Pensionsloven

Pensionsloven § 49 c

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 7 – Beløb og regulering · Bestemmelser om beløb og regulering for årene 2016-2023

§ 49 c.

Fradragsbeløb, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med 15.000 kr. for enlige og 30.000 kr. for gifte og samlevende i 2019.

Forhøjelsen nedsættes i hvert af årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.

Stk. 2.

Beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 5 og 6, forhøjes med, reguleres en gang årligt den 1. januar.

Stk. 3.

Ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres beløbene i stk. 1 efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033.

Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Stk. 4.

Beløbene, jf. stk. 1, afrundes efter regulering til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 49 c

Senere ændringer

ÆndringL 117 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 52LOV nr 726 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Efter § 49 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension forhøjes fradragsbeløbet, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, med 15.000 kr. for enlige og 30.000 for gifte og samlevende i 2019. Efter 2. pkt., nedsættes forhøjelsen i hvert af årene 2020-2034 med 1.000 kr. for enlige og 2.000 kr. for gifte og samlevende.

Efter § 49, c, stk. 2, i lov om social pension reguleres beløbene, jf. stk. 1, som fradragsbeløbene, jf. § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, forhøjes med, en gang årligt den 1. januar.

Det foreslås, at henvisningerne til § 49, stk. 1, nr. 6 og 7, i § 49 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres til § 49, stk. 1, nr. 5 og 6.

Forslaget er en konsekvens af, at § 49, stk. 1, nr. 2, med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås ophævet, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Der er således alene tale om konsekvensændringer uden indholdsmæssige ændringer.

ÆndringL 117 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 53LOV nr 726 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Efter § 49 c, stk. 3, i lov om social pension reguleres beløbene ved reguleringen den 1. januar 2020 efter § 49, stk. 3, 1. pkt.

Det følger af § 49 c, stk. 4, at beløbene reguleres ved reguleringen den 1. januar for hvert af årene 2021-2033 med en beregnet procentsats. Procentsatsen beregnes ved at gange de anvendte procentsatser efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende reguleringsår med hinanden.

Det foreslås at ophæve § 49 c, stk. 3 og 4, og i stedet indsætte et nyt stk. 3 , hvorefter det fastsættes, at beløbene i stk. 1 ved reguleringen den 1. januar 2020 reguleres efter § 49, stk. 3, 1. pkt. Herefter reguleres beløbene med en beregnet reguleringsfaktor til det pågældende finansårsniveau for hvert af årene 2021-2033. Reguleringsfaktoren beregnes på grundlag af den opgjorte regulering efter § 49, stk. 3, 1. pkt., for årene 2020 til og med det pågældende finansår.

Forslaget vil ikke medføre ændringer i, hvordan reguleringen vil skulle ske efter bestemmelsen men vil medføre, at der vil være overensstemmelse mellem ordlyd i bestemmelsen og fremgangsmåden for beregning. Ordlyden af bestemmelsen vil herefter ikke kunne give anledning til misforståelse af grundlaget for regulering.

Det gældende stk. 5 vil herefter blive stk. 4.

Der henvises til almindelige bemærkninger afsnit 2.3.

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 49 c.