Pensionsloven § 29

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 49, stk. 1, nr. 5, i loven. Efter § 29, stk. 5, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt ., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, i lov om social pension, at indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg efter § 14, stk. 2, helbredstillæg efter § 14 a og mediecheck efter § 14 e opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 1, at indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af den personlige indkomst, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte grundbeløb og bundfradrag, samt aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at der efter »Personlig indkomst« skal indsættes »som består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst,«.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det, at den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, består af indtægt ved personligt arbejde og anden personlig indkomst. Ændringen har udelukkende til formål at øge forståelsen i bestemmelsen og medfører ikke materielle ændringer.

Efter § 29, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension skal indtægterne fra en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter, jf. § 49, stk. 1, nr. 5, i loven. Efter § 29, stk. 5, 2. pkt., skal fradragsbeløbet dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, kontantydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Det foreslås, at § 29, stk. 5, 2. pkt ., ophæves.

Med den foreslåede ændring vil fradraget på 54 pct., jf. § 29, stk. 5. 1. pkt. ligeledes gælde for pensionistens ægtefælles eller samlevers indkomst under 10.000 kr.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til beregning af pension, bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 11, at ved opgørelse af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillægget.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 12, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året efter en periode med pensionsudbetaling.

Det fremgår af § 29, stk. 9, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10-12.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter både lønindkomst, indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst. Indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del, er ligeledes omfattet, hvis disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven. Indtægt ved personligt arbejde omfatter både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde er yderligere defineret i §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023 om social pension, samt den dertil knyttede praksis.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 29, stk. 9, 2. pkt., affattes således, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, hvilke indtægter der indgår i indtægt ved personligt arbejde.

Det forventes, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at indtægter, der indgår i begrebet indtægt ved personligt arbejde skal være AM-bidragspligtig indkomst. Derudover forventes det fastsat, at DIS-indkomster og udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige her i landet, ligeledes vil være en del af indtægt ved personligt arbejde. Indtægt ved personligt arbejde vil omfatte både negativ og positiv indtægt ved personligt arbejde.

AM-bidragspligtig indkomst er et skatteretligt begreb, som er fastsat i arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 121 af 7. februar 2020, som indkomster for lønmodtagere m.v. i forbindelse med ansættelsesforhold m.v. samt indkomster i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed.

Ændringen vil betyde, at indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst.

Ændringen vil betyde, at en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter, der er AM-bidragspligtige ikke længere vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension, hvilket også vil skulle gælde for DIS-indkomster og udenlandske indkomster, der kan sidestilles med AM-bidragspligtig indkomst. Den foreslåede ændring vil dermed betyde, at indtægter, der ikke er indtægt ved personligt arbejde efter den foreslåede definition, bliver anden personlig indkomst, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og vil indgå i indtægtsgrundlaget til beregning af folkepension. Indkomst, der midlertidigt træder i stedet for en lønindkomst, samt indkomst, som kan sidestilles med lønindkomst, der ikke er AM-bidragspligtige vil indgå i indtægtsgrundlaget.

Lov om social pension, § 29, stk. 1, regulerer opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck til folkepensionister. Indtægtsgrundlaget opgøres på baggrund af pensionistens egen og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Efter § 29, stk. 1, nr. 2, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår videre, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundladet henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt henføres til.

Det følger af § 29, stk. 1, nr. 4, at indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget efter nr. 1 og 3 på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark.

Pensionsudbetalingen, dvs. den månedlige udbetaling, er således afgørende for, om opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er et helt kalenderår eller en del af et kalenderår. Opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er perioden, pensionen udbetales fra, til kalenderårets udgang. Opgørelsesperioden er et helt kalenderår, når opgørelsesperioden løber fra kalenderårets start den 1. januar. Opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, når opgørelsesperioden starter den 1. februar eller senere, f.eks. ved overgang til pension i løbet af året eller når pensionsudbetalingen genoptages i løbet af året. Hvis opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, anvendes forholdsmæssigt nedsatte pensions- og fradragsbeløb ved fastsættelse af pensionen, jf. § 49, stk. 6.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde.

Med lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås det, at der fremover vil skulle ses bort fra en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, herunder også negativ indtægt.

Efter § 27, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, hvis drift den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023. Yderligere er der tilknyttet praksis til lov om social pension § 27, hvorefter f.eks. efterløn betragtes som indtægt ved personligt arbejde.

Det fremgår af § 31, stk. 3, at varmetillæg efter § 14, stk. 2, og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) efter § 72 d nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent, som beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.

Det følger af reglerne om opsat pension og optjening af venteprocent i kapitel 2 a i lov om social pension, at folkepensionister kan opsætte udbetalingen af folkepension, jf. § 15 a, stk. 1, og optjene venteprocent i opsætningsperioden til beregning af tillæg for den opsatte pension efter reglerne i §§ 15 d-15 f.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b. Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden ved efterreguleringen den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt, pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen, til kalenderårets udgang. For pensionister, der i dag modtager pension i en periode og derefter opsætter pensionen i løbet af året, betyder reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget, at indtægt ved personligt arbejde, som personen tjener i perioden, hvor pensionen opsættes, vil indgå ved beregningen af pensionen for perioden før, pensionen opsættes. Både ved den foreløbige beregning i løbet af året og den endelige beregning ved efterreguleringen.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det, at folkepensionens grundbeløb fremover ikke længere vil skulle nedsættes som følge af indtægter ved personligt arbejde. Som en konsekvens heraf foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 5, at § 27 om opgørelse af indtægtsgrundlaget for grundbeløb ophæves.

Det foreslås i § 29, stk. 1, at indsætte nr. 11-13 som nye numre.

Det foreslås i et nyt § 29, stk. 1, nr. 11, at der bortses fra pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 til beregning af pensionstillægget.

Den foreslåede bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11, vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget til folkepensionister vil skulle bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring vil både omfatte positiv og negativ indtægt ved personligt arbejde.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget i forhold til andre indkomsttyper. Personlig indkomst, der ikke har karakter af indtægt ved personligt arbejde, vil således fortsat kunne medføre nedsættelse af pensionstillægget, ligesom kapitalindkomst og aktieindkomst også fortsat vil kunne medføre, at pensionstillægget nedsættes.

Der er med forslaget endvidere ikke tiltænkt ændringer i koblingen mellem pensionsberegninger og skattestyrelsens opgørelser af indtægter. Dermed vil der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget således fortsat skulle tages højde for overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapitalindkomst, fremførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles positive indkomst, når overførslen sker som følge af personskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat skulle overføre i fuld overensstemmelse med overførsler i henhold til personskattereglerne og med de samme beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed er det ikke hensigten med den foreslåede ændring, at Udbetaling Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved personligt arbejde fortsat indgår som en del af den personlige indkomst.

Forslaget har udelukkende til hensigt at ændre i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillægget. Dermed vil der med den foreslåede ændring, ikke skulle ændres i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for varmetillægget, helbredstillægget, mediechecken og ældrechecken til folkepensionister.

Der er med forslaget ikke tiltænkt ændringer i forhold til børnetilskudsloven § 4, stk. 7. Det er således fortsat indtægtsgrundlaget til brug for beregning af pensionstillægget efter § 29 i lov om social pension, som skal anvendes ved vurderingen af, om børnetilskud skal nedsættes efter bestemmelsen.

Det foreslås endvidere i et nyt nr. 12, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra pensionistens indtægt ved personligt arbejde, som kan henføres til en periode, hvor udbetalingen af folkepension opsættes i løbet af året, jf. § 15 a, efter en periode med pensionsudbetaling.

Forslaget vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med opsat pension, fremover ikke vil skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af den personlige tillægsprocent.

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om, at folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde fremover ikke vil skulle indgå i pensionsberegningen for grundbeløbet og pensionstillægget, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, samt den foreslåede nye bestemmelse i § 29, stk. 1, nr. 11.

Forslaget vil betyde, at pensionister fremover i forbindelse med efterreguleringen ikke vil blive mødt med et tilbagebetalingskrav på baggrund indtægt ved personligt arbejde, som er optjent i en periode med opsat pension.

Udbetaling Danmark kan ikke automatisk indhente oplysninger om planlagte perioder med opsat pension, herunder om forventet indtægt under en planlagt periode med opsat pension.

En pensionist, der planlægger at gå på opsat pension i løbet af året, vil således selv skulle oplyse Udbetaling Danmark herom samt om sin forventede indtægt under perioden med opsat pension, hvis pensionisten ønsker, at Udbetaling Danmark bortser fra den forventede indtægt under den planlagte periode med opsat pension i den løbende pensionsberegning.

Hvis en pensionist retter henvendelse til Udbetaling Danmark og oplyser, at vedkommende på et senere tidspunkt i det indeværende kalenderår i en nærmere angivet periode har til hensigt at gå på opsat pension og oplyser at ville have en bestemt indtægt, vil Udbetaling Danmark kunne lægge disse oplysninger uprøvet til grund. Det skyldes, at Udbetaling Danmark ikke vil have mulighed for at kunne efterprøve oplysningerne. Dette vil blive betragtet som en indkomstændring, som vil betyde, at de gældende regler for omregning, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, finder anvendelse.

Hvis pensionisten efterfølgende skulle vælge alligevel ikke at opsætte sin pension, eller hvis en større del af indtægten ved efterreguleringen viser sig at hidrøre fra en periode, hvor pensionisten ikke var på opsat pension, vil pensionisten på sædvanlig vis kunne risikere at blive mødt med et tilbagebetalingskrav i forbindelse med efterreguleringen af pensionen.

Pensionen efterreguleres på grundlag af de endelige indkomster for året, som følger af den skattemæssige årsopgørelse. Når opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er kortere end kalenderåret, vil det være nødvendigt at efterregulere pensionen på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret. Der kan dog også være behov for at anvende oplysninger fra indkomstregisteret, selvom opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget ikke er kortere end kalenderåret. Det vil f.eks. være tilfældet, når der skal ses bort fra indkomst fra en periode med opsat pension.

Der er med de foreslåede ændringer ikke tiltænkt nogen indholdsmæssig ændring af definitionen og afgrænsningen af indtægt ved personligt arbejde.

Det vil således fortsat være en forudsætning for, at en indtægt vil skulle indgå i indtægtsgrundlaget som indtægt ved personligt arbejde, at indtægten indgår i den personlige indkomst efter personskatteloven, og at den hidrører fra pensionistens egen arbejdsindsats. Indtægt ved personligt arbejde omfatter lønindtægt eller indtægt, der midlertidigt træder i stedet herfor, samt indtægt fra egen virksomhed, i hvis drift den pågældende tager aktivt del i, såfremt disse indtægter indgår i den personlige indkomst efter § 3, stk. 1, i personskatteloven, jf. §§ 34 og 35 i bekendtgørelse nr. 379 af 11. april 2023.

Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, ophæves beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde. Bemyndigelsesbestemmelsen anvendes efter hidtidig praksis bl.a. ved beregning af grundbeløbet til folkepensionister, jf. § 15, stk. 1, i lov om social pension, ved opgørelsen bundfradraget, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 7, og ved bortseelse fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, og § 26, stk. 1, 3. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås på den baggrund i § 29, stk. 1, nr. 13, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget har til formål at sikre, at beskæftigelsesministeren fortsat vil kunne fastsætte nærmere regler om opgørelse af indtægt ved personligt arbejde.

Endvidere vil bemyndigelsen bl.a. skulle anvendes ved håndtering af de nye bestemmelser i lovens § 29, stk. 1, nr. 11 og 12.

Den foreslåede bemyndigelse forventes at blive udmøntet i en bekendtgørelse til at videreføre gældende regler for opgørelsen af indtægt ved personligt arbejde, samt at præcisere regler for opgørelsen yderligere.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 og 2.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår personlig indkomst, jf. dog nr. 8-10, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte på op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Ved opgørelsen af den personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal der således bortses fra indtægter nævnt i § 29, stk. 1, nr. 8-10, dvs. tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag, jf. stk. 1, nr. 8, tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 1, nr. 9, og en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde, jf. stk. 1, nr. 10.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 1, at »nr. 8-10« ændres til »nr. 8-12«.

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat nye numre i § 29, stk. 1, som der også vil skulle bortses fra ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 2, og 32 a, stk. 1, nr. 2, i lov som social pension, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget efter nr. 1 er det kalenderår eller den del af et kalenderår, som pensionsudbetalingen vedrører. Det fremgår endvidere, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget henføres til den måned og det år, som skattemæssigt henføres til.

2. pkt. til bestemmelserne blev indført ved lov nr. 659 af 8. juni 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7-9, og § 2, nr. 1, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden), samt at Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret.

Det fremgår endvidere, at hvis en arbejdsgiver f.eks. indberetter en lønperiode for januar med dispositionsdato den 31. januar, så henføres indtægten skattemæssigt til januar. Men hvis arbejdsgiveren f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så dispositionsdatoen først bliver den 1. februar, så bliver indtægten skattemæssigt henført til februar, dvs. til den måned, hvor indtægten udbetales. Dette skal Udbetaling Danmark således lægge til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension. Hvis pensionisten er overgået til social pension den 1. februar, vil denne indkomst indgå i indtægtsgrundlaget.

Yderligere fremgår det, at det må bero på skattemyndighedernes vurdering, om en indtægt er korrekt registreret i indkomstregistret. Udbetaling Danmark må derfor henvise en pensionist, der mener, at en registrering i indkomstregistret er forkert, til at kontakte skattemyndighederne.

Når Udbetaling Danmark anvender oplysninger fra indkomstregisteret i forbindelse med omregning af pensionen, skal Udbetaling Danmark partshøre over oplysningerne i overensstemmelse med forvaltningslovens regler herom. Partshøringen kan ske ved agterskrivelse, det vil sige varsling af en ændring, som vil blive gennemført, medmindre borgeren gør indsigelse. Gør borgeren ikke indsigelse, gælder afgørelsen, hvor de indhentede oplysninger fra indkomstregisteret ligger til grund for afgørelsen om omregning af pensionen.

Med den foreslåede affattelse af § 29, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., og 32 a, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., i lov om social pension foreslås det, at de enkelte indkomster i indkomstgrundlaget henføres til den måned og det år, som de skattemæssigt kan henføres til.

Forslaget vil betyde, at Udbetaling Danmark fremover som udgangspunkt kan lægge skattemyndighedernes afgørelse til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Udbetaling Danmark vil således kunne lægge til grund, at oplysninger fra indkomstregisteret er korrekte, medmindre borgeren gør indsigelse f.eks. i forbindelse med partshøringen eller senere.

Forslaget vil endvidere indebære, at Udbetaling Danmark fremover vil skulle vurdere indsigelser fra borgeren om, at oplysninger fra indkomstregisteret muligvis ikke er korrekt registreret. Det vil f.eks. gælde, når en borger mener, at en indkomst er registreret i den forkerte skattemåned inden for samme kalenderår, i det omfang dette har betydning for beregning af pensionen. Oplysninger fra indkomstregisteret vil herefter ikke kunne lægges uprøvet til grund, når en borger mener, at der kan være fejl i registeret og kan sandsynliggøre dette.

Det vil f.eks. være relevant, hvis det fremgår af indkomstregistret, at en lønindtægt eller social ydelse er udbetalt og beskattet i marts måned, men at borgeren oplyser, at lønnen eller ydelsen reelt er udbetalt i februar måned. Hvis borgeren i et sådan tilfælde kan sandsynliggøre, at oplysningerne i indkomstregisteret ikke er korrekte, f.eks. ved at fremlægge lønsedler med dispositionsdato eller kontoudtog, vil Udbetaling Danmark skulle sørge for, at sagen oplyses i tilstrækkeligt omfang til, at Udbetaling Danmark vil kunne træffe afgørelse i sagen, jf. § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 25. februar 2022, om at en myndighed har ansvaret for, at sager er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse og således lægge de korrekte oplysninger til grund ved afgørelsen. Hvis Udbetaling således vurderer, at borgerens oplysninger kan lægges til grund, og at disse er tilstrækkelige, vil Udbetaling Danmark kunne træffe afgørelse i sagen på baggrund af borgerens fremlagte oplysninger.

Ovenstående vil desuden indebære, at Udbetaling Danmark i tilfælde af fejlregistreringer vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering om, hvorvidt der er grundlag for at henføre en indkomst til en anden skattemåned inden for samme kalenderår, end den fremgår af indkomstregisteret.

I tilfælde, hvor udbetalingen af pension ikke vil kunne nå at blive korrigeret, f.eks. fordi borgerens indsigelse tilgår Udbetaling Danmark efter, at Udbetaling Danmark har truffet afgørelse, eller at pensionen er overført til borgerens Nemkonto, vil ændringen få virkning fra den efterfølgende udbetaling. I sådanne tilfælde vil pensionen således blive omregnet i den efterfølgende måned efter de almindelige regler om omregning ved indkomstændringer, jf. § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social pension.

Hvis Udbetaling Danmark derimod vurderer, at der kan rejses tvivl om de fremlagte oplysninger, herunder tvivl om det korrekte beskatningstidspunkt, som er registreret i indkomstregisteret, vil Udbetaling Danmark skulle forelægge spørgsmålet for skattemyndighederne med henblik på deres vurdering.

I tilfælde hvor en arbejdsgiver f.eks. er for sent på den med lønberegningen, så lønnen fra f.eks. januar først bliver udbetalt og beskattet den efterfølgende måned, vil Udbetaling Danmark som hidtil skulle lægge oplysningerne fra indkomstregistret til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for social pension.

Hvis borgeren oplyser, at en indkomst er registreret i det forkerte kalenderår, og således retmæssigt hidrører f.eks. det foregående år, vil fejlen skulle rettes hos skattemyndighederne. Dette skyldes, at en ændring i indkomstregistret på tværs at kalenderår og dermed skatteår vil kunne have afledte konsekvenser i form af en ændret årsopgørelse og dermed også have betydning for f.eks. efterregulering af pensionen.

Det forudsættes med forslaget, at der ikke herudover ændres ved den måde, pensionssystemet er indrettet i dag. Det vil sige, at pension fortsat vil skulle beregnes på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret, og at partshøring fortsat vil kunne ske i form af agterskrivelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen, når opgørelsesperioden er et helt kalenderår. Hvis opgørelsesperioden er kortere end kalenderåret, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af oplysninger fra borgeren til Udbetaling Danmark om indkomsten i perioden. Begge regler fraviges efter hhv. § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5.

Det følger af § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, i lov om social pension, at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Hvis den registrerede indkomst overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, opgøres indtægtsgrundlaget på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden.

Det betyder, at forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, ikke skal anvendes, hvis det i løbet af året viser sig, at den forskudsopgjorte indkomst eller oplysningerne fra borgeren er lavere end den registrerede indkomst i løbet af året. Forskudsopgørelsen eller oplysningerne fra borgeren antages i dette tilfælde at være forkert, hvorfor den ikke skal lægges til grund ved den løbende pensionsberegning, da det kan resultere i, at pensionisten vil få et tilbagebetalingskrav i efterreguleringen, når den faktiske indkomst kendes gennem årsopgørelsen.

Hvis det har betydning for pensionen anvender Udbetaling Danmark i stedet et indkomstgrundlag opgjort på grundlag af den registrerede indkomst i løbet af kalenderåret. Såfremt ændringen har betydning for pensionens størrelse, omregnes pensionen, jf. § 39, stk. 2, nr. 1. Udbetaling Danmark oplyser pensionisten om omregning af pensionen grundet forkerte oplysninger i forskudsopgørelsen via agterskrivelsen og opfordrer i den forbindelse pensionisten til at ændre forskudsopgørelsen.

Pensionen omregnes dog kun, hvis ændringen af indkomstskønnet fører til en ændret pension. Hvis det ikke er tilfældet, vil der heller ikke ske nogen ændring af de anvendte indtægtsgrundlag for beregning af pension.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., og § 32 a, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at det tilføjes, at oplysningerne stammer fra indkomstregisteret.

Der er tale om en sproglig præcisering af bestemmelsen således, at det klart fremgår af bestemmelsen, at den registrerede indkomst er summen af indkomsten i opgørelsesperioden ifølge oplysninger fra indkomstregisteret og øvrige indkomster ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren.

Det foreslås endvidere i § 29, stk. 1, nr. 5, og § 32 a, stk. 1, nr. 5, at indsætte et 3. og 4. pkt . , hvori det fastsættes, at indkomst, som fremgår af indkomstregisteret, opgøres enten i indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrige indkomster. Overstiger indkomsten i den ene af de to indtægtsgrupper indkomsten ifølge enten forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, anvendes oplysningerne fra indkomstregisteret alene for så vidt angår denne indtægtsgruppe.

Den foreslåede ændring vil videreføre den administration af reglen, der har været gældende siden den 1. januar 2023, hvorefter Udbetaling Danmark anvender den registrerede indkomst i stedet for forskudsopgørelsen og oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4. Dog vil Udbetaling Danmark ved vurdering af, hvorvidt der vil skal anvendes den registrerede indkomst frem for forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, kunne fortage vurderingen for enten indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde eller indtægtsgruppen øvrig indkomst.

Ændringen vil dermed betyde, at hvis det f.eks. kun er summen af indkomster for indtægtsgruppen indtægt ved personligt arbejde, som er højere ifølge indkomstregisteret, vil det kun være i forhold til denne indtægtsgruppe, at der vil skulle anvendes oplysninger fra indkomstregisteret i stedet for den forskudsregistrerede indkomst eller oplysninger fra borgeren. Dermed vil oplysninger fra forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren, jf. § 29, stk. 1, nr. 4, og § 32 a, stk. 1, nr. 4, i et sådan tilfælde fortsat kunne blive anvendt i pensionsberegningen i forhold til den øvrige indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at det udgår at bestemmelsen, at indtægten skal opgøres efter § 27, stk. 1-5.

Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at § 27 ophæves. Ændringen har dog ikke nogen betydning for praksis, og Udbetaling Danmark vil ved administrationen af reglen skulle opgøre indtægt ved personligt arbejde efter nuværende praksis. Ændringen er således en konsekvens af, at § 27 foreslås ophævet.

Som konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12, vil pensionstillægget fremover ikke skulle nedsættes af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. Dermed vil reglen om bundfradraget kun skulle anvendes ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregning af den personlige tillægsprocent og dermed udbetaling af varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck).

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Ifølge § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension fradrages en folkepensionists egen indtægt ved personligt arbejde opgjort efter § 27 stk. 1-5, på op til i alt 122.004 kr. i et kalenderår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1-6.

Efter de gældende regler skal folkepensionens grundbeløb efter § 27 indtægtsreguleres på grundlag af pensionistens indtægt ved personligt arbejde. De indtægter, der omfattes af bundfradraget i § 29, stk. 1, nr. 7, afgrænses på samme måde.

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om social pension, at pensionen fastsættes hver 1. januar opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Når opgørelsesperioden er et helt kalenderår, fastsættes pensionen derfor på grundlag af forskudsopgørelsen, jf. § 29, stk. 1, nr. 4. Følger det af forskudsopgørelsen, at pensionisten har indtægt ved personligt arbejde på 122.004 kr. eller mere, indgår det maksimale fradrag på 122.004 kr. i beregningen.

Det maksimale fradrag reduceres som udgangspunkt forholdsmæssigt, hvis pensionisten kun modtager folkepension i en del af året, f.eks. ved tilgang til pension i løbet af året.

Omregnes pensionen i løbet af året, jf. § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, skal beregningen af pensionen tage højde for uudnyttet bundfradrag for perioden før omregning. Bundfradraget, som pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, nedsættes ved omregningen med den del af bundfradraget, der er udnyttet i perioden før omregning. Der vil her skulle indhentes oplysninger om den faktiske indtægt ved personligt arbejde i perioden før omregning. Har indtægten været lavere end det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden, nedsættes bundfradraget, som pensionisten har ret til efter § 29, stk. 1, nr. 7, med den faktiske indtægt i perioden. Har indtægten været højere end det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden, nedsættes bundfradraget med det forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag for perioden.

Det udnyttede bundfradrag vil beregningsmæssigt ikke kunne udgøre mere, end det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag.

Eksempel 1: En pensionist bliver enlig i juni måned og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. juli. Pensionisten har i perioden før omregning haft en arbejdsindkomst på 70.000 kr. Det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag er 61.002 kr. Indkomsten i perioden har derfor været højere, end det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes det fulde bundfradrag på 122.004 kr. med det anvendte bundfradrag, svarende til det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Dvs. at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved omregningen kan ske fradrag af indtægt ved personligt arbejde på op til 61.002 kr.

Eksempel 2: En pensionist bliver samlevende i juli måned og får omregnet pensionen med virkning fra den 1. august. Pensionisten har i perioden før omregning haft en arbejdsindkomst på 10.000 kr. Det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag er 71.169 kr. Arbejdsindkomsten i perioden har således været under, det for perioden forholdsmæssigt opgjorte bundfradrag. Efter omregning nedsættes det fulde bundfradrag på 122.004 kr., med det anvendte bundfradrag svarende til den arbejdsindkomst, der har været i perioden før omregning. Dvs. at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved omregning kan fradrages indtægt ved personligt arbejde på op til 112.004 kr.

Det følger af Ankestyrelsens praksis, jf. Ankestyrelsens afgørelse af 14. september 2018, at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er den samme ved beregningen af den foreløbige (månedlige udbetaling) og den endelige pension for perioden ved efterreguleringen, jf. § 39 b.

Har pensionen været ophørt i løbet af året som følge af opsat pension, udlandsophold, fængselsophold m.v., er opgørelsesperioden ved efterreguleringen den samme som ved udbetalingen, dvs. det tidspunkt pensionen er udbetalt fra på baggrund af beregningen til kalenderårets udgang.

Ved efterregulering af pensionen for perioden før ophøret vil bundfradraget efter § 29, stk. 1, nr. 7, skulle svare til opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at tilføje et 3. og 4. pkt., hvori det præciseres, at bundfradraget ikke kan reduceres til et lavere beløb end et forholdsmæssigt fradrag opgjort på grundlag af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget. Uudnyttet fradrag fra en forudgående opgørelsesperiode, hvor der er beregnet en personlig tillægsprocent inden for samme kalenderår, overføres til den efterfølgende opgørelsesperiode.

Formålet med præciseringen er at tydeliggøre, at bundfradraget som minimum vil skulle indgå som et forholdsmæssigt opgjort bundfradrag ved omregning af pensionen i løbet af året, jf. § 39, stk. 1, nr. 2 og 3, samtidig med at uudnyttet fradrag kan overføres til perioden efter omregning. Årsagen er, at indkomsten i perioden efter omregning tilsvarende vil skulle indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionen for perioden før omregning.

Herudover vil det med den foreslåede præcisering fremgå, at bundfradraget ikke vil skulle reduceres ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget ved efterreguleringen, selv om pensionen har været ophørt i løbet af året. Her vil længden af opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget også være bestemmende for bundfradragets størrelse.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) til folkepensionister opgøres på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter, jf. § 29, stk. 1, i lov om social pension. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 10, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensionsberegningen.

Efter § 32 a, stk. 1, i lov om social pension opgøres indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension på baggrund af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægter. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., jf. lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af § 32 a, stk. 1, nr. 6, i lov om social pension, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 32 a, stk. 1, nr. 1, skal bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde. En ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde indgår således fortsat i pensionsberegningen.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 10, og § 32 a, stk. 1, nr. 6, at »positive« udgår af bestemmelsen.

De foreslåede ændringer vil medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt, jf. lovens § 29, stk. 1, nr. 1, til beregning af indtægtsgrundlaget for folkepensionisters pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg, mediecheck og den supplerende pensionsydelse (ældrecheck) også vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde.

De foreslåede ændringer vil endvidere medføre, at der ved opgørelsen af den samlede indtægt, jf. lovens § 32 a, stk. 1, nr. 1, til beregning af indtægtsgrundlaget for førtidspension og seniorpension også vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers negative indtægt ved personligt arbejde.

Forslaget vil indebære, at der ved opgørelsen af en eventuel ægtefælles eller samlevers personlige indkomst efter § 29, stk. 1, nr. 1, og § 32 a, stk. 1, nr. 1, ikke vil skulle tages hensyn til et underskud fra en selvstændig virksomhed, hvor samleveren eller ægtefællen er aktiv i driften.

De foreslåede ændringer vil således betyde, at et eventuelt underskud ikke vil skulle fratrækkes i en samlevers eller ægtefælles eventuelle øvrige personlige indkomst f.eks. fra udbetalinger fra en privat pensionsordning.

De foreslåede ændringer har ikke til hensigt at ændre ved, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget fortsat vil skulle tages hensyn til overførsel af negativ indkomst til fradrag i andre indkomsttyper, f.eks. overførsel af negativ personlig indkomst til fradrag i positiv kapital indkomst, fremførsel af negativ indkomst til fradrag i senere års positive indkomst eller overførsel af negativ indkomst til fradrag i en ægtefælles positive indkomst, når overførslen sker som følge af personskattereglerne. Dermed vil Udbetaling Danmark fortsat skulle overføre i fuld overensstemmelse med de overførsler, der er sket ifølge personskattereglerne, og med de samme beløb, som fremgår af de skattemæssige opgørelser. Dermed er det ikke hensigten med ændringerne, at Udbetaling Danmark vil skulle foretage korrektioner i forhold til overførsler fra den skattemæssige opgørelse, hvor indtægt ved personligt arbejde fortsat vil indgå som en del af den personlige indkomst.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 29, stk. 4, i lov om social pension, at der i indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages følgende fradrag:

1) Fradrag for skattepligtig social pension og fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes fradrag for pensioner som nævnt i 1. pkt., der ikke er skattepligtige her i landet, skal fradrages.

2) Fradrag for ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere.

3) Fradrag for hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik.

4) Fradrag for engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4.

5) Fradrag for indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår.

Efter gældende praksis bortses der fra social pension, ophørsstøtte efter lov om ophørsstøtte til jordbrugere og lov om ophørsstøtte til erhvervsfiskere, hjælp efter §§ 27 a og 27 b og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik, engangsbeløb efter § 15 d, stk. 4, og indkomster i opgørelsesperioden, der har medført krav om refusion eller tilbagebetaling af pension for tidligere opgørelsesperioder eller kalenderår. Disse indtægter indgår derfor slet ikke i pensionsberegningen, idet der bortses fra dem ved beregningen af indtægtsgrundlaget.

Med de foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, i lov om social pension, foreslås det at ændre ordlyden af bestemmelsen således, at Udbetaling Danmark ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter stk. 1 og 3 fremover vil skulle bortse fra de i stk. 4, nr. 1-5, nævnte ydelser.

De foreslåede ændringer af § 29, stk. 4, vil indebære en kodificering af den praksis, som i dag er gældende, hvorefter der vil skulle bortses fra de indkomster, der er nævnt i § 29, stk. 4, således vil indkomsterne ikke skulle indgå i opgørelsen af indtægtsgrundlaget til brug for beregningen af pensionen. Herved vil bestemmelsen få samme ordlyd som de øvrige bortseelsesbestemmelser i § 29, stk. 1, nr. 8-12, hvilket vurderes at være hensigtsmæssigt, idet bestemmelserne i praksis administreres ens.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Efter § 29, stk. 7, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 6.

Efter § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af pensionstillæg med et fradrag, jf. § 49, stk. 1, nr. 7.

Det foreslås, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 5, i § 29, stk. 5, ændres til § 49, stk. 1, nr. 4, at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 6, i § 29, stk. 7, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5, og at henvisningen til § 49, stk. 1, nr. 7, i § 29, stk. 8, ændres til § 49, stk. 1, nr. 7.

Forslaget er en konsekvens af den ændrede nummerering som følge af, at det med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås at ophæve § 49, stk. 1, nr. 2.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

Det følger af § 29, stk. 5, i lov om social pension, at ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5. Fradraget efter 1. pkt. skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Ved § 1, nr. 22, i lov nr. 624 af 8. juni 2016 blev lov om arbejdsløshedsforsikring ændret, hvorved kapitel 9 B om midlertidig arbejdsmarkedsydelse blev ophævet. Den sidste (teoretiske) person forlod ordningen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse søndag den 1. juli 2018.

Ved § 6 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev lov om aktiv socialpolitik ændret således, at »integrationsydelse« blev ændret til »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse«. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. lovens § 14, stk. 5.

Det foreslås derfor, at § 29, stk. 5, 2. pkt., ændres således, at »midlertidig arbejdsmarkedsydelse« og »integrationsydelse« udgår af bestemmelserne.

Ændringerne vil ikke indebære realitetsændringer med hensyn til beregning og regulering af social pension. Det skyldes, at en person senest kan have fået udbetalt midlertidig arbejdsmarkedsydelse den 1. juli 2018 og senest kan have fået udbetalt integrationsydelse i december 2019, og at efterregulering af pensionen for de pågældende perioder således som udgangspunkt er afsluttet.

Efter § 29, stk. 1, nr. 1, i lov om social pension indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg, helbredstillæg og mediecheck.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 8, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag.

Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 9, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.

Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 29, stk. 1, som vil medføre, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1 vil skulle bortses fra en eventuel ægtefælles eller samlevers positive indtægt ved personligt arbejde

Som konsekvens heraf foreslås det derfor i § 29, stk. 1, nr. 1, efter »Personlig indkomst« at indsætte en henvisning til nr. 8-10.

Med den foreslåede ændring tydeliggøres det lovteknisk, at der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1, nr. 1, vil skulle bortses fra indtægter som nævnt i § 29, stk. 1, nr. 8-10. Den foreslåede ændring har udelukkende til formål at øge læsbarheden i bestemmelsen og medfører ikke i sig selv materielle ændringer.

Efter § 29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension har en folkepensionist et bundfradrag på op til 122.004 kr. i et kalenderår. Bundfradraget indgår ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for folkepensionistens pensionstillæg og den personlige tillægsprocent og gælder for pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Er folkepensionisten gift eller samlevende med en anden folkepensionist, har pensionisten tilsvarende et bundfradrag på op til 122.004 kr. for ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt arbejde. Såfremt den ene af folkepensionisterne ikke udnytter bundfradraget, er det ikke muligt at overføre en uudnyttet del af bundfradraget til den anden folkepensionist.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, efter »en folkepensionists« at indsætte »egen« i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bundfradraget kun vil skulle gælde for folkepensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Forslaget er en konsekvens af, at der med lovforslaget ikke vil skulle ske fradrag som følge af en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde, og at det derfor ikke vil være relevant med et bundfradrag, der gælder for en ægtefælles eller samlevers indtægt ved personligt arbejde.

Der henvises i øvrigt afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 29, stk. 5, i lov om social pension skal indtægterne for en ægtefælle eller samlever, som ikke selv er pensionist, nedsættes med et fradragsbeløb, når de indgår i indtægtsgrundlaget ved beregning af en pensionists pensionstillæg.

Fradragsbeløbet udgør som udgangspunkt 54 pct. af ægtefællens eller samleverens indtægter. Fradragsbeløbet skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, ledighedsydelse, efterløn eller fleksydelse, på op til 10.000 kr.

Efter gældende praksis, jf. dom fra Vestre Landsret U. 2017.1020, anses efterløn for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionistens indtægtsgrundlag.

Det foreslås i § 29, stk. 5, at »personligt arbejde,« og », efterløn« udgår af bestemmelsen.

Den foreslåede ændring vil medføre, at indtægt ved personligt arbejde, herunder efterløn, ikke vil skulle indgå i beregningen af det minimumsfradrag, der foretages i indtægter fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, ved beregning af en folkepensionists indtægtsgrundlag. Ændringen skal ses i sammenhæng med, at ægtefællens eller samleverens indtægt ved personligt arbejde fremover ikke vil indgå i beregningen af indtægtsgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til folkepensionister og ved fastsættelse af personlig tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pensionsydelse og ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger, pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension, og for pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland.

De gældende regler stiller således krav om, at en ægtefælles eller samlevers pension skal være omfattet af og beregnet efter forordning nr. 883/04 for at give ret til fradrag i indtægtsgrundlaget. Dette er ikke i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordningen.

Det foreslås i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., at ændre »omfattet af og beregnet efter« til: »omfattet af«.

Forslaget betyder, at der i indtægtsgrundlaget foretages fradrag for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i én anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dermed stilles ikke krav om, at pensionen også skal være beregnet efter forordningen.

Ændringen indebærer, at de nationale regler bringes i overensstemmelse med ligestillingsprincippet i forordning nr. 883/04, således at der i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepension skal foretages fradrag for en ægtefælles eller samlevers skattepligtige pension udbetalt fra én anden EU/EØS-medlemsstat.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.1.8.

Efter den gældende § 29, stk. 5, i lov om social pension nedsættes ægtefællens eller samleverens samlede indtægter, der indgår i indtægtsgrundlaget, med et fradragsbeløb, når der beregnes pensionstillæg for en pensionist, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension. Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kontantydelse, integrationsydelse eller efterløn, på op til 10.000 kr.

Det foreslås indsat i § 29, stk. 5, at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom integrationsydelse efter de gældende regler – vil skulle indgå i opgørelsen af mindstefradraget på op til 10.000 kr.

Efter den gældende § 32 a, stk. 3, nr. 4, i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget for en række ydelser, herunder integrationsydelse, der er udbetalt for samme periode, hvori der foretages efterbetaling af pension.

Det foreslås indsat i § 32 a, stk. 3, nr. 4 , at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, der er udbetalt for samme periode, hvori der fortages efterbetaling af pension vil skulle fradrages i indtægtsgrundlaget, ligesom integrationsydelse efter de gældende regler gør.

Efter gældende § 32 d, stk. 1, i lov om social pension fratrækkes en række ydelser, herunder integrationsydelse, i førtidspension, som efterbetales for en periode, der ligger forud for tilkendelsen, når ydelserne er udbetalt for samme periode.

Det foreslås indsat i § 32 d, stk. 1 , at indtægter fra selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse, der er udbetalt for samme periode, som førtidspension efterbetales for, vil skulle fratrækkes i førtidspensionen, ligesom integrationsydelse efter gældende regler gør.

Efter den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension kan det beregnede grundbeløb og pensionstillæg i en periode på 3 år højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en eller flere af en række udtømmende nævnte ydelser, herunder integrationsydelse og andre ydelser efter lov om en aktiv socialpolitik, jf. den gældende § 46 d, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension.

Det foreslås indsat i § 46 d, stk. 1, nr. 7, at modtagelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse – ligesom modtagelse af integrationsydelse efter de gældende regler – i en periode, hvor en person ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., vil skulle medføre, at det beregnede grundbeløb i en periode på 3 år højst kan udgøre et beløb, der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse samt overgangsydelse.

Forslagene er en konsekvens af lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven og forskellige andre love, hvorefter integrationsydelse fra 1. januar 2020 ændrer betegnelse til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Der er med ændringerne ikke tilsigtet en ændring af retstilstanden.

Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., i lov om social pension foretages der fradrag i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg til folkepensionister og fastsættelse af personlig tillægsprocent, som anvendes ved udbetaling af helbredstillæg, varmetillæg, supplerende pensionsydelse og ret til mediecheck, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EF) 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket, der er indgået overenskomst om samordning af pension.

Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., foretages der tilsvarende fradrag i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension, for skattepligtig pension udbetalt efter lovgivningen i en anden EU/EØS-medlemsstat og omfattet af og beregnet efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger samt for pension udbetalt efter lovgivningen i et land, med hvilket der er indgået overenskomst om samordning af social pension.

Det foreslås i forslagets § 1, nr. 8, at der i § 29, stk. 4, nr. 1, 1. pkt., og i § 32 a, stk. 3, nr. 1, 1. pkt., ændres »sikringsordninger samt« til: »sikringsordninger,« og efter »samordning af pension« indsættes: », og pension udbetalt efter lovgivningen på Færøerne og i Grønland«.

Forslaget indebærer, at der foretages fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig pension udbetalt fra Færøerne og Grønland til personer, der har fast bopæl i Danmark, når en ægtefælle eller samlever får beregnet dansk førtidspension.

Forslaget indebærer også, at en færøsk eller grønlandsk førtidspension til en person, der er bosat i Danmark, ikke indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af den pågældende persons førtidspension. En sådan situation vil kunne opstå, når der udbetales førtidspension fra Færøerne eller Grønland til en førtidspensionist, der flytter til Danmark, og den pågældende får efterbetalt dansk førtidspension for samme periode. I sådanne tilfælde foreslås det, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om fradrag i den danske pension.

Der kan endvidere henvises til den foreslåede § 1, nr. 7, og bemærkningerne hertil.

Efter de gældende regler i § 29, stk. 4, nr. 3, i lov om social pension, fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for beregning af en folkepensionists pensionstillæg og ved fastsættelsen af størrelsen af folkepensionistens personlige tillægsprocent, særlig hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. Efter de gældende regler i § 32 a, stk. 4, nr. 3, fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for beregning af en førtidspension efter lov om social pension, særlig hjælp efter § 27 a og efterlevelseshjælp efter § 85 a i lov om aktiv socialpolitik. Hjælpen efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan udbetales til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension, på grund af betingelserne om optjening.

Med forslaget om indsættelse af § 27 b i lov om aktiv socialpolitik, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, foreslås det at ændre § 29, stk. 4, nr. 3, således at der også foretages fradrag for særlig hjælp efter § 27 b, ved opgørelsen af en folkepensionists indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, når ægtefællen eller samleveren modtager supplerende hjælp til en færøsk eller grønlandsk førtidspension, som udbetales ved bopæl i Danmark.

På samme måde foreslås det, at ændre § 32 a, stk. 4, nr. 3, således at der også foretages fradrag for særlig hjælp efter § 27 b, ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af en førtidspension, når ægtefællen eller samleveren modtager supplerende hjælp til en færøsk eller grønlandsk førtidspension, der udbetales ved bopæl i Danmark.

Forslaget indebærer, at et eventuelt supplement til en færøsk eller grønlandsk førtidspension fradrages en ægtefælle eller samlevers indtægtsgrundlag for beregning af folkepensionens pensionstillæg og fastsættelse af folkepensionistens personlige tillægsprocent eller fradrages i en ægtefælles eller samlevers indtægtsgrundlag for beregning af førtidspensionen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 2.3.

Efter gældende regler i lov om social pension har folkepensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til 100.008 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at bundfradraget forhøjes til 122.004 kr. årligt.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt arbejde på over 100.008 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag få forøget fradraget i indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget, der ligger til grund for indtægtsreguleringen, vil således blive lavere, og pensionisten vil derfor kunne opleve en stigning i udbetalt pensionstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i lov om social pension har folkepensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til 60.000 kr. for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 7, at bundfradraget forhøjes til 100.008 kr. årligt.

En forhøjelse af bundfradraget fra 60.000 kr. til 100.008 kr. vil betyde, at bundfradraget også fremover vil være et beløb, der er deleligt med 12. Det er i tråd med princippet om digitaliseringsklar lovgivning, da det vil være lettere at administrere i forhold til kalenderårsmodellen.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx vil en enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt arbejde på over 60.000 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag få forøget pensionstillægget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler opgøres indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt, jf. § 29.

Det foreslås, at retten til mediecheck opgøres på baggrund af det samme indtægtsgrundlag, som finder anvendelse for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg, jf. § 29.

Indtægtsgrundlaget efter § 29 ligger til grund for fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. § 31, stk. 3.

Efter de gældende regler fremgår størrelsen af de enkelte ydelser af lovens § 49, stk. 1.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 5, 1. pkt., således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 4, henvises til § 49, stk.1, nr. 5.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i lovens § 29, stk. 7, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 5, henvises til § 49, stk. 1, nr. 6.

Efter de gældende regler, jf. lovens § 29, stk. 8, nedsættes den opgjorte indtægt ved beregning af varmetillæg og helbredstillæg med et fradrag.

Det foreslås, at den opgjorte indtægt ved beregning af mediechecken tilsvarende nedsættes med et fradrag.

Med forslaget om at indsætte et nyt nr. 4 i § 49, stk. 1, der angiver størrelsen på mediechecken, med deraf følgende konsekvensændringer i nummerrækkefølgen i § 49, stk. 1, foreslås en ændring i ændring i lovens § 29, stk. 8, således at der i stedet for henvisning til § 49, stk. 1, nr. 6, henvises til § 49, stk. 1, nr. 7.

Efter den gældende § 29, stk. 1, i lov om social pension indtægtsreguleres folkepensionens pensionstillæg m.v. på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers samlede indtægt. I indtægtsgrundlaget indgår personlig indkomst, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst, jf. § 29, stk. 1, nr. 1.

Efter gældende regler beskattes feriepenge som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Tilgodehavende feriemidler udbetales efter kapitel 5 i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler sker, når lønmodtageren har nået folkepensionsalderen, eller kan ske efter ansøgning, når lønmodtageren har forladt arbejdsmarkedet, f.eks. når lønmodtageren har fået tildelt førtidspension. For visse lønmodtagere sker der beskatning af tilgodehavende feriemidler i forbindelse med udbetalingen. For andre lønmodtagere er udbetalingen af tilgodehavende feriemidler skattefri på udbetalingstidspunktet. Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 3.4.

Tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler vil efter gældende regler indgå i indtægtsgrundlaget for beregning af folkepensionens pensionstillæg m.v., når midlerne beskattes efter overgangen til pension.

Det foreslås, at der i § 29, stk. 1, indsættes et nyt nr. 9 , hvorefter der bortses fra tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter nr. 1.

Forslaget skal sikre, at alle pensionister, der får udbetalt tilgodehavende feriemidler, ligestilles, uanset om beskatningen af feriemidlerne sker på udbetalingstidspunktet eller om feriemidlerne er skattefri på udbetalingstidspunktet.

Forslaget indebærer, at udbetalte tilgodehavende feriemidler ikke skal indgå ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget, jf. § 29, stk.1. Folkepensionens pensionstillæg m.v. vil således efter forslaget skulle beregnes, uden at skattepligtige tilgodehavende feriemidler indgår i indtægtsgrundlaget. Tilgodehavende feriemidler, udbetalt til en eventuel ægtefælle eller samlever, vil dermed heller ikke få betydning for pensionens størrelse.

Det foreslås præciseret, at de enkelte indkomster i indtægtsgrundlaget for social pension skal henføres til den måned og det år, som de skattemæssig henføres til (skattemåneden). Udbetaling Danmark skal lægge skattemyndighedernes afgørelse herom til grund, således som denne kommer til udtryk i registreringen i indkomstregistret. Der henvises i øvrigt til de alminelige bemærkninger og bemærkningerne til § 1, nr. 7.

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, § 32 a, stk. 3 og 4 og § 32 d, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser konsekvensrettes som følge af indførslen af integrationsydelse.

Efter gældende regler har Udbetaling Danmark efter arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 1, krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne, eller tab af forsørger. Refusionskravet omfatter forskellen mellem det beløb, som er udbetalt i social pension, og det beløb, som ville være blevet udbetalt, hvis erstatningen var blevet udbetalt samtidig med den sociale pension. Udbetaling Danmarks krav kan dog ikke overstige det beløb, der efter arbejdsskadesikringsloven er tilkendt den pågældende for samme tidsrum.

Vedtagelsen af lov nr. 574 af 10. juni 2014 om anvendelse af indkomstregistret ved indtægtsregulering af social pension og boligstøtte m.v. indebærer, at social pension fra 1. januar 2015 vil blive beregnet efter kalenderårsmodellen, dvs. pensionen beregnes på grundlag af den forventede indkomst i kalenderåret, og der foretages en efterregulering, når den skattemæssige årsopgørelse foreligger. Efter overgang til kalenderårsmodellen for beregning af pension vil hele den udbetalte erstatning indgå i indtægtsgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode, herunder den del af erstatningen som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og som er lagt til grund for Udbetaling Danmarks opgørelse af refusionskravet. Efter gældende regler pr. 1. januar 2015 vil en erstatning derfor kunne indgå to gange ved beregning af pension.

Det foreslås derfor, at de indkomster, som har dannet baggrund for Udbetalings Danmarks refusionskrav vedrørende tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, skal fradrages ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter lovens § 29 (indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, varmetillæg og helbredstillæg) i den aktuelle opgørelsesperiode. Derved undgås, at disse indkomster medregnes to gange ved beregning af pension. Det skal ses i sammenhæng med, at hele erstatningen inkl. det beløb, som er udbetalt til Udbetaling Danmark, indgår i indkomstregisteret for den aktuelle opgørelsesperiode.

Forslaget indebærer, at der ikke anmeldes noget refusionskrav for den aktuelle opgørelsesperiode. Hvis den aktuelle opgørelsesperiode dækker hele kalenderåret, dvs. går tilbage til den 1. januar i det aktuelle år, vil den del af erstatningen (eventuelt den hele), som vedrører den forløbne del af opgørelsesperioden (kalenderåret), indgå som enhver anden engangsindtægt. Og den løbende erstatning vil fremover indgå på lige fod med andre løbende indtægter. Der skal derfor ikke foretages fradrag ved opgørelse af indtægtsgrundlaget.

Hvis der har været en forudgående opgørelsesperiode i det aktuelle kalenderår, dvs. at pensionen på et tidspunkt i kalenderåret er blevet omregnet på grund af fx ændrede samlivsforhold, vil Udbetaling Danmark kræve refusion af pension for den del af erstatningen, som vedrører den forudgående opgørelsesperiode i kalenderåret, og der vil blive foretaget et fradrag i indtægtsgrundlaget for den aktuelle opgørelsesperiode. Ved efterreguleringen af pension for det aktuelle kalenderår efter årets udgang vil der ske en tilsvarende fordeling af erstatningen på opgørelsesperioder, dvs. den del af erstatningen, som vedrører den første periode, vil også blive henført til denne ved efterreguleringen.

Andre erstatninger og lignende, der udbetales med tilbagevirkende kraft, og hvor Udbetaling Danmark kræver tilbagebetaling af pension efter dobbeltforsørgelsesreglerne, foreslås behandlet på samme måde ved pensionsberegningen som beskrevet ovenfor ved arbejdsskadeerstatninger. Den del af erstatningen m.v., som vedrører tidligere opgørelsesperioder og kalenderår, og som Udbetaling Danmarks tilbagebetalingskrav af pension er baseret på, skal således fradrages ved opgørelse af indtægtsgrundlaget i den aktuelle opgørelsesperiode, hvor erstatningen udbetales. Det kan fx dreje sig om erstatninger fra Patientforsikringen og om sager med udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste, fx af offentlige myndigheder, der er selvforsikrede eller fra forsikringsselskaber, udbetalinger fra private personer m.v.

Der stilles ikke krav om, at dobbeltforsørgelsen skal overstige et vist beløb, for at der kan gøres et krav gældende om tilbagebetaling af pension. De gældende bestemmelser om efterregulering af pension, herunder om at en indkomstændring skal være på mindst 25.000 kr. for at genoptage den årlige efterregulering, jf. § 39 a i lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., finder således ikke anvendelse, når det drejser sig om dobbeltforsørgelse.

I bestemmelserne i § 29, stk. 5, og 32 a, stk. 3 og 4, i lov om social pension opregnes en række forsørgelsesydelser, som indgår i forbindelse med beregningen af pensionstillæg til samlevende eller gifte folkepensionister, og en række forsørgelsesydelser, der skal medføre fradrag i førtidspensionen, hvis ydelsen er udbetalt for en periode, hvor der sker efterbetaling af førtidspension.

Det foreslås, at opregningen af relevante forsørgelsesydelser opdateres og konsekvensrettes som følge af at overgangsydelsesordningen er udfaset, og der i forbindelse med førtidspensions- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen er indført nye ydelser - ressourceforløbsydelse og uddannelseshjælp - som rettelig bør fremgå af opregningen.

Med forslaget opdateres og konsekvensrettes bestemmelserne.

Efter gældende regler, jf. lov om social pension, er opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, den supplerende pensionsydelse (ældrecheck), helbredstillæg og varmetillæg i et kalenderår den skattemæssige årsopgørelse for indkomståret 2 år tidligere. Indtægtsgrundlaget opreguleres efter samme regler som ved forskudsopgørelsen for det pågældende år. Hvis pensionistens forhold har ændret sig, eller der er tale om en ny pensionist, er indtægtsgrundlaget dog baseret på oplysninger fra pensionisten om de forventede fremtidige indkomster på årsbasis (ikke kalenderåret), dvs. typisk 12 gange den aktuelle månedlige indkomst. I indtægtsgrundlaget indgår både pensionistens og en eventuelt ægtefælles eller samlevers indtægter.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 2 , at opgørelsesperioden for indtægtsgrundlaget er indkomsten i det aktuelle kalenderår. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Det foreslås i § 29, stk. 1, nr. 3, at indkomster, herunder fradragsberettigede udgifter, der ikke fremgår af indkomstregisteret, fordeles ligeligt over kalenderåret. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsen af indkomstgrundlaget for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 4 , foreslås, at indtægtsgrundlaget opgøres foreløbigt hver måned på grundlag af forskudsopgørelsen. Pensionisten kan ændre sin forskudsopgørelse i løbet af året. Det er den aktuelle forskudsopgørelse, som skal anvendes ved den månedlige opgørelse af indtægtsgrundlaget og beregning af pensionen, som skal udbetales i måneden, dvs. forskudsopgørelsen ultimo den foregående måned (måneden før pensionsudbetalingen) eller senere.

I § 33 i bekendtgørelse af 30. maj 2013 om social pension er fastsat, at for indtægter efter lovens § 29, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for pensionstillæg m.v.), og § 32 a, stk. 1 (om indtægtsgrundlaget for førtidspension efter ny ordning - tilkendt efter 1. januar 2003), der ikke er skattepligtige her i landet, opgøres og beregnes indtægtsgrundlaget på samme måde som i lovens § 29, stk. 1, og § 32 a, stk. 1. Det er hensigten at fastholde disse regler. Udenlandske indtægter, der ikke er skattepligtige her i landet, indgår ikke i forskudsopgørelsen. Det er hensigten at ændre bekendtgørelsen med henblik på at præcisere, at disse indtægter skal tillægges forskudsopgørelsen, når indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag heraf, samt at de skal opregnes til det aktuelle år på samme måde som indtægter, der indgår i forskudsopgørelsen.

Udenlandske indkomster, der ikke er skattepligtige, vil fremover blive registreret særskilt i pensionssystemet, hvilket ikke er tilfældet i dag. Pensionister med bopæl i udlandet vil ved lovens foreslåede ikrafttrædelse 1. januar 2015 få registreret en skattefri udenlandsk indkomst svarende til forskellen mellem forskudsopgørelsen (som ikke omfatter udenlandske skattefrie indkomster) og det hidtidige indtægtsgrundlag (som omfatter oplyste skattefrie udenlandske indkomster). Det indebærer, at pensionen 1. januar 2015 for udenlandske pensionister i første omgang bliver beregnet på det hidtidige indkomstgrundlag, men pensionisten vil i forbindelse med pensionsmeddelelsen for januar 2015 blive bedt om at oplyse eventuelle ændringer til størrelsen af de beregnede skattefrie indkomster.

Forslaget svarer i øvrigt til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 5 , foreslås, at indtægtsgrundlag i visse tilfælde opgøres på grundlag af den registrerede indkomst i opgørelsesperioden. Indtægtsgrundlaget opgøres på grundlag af den registrerede indkomst, hvis dette indkomstgrundlag overstiger indkomstgrundlaget opgjort på grundlag af forskudsopgørelsen eller oplysninger fra borgeren. Forslaget svarer til reglerne vedrørende opgørelsesperioden for grundbeløbet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

I § 29, stk. 1, nr. 6, foreslås, at Udbetaling Danmark i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan forhøje indtægtsgrundlaget opgjort efter nr. 4 og 5. Der er tale om en regel, der skal modvirke spekulation i, at helbredstillæg efter forslaget, ikke efterreguleres, jf. forslagets § 1, nr. 12. En betingelse for, at Udbetaling Danmark kan forhøje indtægtsgrundlaget, er, at et beregnet indtægtsgrundlag overstiger indtægtsgrundlaget efter forslagets § 29, stk.1, nr. 4 og 5, med 20 procent. De 20 procent svarer til godt 2 måneders indkomst, når indkomsten er ligelig fordelt over året. Derved er der søgt taget højde for den usikkerhed, der typisk er ved sådanne skøn. Det beregnede indtægtsgrundlag opgøres som den hidtidige indkomst i opgørelsesperioden ifølge indkomstregisteret opregnet til hele opgørelsesperioden og tillagt en forholdsmæssig andel – svarende til den aktuelle opgørelsesperiodes længde - af de indkomster i den seneste årsopgørelse, der ikke registreres i indkomstregisteret. Hvis denne betingelse er opfyldt, kan Udbetaling Danmark forhøje indtægtsgrundlaget. Indtægtsgrundlaget efter forhøjelsen kan ikke overstige det beregnede indtægtsgrundlag, men kan godt være mindre, hvis Udbetaling Danmark efter en konkret vurdering ikke finder tilstrækkelig grundlag for at forhøje indtægtsgrundlaget op til det beregnede indkomstgrundlag, fx hvis pensionisten kan sandsynliggøre, at det beregnede indkomstgrundlag er for højt (pågældende har opsagt sit job, en ratepension udløber i kalenderåret etc.) eller andre grunde taler herfor, fx at der må antages at være særlig stor usikkerhed ved det konkrete skøn. Det kunne tænkes i visse situationer for indkomst ved selvstændig virksomhed, kapitalindkomst, aktieindkomster m.v.

Det er ikke efter bestemmelsen et krav, at Udbetaling Danmark løbende kontrollerer alle sager med henblik på at konstatere, om et beregnet indkomstgrundlag overstiger det hidtil anvendte indkomstgrundlag med 20 pct. Der er alene tale om et kriterium for, hvornår Udbetaling Danmark kan forhøje indkomstgrundlaget i sager, som Udbetaling Danmark har valgt at se nærmere på. Årsagen til at se nærmere på en sag kan fx være, at der i tidligere år er konstateret store forskelle mellem det gennem året anvendte foreløbige indkomstgrundlag og den endelige indkomst. Det kan også skyldes, at indtægtsgrundlaget på et tidligt tidspunkt i året overgår til at blive beregnet på grundlag af den registrerede indkomst. Det vil være tilfældet, hvis forskudsopgørelsen er meget lav i forhold til den løbende faktiske indkomst. Ved opgørelsen af den registrerede indkomst indgår ikke fremtidige lønindtægter m.v. Den registrerede indkomst kan derfor i begyndelse af året være væsentlig mindre end den endelige indkomst i kalenderåret, hvis personen fx har en fast månedlig indtægt. I løbet af året vil forskellen gradvis formindskes og være udlignet ved årets udgang, men da helbredstillæg ikke efterreguleres vil dette ikke have betydning for de helbredstillæg, der er udbetalt tidligere i året.

Konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye numre i § 29, stk. 1, og nye stykker i § 27, således at det indkomstgrundlag, der refereres til i § 29, stk. 1, nr. 4, der efter forslaget bliver til nr. 7, nu også kan være opgjort efter de nye numre eller stykker.

Det foreslås, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold skal kunne fastsætte regler, der fraviger den foreslåede (jf. forslaget til § 29, stk. 3 ) ligelige fordeling af indtægter og udgifter over kalenderåret, når det drejer sig om selvstændig erhvervsindtægt. Det er hensigten, at fastsætte regler, hvorefter selvstændige, der kan dokumentere eller på anden måde sandsynliggøre en anden fordeling af erhvervsindtægten på opgørelsesperioder i kalenderåret, kan få lagt denne fordeling til grund ved pensionsberegningen. Derved tilstræbes en højre grad af ligestilling med lønmodtagere, hvor lønindkomsten kan periodeopdeles på grundlag af indkomstregisteret.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 14, stk. 2, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Efter gældende regler har alle folkepensionister et årligt bundfradrag på 30.000 kr. for arbejdsindkomst ved opgørelse af indkomstgrundlaget for regulering af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent (som styrer aftrapningen af den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg). Det foreslås, at bundfradraget forhøjes til 60.000 kr. årligt.

For en enlig folkepensionist, som yder en ekstra arbejdsindsats, vil det forhøjede fradrag fx betyde, at pågældende kan få udbetalt op til 9.270 kr. mere i pensionstillæg end efter gældende regler.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.3.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at forordning (EØF) nr. 1408/71 fra den 1. maj 2010 erstattes af forordning (EF) nr. 883/04 og den dertil knyttede gennemførelsesforordning.

Med forslaget ophæves kravet om, at der skal være indeholdt endelig udbytteskat, for at kunne se bort fra aktieudbytte op til 5.000 kr. ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget. Herved ligestilles udbytte af henholdsvis danske og udenlandske aktier.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af dette lovforslags § 9, nr. 1.

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af, at reglen om de såkaldte DIS-indkomster (lønindkomst for personer, der arbejder på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister) i ligningslovens § 33 C er blevet ophævet og overflyttet til § 5 i lov om beskatning af søfolk.

Efter aktivlovens § 27 a kan der udbetales hjælp til personer, der modtager førtidspension efter lov om social pension, men som ikke har optjent ret til fuld førtidspension efter pensionslovens regler om optjening af ret til pension. Førtidspensionister, der kun modtager en brøkpension, kan derfor få supplerende hjælp efter aktivlovens § 27 a. Hjælpen kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. Hjælpen ydes efter de normale regler i lov om aktiv socialpolitik. Intentionen med ordningen var, at brøkpensionisten skal have mulighed for at opnå hjælp, som ydes efter de almindelige regler om kontanthjælp.

Efter de gældende regler indgår den skattepligtige hjælp efter aktivlovens § 27 a i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspensionen, hvorimod der er fradrag i indtægtsgrundlaget for skattepligtig social pension. Det er uhensigtsmæssigt, at hjælpen efter § 27 a indgår i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionens størrelse, når pensionens størrelse samtidig har betydning for størrelsen af hjælpen. Beregningen af hjælpen er derfor meget vanskelig at foretage. Hjælpen efter aktivlovens § 27 a indgår ligeledes i indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, til ægtefællen eller samleveren, når denne modtager folkepension.

Det foreslås derfor, at der foretages fradrag for hjælp efter aktivlovens § 27 a i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af den sociale pension og i det indtægtsgrundlag, der ligger til grund for beregning af pensionstillæg, personlige tillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a, når ægtefællen eller samleveren modtager folkepension. Med forslaget fjernes en utilsigtet beregningsmæssig uhensigtsmæssighed.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende § 29 med de redaktionelle ændringer, der følger af ophævelsen af § 28, som den gældende § 29 indeholder henvisninger til. Herudover er forslaget til § 29 udarbejdet i overensstemmelse med de ændringer, der er foreslået i Forslag til lov om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) L 111. For folkepensionister, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, gælder der således et særligt fradragsbeløb i den opgjorte indtægt for ægtefællen eller samleveren. Fradragsbeløbet udgør halvdelen af ægtefællens/samleverens indtægt op til 150.000 kr. og kan således maksimalt udgøre 75.000 kr.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at reglen om tillæg for fiktiv indtægt foreslås ophævet.

Forslaget medfører, at indtægtsreguleringen for pensionister, der er gift eller samlevende med en person, som ikke modtager social pension, bliver lempeligere.

Indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede indtægter.

Efter de gældende regler nedsættes indtægtsgrundlaget, hvis ægtefællen eller samleveren har indtægter fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse. Det er alene disse indtægter, der kan medføre nedsættelse af indtægtsgrundlaget. Andre indtægtstyper indgår fuldt ud.

Modtager ægtefællen eller samleveren de nævnte indtægtstyper, ses der ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget bort fra indtægten op til 10.000 kr. Overstiger ægtefællens eller samleverens indtægter af den nævnte art herefter 135.000 kr., ses der bort fra den del af indtægten, der overstiger 135.000 kr. og indtil 170.000 kr. Den del af indtægten, der efter fradrag af 10.000 kr. overstiger 170.000 kr., indgår fuldt ud i indtægtsgrundlaget ved beregningen af pensionstillægget. De nævnte beløb satsreguleres ikke.

For at opnå en lempeligere indtægtsregulering af pensionstillæg foreslås det, at der indføres et særligt fradrag, der svarer til halvdelen af ægtefællens eller samleverens indtægter op til 150.000 kr., jf. bemærkningerne til nr. 7. Udgangspunktet for beregningen er ægtefællens eller samleverens samlede indtægt, og indtægt over 150.000 kr. indgår fuldt ud ved indtægtsreguleringen. Nedsættelsen af indtægtsgrundlaget er således efter forslaget ikke begrænset til at vedrøre bestemte indtægtstyper. Fradraget skal dog som minimum svare til ægtefællens eller samleverens indtægter, der hidrører fra personligt arbejde, delpension, kontanthjælp, sygedagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, efterløn eller overgangsydelse, på op til 10.000 kr. Derved sikres det, at der ikke kan opstå situationer, hvor fradraget bliver mindre fordelagtigt end efter de gældende regler.

Med forslaget ændres der ikke på det fradragsbeløb, der gælder for pensionisten, og pensionstillægget vil fortsat blive nedsat med 30 pct. af den del af indtægtsgrundlaget, der overstiger dette fradragsbeløb. Fradragsbeløbet udgør 96.200 kr. i 2001.

Forslaget indebærer en lempeligere indtægtsregulering af pensionstillægget på følgende måde: Forudsat at pensionisten ikke selv har supplerende indtægter ud over den sociale pension, påbegyndes aftrapningen af pensionstillægget, når ægtefællen eller samleveren har en indtægt på 171.200 kr. (2001-pl). Pensionstillægget bortfalder, hvis ægtefællens eller samleverens indtægt overstiger 248.700 kr.

Til sammenligning kan det oplyses, at efter de gældende regler, og under forudsætning af at ægtefællens eller samleverens indtægter er omfattet af den eksisterende særregel, påbegyndes aftrapningen af pensionstillægget ved en indtægt på 106.200 kr. (2001-pl) hos ægtefællen eller samleveren. Aftrapningen påbegyndes, når indtægten overstiger fradragsbeløbet på 96.200 kr. plus 10.000 kr., idet der skal ses bort fra de første 10.000 kr., for indkomster der er omfattet af særreglen. Pensionstillægget bortfalder, hvis ægtefællens eller samleverens indtægt overstiger 218.700 kr.

Forslaget har ingen konsekvenser for pensionister, der er samlevende og har modtaget pension før den 1. marts 1999, medmindre de har indledt/indleder et nyt samlivsforhold efter 1. marts 1999. Det skyldes, at disse pensionister får indtægtsreguleret pensionstillægget uafhængigt af en samlevers indtægter.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Der er tale om konsekvensrettelser.

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at delefterløn i lovforslaget om de nye efterlønsregler foreslås afskaffet.

Som følge af, at samlevende foreslås ligestillet med gifte i relation til opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personligt tillæg, foreslås den særlige regel i pensionslovens § 29, stk. 2, om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, at skulle gælde også for samlevende.

Som følge af, at samlevende foreslås ligestillet med gifte i relation til opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personligt tillæg, foreslås den særlige regel i pensionslovens § 29, stk. 2, om opgørelse af indtægtsgrundlaget ved beregning af pensionstillæg til pensionister, der er gift med en person, som ikke modtager social pension, at skulle gælde også for samlevende.

Samlevende foreslås ligestillet med gifte i relation til opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personligt tillæg. Indtægtsgrundlaget foreslås således at skulle opgøres på baggrund af pensionistens egne samt en evt. ægtefælles eller samlevers indtægter. Der henvises til pkt. 1. i de almindelige bemærkninger, for så vidt angår hvad der nærmere forstås ved samlevende.

Samlevende foreslås ligestillet med gifte i relation til opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og personligt tillæg. Indtægtsgrundlaget foreslås således at skulle opgøres på baggrund af pensionistens egne samt en evt. ægtefælles eller samlevers indtægter. Der henvises til pkt. 1. i de almindelige bemærkninger, for så vidt angår hvad der nærmere forstås ved samlevende.