Retssikkerhedsloven § 2

Det fremgår af § 2, nr. 17, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love (Ændringer som følge af ældreloven, lov om ældretilsyn og lov om lokalplejehjem og udskillelse af reglerne om madservice fra bestemmelsen om personlig og praktisk hjælp i lov om social service), at i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

Det fremgår af § 2, nr. 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, at i § 9 c, stk. 13, 2. pkt., i retssikkerhedsloven ændres »og barnets lov« til », barnets lov og ældreloven«.

§ 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, træder i kraft den 1. juli 2025, jf. lovens § 21, stk. 3.

Det foreslås, at § 2, nr. 17 og 18, ophæves.

Med de ændringer, der foretages med § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, er der ved en fejl ikke taget højde for, at der med § 1, nr. 1, i lov nr. 1686 af 30. december 2024 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Tilbagerulning af skærpede krav til kommunalbestyrelsens behandling af danmarkskortet m.v.) pr. 1. januar 2025 er indsat et nyt § 9 c, stk. 11, i retssikkerhedsloven.

De ændringer, der foretages med § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024, skal således ikke foretages i § 9 c, stk. 12, 1. pkt., og stk. 13, 2. pkt., men derimod i § 9 c, stk. 13, 1. pkt., og stk. 14, 2. pkt.

Det foreslås derfor, at § 2, nr. 17 og 18, i lov nr. 1703 af 30. december 2024 ophæves, og at der med § 5, nr. 1 og 2, i dette lovforslag foretages de nødvendige ændringer som følge af ældreloven i § 9 c, stk. 13 og 14, i retssikkerhedsloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, og bemærkningerne dertil.

Med lov nr. 912 af 21. juni 2022 blev bestemmelserne i § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven indsat. Af ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 fremgår, at § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven som affattet ved § 1, nr. 1 og 3, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 ophæves den 1. januar 2026.

Det foreslås, at § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 ophæves.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 79 a, stk. 2, og § 79 b, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 3 og 4. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lov nr. 912 af 21. juni 2022 er dermed overflødig.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Efter § 2, stk. 2, kan der i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov. Det følger af § 2, stk. 3, at social- og boligministeren, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.

Det foreslås, at der i § 2, stk. 3, efter »beskæftigelsesministeren« indsættes: »og på ældreområdet efter forhandling med ældreministeren«.

Med det samtidigt fremsatte forslag til ældreloven foreslås det bl.a., at hovedparten af de bestemmelser i serviceloven, der vedrører ældreområdet, skal flyttes til og videreføres (nogle med mindre justeringer) i ældreloven.

Da ældreområdet med forslaget til ældreloven dermed vil blive udskilt fra serviceloven til en særskilt lov, som udelukkende vil høre under ældreministerens ressortområde, vurderes der at være behov for at indføre en bestemmelse om, at social- og boligministerens fastsættelse af, at hele eller dele af retssikkerhedsloven skal finde anvendelse på ældreområdet (for ældreloven m.v.), skal ske efter forhandling med ældreministeren. Med den foreslåede ændring vil denne ordning blive indført.

Der henvises til punkt 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven, at social- og ældreministeren bestemmer, hvilke sager retssikkerhedsloven helt eller delvist skal gælde for. Det fremgår endvidere, at dette på beskæftigelsesområdet skal ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren og på ældreområdet efter forhandling med social- og ældreministeren.

Det fremgår af kongelig resolution af 21. januar 2021 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, at det bestemmes, at følgende under Sundheds- og Ældreministeriet hørende områder henlægges til Social- og Indenrigsministeriet: ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet, herunder tilbud om personlig pleje og praktisk hjælp, forebyggelse, rehabilitering og genoptræning mv., samt ressortansvaret for sager vedrørende plejehjem og beskyttede boliger. Det fremgår endvidere, at det bestemmes, at betegnelsen for social- og indenrigsministeren fremover skal være social- og ældreminister, og at sundheds- og ældreministeren fremover skal betegnes som sundhedsminister.

Henvisningen til social- og ældreministeren i § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven, som indtil den 21. januar 2021 var til sundheds- og ældreministeren, vedrører ældreområdet. Dette område blev med kongelig resolution af 21. januar 2021 overført til social- og ældreministerens ressort. Social- og ældreministeren skal derfor ikke efter den 21. januar 2021 forhandle med sundhedsministeren om, hvilke sager retssikkerhedsloven skal gælde helt eller delvist for på ældreområdet.

Det foreslås, at § 2, stk. 3, i retssikkerhedsloven konsekvensændres som følge af ressortændringen, sådan at kravet om forhandling i relation til ældreområdet udgår af bestemmelsen. Den foreslåede ændring er således af teknisk karakter og medfører ikke materielle ændringer.

Retssikkerhedsloven indeholder enkelte regler, der vedrører Statsforvaltningen. Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne i § 2, stk. 1, om retssikkerhedslovens anvendelsesområde, i § 19 om de pædagogisk-psykologisk sagkyndige i de kommunale børn og unge-udvalg, som udpeges af Statsforvaltningen, og i § 72, stk. 5, om Statsforvaltningens mulighed for at bestemme, at Statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, og § 131 a, jf. § 129 a, i serviceloven ikke skal tillægges opsættende virkning.

Det foreslås, at bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 19, stk. 1, nr. 3, § 19, stk. 3, og § 72, stk. 5, i retssikkerhedsloven ændres således, at henvisningen til Statsforvaltningen ændres til Familieretshuset.

De foreslåede ændringer er begrundede i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det i forlængelse heraf foreslås, at Familieretshuset træffer afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131, jf. § 129, og § 131 a, jf. § 129 a, i serviceloven.

Det foreslås endvidere, at Familieretshuset udpeger de pædagogisk-psykologisk sagkyndige til de kommunale børn og unge-udvalg. Der er alene tale om, at Familieretshuset udpeger de pædagogisk-psykologisk sagkyndige til det enkelte kommunale børn og unge-udvalg, mens administration, honorering m.v. varetages af den pågældende kommune.

Der henvises til den foreslåede § 13, nr. 1, 3 og 4, om ændring af servicelovens regler om optagelse i botilbud uden samtykke og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.

Det følger af retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, at social- og indenrigsministeren bestemmer, hvilke sager loven helt eller delvis skal gælde for. På beskæftigelsesområdet skal det ske efter forhandling med beskæftigelsesministeren.

Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 er det bestemt, at ressortansvaret for sager vedrørende ældreområdet overføres fra det ved den kongelige resolution oprettede social- og indenrigsministerium til Sundheds- og Ældreministeriet.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indeholder som konsekvens af ressortomlægningen en ændring af lovens § 2, stk. 3.

Forslaget til ændring af § 2, stk. 3, betyder, at social- og indenrigsministerens beslutninger om, hvilke sager loven helt eller delvist skal gælde for, på ældreområdet skal forhandles med sundheds- og ældreministeren.

Der er i øvrigt ikke med forslaget tilsigtet indholdsmæssige ændringer af bestemmelserne.

Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i retssikkerhedsloven angiver, hvilke myndigheder loven indeholder regler for vedrørende behandling af sager efter de sociale og beskæftigelsesmæssige love, som retssikkerhedsloven gælder for.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene foreslås nedlagt med den foreslåede forenkling af klagestrukturen, foreslås det, at disse udgår af bestemmelsen.

Ved lovforslagets § 2, nr. 2-5, foreslås, at afgørelser om optagelse i botilbud uden samtykke, der i dag træffes af de sociale nævn efter servicelovens § 131, skal træffes af statsforvaltningen efter den foreslåede nedlæggelse af de sociale nævn. Det er hensigten, at statsforvaltningerne ligesom hidtil de sociale nævn, skal anvende retssikkerhedslovens regler ved behandlingen af sådanne sager i det omfang, bestemmelserne er relevante for sagernes behandling, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.3.2. I retssikkerhedslovens § 2, stk. 1, foreslås derfor indsat, at loven også indeholder regler for statsforvaltningernes behandling af sager.

Hvilke sager efter hvilke love retssikkerhedsloven gælder for, er med hjemmel i lovens § 2, stk. 3, fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. aktuelt bekendtgørelse nr. 1433 af 23. december 2012.

Det vil med hjemmel i retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, blive fastsat i bekendtgørelsen, at retssikkerhedsloven skal gælde, når statsforvaltningerne behandler og afgør sager efter servicelovens § 131. Retssikkerhedsloven vil fortsat ikke herudover gælde for statsforvaltningerne.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at loven indeholder regler for, hvordan kommunen og statslige myndigheder på det sociale område (de sociale nævn, beskæftigelsesankenævnene, Ankestyrelsen og Pensionsstyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen. Udbetaling Danmark er en offentlig, men ikke en statslig myndighed. Det fremgår af lov nr. 324 af 11. april 2012 om Udbetaling Danmark samt bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, hvilke bestemmelser i retssikkerhedsloven som finder tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder.

Den foreslåedes ændring er således en konsekvensændring af, at Pensionsstyrelsen nedlægges, og at hovedparten af styrelsens opgaver overføres til Udbetaling Danmark. Ved Pensionsstyrelsens nedlæggelse og overførsel af hovedparten af opgaverne til Udbetaling Danmark, er bestemmelsens henvisning til Pensionsstyrelsen overflødig.

Efter gældende regler i § 2, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bestemmer velfærdsministeren, hvilke sager loven helt eller delvist skal gælde for.

Det foreslås – i overensstemmelse med hidtidig praksis – at velfærdsministeren på beskæftigelsesområdet bestemmer, hvilke sager loven helt eller delvist skal gælde for, efter forhandling med beskæftigelsesministeren. Dette er en naturlig følge af, at en stor del af det sagskompleks, der bliver omfattet af lovens regler om klage efter sammenlægningen af klageinstanserne, hører ind under Beskæftigelsesministeriets område.

Ændringen er redaktionel.

Henvisningen i lovens § 12 a til bestemmelsen i § 2 om lovens anvendelsesområde henviser fejlagtigt til § 2, stk. 4, frem for til den gældende § 2, stk. 3. Fejlen skyldes manglende konsekvensændring i forbindelse med en ændret affattelse af § 2 ved lov nr. 574 af 24. juni 2005. Henvisningen findes imidlertid overflødig og foreslås derfor ophævet.

Ændringerne er redaktionelle. Bestemmelsen om lovens anvendelsesområde nævner ikke længere amtsrådet (amtskommunen). Endvidere ophæves den særlige bestemmelse, hvorefter kommunalbestyrelsen i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner varetager de opgaver, som i lovgivningen er henlagt til amtsrådene.

I anden parentes i lovens § 2 er beskæftigelsesankenævnene indsat som statslig myndighed. Beskæftigelsesankenævnene oprettes i medfør af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Den Sociale Ankestyrelse er ændret til Ankestyrelsen. Der henvises herom til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2, nr. 3, nr. 17, nr. 40, nr. 53, nr. 59.

Amtskommunen udgår af bestemmelserne som følge af kommunalreformen.

Til nr. 4 – 11, nr. 14, nr. 15, nr. 23 – 26, nr. 36 – 37, nr. 47 – 48 og nr. 50.

Ændringerne er redaktionelle konsekvensrettelser af henvisningerne til lov om social service. Der fremsættes samtidig forslag til ny lov om social service. Der er ikke foretaget redaktionelle ændringer af henvisningerne til lov om social service i § 75, da denne bestemmelse foreslås ophævet i skatteministerens forslag til lov om ændring af en række love som følge af skatteforvaltningsloven (Navnlig konsekvensændringer som følge af kommunalreformen), som fremsættes samtidig.

Det foreslås ved en ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Bornholms Kommunalbestyrelse overtager amtsrådets opgaver på det sociale område.