Lov om Klagenævnet for Udbud § 24
Gældende tekst efter LBK nr 448 af 08/05/2025.
Kapitel 5 – Reaktions- og sanktionsmuligheder
§ 24.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at
- 1)
give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplysninger i henhold til § 25, stk. 1,
- 2)
fremsende de bekendtgørelser, som det efter udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet er påkrævet at fremsende til offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, eller
- 3)
efterkomme et påbud eller pålæg efter § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, og § 15, stk. 2, nr. 3, og stk. 3.
Klagenævnet for Udbud kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til den, der undlader at give Klagenævnet for Udbud oplysninger i henhold til § 11, stk. 2.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 448 af 08/05/2025 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 24.