Retssikkerhedsloven § 11 a

Den gældende bestemmelse i § 11 a i loven vedrører ankeinstansernes indhentelse af oplysninger til brug for behandling af klagesager.

Som konsekvens af, at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene nedlægges, foreslås, at disse udgår af bestemmelsen i § 11 a, stk. 6.

Efter gældende regler kan samtykke til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen (Pensionsstyrelsen) indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Ved overgangen af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark, bliver opgaverne omfattet af de krav til sagsbehandlingen, herunder samtykkekrav, som gælder for Udbetaling Danmark, jf. lov om Udbetaling Danmark. Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark finder reglerne i retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 4, og § 12 tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder. Udbetaling Danmark er ved behandlingen af sine sager således ikke omfattet af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 6.

Af administrative hensyn og af hensyn til den kortest mulige sagsbehandlingstid er der fortsat behov for, at samtykke kan opnås efter den særlige procedure i § 11 a, stk. 6 for personer, der modtager dansk social pension og som har bopæl i udlandet. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ved administration af disse sager, der overføres fra Pensionsstyrelsen, fortsat kan indhente samtykke efter fremgangsmåden i § 11 a, stk. 6.

Samtykke i andre sager, som overføres til Udbetaling Danmark, indhentes efter de almindelige regler, som Udbetaling Danmark er omfattet af efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter gældende regler kan samtykke til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Sikringsstyrelsen (Pensionsstyrelsen) indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.

Ved overgangen af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark, bliver opgaverne omfattet af de krav til sagsbehandlingen, herunder samtykkekrav, som gælder for Udbetaling Danmark, jf. lov om Udbetaling Danmark. Efter gældende regler i lov om Udbetaling Danmark finder reglerne i retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 4, og § 12 tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder. Udbetaling Danmark er ved behandlingen af sine sager således ikke omfattet af retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 6.

Af administrative hensyn og af hensyn til den kortest mulige sagsbehandlingstid er der fortsat behov for, at samtykke kan opnås efter den særlige procedure i § 11 a, stk. 6 for personer, der modtager dansk social pension og som har bopæl i udlandet. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark ved administration af disse sager, der overføres fra Pensionsstyrelsen, fortsat kan indhente samtykke efter fremgangsmåden i § 11 a, stk. 6.

Samtykke i andre sager, som overføres til Udbetaling Danmark, indhentes efter de almindelige regler, som Udbetaling Danmark er omfattet af efter § 5 i lov om Udbetaling Danmark.

Efter de gældende regler kan kommunerne uden indhentelse af samtykke indhente oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, hos blandt andet andre myndigheder. Dette omfatter også optjente feriepenge.

Det foreslås, at denne adgang udvides til generelt at omfatte ferieforhold. Med ferieforhold skal forstås optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge.

Til nr. 2. (§ 11 a)

Det foreslås, at ved adgangen til oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetaling af feriepenge, skal kommunerne anvende den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.

Forslaget skal ses i sammenhæng med nærværende lovforslags § 1, nr. 31, til 43 c, hvorefter der etableres hjemmel til, at FerieKonto kan stille oplysninger om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge til rådighed for arbejdsløshedskasserne og kommunerne til brug for kontrol med, at der ikke sker fejludbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp m.v.

Kommunerne får adgang til oplysningerne til brug for behandlingen af en konkret sag om udbetaling af en ydelse, fx kontanthjælp. Kommunerne får endvidere adgang til oplysninger om udbetaling af feriepenge for et større antal personer med henblik på registersamkøring som led i en generel kontrol med, om der er udbetalt en ydelse i den periode, hvor feriepengene er udbetalt.

Forslaget indebærer, at kommunerne ikke kan kræve oplysningerne videregivet fra FerieKonto på anden måde, fx på papir. Pligten til at få adgang til oplysninger fra FerieKonto om udbetaling af feriepenge m.v. via FerieKontos digitale adgang udelukker ikke, at kommunen kan anmode borgeren om at oplyse om optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelsen af ferie samt udbetalinger af feriepenge.

Til nr. 3. (§ 11 a)

Efter den gældende § 11 a, stk. 4, kan kommunerne få terminaladgang til de nødvendige oplysninger, som nævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne, som nævnt i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 eller 2, findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne derfra.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 11 a, stk. 4, som affattet ved dette lovforslags § 3, nr. 2, for at præcisere, at adgang til oplysninger om ferieforhold skal ske via den elektroniske adgang, som FerieKonto stiller til rådighed.

Efter forslaget til den nye bestemmelse i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3, foreslås, at kommunerne uden samtykke fra borgeren kan forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold.

Det foreslås præciseret, at der i forbindelse med behandlingen af den enkelte sag, der udtages til stikprøvekontrol, vil være tale om en sammenstilling af de nye indhentede oplysninger med eksisterende oplysninger om økonomiske forhold i kommunens pensionssag.

Forslaget betyder, at kommunerne ud over de tilfælde, der er nævnt i den gældende § 11 a, stk. 2 og 3, i retssikkerhedsloven, kan indhente oplysninger om økonomiske forhold til brug for stikprøvekontrol i sager om social pension. Kommunen kan efter forslaget - som noget nyt - i sager om social pension indhente oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter uden borgerens samtykke og uden at der foreligger en konkret mistanke om misbrug eller fejludbetalinger i sager, der udtages til stikprøvekontrol.

Forslaget til bestemmelsen betyder, at pengeinstitutternes udlevering af de nødvendige oplysninger til kommunerne, vil blive betragtet som berettiget, jf. lov om finansiel virksomhed.

Kommunernes stikprøvekontrol foretages ud fra objektive og lovlige kriterier, fx cpr-nummer, alder, tilkendelsestidspunkt for pension eller pensionstype. Dette følger af princippet om ligebehandling og forbuddet mod direkte og indirekte usaglig sagsbehandling.

Bestemmelsen indebærer en forpligtelse til, at pengeinstitutter og arbejdsgivere udleverer nødvendige oplysninger om indkomst- og formueforhold, jf. henvisningen i bestemmelsen til, at kommunerne kan forlange at få oplysningerne. Dette krav svarer til forpligtelsen til at udlevere oplysninger efter den gældende § 11 a, stk. 1, dog med den undtagelse, at myndigheden efter forslaget til den nye bestemmelse i § 11 a, stk. 3, ikke kan forlange, at der foretages retsligt forhør efter retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.

Forslaget indebærer, at kommunen kan indhente oplysninger uden pensionistens samtykke, om pensionisten selv - men ikke om dennes ægtefælle eller samlever - til brug for stikprøvekontrollen. Oplysninger om en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst og formue kan således alene indhentes uden samtykke efter andre bestemmelser, fx retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, eller efter betingelser fastsat i anden lovgivning, fx persondataloven eller lov om finansiel virksomhed.

Forslaget til § 11, stk. 3, giver kommunerne hjemmel til at indhente oplysninger om økonomiske forhold med henblik på at undersøge indtægts- og formueforhold. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.6.

Bestemmelsen giver mulighed for at indhente nødvendige økonomiske oplysninger fra arbejdsgivere og pengeinstitutter, der kan belyse indkomst- og formueforhold. Det kan være oplysninger fra arbejdsgivere om personlig indkomst, der ikke indgår i eIndkomstregistret, fx udbetaling af engangsvederlag fra arbejdsgivere. Og det kan være oplysninger fra pengeinstitutter om enkeltstående dispositioner på den enkelte konto, der kan anvendes til at belyse, om pensionisten har uoplyst formue eller uoplyste indtægter, herunder indtægter fra udlandet. Der henvises til afsnit 2.2.1.4. og 2.2.2. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget til den nye bestemmelse giver ikke hjemmel til at kommunerne ved stikprøvekontrol uden samtykke kan undersøge andre forhold end pensionistens økonomiske forhold, der kan have betydning for pensionen.

Andre forhold end oplysninger om økonomiske forhold, fx oplysninger om helbred m.v. kan fortsat alene undersøges uden samtykke fra borgeren, hvis retssikkerhedsloven i øvrigt giver hjemmel til det. Det kan være i tilfælde, hvor der opstår en konkret mistanke om, at pensionisten med urette modtager ydelsen, og der derfor indledes en tilbagebetalingssag. Kommunerne kan således uden samtykke fra pensionisten undersøge andre forhold end indkomst- og formueforhold i en pensionssag i overensstemmelse med reglerne for undersøgelse af sager om frakendelse af pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, eller tilbagebetalingssager, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4.

Tilsvarende kan kommunen belyse andre forhold i sagen efter § 11 c, stk. 1, nr. 4, uden samtykke fra borgeren, hvis der opstår mistanke om, at pensionisten uberettiget modtager ydelser efter anden lovgivning end de sociale pensionslove, fx boligstøtteloven.

Kommunerne kan efter forslaget til den nye bestemmelse alene indhente oplysninger, der er ”nødvendige”. Dette er en understregning af, at kommunerne ved indhentning og behandling af personoplysninger efter forslaget til § 11 a, stk. 3, skal iagttage proportionalitetsprincippet i persondataloven, hvorefter de oplysninger, der indhentes skal være relevante og tilstrækkelige og ikke må omfatte mere, end der kræves for at kunne foretage den fornødne kontrol.

I forbindelse med en anmodning efter forslaget til § 11 a, stk. 3, skal kommunen ved anmodningen om udlevering af oplysninger præcisere, hvilke oplysninger kommunen har brug for, således at der kun udleveres oplysninger, der kan belyse indkomst- og formueforhold, som er helt nødvendige og relevante for den type pension og de tillæg, som den enkelte pensionist modtager.

Relevante oplysninger om indtægtsforhold, der kan indhentes fra pengeinstitutter, kan i forhold til modtagere af folkepension og førtidspension fx være løbende indsættelser på pensionistens bankkonti fra Danmark og udlandet eller indbetalinger af større engangsbeløb.

I forhold til efterfølgende kontrol af modtagere af helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse for folkepensionister, kan det være relevant at fremskaffe oplysninger om enkeltstående dispositioner på pensionisten bankkonti i månederne før og efter årsskiftet. Større beløb, der bliver hævet og indsat igen efter et stykke tid kan være et tegn på, at pensionisten bevidst forsøger at omgå betingelserne i pensionsloven om, at helbredstillæg og den supplerende pensionsydelse for folkepensionister alene kan udbetales, hvis pensionisten og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers formue pr. 1. januar er under formuegrænsen, som denne er fastsat i pensionsloven.

Det kan aldrig blive betragtes som relevant og nødvendigt for kommunen at få oplysninger om transaktioner fra borgernes bankkonti om pensionistens almindelige løbende forbrug eller at indhente et kontoudtog i sin helhed.

For at skabe en klar og udtrykkelig hjemmel til at sammenstille data i overensstemmelse med persondatalovens regler, foreslås det præciseret i lovforslagets § 11 c, stk. 3, 2. pkt., at bestemmelsen giver adgang til at sammenstille de oplysninger, der kan indhentes fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, jf. 11 c, stk. 3, 1. pkt., med andre oplysninger om økonomiske forhold i den enkelte pensionssag.

Der er ikke krav om, at kommunen skal forsøge at indhente samtykke efter § 11, stk. 3, som det er tilfældet efter den gældende § 11 c, stk. 4, i sager, hvor kravet om samtykke i øvrigt kan fraviges efter § 11 c, stk. 1, fx i tilbagebetalingssager. Kommunen har dog efter persondataloven pligt til efterfølgende at gøre pensionisten bekendt med, at der er indhentet oplysninger til brug for stikprøvekontrol efter persondataloven. Der henvises til afsnit 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Hvis en stikprøvekontrol giver anledning til yderligere undersøgelser, skal der i overensstemmelse med forvaltningslovens regler foretages en parthøring af borgeren, ligesom regler for indhentning af oplysninger i tilbagebetalingssager jf. § 11 c, stk. 1, nr. 4, og anden relevant lovgivning skal iagttages.

Kommunernes har oplysningspligt om en række forhold over for borgeren efter den gældende § 12 i retssikkerhedsloven. Efter § 12 skal myndigheden skriftligt give borgeren besked om myndighedernes adgang til at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a og § 11 c og til at foretage kontrol efter § 12 a. Myndigheden skal ligeledes give borgeren besked om hvilke typer af ændringer, der har betydning for pensionen. Og endelig skal borgeren oplyses om muligheden for, at borgeren kan blive mødt med et tilbagebetalingskrav og eventuelt blive tiltalt for bedrageri efter straffelovens § 264 d eller § 12 b i retssikkerhedsloven (groft uagtsomt bedrageri), hvis borgeren ikke oplyser om relevante ændringer.

Efter den gældende § 12, nr. 1, vil myndigheden fremover også skriftligt skulle oplyse borgeren om muligheden for at kommunen kan indhente oplysninger, jf. forslaget til § 11 a, stk. 3. Dette følger allerede af selve ordlyden, der henviser til § 11 a i sin helhed.

Ved den foreslåede ændring af § 11 a, stk. 2, fastsættes en udtrykkelig hjemmel til registersamkøring og sammenstilling af oplysninger, der er indhentet efter bestemmelsen i kontroløjemed. Samkøring skal ske under hensyntagen til reglerne i persondatalovgivningen.

Efter § 7 i forslag til lov om et indkomstregister kan blandt andet kommunale og statslige myndigheder få terminaladgang til oplysninger i indkomstregistret. Dette kræver dog, at den pågældende myndighed i henhold til anden lovgivning kan få terminaladgang til den pågældende type oplysninger i indkomstregistret.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område gælder ved behandling og afgørelse efter en række love på det sociale område og beskæftigelsesområdet.

Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at bl.a. andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Oplysninger kan også indhentes fra uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar. Oplysninger efter samtykkereglen omfatter også en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Efter § 11 a, stk. 2, kan myndigheden uden samtykke kræve økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol. Oplysninger kan kræves om den, der ansøger om eller får hjælp og om dennes ægtefælle.

Det foreslås, at myndighederne kan få terminaladgang til de oplysninger, der indhentes efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 2, i indkomstregistret, i det omfang sådanne oplysninger findes i registret.

Forslaget udvider ikke myndighedernes adgang til at indhente oplysninger uden samtykke, men fastsætter blot en klar hjemmel til at indhente oplysninger også fra indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, at myndighederne i videst muligt omfang skal indhente nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og andre indkomster fra indkomstregistret. Det samme gælder oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) og lønperioder. Bestemmelsen indebærer, at myndighederne skal anvende oplysningerne fra indkomstregistret, i det omfang de findes der, frem for at indhente oplysningerne fra andre myndigheder, arbejdsgivere, borgeren selv eller andre.

Hjemmelen til at indhente oplysninger fra indkomstregistret træder i kraft 1. april 2006. Den foreslåede pligt til at anvende indkomstregistret vil træde i kraft, når indkomstregistret er fuldt implementeret på såvel inddatasiden som uddatasiden. Der henvises til bemærkningerne til § 23 samt til bemærkningerne til § 15 i forslaget til lov om et indkomstregister.

Den myndighed, der kan indhente oplysninger, vil typisk være kommunen, som træffer afgørelse i de sager, der er omfattet af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Begrebet omfatter dog også klageinstanserne (de sociale nævn og Ankestyrelsen).

I bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtgørelse nr. 413 af 3. juni 2004) er fastsat, at reglerne i retssikkerhedsloven gælder ved behandling og afgørelse af sager efter:

· lov om social pension

· lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

· lov om individuel boligstøtte

· lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

· lov om aktiv socialpolitik

· lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

· lov om social service

· lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

· lov om delpension

· lov om tilbageholdelse af stofmisbrugere i behandling

· lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre mv.

Den foreslåede hjemmel til, at myndigheden indhenter nødvendige oplysninger fra indkomstregistret, vil omfatte en lang række afgørelser efter en række af de nævnte love. Nedenfor er der en gennemgang af, i hvilke situationer myndigheden vil kunne anvende oplysninger fra indkomstregistret:

Lov om social pension

Efter lov om social pension er folkepension, herunder den supplerende pensionsydelse, og førtidspension indkomstafhængige og beregnes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, jf. lovens §§ 14, 15, 27, 29, 31, 32a, 32c og 72d. Kommunen foretager beregning og regulering af pensionen.

Endvidere vil indkomstregistrets oplysninger om arbejdsomfang (løntimer) kunne anvendes til brug for administrationen af reglerne om opsat pension, jf. lovens §§ 15 a-15 f.

Lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.

Efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v, er grundbeløb, pensionstillæg, personligt tillæg, helbredstillæg og varmetillæg indkomstafhængige og beregnes på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst, jf. lovens §§ 17, 22, 25, 26 og 29. Kommunen foretager beregning og regulering af disse ydelser.

Lov om individuel boligstøtte

Efter lov om individuel boligstøtte foretages beregningen af boligstøtte blandt andet på grundlag af husstandsindkomsten, jf. lovens § 8. Husstandsindkomsten opgøres ved ansøgning om boligstøtte, ved indkomstændringer i løbet af året, ved den årlige fastsættelse af boligstøtten, samt ved den årlige kontrol af, om der er udbetalt for meget i boligstøtte i det forløbne år.

Lov om social service

Efter lov om social service anvendes oplysninger om indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

· Betaling for dagtilbud til børn, jf. lovens § 15, stk. 6 og § 22, stk. 4, bekendtgørelse nr. 828 af 29. august 2005 og bekendtgørelse nr. 819 af 18. august 2005. Efter disse regler skal tilskuddet forhøjes under hensyn til forældrenes økonomiske forhold og barnets / den unges særlige behov for ophold i dagtilbud / klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud

· Tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. lovens § 29, stk. 1 og 2.

· Økonomisk støtte til foranstaltninger for børn og unge med særlige behov, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 8, 9 og 10.

· Betaling for ophold på anbringelsessteder fastsættes på baggrund af indtægtsoplysninger, jf. lovens § 52 og bekendtgørelse nr. 1093 af 8. december 2000.

· Betaling for generelle tilbud (§ 65) og midlertidig hjælp efter lovens §§ 71 og 72, jf. lovens § 82 og bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 med senere ændringer.

· Betaling for botilbud efter lovens kapitel 18, jf. lovens § 95, stk. 4, og bekendtgørelse 91 af 6. februar 1998 med senere ændringer.

Lov om dagpenge ved sygdom og fødsel

Efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom og fødsel ydes dagpenge på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt. Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Kommunen beregner og udbetaler dagpengene enten til lønmodtageren eller til arbejdsgiveren som refusion.

Lov om aktiv socialpolitik

Efter lov om aktiv socialpolitik anvendes oplysninger om indkomst og arbejdsomfang ved beregning af

· ret til hjælp og hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats,

· nedsat kontanthjælp, jf. lovens § 25, stk. 7,

· fradrag i kontanthjælp og starthjælp for indtægter mv., jf. lovens §§ 30-33,

· særlig støtte, jf. lovens § 34,

· ret til revalideringsydelse og fradrag i revalideringsydelse, jf. lovens §§ 52, stk. 3, nr. 2, 58 og 59,

· ledighedsydelse, herunder ledighedsydelse under ferie, samt fradrag i ledighedsydelse for arbejde og indtægter, jf. lovens §§ 74d, 74 e og 74 h,

· ret til særlig ydelse, jf. lovens § 74 i,

· ret til enkeltydelse, jf. lovens § 81,

· ret til betaling af udgifter til sygebehandling mv., jf. lovens § 82,

· hjælp til udgiften ved samvær med børn, jf. lovens § 83,

· hjælp til forsørgelse af barn, hvor forældremyndighedsindehaveren ikke har forsørgerpligt over barnet, jf. lovens § 84 og

· hjælp til flytning, jf. lovens § 85

Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at nedsætte børnetilskuddet til uddannelsessøgende forældre, jf. lovens § 10 c, stk. 5 og 6.

Lov om delpension

Beregningen af delpension til lønmodtagere sker på baggrund af oplysninger om den hidtidige arbejdstid. Delpensionen fastsættes med fast beløb for hver time, arbejdstiden er nedsat.

Delpensionens størrelse afhænger dermed af forskellen mellem den hidtidige arbejdstid og den arbejdstid, modtageren har i perioden med delpension. Pensioner, herunder udenlandske pensioner, kan medføre nedsættelse af delpensionen.

Delpensionen fastsættes en gang årligt på grundlag af arbejdstiden i det foregående år.

Ved beregning af delpension, herunder den årlige omberegning af delpensionen, anvendes der ikke oplysninger om hidtidig indtægt.

Ændringen er en redaktionel konsekvens af nr. 1.

Det foreslås, at beskæftigelsesankenævnene bliver omfattet af bestemmelsen i § 11, stk. 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Efter bestemmelsen kan samtykke til at indhente oplysninger til brug for behandlingen af en sag i klageinstansen indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente. Borgeren får en frist til at gøre indsigelse mod klageinstansens indhentelse af oplysninger. Bestemmelsen i § 11, stk. 3 omfatter behandling af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse og behandling af klager i de sociale nævn og Ankestyrelsen.

Det foreslås, at »Den Sociale Ankestyrelse« ændres til »Ankestyrelsen «. Der henvises til de almindelige bemærkninger.