Pensionsloven

Pensionsloven § 42

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 6 – Årlig fastsættelse, omregning, bortfald, tilbagebetaling m.v. af folkepension, førtidspension og seniorpension

§ 42.

Hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, finder stk. 1 ikke anvendelse, medmindre der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 42

Senere ændringer

ÆndringL 147 (2016-17) · bemærkning til § 1, nr. 12LOV nr 659 af 08/06/2017 · 8. juni 2017

Der foreslås indsat en henvisning i § 42, stk. 1, til et nyt stk. 2, jf. § 1, nr. 13. Der henvises til bemærkningerne hertil.

ÆndringL 147 (2016-17) · bemærkning til § 1, nr. 13LOV nr 659 af 08/06/2017 · 8. juni 2017

Efter § 42 gælder, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt efter § 41 eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Det foreslås, at det i § 42 præciseres, at § 42 ikke finder anvendelse ved omregning i løbet af kalenderåret, jf. § 39, og ved den årlige endelige efterregulering af pensionen for det forudgående kalenderår, jf. § 39 b, med mindre, der er tale om omregning og efterregulering på grund af ændringer af personlige forhold, jf. § 39, stk. 2, nr. 2.

Pensionen omregnes i løbet af kalenderåret, hvis der sker en ændring af: a) indkomstgrundlaget, b) personlige forhold med betydning for pensionens størrelse, og c) pensionistens ægtefælle eller samlever dør. Ved omregning eller efterregulering af pensionen som følge af ændringer af indkomstgrundlaget eller dødsfald har det således ingen betydning, om pensionen er modtaget i god eller ond tro. Omregningen og efterreguleringen sker på grundlag af de faktiske indtægtsforhold og tidspunkt for dødsfaldet.

Ved ændringer af personlige forhold vil omregning med tilbagevirkende kraft og efterregulering af pension, som pensionisten uberettiget har modtaget, været betinget af, at pensionen er modtaget mod bedre vidende, dvs. pensionisten har været i ond tro.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 42.