Pensionsloven § 16
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 3 – Førtidspension
§ 16.
Førtidspension kan tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen, jf. dog stk. 2.
Personer i alderen fra 18 til 39 år kan tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb, ressourceforløb eller aktiverings-, revaliderings-, behandlingsmæssige eller andre foranstaltninger.
Det er en betingelse for at få tilkendt førtidspension efter stk. 1 eller 2,
- 1)
at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og
- 2)
at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
I § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, udgår », ressourceforløb« og », revaliderings-«.
I § 16, stk. 1, indsættes efter »stk. 2«: »og § 46 h, stk. 2«.
I § 16, stk. 2, indsættes efter »førtidspension«: », jf. dog § 46 h, stk. 2«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 16.