Retssikkerhedsloven § 9 b

Det fremgår af § 9 b, stk. 2, at døende, for hvem der efter § 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Den døende har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.

Det foreslås, at i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 119 i lov om social service eller § 90, nr. 11, i barnets lov« til »§ 23 i ældreloven«, og »og § 90, nr. 1, i barnets lov« ændres til: », § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af § 83 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter § 83, efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at der i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i den foreslåede ældrelov. Derudover er det med forslaget til ældreloven hensigten, at bl.a. § 119 skal flyttes fra serviceloven til den foreslåede nye ældrelov. Det er derfor nødvendigt, at henvisningen i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., til § 119 i serviceloven, ændres til en henvisning til § 23 i ældreloven. Med forslaget vil disse ændringer blive foretaget.

Det bemærkes, at flytningen af § 119 fra serviceloven til den foreslåede ældrelov samtidig i § 9 b, stk. 2, 1. pkt., overflødiggør henvisningen til § 90, nr. 11, i barnets lov, der med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ophævet. Forslaget vil således også medføre, at henvisningen til § 90, nr. 11, vil udgå.

Der henvises til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 23 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Endvidere henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at en person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service og § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen. Personen har endvidere ret til hjælpemidler efter § 112 i lov om social service og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. under det midlertidige ophold i kommunen. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.

Det foreslås, at i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 90, nr. 1, i barnets lov« til », § 90, nr. 1, i barnets lov eller § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven er det bl.a. hensigten, at de ældre, der i dag er omfattet af § 83 i serviceloven, fremover vil skulle kunne modtage den hjælp og pleje m.v., der kan gives efter § 83, efter § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i ældreloven. Det er derfor nødvendigt, at der i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 10, jf. § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, i den foreslåede ældrelov. Med forslaget vil denne henvisning blive indsat.

Der henvises til § 9, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 10 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 9 b, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lign., jf. §§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Det foreslås, at i § 9 b, stk. 3, ændres »§§ 120 og 122 i lov om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov« til »§§ 24 og 26 i ældreloven«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven, er det bl.a. hensigten, at servicelovens §§ 119-122 om pasning af døende skal flyttes til den foreslåede nye ældrelov, og at §§ 119-122 samtidig skal ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 6. Det vil derfor være nødvendigt i retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 3, at ændre henvisningen til de foreslåede nye §§ 24 og 26 i den foreslåede ældrelov. Forslaget vil således medføre, at henvisningen vil blive ændret.

Det bemærkes, at flytningen af §§ 119-122 fra serviceloven til den foreslåede ældrelov samtidig i § 9 b, stk. 3, overflødiggør henvisningen til § 90, nr. 11, i barnets lov, der med lovforslagets § 3, nr. 1, foreslås ophævet. Forslaget vil således også medføre, at henvisningen til § 90, nr. 11, vil udgå.

Der henvises til §§ 24 og 26 og bemærkningerne hertil i det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven. Endvidere henvises til lovforslagets § 4, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører hjælp, når en person opholder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Efter § 83, stk. 1, nr. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Efter § 44 finder bestemmelserne i bl.a. § 83 tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

Det foreslås, at der i tillæg til henvisningen til § 83 i serviceloven i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 1, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil betyde, at et barn eller en ung, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, efter § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven vil have ret til personlig og praktisk hjælp efter § 90, nr. 1, i barnets lov i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når barnet forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om hjælp og støtte til børn og unge med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også § 44 i serviceloven, hvorefter § 83 om personlig og praktisk hjælp finder anvendelse for børn og unge under 18 år. Samtidigt foreslås bestemmelserne om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Dette gælder også personlig og praktisk hjælp til børn og unge, der foreslås videreført som § 90, nr. 1, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvoraf foreslås at fremgå, at § 83 i serviceloven vil finde anvendelse for børn og unge. Der vil, uanset udskilningen af bestemmelserne om hjælp og støtte til børn til en særskilt lov, være behov for, at retssikkerhedslovens regler om adgang til praktisk og personlig hjælp ved et barns eller en ungs midlertidige ophold i en anden kommune fortsat finder anvendelse. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører ret til hjælp, når en borger opholder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår således af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen.

Det foreslås, at i § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven ændres ”uden for opholdskommunen” til ”uden for handlekommunen”, og ”i opholdskommunen” ændres til ”af handlekommunen”.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, vil have ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp af handlekommunen.

De foreslåede ændringer er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-12, 15 og 17, foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Denne ensretning bør således også afspejles i bestemmelsen i § 9 b, stk. 1, 1. pkt. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører ret til hjælp, når en borger opholder sig uden for opholdskommunen. Det fremgår således af § 9 b, stk. 1, 1. pkt., at en person, som opholder sig midlertidigt uden for opholdskommunen, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven i den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig, når personen forud for det midlertidige ophold er blevet bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Det fremgår ikke af bestemmelsen, hvilken kommune der træffer afgørelse efter bestemmelsen. Retssikkerhedsloven indeholder endvidere ikke regulering af retten til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven, som er nødvendige af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen under det midlertidige ophold i kommunen.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven, at døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen, efter § 83 i serviceloven har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ophæves og i stedet indsættes som § 9 b, stk. 1, 2. pkt., en bestemmelse om, at personen endvidere har ret til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter § 9 b, stk. 1, 1. pkt., i retssikkerhedsloven under det midlertidige ophold i kommunen. Det foreslås videre med § 9 b, stk. 1, 3. pkt. , at afgørelse om hjælp efter § 9 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., træffes af den kommune, hvor personen midlertidigt opholder sig.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., vil medføre, at en person, som opholder sig midlertidigt uden for handlekommunen, og som efter § 9 b, stk. 1, 1. pkt., der foreslås ændret med lovforslagets § 1, nr. 13, har ret til personlig og praktisk hjælp efter § 83 i serviceloven og § 90, nr. 1, i barnets lov, også vil have ret til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af den personlige og praktiske hjælp under det midlertidige ophold i kommunen. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Det vil fortsat som alt overvejende hovedregel være handlekommunen, som vil skulle stille hjælpemidler til rådighed for borgeren også under midlertidige ophold i en anden kommune. Den foreslåede bestemmelse vil således alene have betydning for hjælpemidler, der stilles til rådighed af hensyn til tilrettelæggelsen af den personlige og praktiske hjælp. Dette vil f.eks. kunne være en sengelift. I tilfælde, hvor et hjælpemiddel bevilges af hensyn til borgerens daglige pleje, og hvor hjælpen udføres af hjælpere ansat af borgeren med økonomisk støtte fra borgerens handlekommune, vil det være borgerens handlekommune, som vil have forpligtelsen til at behandle ansøgningen om hjælp.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 3. pkt., i retssikkerhedsloven vil medføre, at det vil fremgå eksplicit af bestemmelsen i § 9 b, stk. 1, at afgørelse om personlig og praktisk hjælp, jf. § 9 b, stk. 1, 1. pkt., og hjælpemidler af hensyn hertil, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., vil skulle træffes af den kommune, hvor borgeren har midlertidigt ophold. Det vil således være denne kommune, der vil skulle træffe afgørelse om, hvilken konkret hjælp der er nødvendig for borgeren under hensyntagen til det lokalt fastsatte serviceniveau. I det omfang lovgivningen giver borgerne valgmuligheder, vil dette også gælde for borgere, som opholder sig midlertidigt i kommunen. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med praksis.

Det bemærkes, at den gældende bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås videreført med sproglige ændringer som § 9 b, stk. 2, 1. pkt.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2., 2.1.3., 2.5.2. og 2.5.3.

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører ret til hjælp, når en borger opholder sig uden for opholdskommunen.

Det fremgår af § 9 b, stk. 1, 2. pkt., at døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven udbetales plejevederlag i en anden kommune end opholdskommunen, efter § 83 i serviceloven har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af opholdskommunen.

Det foreslås, at der som § 9 b, stk. 2, i retssikkerhedsloven indsættes en bestemmelse om, at døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven eller § 90, nr. 11, i barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end handlekommunen, efter § 83 i serviceloven og § 90, nr. 1, i barnets lov har ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, uanset om hjælp forud herfor er blevet bevilget af handlekommunen. Det foreslås, at den døende endvidere har ret til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af hjælpen efter 1. pkt. Afgørelse om hjælp efter 1. og 2. pkt. træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at døende, for hvem der efter § 119 i serviceloven eller § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov udbetales plejevederlag i en anden kommune end den døendes handlekommune, vil have ret til personlig og praktisk hjælp i den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Denne ret vil gælde, uanset om handlekommunen forud herfor har truffet afgørelse om bevilling af personlig og praktisk hjælp.

Den foreslåede bestemmelse er, for så vidt angår § 9 b, stk. 2, 1. pkt. , i retssikkerhedsloven en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9 b, stk. 1, 2. pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet.

Dog foreslås i forhold til den gældende bestemmelse for det første en ensretning af begrebsbrugen, således at begrebet handlekommune anvendes frem for opholdskommune. Denne foreslåede ændring er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13 og 16 foreslåede ændringer af §§ 9-9 b, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent.

For det andet foreslås, at der i tillæg til henvisningen til § 119 i serviceloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 11, i barnets lov. Denne ændring er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte følgelovforslag til barnets lov foreslås ophævet, og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Dette gælder også plejevederlag for pasning af et døende nærtstående barn, der efter gældende ret bevilges efter § 119 i serviceloven, men som med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil følge af § 90, nr. 11, i barnets lov.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 2, 2. pkt., vil medføre, at den døende også vil have ret til hjælpemidler efter § 112 i serviceloven og § 90, nr. 4, i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, når det sker af hensyn til kommunens tilrettelæggelse af den personlige og praktiske hjælp. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med Ankestyrelsens praksis. Det vil fortsat som alt overvejende hovedregel være handlekommunen, som vil skulle stille hjælpemidler til rådighed for den døende også under opholdet i en anden kommune. Den foreslåede bestemmelse vil således alene have betydning for hjælpemidler, der stilles til rådighed af hensyn til tilrettelæggelsen af den personlige og praktiske hjælp. Dette vil f.eks. kunne være en sengelift. I tilfælde, hvor et hjælpemiddel bevilges af hensyn til borgerens daglige pleje, og hvor hjælpen udføres af hjælpere ansat af borgeren med økonomisk støtte fra borgerens handlekommune, vil det være borgerens handlekommune, som vil have forpligtelsen til at behandle ansøgningen om hjælp.

Den foreslåede bestemmelse i § 9 b, stk. 2, 3. pkt. , er ny og vil medføre, at det vil fremgå eksplicit af lovgivningen, at afgørelse om personlig og praktisk hjælp og nødvendige hjælpemidler, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 b, stk. 2, 1. og 2. pkt., vil skulle træffes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted. Det vil således være denne kommune, der vil skulle træffe afgørelse om, hvilken konkret hjælp der er nødvendig for borgeren under hensyntagen til det lokalt fastsatte serviceniveau. I det omfang lovgivningen giver borgerne valgmuligheder, vil dette også gælde for borgere omfattede af § 9 b, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med praksis.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

Det fremgår af § 9 b, stk. 2, at plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende, jf. §§ 120 og 122 i serviceloven, udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted. Ved plejeforhold sigtes pasning af døende nærtstående efter § 119 i serviceloven.

§ 120 i serviceloven vedrører plejevederlaget ved pasning af døende nærtstående efter § 119 i serviceloven. § 122 i serviceloven vedrører sygeplejeartikler og lignende bl.a. ved pasning af døende nærtstående efter § 119 i serviceloven.

Det foreslås, at der i § 9 b, stk. 2, efter henvisningen til §§ 120 og 122 i serviceloven indsættes en henvisning til § 90, nr. 11, i barnets lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler og lignende efter såvel §§ 120 og 122 i serviceloven som efter § 90, nr. 11, i det samtidigt fremsatte forhold til barnets lov vil skulle udbetales af den kommune, hvori plejeforholdet finder sted.

Den foreslåede tilføjelse er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om hjælp og støtte til børn med det samtidigt fremsatte følgelovforslag til barnets lov foreslås ophævet, og med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås videreført i barnets lov. Dette gælder også plejevederlag til pasning af et døende nærtstående barn, der efter gældende ret ydes efter § 120 i serviceloven, men som med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov vil følge af § 90, nr. 11, i barnets lov, og sygeplejeartikler og lignende ved pasning af døende nærtstående barn, der efter gældende ret ydes efter § 122 i serviceloven, men som med det samtidigt fremsatte følgelovforslag til barnets lov ligeledes vil skulle ydes efter § 90, nr. 11, i barnets lov.

§ 9 b i retssikkerhedsloven vedrører ret til hjælp, når en borger opholder sig uden for opholdskommunen.

Det fremgår af § 9 b, stk. 3, at en ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for opholdskommunen, jf. § 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2, har ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.

Det foreslås, at ”opholdskommunen” i § 9 b, stk. 3, ændres til ”handlekommunen", og at henvisningerne til ”§ 9, stk. 3, og § 9 a, stk. 2”, ændres til ”§ 9, stk. 2, og § 9 a”.

De foreslåede ændringer vil medføre, at en ægtefælle eller et barn, som opholder sig uden for handlekommunen, jf. § 9, stk. 2, og § 9 a, vil have ret til nødvendig hjælp, uanset at opholdet ikke er midlertidigt. Hjælpen vil skulle gives af den kommune, hvor familiemedlemmet aktuelt har ophold.

Den foreslåede ændring af opholdskommunen til handlekommunen er et led i den ensretning af begrebsbrugen vedrørende handlekommuneforholdet, som kommer til udtryk i de i lovforslagets § 1, nr. 2, 3, 5-7, 9-13 og 15 foreslåede ændringer af §§ 9-9 b i retssikkerhedsloven, hvorved begrebet handlekommune anvendes konsekvent. Denne ensretning bør således også afspejles i bestemmelsen i § 9 b, stk. 3.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra § 9, stk. 3, til § 9, stk. 2, er en konsekvens af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2, hvorved den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3, foreslås videreført som § 9, stk. 3. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

Den foreslåede ændring af henvisningen fra § 9 a, stk. 2, til § 9 a, er en konsekvens af den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede nyaffattelse af § 9 a, hvorved et barns handlekommune vil kunne følge af de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 1-11.

De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, og til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og 2.1.3.

I retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 1, forslås som 2. pkt. indsat en bestemmelse om, at personlig og praktisk hjælp efter § 83 i lov om social service til døende, for hvem der udbetales plejevederlag efter § 119 i lov om social service, ydes af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted (plejekommunen). Plejekommunen har efter gældende regler ret til refusion af udgifterne til levering af personlig og praktisk hjælp fra den døendes opholdskommune, jf. retssikkerhedslovens § 9 c, stk. 6, 1. pkt.

Efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 9 b, stk. 2, ydes plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler af den kommune, hvor plejeforholdet finder sted, f.eks. hos et af den døendes børn. Den døende har også ret til personlig og praktisk hjælp fra plejekommunen, når den døende forinden er bevilget personlig og praktisk hjælp i opholdskommunen. Den døendes opholdskommune betaler udgiften hertil. Personlig og praktisk hjælp kan derimod ikke tilsvarende ydes af plejekommunen, hvis den døende ikke forinden er bevilget sådan hjælp i sin opholdskommune, jf. den gældende § 9 b, stk. 1. Den døende skal efter de gældende regler rette henvendelse til sin opholdskommune, der skal træffe afgørelse om ydelse af hjælp, for at den midlertidige opholdskommune er forpligtet til at yde hjælp med refusion fra opholdskommunen.

Efter de foreslåede regler skal plejekommunen fremover i den situation, hvor den døende ikke forinden er bevilget sådan hjælp i sin opholdskommune, bevilge og yde personlig og praktisk hjælp til den døende. Afgørelsen træffes af plejekommunen i forhold til det lokale serviceniveau.Plejekommunen vil også i denne situation have ret til refusion af udgifterne til hjælpen fra den døendes opholdskommune.

I lovforslaget til § 9 b, stk. 2, foreslås det at det lovfæstes, at plejevederlag udbetales, af den kommune hvori den plejekrævende opholder sig under plejeforholdet. § 9 b, stk. 2, er en kodificering af ankestyrelsens praksis.

Plejevederlag udbetales til den, der plejer den døende af den kommune, hvori plejen finder sted. Når dette ikke er den døendes opholdskommune, fx hvor den døende har taget ophold hos plejeren i dennes kommune, og den døende har bevaret sin bopæl mv. i sin opholdskommune, skaber lovforslaget hjemmel til, at den døendes opholdskommune skal yde refusion til plejerens opholdskommune. Udbetalingen af plejevederlag af den kommune hvor plejen finder sted udgør en undtagelse til de almindelige opholdskommuneregler. Det er således kun plejevederlaget og hjælp til sygeplejeartikler m.v., som skal udbetales af denne kommune, mens hjælpemidler mv. fortsat, som udgangspunkt, skal stilles til rådighed af den døendes opholdskommune.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at de under § 1 foreslåede ændringer også indsættes i §§ 9 b og 9 c samt § 11 c, således som bestemmelserne er affattet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005. Der er tale om ændrede henvisninger til bestemmelserne i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service, som træder i kraft den 1. januar 2007.