Pensionsloven § 2

Efter § 2 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) foretages der en midlertidig mindreregulering af en række af de satsregulerede ydelser i lov om aktiv socialpolitik, herunder kontanthjælp og ledighedsydelse og revalideringsydelse. Efter § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 mindrereguleres den beregnede fleksydelse på tilsvarende måde.

Lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft den 1. januar 2013.

Af lovtekniske årsager er det foreslået i nærværende lovforslags § 3, nr. 31, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. efter § 2, nr. 2, i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny. Dette er for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne om satsregulering af kontanthjælp, ledighedsydelse m.v. i § 109 i lov om aktiv socialpolitik.

Med samme begrundelse er det foreslået i lovforslagets § 7, at bestemmelserne om den midlertidige mindreregulering af fleksydelse efter § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012, affattes på ny.

Som en konsekvens heraf foreslås det at ophæve bestemmelserne i § 2, nr. 2, og § 3 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister).

Ved § 7 i lov nr. 928 af 18. september 2012 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension og andre love blev § 49, stk. 1, nyaffattet af forenklingsmæssige grunde, således at alle beløb angivet i bestemmelsen blev ændret til 2013-niveau.

Det foreslås at ophæve § 7, nr. 1, i lov nr. 928 af 18. september 2012. Forslaget er en konsekvens af, at den nyaffattede § 49, stk. 1, ved lov nr. 928 af 18. september 2012 træder i kraft samtidig med forslaget til ændring af § 49, stk. 1, nr. 8, ved dette lovforslag, jf. § 11, nr. 10, der har samme ikrafttrædelsesdato som lov nr. 928 af 28. september 2012. Lov om social pension § 49, stk. 1, er af lovtekniske årsager affattet i sin helhed for at sikre en korrekt sammenhæng i bestemmelserne.

Begrebet »folkepensionsalderen«, og den konkrete aldersgrænse, som folkepensionsalderen refererer til, er fastsat i den foreslåede § 1a, jf. bemærkningerne til nr. 1. Som konsekvens af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen og den fremtidige indeksering foreslås henvisningen til en konkret folkepensionsalder derfor ændret således, at der alene henvises til »folkepensionsalderen«.

Den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen betyder en mindre lempelse af optjeningsreglerne for folkepension. Efter de gældende regler er retten til fuld folkepension betinget af 40 års bopæl i Danmark i perioden fra det fyldte 15. år til det fyldte 65. år. Hvis bopælstiden er mindre end 40 år fastsættes pensionen til en andel af fuld pension, der svarer til forholdet mellem bopælstiden og 40 år. En forhøjelse af folkepensionsalderen medfører således en længere optjeningsperiode, og dermed at flere vil kunne nå at optjene fuld folkepension eller en større brøkpension end ellers. Da folkepensionsalderen ved lov nr. 287 af 12. maj 1999 om ændring af lov om social pension blev nedsat fra 67 til 65 år, blev optjeningsreglerne ikke justeret som følge af den skærpelse af reglerne som dette indebar.

Den foreslåede forhøjelse af folkepensionsalderen betyder endvidere, at førtidspensionister, der overgår til at modtage folkepension, når de når folkepensionsalderen, vil modtage førtidspension i en længere periode.

Der er tale om en overgangsbestemmelse, som foreslås ophævet. Ved lov nr. 287 af 12. maj 1999 om ændring af lov om social pension blev folkepensionsalderen nedsat fra 67 til 65 år. I en overgangsbestemmelse blev det fastsat, at (1) førtidspensionister, som har fået tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse med virkning fra før den 1. januar 2002, og som umiddelbart inden det fyldte 65. år modtager førtidsbeløb, invaliditetsbeløb eller erhvervsudygtighedsbeløb, bevarer disse tillæg som 65- og 66-årige; at (2) staten afholder udgifterne til de tillæg, der ydes til folkepensionister som 65- og 66-årige, og (3) at erhvervsudygtighedsbeløbet ikke indgår i opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og personlige tillæg efter lovens § 29. Da en tilsvarende overgangsbestemmelse senere er blevet indarbejdet i § 65 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., er overgangsbestemmelsen i lov om social pension overflødig.

I lovens § 2 er retten til pension betinget af, at modtageren har dansk indfødsret.

Kravet om dansk indfødsret gælder dog ikke for personer, der har haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter det fyldte 67. år, skal bopælskravene være opfyldt ved det fyldte 67. år.

Det foreslås, som en konsekvens af forslaget om at nedsætte folkepensionsalderen til 65 år, at undtagelsen til kravet om dansk indfødsret skal gælde for personer, der har haft bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år. Bopælskravet skal være opfyldt ved det fyldte 65. år, hvis ansøgningen indgives herefter.

Efter gældende regler er retten til pension som hovedregel betinget af fast bopæl i Danmark. Der findes dog enkelte undtagelser for personer, der er fyldt 67 år, jf. lovens § 3.

Som konsekvens af en nedsættelse af folkepensionsalderen foreslås undtagelsesreglerne fremover at gælde for personer, der er fyldt 65 år.

Efter lovens § 4 er retten til pension betinget af mindst 3 års fast bopæl her i riget mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Ved nedsættelse af pensionsalderen til 65 år foreslås det, at de 3 års fast bopæl her i riget skal være opfyldt mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

I den gældende lov om social pension fremgår reglerne om optjening og opgørelse af bopælstid af §§ 5-11. Det følger heraf, at retten til fuld pension for personer, som er fyldt 67 år, er betinget af, at ansøgeren har haft fast bopæl her i riget i 40 år mellem det fyldte 15. og det fyldte 67. år.

Er betingelsen for fuld pension ikke opfyldt, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år. Ved overgang fra førtidspension til folkepension udbetales pensionen med samme antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været udbetalt.

Med forslaget om en nedsættelse af folkepensionsalderen, vil fuld folkepension stadig være betinget af 40 års fast bopæl her i riget. Det foreslås, at de 40 år skal optjenes i perioden mellem det fyldte 15. og det fyldte 65. år.

Pensionen beregnes fortsat efter forholdet mellem bopælstiden og 40 år og udbetales med samme antal fyrretyvendedele som hidtil i forbindelse med overgang fra førtidspension til folkepension.

Ifølge gældende regler er ret til fuld pension for personer under 67 år betinget af, at bopælstiden udgør mindst 4/5 af årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.

Efter lovforslaget vil der kunne optjenes ret til førtidspension indtil det fyldte 65. år.

Som en konsekvens af en nedsættelse af folkepensionsalderen kan førtidspension, bistands- og plejetillæg samt invaliditetsydelse efter forslaget tilkendes personer i alderen 18 til 65 år.

Af lovens § 20 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal udsende meddelelse om ret til folkepension i rimelig tid inden det fyldte 67. år. Ved nedsættelse af folkepensionsalderen skal meddelelsen udsendes i rimelig tid inden det fyldte 65. år.

Efter lovens § 37 overgår personer, der har ret til førtidspension eller invaliditetsydelse, automatisk til at modtage folkepension ved det fyldte 67. år. Disse personer vil efter forslaget automatisk overgå til folkepension ved det fyldte 65. år.

Endelig fremgår det af lovens § 52, at det er staten, der afholder udgifterne til folkepension. Der er således alene tale om en konsekvensændring i § 52 som følge af, at folkepensionsalderen foreslås nedsat til 65 år.