Pensionsloven

Pensionsloven § 28

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 4 – Beregning af folkepension · Indtægtsgrundlag

§ 28.

(Ophævet)

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 28

Senere ændringer

ÆndringL 67 (2002-03) · bemærkning til § 15, nr. 1LOV nr 394 af 28/05/2003 · 28. maj 2003

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 9.

ÆndringL 6 (2002-03) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 1065 af 17/12/2002 · 17. december 2002

Der indsættes en bemyndigelse til, at socialministeren fastsætter regler for, hvordan indkomster for personer ansat på skibe, registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, indgår i indtægtsgrundlaget. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

ÆndringL 137 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 7LOV nr 285 af 25/04/2001 · 25. april 2001

Efter forslaget ophæves bestemmelsen som en konsekvens af de foreslåede regler om opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension.

ÆndringL 37 (2000-01) · bemærkning til § 12, nr. 1LOV nr 1286 af 20/12/2000 · 20. december 2000

Efter den gældende lov om social pension indgår personlig indkomst i det indtægtsgrundlag, der lægges til grund ved beregningen af pensionstillæg og personlige tillæg til folke- og førtidspensionister samt ved beregningen af grundbeløbet til førtidspensionister.

Vederlag i form af aktier m.v., der efter de gældende regler er personlig indkomst, har således betydning for opgørelsen af indtægtsgrundlaget og dermed for beregningen af pensionen.

De foreslåede §§ 28 A-C i ligningsloven indebærer, at det kan aftales, at de nævnte former for aflønning ikke længere indgår i den personlige indkomst.

Forslaget om ændring af lov om social pension vil sikre, at den foreslåede ændring af ligningsloven ikke medfører ændringer i det indtægtsgrundlag, der opgøres i forbindelse med beregningen af social pension. Vederlag, der er omfattet af den foreslåede § 28 A i ligningsloven, vil således fortsat indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 28, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension.

§ 27 i lov om social pension, der vedrører opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens grundbeløb, henviser ikke direkte til skattelovgivningens begreber. Indtægtsgrundlaget for folkepensionens grundbeløb opgøres efter »pensionistens indtægt ved personligt arbejde«. I overensstemmelse med forslaget til ændring af § 28 i lov om social pension skal det derfor bemærkes, at vederlag, der er omfattet af den foreslåede § 28 A i ligningsloven, således også skal indgå i opgørelsen af »indtægt ved personligt arbejde« efter § 27.

ÆndringL 111 (2000-01) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1309 af 20/12/2000 · 20. december 2000

Forslaget medfører, at reglen om tillæg for fiktiv indtægt ophæves. Ophævelsen af reglen gælder efter lovforslaget med virkning for bortgivelser eller lignende dispositioner, der foretages den 1. januar 2001 eller senere, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 2. Bortgivelse eller lignende dispositioner foretaget inden den 1. januar 2001 vil således skulle behandles efter de gældende regler.

ÆndringL 138 (1999-00) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 1116 af 29/12/1999 · 29. december 1999

Som konsekvens af det samtidigt fremsatte Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension (Efterlevelseshjælp, ophævelse af efterlevelsespension m.v.) foreslås, at den heri foreslåede efterlevelseshjælp ikke indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionens grundbeløb, pensionstillæg og personligt tillæg efter lovens § 17, stk. 1 og 2, til såvel førtids- som folkepensionister (folkepensionens grundbeløb vil efter gældende regler være undtaget). Efterlevelseshjælpen indgår således ikke ved beregning af social pension.

ÆndringL 175 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 287 af 12/05/1999 · 12. maj 1999

I § 28, stk. 3, nr. 1, foreslås det præciseret, at der alene kan ske fradrag for skattepligtig social pension og for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat. Præciseringen har til formål at understrege, at der ikke kan ske fradrag for anden dansk pension omfattet af og beregnet efter forordning (EØF) nr. 1408/71, som f.eks. en dansk tjenestemandspension.

ÆndringL 175 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 287 af 12/05/1999 · 12. maj 1999

Efter § 32, stk. 1, i lov om social pension som affattet i § 1 i lov nr. 914 af 16. december 1998, skal udbetalte sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp fratrækkes i de tilfælde, hvor førtidspension tilkendt efter § 14 medfører efterbetaling af pension for den samme periode, som de nævnte ydelser er blevet udbetalt. Som en konsekvens heraf foreslås det præciseret, at sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp i disse tilfælde ikke samtidig skal indgå i indtægtsgrundlaget ved beregningen af pensionen.

ÆndringL 158 (1998-99) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 145 af 17/03/1999 · 17. marts 1999

Den sociale pension fastsættes som hovedregel årligt pr. 1. januar på grundlag af det senest afsluttede indkomstår, dvs. på baggrund af den seneste skattemæssige opgørelse. Det foreslåede nye indtægtsgrundlag vil derfor første gang kunne lægges til grund ved den årlige fastsættelse af pensionen pr. 1. januar 2001.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 28.