension.

Det foreslås at ændre § 1 i lov om social pension ved efter seniorpension at tilføje »Tidlig Pension« til bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil betyde, at Tidlig Pension vil blive omfattet af lov om social pension.

Som konsekvens heraf vil Tidlig Pension blive omfattet af alle de bestemmelser i loven, der regulerer pension, medmindre andet er anført i forbindelse med de enkelte bestemmelser. Det vil bl.a. indebære, at de almindelige betingelser for ret til pension efter lov om social pension også vil gælde for ret til Tidlig Pension.

De almindelige betingelser for ret til pension er i hovedtræk krav om indfødsret, jf. § 2 i lov om social pension, krav om fast bopæl i Danmark, jf. lovens § 3, krav om mindst 3 års bopæl her i riget, jf. lovens § 4, samt reglerne om optjening, jf. lovens §§ 5-7 a.

Desuden vil Tidlig Pension blandt andet også blive omfattet af §§ 8-10 om opgørelse af bopælstid.

Den foreslåede ændring af § 1 i lov om social pension vil desuden indebære, at henvisninger til pension efter lov om social pension i anden lovgivning også vil omfatte Tidlig Pension, medmindre andet er anført.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger

Pension efter § 1 i lov om social pension er folkepension, førtidspension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om seniorpension.

Det foreslås, at seniorpension vil blive omfattet af § 1, således at det vil fremgå af lovens § 1, at pension efter loven vil være folkepension, førtidspension, seniorpension og tillæg efter kapitel 2, 2 a og 11.

Seniorpension vil blive omfattet af al regulering, der henviser til pension efter lov om social pension, medmindre andet er anført.

Lov om social pension §§ 16 til 19 er af lovtekniske årsager affattet i deres helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne.

Som en konsekvens heraf ophæves bestemmelserne i § 1, nr. 3-9 i lov nr. 1386 af 28. december 2011 om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af folkepensionsalder, indførelse af seniorførtidspension m.v.), der træder i kraft den 1. januar 2014.

Tillæg for opsat pension foreslås defineret som pension. Lovens generelle regler om pension gælder herefter for tillægget.

Det indebærer bl.a., at tillægget fratrækkes i indtægtsgrundlaget og dermed er uden betydning ved beregning af pensionstillæg m.v., og at tillægget er omfattet af reglerne i lovens kapitel 6 om bortfald, tilbagebetaling og udbetaling af efterlevelsespension.

Tillægget er endvidere omfattet af pensionsloven almindelig bopæls- og optjeningsregler, jf. også nr. 2-4. Tillægget reduceres hermed ligesom den almindelige folkepension for en pensionist, der kun har optjent ret til brøkpension ved ophold i Danmark i mindre end 40 år mellem det 15. og 65. år. Optjeningen sker dermed i overensstemmelse med det EU-retlige pro rata temporis princip, idet optjeningen sker i forhold til bopælstiden i Danmark.

Med lovforslaget udvides de gældende regler om helbredstillæg til at omfatte udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling, som den offentlige sygesikring ikke yder tilskud til. Nogle udgifter til fx fodbehandling er omfattet af den offentlige sygesikring, og vil således skulle dækkes efter de gældende regler.

Udvidelsen af reglerne om helbredstillæg til også at omfatte udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling sker i lovforslaget ved at indsætte en ny bestemmelse (stk. 4) i den gældende bestemmelse (§ 14 a) i lov om social pension.

Konsekvensen af en sådan udvidelse er, at lovens øvrige bestemmelser om helbredstillæg ligeledes vil gælde for det udvidede helbredstillæg. Efter de gældende regler for helbredstillæg kan tillægget ikke udbetales til pensionister, hvis likvide formue overstiger en formuegrænse på 53.100 kr. (i 2003). Formuegrænsen satsreguleres. Der er tale om en samlet opgørelse af likvid formue for pensionisten og en eventuel ægtefælle eller samlever. Dermed sikres det, at det faste tilskud til dækning af helbredsrelaterede udgifter forbeholdes pensionister, som ikke har en større likvid formue.

Likvid formue består efter de gældende regler af: Indestående i pengeinstitutter m.v., kursværdien af obligationer, pantebreve i depot, børsnoterede aktier samt investeringsforeningsbeviser. Såfremt den samlede værdi heraf ikke overstiger formuegrænsen, indgår endvidere kontant beholdning og andre værdipapirer - herunder værdipapirer i udlandet. Visse erstatninger for tab af erhvervsevne som følge af personskade indgår ikke ved formueopgørelsen, jf. lovens § 14 c.

Da det er den samme opgørelse af formue, som skal foretages i forhold til de øvrige regler om helbredstillæg, vil det være administrativt enkelt for kommunerne at foretage opgørelsen, som ofte allerede vil være foretaget i forbindelse med ansøgningen om helbredstillæg efter den gældende § 14 a, stk. 1, i lov om social pension.

Helbredstillægget udbetales afhængigt af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent beregnes på følgende måde: Den personlige tillægsprocent, der som udgangspunkt er 100, nedsættes med 1 pct. for hver 361 kr. for enlige og 729 kr. for gifte/samlevende, hvormed indtægtsgrundlaget overstiger et fradragsbeløb. Fradragsbeløbet udgør 14.700 kr. årligt for enlige og 29.100 kr. årligt for gifte/samlevende. De anførte beløb er i 2003-satser.

At udbetaling af helbredstillæg er afhængig af den personlige tillægsprocent betyder således, at tillægget udgør en forholdsmæssig dækning af 85 pct. af udgiften. Er den personlige tillægsprocent 100, udbetales tillægget svarende til 85 pct. af pensionistens egen udgift. Er den personlige tillægsprocent derimod fx 50, udgør tillægget efter afrunding 43 pct. af udgiften.

Afgørelse om ret til helbredstillæg efter forslaget til § 14 a, stk. 4, træffes på baggrund af en ansøgning fra pensionisten. Da det er oplysningerne om formuen på tidspunktet for ansøgningen om helbredstillæg, der skal lægges til grund, og da kommunen skal foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig, skal ansøgningen indgives inden pensionisten indgår endelig aftale med en leverandør om ydelsen, hvis udgiften skal kunne dækkes efter reglerne om helbredstillæg. Helbredstillæg efter forslaget til § 14 a, stk. 4, kan således ikke ydes med tilbagevirkende kraft.

Ved ansøgning om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 4, skal der foretages en opgørelse af formuen på ansøgningstidspunktet, uanset om der tidligere er truffet afgørelse om helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Dette skyldes, at der er tale om en ny særskilt ansøgning, selvom der tidligere måtte være indgivet ansøgning om helbredstillæg efter lovens § 14, stk. 1. Opgørelsen af formue foretages på baggrund af de oplysninger, der senest er indberettet til skattemyndighederne og på grundlag af pensionistens egne oplysninger om den aktuelle formue.

Da kommunen skal foretage en vurdering af, om der er tale om en nødvendig udgift, kan udbetalingen af helbredstillæg efter forslaget til § 14 a, stk. 4, ikke ske løbende, sådan som det gælder for helbredstillæg efter § 14 a, stk. 1. Det gælder fx i de tilfælde, hvor der er tale om enkeltstående udgifter eller vedvarende fodbehandling i en afgrænset periode. Er der derimod tale om behov for vedvarende fodbehandling, som ikke er afgrænset til en bestemt periode, kan helbredstillægget ydes løbende. I sådanne tilfælde skal formuen opgøres årligt pr. 1. januar efter de gældende regler i lovens § 39 a.

Der vil således skulle ske genansøgning om helbredstillæg til dækning af udgifter til tandproteser, briller og fodbehandling efter § 14 a, stk. 4, når der opstår en ny udgift, eller den tidligere periode med bevilget fodbehandling udløber. En afgørelse om helbredstillæg til dækning af udgifter til fodbehandling i en angivet periode ændres ikke, på trods af at den personlige tillægsprocent eller den likvide formue ændres i perioden.

For pensionister, der opfylder de økonomiske betingelser for tildeling af helbredstillæg på tidspunktet for ansøgningen, skal der efter forslaget bevilges helbredstillæg til dækning af nødvendige udgifter (se nedenfor), og helbredstillægget ydes med op til 85 pct. af pensionistens udgift.

Efter forslaget kan kommunen indgå prisaftaler med leverandører af tandproteser, briller og fodbehandling, og det er den aftalte pris, der lægges til grund for beregningen af helbredstillæg. Hensigten hermed er at sikre lavere priser og at undgå en utilsigtet prisglidning på de omfattede ydelser.

Beregningen af helbredstillæg sker således i henhold til priser, der fastlægges af kommunerne gennem prisaftaler med leverandørerne (dvs. tandlæger, tandteknikere, optikere, fodterapeuter mv.). Har kommunen ikke indgået en prisaftale, fastsættes tilskuddet i forhold til den faktiske pris på den pågældende udgiftstype fratrukket eventuelle tilskud efter anden lovgivning eller private ordninger.

Hvis kommunen indgår prisaftale med tilslutning fra flere leverandører om samme udgiftstype, skal den aftalte pris på de enkelte ydelser være identisk, således at forudsætningerne for beregning af helbredstillæg til pensionisterne er ens. Kommunerne har mulighed for i fællesskab at indgå prisaftaler med en eller flere leverandører.

Det er ikke en forudsætning for at beregne helbredstillæg på grundlag af en prisaftale, at der er indgået aftale om alle de udgiftstyper, der er omfattet af udvidelsen af helbredstillægget, eller at aftalen omfatter alle de udgifter, der fx vedrører tandproteser. Hvis en behandling indebærer flere forskellige udgifter, der er omfattet af helbredstillægget, men hvor prisaftalen ikke dækker alle udgifter, skal helbredstillægget beregnes i forhold til henholdsvis den aftalte pris og den faktiske pris, afhængig af om den enkelte udgift er eller ikke er omfattet af prisaftalen.

Pensionisten kan frit vælge en anden leverandør end den eller de leverandører, kommunen har indgået prisaftale med. Pensionister, der ansøger om et helbredstillæg til dækning af en konkret udgift, kan således frit vælge leverandør, men tillægget beregnes i forhold til de priser, der fremgår af den indgåede prisaftale. Hvis pensionisten fx har ansøgt om helbredstillæg til dækning af en anden (dyrere) type tandprotese eller brille, vil pensionisten ligeledes kunne anvende det beregnede tillæg til delvis dækning af denne udgift. Hvis pensionisten køber en ydelse til en lavere pris end efter den indgåede prisaftale, beregnes helbredstillægget i forhold til den faktiske udgift for pensionisten.

Kommunen har mulighed for at yde personligt tillæg til dækning af pensionistens egenbetaling. Det betyder, at kommunen efter en individuel konkret vurdering af pensionistens økonomiske situation kan tildele et personligt tillæg til dækning af den egenbetaling, der ligger ud over det, der dækkes med helbredstillægget. Der kan desuden ydes personligt tillæg til dækning af merudgifter, der opstår som følge af, at pensionisten vælger en anden leverandør eller vælger en anden nødvendig behandling end den, der kan ydes tilskud til efter forslaget om udvidelsen af helbredstillægget. Hvis en pensionist fx har fået bevilget helbredstillæg til dækning af udgiften til en aftagelig tandprotese, hvor det samtidig er vurderet, at det er nødvendigt med en fast protese, kan kommunen tildele et personligt tillæg til at dække den resterende udgift, såfremt pensionisten er i en økonomisk vanskelig situation.

Endelig fremgår det af forslaget til § 14 a, stk. 5, at socialministeren kan fastsætte nærmere regler om helbredstillæg, herunder hvilke typer udgifter, der er omfattet af forslaget til § 14 a, stk. 4, dvs. hvilke typer tandproteser, briller og fodbehandling, der kan ydes helbredstillæg til.

Med denne bemyndigelsesbestemmelse vil der blive fastsat regler i bekendtgørelsen om social pension, som afgrænser hvilke typer briller, tandproteser og fodbehandlinger, som omfattes af helbredstillægget. Med baggrund i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti er det hensigten at afgrænse de udgiftstyper, der omfattes af helbredstillægget på følgende måde:

Tandproteser

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til den billigste (men tilstrækkelige) aftagelige tandprotese. Aftagelige tandproteser er proteser, der erstatter mistede tænder, og som kan fjernes fra mundhulen. Aftagelige tandproteser omfatter delproteser, som erstatter et delvis tandtab i over- eller underkæbe og helproteser, som erstatter samtlige tænder i over- eller underkæben. Helsæt erstatter samtlige tænder i munden.

Helproteser og helsæt er akryl-proteser. Aftagelige delproteser har forskellig holdbarhed afhængig af, om der er tale om akryl-proteser eller stålunitor-proteser. Set ud fra et tandlægefagligt synspunkt bør kommunen vælge stålunitor-proteser frem for akryl-proteser, med mindre at særlige forhold gør sig gældende, eller at pensionisten ønsker sidstnævnte type protese. Der kan ydes helbredstillæg til dækning af de udgifter, der indgår i behandlingsforløbet og således ikke alene til selve protesen. Ligeledes er udgiften til aftagelige tandproteser i form af duplikering og rebasering omfattet.

Udgifter til faste tandproteser er således ikke selvstændigt omfattet af de udvidede regler for helbredstillæg, men der ydes helbredstillæg beregnet i forhold til prisen på den aftagelige tandprotese, der alternativt ville være nødvendig. Ved faste tandproteser forstås ikke-aftagelige erstatninger af hele eller dele af tænder. Det drejer sig bl.a. om fastcementerede tandkroner (hel- eller delkroner), fastcementerede broer og implantater.

Hvis pensionisten ønsker en fast protese, kan der således udbetales helbredstillæg, der svarer til dækningen af den type aftagelige protese, som er vurderet nødvendig. Der vil efter en konkret individuel vurdering kunne udbetales personlige tillæg til dækning af merudgiften ved en fast protese, såfremt kommunen vurderer, at det er nødvendigt med en sådan.

Det er disse udgifter til tandproteser, som kommunerne kan indgå prisaftaler om som grundlag for beregningen af helbredstillæg. Ved ansøgning om helbredstillæg til dækning af udgiften til en tandprotese skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig. Ved vurderingen, af om udgiften er nødvendig, kan der lægges vægt på funktionelle forhold (bl.a. tygge- og talefunktion samt den muskulære funktion) og på psykosociale forhold (hvor afvigende ansigtsfysiognomi og manglende tænder for det enkelte individ kan være et stort problem). På baggrund af sådanne forhold, kan tandproteser være nødvendige for såvel helt som delvist tandløse personer.

Ved vurderingen af behovet for en udskiftning af en tandprotese, skal kommunen desuden tage stilling til, om det vil være tilstrækkeligt med en duplikering eller en rebasering af den eksisterende protese eller om det er nødvendigt med en ny protese.

Briller

Der kan ydes helbredstillæg til dækning af udgiften til en standardbrille (stel og glas). Der ydes tillæg til permanente briller, der afhjælper nær- eller langsynethed, evt. med indbygget læsebrille, men ikke til briller med glidende overgang (progressive glas) eller kontaktlinser. Almindelige læsebriller er ikke omfattet, da de kan erhverves meget billigt uden en optikers mellemkomst. Dog vil der kunne ydes tillæg til læsebriller med en styrkeforskel mellem glassene på +1.00 eller derover, da disse kun kan købes ved optiker. Udgifter til eventuel overflade- eller refleksbehandling m.v. indgår ikke i den tilskudsberettigede udgift. Hvis en pensionist ønsker kontaktlinser i stedet for briller, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille af tilsvarende styrke. Hvis en pensionist ønsker briller med glidende overgang, skal tilskuddet beregnes i forhold til en standardbrille med indbygget læsebrille.

Det er disse typer briller (med forskellig styrke), som kommunerne kan indgå prisaftaler om som grundlag for beregningen af helbredstillæg. Ved indgåelsen af prisaftaler bør kommunen sikre, at pensionisterne får en valgmulighed mellem forskellige typer af stel. Ved ansøgning om helbredstillæg til dækning af udgiften til briller skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

Nær- eller langsynethed, der skal afhjælpes gennem permanente briller udvikles generelt i ungdommen og ændres ikke nævneværdigt med alderen. Ved vurderingen af, om der er behov for briller, skal der således lægges vægt på, om der er tale om en synsnedsættelse, der skal afhjælpes gennem permanente briller. Normalt vil der ikke opstå behov for nye briller på grund af synsændringer, med mindre der er tale om, at der opstår behov for en indbygget læsebrille. Pensionister, der alene har behov for læsebriller, kan ikke få udgiften dækket efter reglerne om helbredstillæg, med mindre der er tale om læsebriller med en styrkeforskel på +1.00 eller derover. Ud over disse tilfælde kan udgiften til nye briller være nødvendig, hvis tidligere indkøbte briller er slidt op, gået itu eller af anden årsag ikke kan anvendes mere.

Fodbehandling

Der kan ydes helbredstillæg til vedvarende fodbehandling til pensionister, som ikke har en funktionsnedsættelse, men som alligevel har behov for fodbehandling, og til pensionister med funktionsnedsættelse som har brug for fodbehandling, der ligger ud over den behandling, der kan varetages af hjemmeplejen. Det er et krav, at det drejer sig om fodbehandling, der ikke kan ydes sygesikringstilskud og dermed helbredstillæg til efter lovens § 14 a, stk. 1, og at fodbehandlingen ikke kan dækkes efter servicelovens § 71 om personlig pleje, enten på grund af behovets særlige karakter eller fordi pensionisten ikke har nedsat funktionsevne. Der kan ikke ydes tilskud til fodbehandling, som pensionisten selv kan varetage.

Det er disse typer fodbehandling, som kommunerne kan indgå prisaftaler om som grundlag for beregningen af helbredstillæg. Ved ansøgning om helbredstillæg til dækning af udgiften til fodbehandling skal kommunen foretage en vurdering af, om udgiften er nødvendig. Afgørelsen skal træffes på et fagligt grundlag, hvor der er dokumentation for, at udgiften er nødvendig.

Der kan her lægges vægt på, om pensionisten selv kan foretage den almindelige fodpleje såsom klipning af tånegle, fjernelse af hård hud m.v. En funktionsnedsættelse (fx gigt) kan betyde, at pensionisten ikke selv kan nå sine fødder eller ikke selv kan ordne dem. I sådanne tilfælde skal det vurderes, om der er grundlag for at yde hjælp efter reglerne om personlig pleje. Manglende mulighed for at varetage den almindelige fodpleje, skyldes ikke nødvendigvis en funktionsnedsættelse, men kan også skyldes at pensionisten ikke selv fysisk set kan udføre den (fx klipning af forhornede negle), hvilket vil kunne begrunde, at der er tale om en nødvendig og vedvarende udgift til fodbehandling. Derudover kan der opstå trykbelastninger, øget risiko for tryksår og ligtorne m.v., som kan betyde, at det er nødvendigt med vedvarende fodbehandling.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at de handicapkompenserende ydelser foreslås tildelt efter servicelovens regler. Der henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 2.