Retssikkerhedsloven § 79 b

§ 79 b i retssikkerhedsloven vedrører kommunernes behandling af det såkaldte danmarkskort på socialområdet. Danmarkskortet er reguleret i § 84 a i retssikkerhedsloven.

Det fremgår af § 79 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, behandler kommunalbestyrelsen danmarkskortet på et møde.

Det fremgår videre af § 79 b, stk. 2, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Af § 79 b, stk. 3, fremgår, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.

Det foreslås, at § 79 b, stk. 2 og 3 , ophæves.

Den foreslåede ændring vil medføre, at der ikke vil være fastsat krav i retssikkerhedsloven til, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen ikke vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en sådan handlingsplan.

Den foreslåede ændring er begrundet i hensynet til at fjerne unødig regulering og sætte kommunalbestyrelserne fri til selv at tage ansvar for retssikkerheden på det sociale område i deres respektive kommuner.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2 og 2.1.3.

Det fremgår af § 84 a i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren hvert år inden den 1. juli på et kommuneopdelt danmarkskort offentliggør det forudgående års statistik over omgørelsesprocenten i Ankestyrelsens afgørelser i klagesager efter serviceloven. Efter § 79 b i retssikkerhedslo‍ven behandler kommunalbestyrelsen inden udgangen af det år, hvor danmarkskortet over omgørelsesprocenter på socialområdet offentliggøres, danmarkskortet på et møde.

Det fremgår af forarbejderne til § 79 b i retssikkerhedslo‍ven, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre overholdelsen af gældende lovgivning, og at det derfor findes hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne skal have forelagt danmarkskortet, således at kommunalbestyrelsen får kendskab til omfanget af omgørelser af kommunens afgørelser i påklagede sager samt kommunens niveau for kommunens sagsbehandlingskvalitet set i forhold til andre kommuner og mulighed for at drøfte dette, jf. Folketingstidende, 2017-18, A, L 162 som fremsat, side 7. Det fremgår videre af forarbejderne, at i den forbindelse bør danmarkskortet blive behandlet politisk i kommunalbestyrelsen, og at kravet indebærer, at der vil skulle ske en aktiv politisk drøftelse af danmarkskortet. I forlængelse heraf fremgår det af forarbejderne, at i og med, at danmarkskortet skal behandles i den enkelte kommunalbestyrelse, vil der således skulle ske en aktiv politisk drøftelse af, om kommunens omgørelsesprocent er tilfredsstillende, eller om der bør iværksættes tiltag til forbedringer af kvaliteten i sagsbehandlingen, samt at bestemmelsen bygger på den forventning, at kommunalbestyrelsen gennem arbejdet med danmarkskortet får større opmærksomhed på sagsbehandlingen på socialområdet og derfor vil træffe foranstaltninger til at forbedre denne.

Endelig fremgår af forarbejderne til § 79 b, at der ikke stilles krav om opfølgning på mødebehandlingen i form af f.eks. tilbagemelding til Børne- og Socialministeriet på resultatet af kommunalbestyrelsens behandling. Opfølgningen gøres herved til et anliggende i den enkelte kommune, herunder i forhold til en beslutning om hvorvidt der på baggrund af mødebehandlingen skal iværksættes initiativer til forbedring af sagsbehandlingskvaliteten i kommunen.

Det foreslås, at der som stk. 2 i § 79 b indsættes en bestemmelse om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, skal tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Det foreslås videre, at hvis kommunalbestyrelsen beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal kommunalbestyrelsen orientere Ankestyrelsen herom.

Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, vil medføre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med den årlige behandling af danmarkskortet efter § 79 b, stk. 1, ikke blot vil skulle behandle danmarkskortet, men særskilt vil skulle tage stilling til, hvorvidt der er behov for at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i kommunens sagsbehandling. Herudover vil den foreslåede bestemmelse betyde, at kommunalbestyrelsen, såfremt den beslutter ikke at udarbejde en handlingsplan, skal orientere Ankestyrelsen herom.

Ved stillingtagen til om der er behov for en handlingsplan, vil kommunalbestyrelsen skulle tage udgangspunkt i danmarkskortet, dvs. i Ankestyrelsens omgørelsesprocenter for afgørelser truffet af kommunen på socialområdet set i forhold til andre kommuner. Kommunalbestyrelsen vil i deres stillingtagen kunne inddrage andre aspekter, f.eks. om der er iværksat andre tiltag i kommunen på retssikkerhedsområdet, resultaterne af eventuel dialog med borgere der modtager hjælp og støtte på socialområdet osv.

Der foreslås ikke fastsat formkrav til handlingsplanen. Handlingsplanen vil afhængigt af udfordringerne i kommunen kunne have et meget forskelligt indhold og omfang. Det vil ikke være et krav, at handlingsplanen vedrører hele den del af socialområdet, som danmarkskortet omhandler. Det vil i en del tilfælde være hensigtsmæssigt, at handlingsplanen er målrettet en specifik del af socialområdet, hvor danmarkskortet eventuelt sammenholdt med andre oplysninger viser, at der er problemer. Handlingsplanen vil kunne udformes som en kortfattet angivelse af de problemstillinger, den skal løse, samt en kortfattet angivelse af initiativer til løsning heraf. Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav til den tidsmæssige udstrækning af handlingsplanen, da det vil afhænge af de konkrete forhold i kommunen og handlingsplanens indhold. Der vil i overensstemmelse med de almindelige regler om delegation i kommunestyret ikke gælde et krav om, at handlingsplanen skal vedtages på et bestemt niveau i kommunen.

Såfremt kommunalbestyrelsen beslutter, at der ikke skal udarbejdes en handlingsplan, foreslås det, at Ankestyrelsen vil skulle orienteres herom. Der stilles ikke med den foreslåede bestemmelse nærmere krav til indholdet af orienteringen. Det vil i nogle tilfælde kunne være hensigtsmæssigt, at orienteringen indeholder en beskrivelse af grundlaget for, at kommunalbestyrelsen har valgt ikke at iværksætte en handlingsplan, f.eks. i tilfælde hvor omgørelsesprocenten for kommunen er høj, men kommunalbestyrelsen allerede har iværksat initiativer til håndtering heraf, og der derfor ikke er behov for en handlingsplan. Dette vil dog ikke være et krav. Orienteringen vil skulle gives inden for rimelig tid efter kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet. Eventuel undladelse af at orientere Ankestyrelsen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Derudover foreslås, at der som § 79 b, stk. 3, indsættes en bestemmelse om, at Ankestyrelsen kan pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har truffet beslutning herom, og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Det foreslås videre, Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.

Den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 3 , vil medføre, at Ankestyrelsen vil kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen, hvis kommunalbestyrelsen ikke selv har iværksat dette, og omgørelsesprocenterne på socialområdet og Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen tilsiger det. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere medføre, at Ankestyrelsen fastsætter en frist for udarbejdelse af handlingsplanen.

Med den foreslåede bestemmelse vil Ankestyrelsen i forlængelse af kommunalbestyrelsens orientering efter den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, kunne pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen. Det vil være et krav, at Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan er begrundet i omgørelsesprocenterne på socialområdet i klagesager over afgørelser truffet af kommunen samt i Ankestyrelsens øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Det vil være Ankestyrelsens vurdering, hvorvidt der er behov for en handlingsplan. Beslutningen vil ikke have karakter af en forvaltningsretlig afgørelse og vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed. Beslutningen om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan vil ikke medføre et særskilt ansvar for Ankestyrelsen til at påse eller sikre kommunalbestyrelsens overholdelse af den socialretlige lovgivning.

Der vil ikke kunne fastsættes en fast grænse for, hvornår omgørelsesprocenten er så høj, at den tilsiger, at Ankestyrelsen vil skulle pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Dette skyldes, at omgørelsesprocenten vil skulle ses i sammenhæng med andre faktorer, herunder det samlede antal afgørelser truffet af kommunen der er påklaget til Ankestyrelsen. Der vil således kunne være tilfælde, hvor omgørelsesprocenten er høj, men hvor der samtidigt er meget få afgørelser, der er påklaget, og hvor dette sammenholdt med Ankestyrelsens øvrige viden om sagsbehandlingen i kommunen, medfører, at der ikke er grundlag for iværksættelse af en handlingsplan. Et relevant element i Ankestyrelsens vurdering vil være grunden til afgørelserne om hjemvisning, ændring eller ophævelse af kommunens afgørelse. Der vil således kunne være situationer, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse om hjemvisning, ændring eller ophævelse af et større antal sager af samme grund, f.eks. begrundet i fejlfortolkning af lovgivningen, og hvor Ankestyrelsen har viden om, at kommunalbestyrelsen efterfølgende har rettet op og truffet korrekte afgørelser. I sådanne situationer vil der ikke være grundlag for, at Ankestyrelsen beslutter at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan. Også i tilfælde, hvor kommunen uanset beslutningen om ikke at iværksætte en handlingsplan, på anden måde er i gang med at nedbringe omgørelsesprocenten, vil der ikke være grundlag for at pålægge kommunen at iværksætte en handlingsplan. Ankestyrelsen vil have mulighed for at kontakte kommunen med henblik på at indhente sådanne oplysninger, såfremt Ankestyrelsen overvejer, om der er grundlag for at pålægge kommunen at udarbejde en handlingsplan, men der vil ikke være krav om sådan forudgående dialog.

Ankestyrelsen vil i sin vurdering skulle inddrage sit øvrige kendskab til sagsbehandlingen i kommunen. Hertil sigtes til viden ud over styrelsens viden fra sager, hvor en afgørelse fra kommunen er påklaget. Det vil f.eks. kunne være oplysninger fra Ankestyrelsens praksiskoordinerende virksomhed, ligesom også oplysninger fra bl.a. Ankestyrelsens egendriftskompetence på børneområdet og tilsyn med kommunerne efter lov om kommunernes styrelse vil kunne inddrages.

Ankestyrelsens beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan bør indeholde en beskrivelse af baggrunden for Ankestyrelsens vurdering samt en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, hvad handlingsplanen bør fokusere på, f.eks. hvilke typer af sager eller sagsskridt. Tilkendegivelserne vil dog ikke være bindende for kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil have mulighed for under udarbejdelsen af handlingsplanen at være i dialog med Ankestyrelsen, bl.a. om hvilke aktiviteter, som eventuelt vil kunne indgå i handlingsplanen.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse alene kunne beslutte at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan i forlængelse af kommunalbestyrelsens orientering om, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet har besluttet ikke at udarbejde en handlingsplan. Ankestyrelsen vil således ikke kunne anvende den foreslåede bestemmelse af egen drift, hvis styrelsen på andre tidspunkter har oplysninger om bekymrende forhold i kommunen. Sådanne oplysninger vil i stedet kunne indgå i overvejelser om, hvorvidt styrelsen finder anledning til at rejse en tilsynssag som led i tilsynet med kommunerne efter lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsens beslutning vil skulle være begrundet i kommunens behandling af sager, der er omfattet af danmarkskortet efter § 84 a i retssikkerhedsloven, dvs. sager efter serviceloven, der kan påklages til Ankestyrelsen. Der vil dog ikke være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsens handlingsplan også forholder sig til andre typer af sager, såfremt kommunalbestyrelsen finder dette hensigtsmæssigt.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse i sin beslutning om at pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan skulle fastsætte en frist for kommunalbestyrelsen til udarbejdelse heraf. Fristen vil skulle fastsættes ud fra de forhold, der begrunder beslutningen, og skulle give kommunalbestyrelsen rimelig tid til udarbejdelsen. Samtidigt vil der ved fristfastsættelsen skulle tages hensyn til borgernes retssikkerhed.

Kommunalbestyrelsen vil skulle give Ankestyrelsen besked om, at handlingsplanen er udarbejdet. Det vil ikke være et krav, at handlingsplanen indsendes til Ankestyrelsen, men dette vil i mange tilfælde være hensigtsmæssigt. Ankestyrelsen vil til brug for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag, kunne pålægge kommunalbestyrelsen at indsende handlingsplanen i medfør af § 49 i lov om kommunernes styrelse. Overholdelse af fristen og overholdelse af et eventuelt pålæg om at indsende handlingsplanen vil kunne påses som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse og vil, hvis mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, i sidste instans kunne medføre en tilkendegivelse fra Ankestyrelsen om, at fortsat manglende udarbejdelse og eventuelt indsendelse af handlingsplanen vil kunne udløse tvangsbøder til de ansvarlige medlemmer af kommunalbestyrelsen i medfør af § 50 b i lov om kommunernes styrelse.

Ankestyrelsen vil efter den foreslåede bestemmelse ikke skulle godkende handlingsplanen. Såfremt Ankestyrelsen finder, at der kan rejses spørgsmål om lovligheden af sagsbehandlingen i kommunen, vil dette kunne danne grundlag for overvejelser om, hvorvidt der er anledning til at rejse en tilsynssag som led i Ankestyrelsens tilsyn med kommunerne i henhold til lov om kommunernes styrelse.

Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 79 b, stk. 2, er at sikre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med behandlingen af danmarkskortet særskilt drøfter, hvorvidt omgørelsesprocenterne for de af kommunens afgørelser på socialområdet, der påklages, tilsiger, at der systematisk iværksættes initiativer med henblik på styrkelse af den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen og dermed retssikkerheden for borgerne. Med de foreslåede bestemmelser i § 79 b, stk. 2 og 3, vil der samlet blive taget et skridt væk fra tilgangen ved indførelsen af § 79 b om, at opfølgningen på danmarkskortet alene er et anliggende for den enkelte kommune. Formålet er således at styrke borgernes retssikkerhed i sager på det sociale område ved først og fremmest at skærpe kommunalbestyrelsens fokus på retssikkerheden og den juridiske kvalitet i sagsbehandlingen på socialområdet, men også ved at give Ankestyrelsen et redskab til at pålægge en kommunalbestyrelse at udarbejde en handlingsplan til styrkelse af retssikkerheden. Samtidigt har de foreslåede bestemmelser til formål at øge Ankestyrelsens grundlag for målrette sin praksiskoordinerende virksomhed.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.1.2 og 2.1.3.