Retssikkerhedsloven § 11 c
Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.
Kapitel 3 a – Oplysningspligt m.v. · Sagens oplysning m.v.
§ 11 c.
Hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om
- 1)
særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 og 5 i barnets lov, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke, samt i forbindelse med undersøgelser efter §§ 18-27 i barnets lov,
- 2)
førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om social pension,
- 3)
frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
- 4)
tilbagebetaling af sociale ydelser
- 5)
indstilling til Familieretshuset om at træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter §§ 131 og 131 a i lov om social service,
- 6)
indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse over for Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om tilladelse til anvendelse af kamerakig, låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. og adgang til en beboers bolig i et botilbud efter § 131 b i lov om social service og
- 7)
mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår følgende oplysninger om den borger, der ydes refusion for:
- a)
Cpr-nummer.
- b)
Hjemmel til udgiften.
- c)
Udgiftens elementer.
- d)
Antal af enheder.
- a)
Hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen.
Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.
I sager efter stk. 1, nr. 1, kan myndigheden uden samtykke forlange oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og indhente oplysninger efter § 11 c, stk. 2, om personer, der er part i sagen, samt om forældremyndighedsindehaverens samlever eller ægtefælle.
Kravet om forudgående samtykke i § 11 a, stk. 1, finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne er nødvendige for forberedelse af særlig støtte efter barnets lov til et barn, der ikke opholder sig i Danmark, i sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 9 a, stk. 11.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for sager omfattet af 1. pkt.
Myndigheden skal uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke, jf. stk. 1-4, forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 11 c
Senere ændringer
ÆndringL 188 (2023-24) · bemærkning til § 3, nr. 1LOV nr 680 af 11/06/2024 · 11. juni 2024
Det fremgår af § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Det følger endvidere af § 11 a, stk. 6, i retssikkerhedsloven, at ved klage til Ankestyrelsen kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.
Af § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven følger det, at hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om indstilling til Familieretshuset om at træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i lov om social service.
Det foreslås, at § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven affattes således:
»5) indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke, kortvarig indelåsning, anvendelse af kamerakig, adgang til en beboers bolig og låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. efter §§ 131-131 c i lov om social service og«.
Forslaget vil betyde, at myndighederne vil få adgang til at indhente de nødvendige oplysninger om en borger uden vedkommendes samtykke til brug for en indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke, kortvarig indelåsning, anvendelse af kamerakig, adgang til en beboers bolig og aflåsning af skabe og skuffer m.v. efter §§ 131-131 c i serviceloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 33.
Med forslaget vil den gældende retstilstand i forhold til at indhente de nødvendige oplysninger om borgeren til brug for en indstilling om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a i serviceloven blive opretholdt. For at gøre bestemmelsen mere præcis foreslås det dog, at der i den foreslåede bestemmelse i § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven vil blive henvist til § 131 a i serviceloven, hvorefter Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap vil skulle træffe afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter lovens § 129 a.
Forslaget skal ses i sammenhæng med de ved lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede bestemmelser i § 131 b, stk. 2, og § 131 c, stk. 2, i serviceloven, hvor det bl.a. foreslås, at kommunalbestyrelsens indstilling til Det Socialfaglige Nævn vedrørende Magtanvendelse overfor Borgere med Handicap om at træffe afgørelse om at give tilladelse til anvendelse af kamerakig efter lovens § 128 b, stk. 1, kortvarig indelåsning efter lovens § 128 h, stk. 1, adgang til en beboers bolig efter lovens § 128 i, stk. 1, og låsning og sikring af skabe og skuffer m.v. efter lovens § 128 g, stk. 1, skal indeholde faglig dokumentation for beboerens betydelige og varigt nedsatte psykiske funktionsevne.
Begrundelsen for forslaget er, at myndighederne bør have samme mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger om borgeren til brug for indstilling til nævnet uden borgerens samtykke efter de foreslåede bestemmelser i § 128 b, stk. 1, § 128 g, stk. 1, § 128 h, stk. 1, og § 128 i, stk. 1, samt de gældende bestemmelser i § 129 og § 136 f, stk. 3, 2. pkt., i serviceloven som ved en indstilling om optagelse i botilbud uden samtykke efter lovens § 129 a.
For en nærmere beskrivelse af §§ 128 b, 128 g, 128 h, 128 i, 129, 129 a og 136 f i serviceloven henvises til punkt 2.3, 2.6, 2.7.1, 2.7.5. og 2.8 i de almindelige bemærkninger.
ÆndringL 94 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 2, nr. 9LOV nr 753 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Kapitel 3 a i retssikkerhedsloven indeholder regler om sagens oplysning. Efter § 11 a, stk. 1 og 6, kan myndigheder, der behandler en sag forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, give oplysninger om den pågældende borger, der er nødvendige for at behandle sagen. Bestemmelsen indeholder dog et krav om, at der skal indhentes et samtykke fra borgeren til indhentningen af oplysninger. § 11 c, stk. 1, indeholder mulighed for at fravige dette samtykkekrav i en række tilfælde, hvor det er nødvendigt for sagens behandling. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, bl.a. om sager vedrørende særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i serviceloven, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke. Det drejer sig efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven bl.a. også om indhentning af oplysninger i forbindelse med børnefaglige undersøgelser efter § 50 i serviceloven.
Kapitel 11 i serviceloven indeholder bestemmelser om hjælp og støtte til børn og unge, herunder anbringelse.
Det fremgår af § 50, stk. 1, 1. pkt., i serviceloven, at hvis det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte, herunder på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den unges forhold. Det fremgår videre af bestemmelsens 2. pkt., at undersøgelsen, der betegnes som en børnefaglig undersøgelse, så vidt muligt gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.
Det foreslås, at henvisningen i § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven til kapitel 11 i serviceloven ændres til kapitel 4 og 5 i barnets lov, og at henvisningen til § 50 i serviceloven ændres til §§ 17-27 i barnets lov.
Den foreslåede ændring vil betyde, at kommunalbestyrelsen efter § 11 c, stk. 1, nr. 1, i retssikkerhedsloven vil have mulighed for at fravige kravet om samtykke til indhentning af oplysninger i § 11 a, stk. 1 og 6, hvis det er nødvendigt for sagens behandling i forbindelse med behandlingen af en sag efter kapitel 4 og 5 i barnets lov og en børnefaglig undersøgelse efter §§ 17-27 i barnets lov.
De foreslåede ændringer er for det første begrundet i, at bestemmelserne i kapitel 11 i serviceloven om anbringelse med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidigt foreslås bestemmelserne i kapitel 11 om anbringelse med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. De foreslåede ændringer er for det andet begrundet i, at bestemmelserne om hjælp og støtte til børn og unge i serviceloven og dertil hørende processuelle regler med lovforslagets § 1 foreslås ophævet. Dette gælder også bestemmelsen i § 50 i serviceloven om børnefaglige undersøgelser, der foreslås ophævet med lovforslagets § 1, nr. 14. Samtidigt foreslås bestemmelserne med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov videreført i en selvstændig lov – barnets lov. Bestemmelsen i § 50 i serviceloven om den børnefaglige undersøgelse foreslås dog ikke videreført uændret i forslaget til barnets lov. Derimod foreslås den erstattet af nye bestemmelser om afdækning og børnefaglig undersøgelse i §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, som vil finde anvendelse i færre tilfælde end den gældende bestemmelse om børnefaglig undersøgelse i § 50 i serviceloven. Der henvises i denne forbindelse til bemærkningerne til §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Der vil være behov for, at reglerne i retssikkerhedsloven finder anvendelse for sager efter barnets lov i samme omfang, som det er tilfældet efter gældende ret, hvor hjælpen ydes efter serviceloven. Dette gælder også bestemmelserne i retssikkerhedsloven om mulighederne for at indhente oplysninger til brug for sagsbehandlingen uden forældremyndighedsindehaverens samtykke.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 17-27 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
ÆndringL 94 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 2, nr. 10LOV nr 753 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Både serviceloven og retssikkerhedsloven indeholder bestemmelser om udveksling af oplysninger, der supplerer reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Serviceloven indeholder således i § 13, stk. 5 og 6, og §§ 49 a og 49 b bestemmelser om udveksling af oplysninger.
§ 13 i serviceloven vedrører den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO). § 13 indeholder i stk. 5 og 6 bestemmelser om udvekslingen af oplysninger mellem VISO og kommunalbestyrelsen, når kommunalbestyrelsen anvender VISO. Det fremgår således af § 13, stk. 5, at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter § 13, stk. 1 og 2, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til henholdsvis at videregive og behandle oplysningerne. Videre fremgår af § 13, stk. 6, at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommune i forbindelse med rådgivning og udredning efter § 13, stk. 1 og 2, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11.
§ 49 a i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger som led i det tidlige og forebyggende arbejde med børn og unge. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at skole, skolefritidsordning, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende arbejde med udsatte børn og unge. Det fremgår af § 49 a, stk. 2, at udvekslingen til brug for en eventuel sag efter kapitel 11 i serviceloven om særlig støtte til børn og unge og kapitel 12 om efterværn, af oplysninger om et konkret barn eller ung kun kan ske én gang ved et møde. I særlige tilfælde kan der dog ske en udveksling af oplysninger mellem myndighederne og institutionerne ved et opfølgende møde. Efter § 49 a, stk. 3, kan selvejende eller private institutioner, private klinikker eller friskoler, som løser opgaver for den myndigheder, der er nævnt i § 49 a, stk. 1, indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1. Efter § 49 a, stk. 4, er de myndigheder og institutioner, der efter § 49 a, stk. 1-3, kan videregive oplysninger, ikke forpligtede hertil.
§ 49 b i serviceloven vedrører udveksling af oplysninger i forbindelse med forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Det fremgår af bestemmelsen, at kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, og politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig om led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.
Det foreslås, at bestemmelserne om udveksling af oplysninger om børn og unge på det sociale område, der supplerer databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, samles i retssikkerhedsloven.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 d i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 d, stk. 1 , at hvis kommunalbestyrelsen som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov benytter rådgivning eller udredning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation efter §§ 166 eller 167 i barnets lov, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke videregive nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, til den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Kommunalbestyrelsen skal uanset adgangen til at videregive oplysninger uden samtykke forsøge at få samtykke til at videregive oplysningerne.
Det foreslås videre med § 11 d, stk. 2 , at den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation uden samtykke kan behandle nødvendige oplysninger, herunder om barnets, den unges eller familiens rent private forhold, som videregives fra en kommunalbestyrelse i forbindelse med rådgivning og udredning efter §§ 166 eller 167 i barnets lov, hvis oplysningerne videregives som led i behandlingen af en sag om særlig støtte til børn og unge efter kapitel 4 eller 5 i barnets lov eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter § 70 i barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 d i retssikkerhedsloven vil give mulighed for, at kommunalbestyrelsen og VISO vil kunne udveksle oplysninger, og at VISO vil kunne behandle oplysningerne uden forældremyndighedsindehaverens samtykke i sager om særlig støtte til børn og unge eller om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke efter kapitel 4 og 5 og § 70 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, hvor VISO yder rådgivning eller udredning efter §§ 166 eller 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Der er således tale om en videreførelse af § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven med alene de nødvendige konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov samt med tilføjelse af udveksling og behandling af oplysninger i sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke.
Tilføjelsen vedrørende indstilling om adoption uden samtykke skal ses i sammenhæng med, at det ved §§ 69-71 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at kommunalbestyrelsen i en række situationer skal overveje, om adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at kommunalbestyrelsen skal indstille til børne- og ungeudvalget, at et barn eller en ung adopteres uden samtykke, når dette vil være bedst for barnet eller den unge, og at kommunalbestyrelsen til brug for overvejelser om adoption og udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke kan og i nogle situationer skal anmode VISO om vejledende rådgivning.
Kommunalbestyrelsens adgang til at videregive oplysningerne til VISO efter den foreslåede § 11 d vil i lighed med efter de gældende bestemmelser i § 13, stk. 5 og 6, i serviceloven forudsætte, at der forinden forgæves har været forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og, hvis den unge er fyldt 15 år, tillige fra den unge. I overensstemmelse med gældende ret vil samtykket kunne udelades i tilfælde, hvor forældremyndighedsindehaveren eller den unge, der er fyldt 15 år, ikke har ønsket at give samtykke, eller hvor det ikke har været muligt at få kontakt til (en af) forældremyndighedsindehaverne eller den unge, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L 141 som fremsat, side 11.
Det vil være en forudsætning, at videregivelsen falder inden for VISOs virksomhed, hvilket blandt andet vil sige, at det, for så vidt angår rådgivning, vil kunne ske i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager, herunder sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke, og for så vidt angår udredning, vil kunne ske i de få mest sjældent forekommende specielle og komplicerede enkeltsager, hvor den fornødne ekspertise ikke kan forventes at være til stede i den enkelte kommunes eller regionens tilbud, jf. §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 d skal ses i sammenhæng med, at § 13, stk. 5-7, i serviceloven om VISO med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås ophævet. Bestemmelserne om VISOs rådgivnings- og udredningsvirksomhed foreslås videreført uden ændringer som §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Idet de særlige regler om videregivelse, indhentning og behandling af oplysninger i socialretlige sager, som supplerer databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, i øvrigt fremgår af retssikkerhedsloven, foreslås det dog, at de dele af den gældende § 13 i serviceloven, som vedrører indhentning, videregivelse og behandling af personoplysninger, dvs. § 13, stk. 5 og 6, videreføres uden ændringer i retssikkerhedsloven som § 11 d i umiddelbar forlængelse af bestemmelserne om bl.a. kommunalbestyrelsens indhentning af oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
Begrundelsen for den foreslåede udvidelse af bestemmelsens anvendelsesområde i forhold til gældende ret til også at omfatte sager om udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke er, at kommunalbestyrelsen i disse sager har samme behov for at søge rådgivning hos VISO som i eksempelvis sager om anbringelse uden for hjemmet. Dette skyldes, at det ved §§ 69-71 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov foreslås, at kommunalbestyrelsen i en række situationer skal overveje, om adoption vil være bedst for barnet eller den unge, at kommunalbestyrelsen skal indstille til børne- og ungeudvalget, at et barn eller en ung adopteres uden samtykke, når dette vil være bedst for barnet eller den unge, og at kommunalbestyrelsen til brug for overvejelser om adoption og udarbejdelse af en indstilling om adoption uden samtykke kan og i nogle situationer skal anmode VISO om vejledende rådgivning.
Ud over den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte adoption uden samtykke vil den foreslåede bestemmelse ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Det foreslås videre, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 e i retssikkerhedsloven. Det foreslås med § 11 e, stk. 1, at skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan, men ikke er forpligtede til, indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses som nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det foreslås videre, at den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt., også finder anvendelse for selvejende og private institutioner, private klinikker og friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås med § 11 e, stk. 2, at udveksling af oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, til brug for en sag efter barnets lov om et konkret barn eller en konkret ung kan ske én gang på et møde. I særlige tilfælde kan der ske udveksling af oplysninger på et opfølgende møde.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1 , i retssikkerhedsloven vil give mulighed for at en række myndigheder og institutioner som led i det tidlige og forebyggende arbejde vil kunne udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder. Det vil være et krav, at udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. De omfattede myndigheder og institutioner foreslås at være skoler, skolefritidsordninger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, læger, tandlæger og tandplejere ansat i den kommunale sundhedstjeneste, dagtilbud, fritidshjem, Familieretshuset og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, samt selvejende og private institutioner, private klinikker og friskoler, som løser opgaver for de forannævnte myndigheder. Der vil være tale om en mulighed for at udveksle oplysninger, men ikke nogen forpligtelse for myndighederne og institutionerne til udvekslingen. Private, der ikke løser opgaver for det offentlige på de nævnte områder, herunder f.eks. spejderklubber og sportsforeninger, vil ikke kunne udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmelse.
Udvekslingen efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 1, vil dog med den foreslåede § 11 e, stk. 2 , være begrænset i de tilfælde, hvor udvekslingen sker til brug for en eventuel sag efter barnets lov, og hvor der er tale om oplysninger vedrørende et konkret barn eller ung, til som udgangspunkt kun at kunne finde sted én gang på et møde. I særlige tilfælde vil der kunne afholdes ét opfølgende møde.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e er således en videreførelse af § 49 a i serviceloven, således at bestemmelserne i § 49 a, stk. 1, 3 og 4, foreslås videreført i § 11 e, stk. 1, i retssikkerhedsloven og bestemmelsen i § 49 a, stk. 2, i serviceloven foreslås videreført som § 11 e, stk. 2, i retssikkerhedsloven. Videreførelsen foreslås foretaget med sproglige ændringer for at lette forståelsen af bestemmelsen samt de nødvendige konsekvensændringer som følge af det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Den foreslåede bestemmelse vil således ikke medføre materielle ændringer i forhold til gældende ret.
Den foreslåede hjemmel til at udveksle oplysninger om rent private forhold vil skulle være med til at understøtte og kvalificere fagpersoners tidlige eller forebyggende samarbejde med konkrete børn og unge, der har behov for særlig støtte. Formålet vil være at give udsatte børn og unge en så tidlig og kvalificeret støtte som muligt, så deres problemer ikke vokser sig store og vanskeligt håndterbare.
Det vil i lighed med efter gældende ret være en betingelse for, at der kan udveksles oplysninger om rent private forhold, at det sker som led i kommunens tidlige eller forebyggende samarbejde på børne- og ungeområdet, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 41.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e tænkes i lighed med efter gældende ret anvendt i tilfælde, hvor en fagperson i sit daglige arbejde med et barn eller en ung bliver bekymret for et konkret barns eller ungs trivsel, udvikling eller sundhed og i den sammenhæng har behov for at drøfte bekymringen med en eller flere relevante fagpersoner for nærmere at afklare problemets omfang. Drøftelsen vil have til formål at afklare, hvorvidt den konkrete bekymring skal give anledning til et særligt tiltag for barnet eller den unge. Denne indledende drøftelse vil således have til formål så vidt muligt at afdække problemets karakter og vil på baggrund af drøftelsernes konklusioner kunne føre til en række forskellige beslutninger. Den indledende drøftelse vil for det første kunne forsøge at afklare, om der er tale om et alvorligt problem, eller om bekymringen er grundløs. Hvis det viser sig, at det pågældende barn eller ung kan have behov for støtte, vil de pågældende fagpersoner så vidt muligt kunne vurdere, om barnets eller den unges vanskeligheder er af en sådan karakter, at det kan løses i de generelle tilbud som f.eks. skole eller dagtilbud. Hvis det viser sig, at problemet er af en sådan karakter, at de implicerede fagpersoner ikke vil kunne vurdere dets omfang, eller hvis der er grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år vil kunne have behov for særlig støtte, som ikke vil kunne løses i de generelle tilbud, bør der efterfølgende foretages en underretning efter § 133 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil i lighed med den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven give hjemmel til udveksling af oplysninger om rent private forhold, dvs. bl.a. oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Det vil alene være oplysninger om det konkrete barn eller unges personlige og familiemæssige forhold, der vil kunne udveksles mellem de omfattede myndigheder. Der vil kunne udveksles oplysninger om forhold i det konkrete barns og unges hjem, men kun hvis disse oplysninger er nødvendige i forhold til indsatsen for barnet eller den unge.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, at der kun vil kunne ske udveksling af oplysninger, hvis udvekslingen må anses for nødvendig af hensyn til det tidlige forebyggende samarbejde. Der vil således skulle være tale om børn eller unge, hvis trivsel, udvikling og sundhed, der er en bekymring for, og som på den baggrund vurderes eventuelt at have behov for en tidlig forebyggende indsats. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold vil skulle være med til så vidt muligt at hindre, at barnet eller den unges problemer vokser sig store og vanskelige at håndtere. Den foreslåede bestemmelse bør i lighed med den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven kun anvendes i de tilfælde, hvor der er tale om børn og unge, som vurderes at være i risiko for senere hen at komme i en udsat position f.eks. i relation til omsorgssvigt, skolefrafald eller kriminalitet, og hvor hensynet til barnets tarv taler for, at en eller flere myndigheder udveksler oplysninger med henblik på at afklare, hvorvidt bekymringen skal give anledning til en tidlig indsats, herunder om der kan være behov for en underretning efter kapitel 14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.
Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e vil forudsætte, at den pågældende myndighed eller institution først har forsøgt selv at vurdere problemstillingens karakter. Det er i den forbindelse dog vigtigt at understrege, at den pågældende myndighed netop ikke altid forventes at kunne afdække problemets karakter. Problemernes omfang eller karakter vil kunne være vanskelige at vurdere i begyndelsen og især i barnets tidlige år. Det vil derfor være vigtigt, at der i disse sager tages initiativ til en tværfaglig afklaring af problemets karakter med henblik på at sikre, at der sker en tidlig eller forebyggende afklaring af barnets problemer. Formålet med den foreslåede bestemmelse i § 11 e er at understøtte og kvalificere myndighedernes fælles faglige afklaring af problemerne, herunder om det berørte barn eller ung kan have behov for en forebyggende indsats i det generelle tilbud, eller om der er behov for en egentlig underretning efter kapitel 14 i det samtidigt fremsatte forslag til barnet lov. Heri ligger, at der med den foreslåede bestemmelse ikke skabes adgang til, at de involverede myndigheder frit vil kunne videregive enhver oplysning om et konkret barn eller unges forhold. Der vil således alene kunne udveksles oplysninger, som er nødvendige for, at de involverede myndigheder vil kunne tage stilling til, om det pågældende barn eller den unge kan have brug for støtte.
I overensstemmelse med forarbejderne til den gældende bestemmelse i § 49 a i serviceloven vil de pågældende myndigheder som udgangspunkt skulle have forsøgt eller have overvejet muligheden for at indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, før der udveksles de fornødne oplysninger om et barns eller den unges forhold, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L 178 som fremsat, side 43. Nogle forældre til udsatte børn eller unge vil dog ikke altid kunne overskue myndighedernes behov for at samarbejde om løsningen af barnets problemer. Det kan f.eks. skyldes, at forældrene er angste eller problemfornægtende og måske nærer en dybtliggende mistillid til offentlige myndigheder. Det kan også skyldes, at forældrene befinder sig i en misbrugssituation, der gør dem ude af stand til at varetage barnets tarv, eller at forældrene har interesse i at skjule, at der kan være problemer i hjemmet. Om man i disse tilfælde alligevel vil skulle forsøge at få et samtykke fra forældrene, eller om oplysningerne blot vil skulle videregives med hjemmel i den foreslåede § 11 e, må afgøres i de enkelte tilfælde på baggrund af myndighedernes kendskab til familien.
Det vil således være muligt at udveksle oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, hvis myndighederne på baggrund af en konkret bekymring for et barn eller den unges trivsel, udvikling eller sundhed vurderer, at der kan være behov for støtte, og hvis forældrene som følge af særlige omstændigheder ikke kan forventes at ville deltage i samarbejdet. Myndighederne vil herefter indledningsvist kunne få afklaret, hvilke initiativer der vil være mest hensigtsmæssige for at hjælpe det pågældende barn eller den unge ud af problemerne. Forslaget vil på den måde give myndighederne mulighed for at gennemføre sådanne indledende drøftelser, uden at et samtykke fra de unge eller deres forældre til videregivelse af oplysningerne er nødvendigt.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 11 e, stk. 2, vil udveksling af oplysninger til brug for en eventuel sag om et konkret barn eller en ung som udgangspunkt kunne finde sted én gang. I særlige tilfælde vil udvekslingen af oplysninger om et barn eller en ung dog kunne finde sted ved et opfølgende møde. Udvekslingen af oplysninger om rent private forhold efter den foreslåede § 11 e vil altså kun kunne ske ved to møder i alt. Det opfølgende møde vil f.eks. kunne være aktuelt, hvis der sker afgørende nyt i barnets eller den unges situation, som nødvendiggør, at man i det tværfaglige samarbejde drøfter situationen en ekstra gang, inden man i det tværfaglige samarbejde træffer beslutning om, hvorvidt der er behov for at igangsætte en indsats og inddrage forældrene. Hvis der senere opstår et nyt problemkompleks vedrørende det samme barn eller unge og derved en eventuel ny sag, vil der ikke være tale om samme forhold, og der vil således kunne ske udveksling af oplysninger inden for det tidlige eller forebyggende samarbejde ved et nyt møde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Sker der videregivelse af oplysninger i strid med den foreslåede § 11 e, vil der efter omstændighederne kunne være tale om et brud på tavshedspligten, som vil kunne være omfattet af straffelovens § 152 om strafansvar for uberettiget videregivelse af fortrolige oplysninger fra en myndighedsperson. Efter straffelovens § 152 a finder § 152 tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale med det offentlige.
Endelig foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 11 f i retssikkerhedsloven, hvorefter kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold om et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge.
Den foreslåede bestemmelse i § 11 f i retssikkerhedsloven vil give mulighed for, at kommunale myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, politiet og anklagemyndigheden indbyrdes kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis udvekslingen må anses for nødvendig som led i forebyggelsen af overgreb mod børn og unge. Den foreslåede bestemmelse er således en uændret videreførelse af § 49 b i serviceloven og vil ikke medføre materielle ændringer.
I overensstemmelse med forarbejderne til § 49 b i serviceloven vurderes muligheden for at udveksle oplysninger hovedsagelig relevant i den helt indledningsvise sagsbehandling, hvor der kun foreligger et sparsomt grundlag til vurderingen af sagens karakter, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 181 som fremsat, side 34.
Oplysningerne vil efter den foreslåede bestemmelse kunne udveksles uden samtykke fra den person, oplysningerne vedrører, i de situationer, hvor det må anses for nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af et barn eller en ung mod overgreb. Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor der foreligger en mistanke om, at barnets eller den unges forældre, nære slægtninge eller venner til familien begår overgreb mod barnet eller den unge, men hvor der endnu ikke er vished herfor.
For de kommunale myndigheder vil muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb eksempelvis kunne være relevant i de indledende sagsskridt, og hvor der alene er tale om en mistanke. Erfaringen viser, at det i disse situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvorvidt der er grundlag for at foretage en politianmeldelse. Det er derfor centralt, at den kommunale myndighed har en udtrykkelig hjemmel til at udveksle oplysninger i en konkret sag med politiet med henblik på at afklare behovet for en anmeldelse.
Politiet vil have mulighed for at notere henvendelsen fra den kommunale myndighed, således at politiet efterfølgende vil kunne se et mønster i eventuelt flere henvendelser vedrørende samme barn eller ung eller samme mistænkte krænker.
For politiet vil muligheden for at udveksle oplysninger i sager om overgreb mod børn og unge eksempelvis kunne være relevant i situationer, hvor der netop er påbegyndt en strafferetlig efterforskning om overgreb mod et barn eller en ung, men hvor der endnu ikke er klarhed over sagens karakter og udfald. I disse situationer vil det være afgørende af hensyn til barnet eller den unge, at politiet oplyser den kommunale myndighed om sagen med henblik på at gøre den kommunale myndighed bekendt med, at der kan være et barn eller en ung, som kan have behov for særlig støtte. Det gælder også i sager, hvor der alene er mistanke om, at barnet eller den unge har været udsat for overgreb. Den tidlige oplysning til den kommiværksættelse af en børnefaglig undersøgelse efter §§ 17-27unale myndighed vil kunne bidrage til, at denne hurtigere bliver opmærksom på barnet eller den unge og vil kunne vurdere behovet for i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. Endvidere vil den kommunale myndighed kunne iværksætte undersøgelse af barnets eller den unges forhold i det børnehus, kommunen er tilknyttet, således at barnet eller den unge kan få afdækket sine behov for særlig støtte foranlediget af overgrebet.
Muligheden for at udveksle oplysninger vil endvidere i lighed med efter gældende ret kunne være relevant for, at politiet og den kommunale myndighed kan koordinere deres indsatser og oplyse om påtænkte sagsskridt, således at indsatserne kan tilrettelægges hensigtsmæssigt. Dette vil kunne afhjælpe, at den kommunale myndighed fejlagtigt indstiller den sociale del af sagen, fordi politiet indleder en strafferetlig efterforskning. Politiet og den kommunale myndighed vil da have mulighed for at tilrettelægge, hvorledes den sociale sag kan forløbe sideløbende med politiets efterforskning uden at give komplikationer i forhold til efterforskningen.
De oplysninger, der må udveksles efter den foreslåede bestemmelse, vil i lighed med efter gældende ret være oplysninger om rent private forhold om barnet eller den unge, herunder oplysninger om helbredsmæssige forhold og væsentlige sociale problemer. Endvidere vil der kunne udveksles oplysninger om personer, der mistænkes for at have begået overgreb mod barnet eller den unge.
Udveksling af oplysninger mellem myndighederne i sager, som falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde, vil skulle ske efter reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 166 og 167 i det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.1.2 og 2.7.1.3.
ÆndringL 95 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 38LOV nr 754 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
§ 11 c, stk. 1, i retssikkerhedsloven regulerer de sagsområder, hvor en myndighed har adgang at fravige kravet om samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1 og 6, i forbindelse med nærmere bestemte sagstyper, herunder sager om særlig støtte til børn og unge til at påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke. Efter § 11 c, stk. 2, kan myndigheden, hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag efter om særlig støtte til børn og unge efter serviceloven, desuden uden samtykke anmode private, der har kendskab til forholdene, om at give oplysninger, der er nødvendige for at behandle sagen. Myndigheden skal ved anmodningen gøre opmærksom på, at den adspurgte ikke er forpligtet til at svare.
Det fremgår af § 11 a, stk. 1, at myndigheden efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, kan forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives.
Det foreslås, at der i § 11 c i retssikkerhedsloven indsættes et nyt stykke 4, hvor det foreslås fastsat, at kravet om forudgående samtykke i § 11 a, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis oplysningerne er nødvendige for forberedelse af særlig støtte efter barnets lov til et barn, der ikke opholder sig i Danmark, i sager, hvor der er truffet afgørelse efter § 9 a, stk. 11, i retssikkerhedsloven. Det foreslås videre, at stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for sager omfattet af 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunen i sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse om handlekommune for et barn, der befinder sig i udlandet, og som med bistand fra danske myndigheder forventes at komme til Danmark, vil kunne indhente nødvendige og relevante oplysninger om barnets forhold til brug for forberedelsen af den særlige støtte, barnet må forventes at have behov for efter ankomsten til Danmark.
Bestemmelsen vil eksempelvis indebære, at kommunen uden samtykke kan indhente oplysninger f.eks. om barnets familieforhold, skolegang, trivsel og udvikling til brug for forberedelsen af en børnefaglig undersøgelse og nødvendige afgørelser om særlig støtte, der forventes at skulle træffes ved ankomsten til Danmark. Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke ændrer ved, at kommunalbestyrelsen først vil kunne træffe afgørelser om støtte til barnet efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov, når barnet opholder sig i Danmark.
Den foreslåede ændring er begrundet i ønsket om at sikre, at kommunalbestyrelsen i de særlige sager efter den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 9 a, stk. 11, i retssikkerhedsloven, har mulighed for at indhente de nødvendige og relevante oplysninger til brug for forberedelsen af modtagelsen af barnet og dermed sikre at der hurtigt efter ankomsten kan træffes de fornødne afgørelser efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov på baggrund af barnets konkrete behov for hjælp og støtte.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 9 a, stk. 11, i retssikkerhedsloven.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.
ÆndringL 95 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 39LOV nr 754 af 13/06/2023 · 13. juni 2023
Efter retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 4, skal myndigheden, uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke efter § 11 c, stk. 1-3, dog forsøge at få samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger for sagens behandling.
Det foreslås, at i § 11 c, stk. 4, ændres ”jf. stk. 1-3” til ”jf. stk. 1-4”.
Den foreslåede ændring vil medføre, at kommunalbestyrelsen også i sager, hvor Ankestyrelsen har truffet afgørelse efter § 9 a, stk. 11, om handlekommune for et barn eller en ung, der befinder sig i udlandet, og som med bistand fra danske myndigheder forventes at komme til Danmark, skal forsøge at få samtykke fra forældremyndighedsindehaveren til at indhente nødvendige oplysninger til brug for kommunens forberedelse af særlig støtte efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov inden barnets eller den unges ankomst til landet. Kan et sådant samtykke ikke opnås, vil kommunen kunne indhente nødvendige og relevante oplysninger efter den i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslåede bestemmelse i § 11 c, stk. 4.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 9 a, stk. 11, og den i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslåede § 11 c, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 38.
ÆndringL 91 (2018-19) · bemærkning til § 14, nr. 2LOV nr 1711 af 27/12/2018 · 27. december 2018
Efter § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven kan kommunalbestyrelsen, hvis det er nødvendigt, fravige kravet om samtykke fra en part til indhentning af oplysninger til brug for behandlingen af en sag om indstilling til Statsforvaltningen om at træffe afgørelse om optagelse i et botilbud uden samtykke efter § 131 a, jf. § 129 a i serviceloven.
Det foreslås, at § 11 c, stk. 1, nr. 5, i retssikkerhedsloven ændres således, at det fremgår af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsens indstilling efter § 129 a i serviceloven afgives til Familieretshuset.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at Statsforvaltningen med forslaget til lov om Familieretshuset foreslås nedlagt, og at det i forlængelse heraf foreslås, at Familieretshuset træffer afgørelse om optagelse i botilbud uden samtykke efter § 131 a, jf. § 129 a, i serviceloven.
Der henvises den foreslåede § 13, nr. 1, 3 og 4, om ændring af servicelovens regler om optagelse i botilbud uden samtykke og bemærkningerne hertil samt til de almindelige bemærkninger, punkt 3.5.2.
ÆndringL 206 (2016-17) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 661 af 08/06/2017 · 8. juni 2017
Det foreslås, at ”og” udgår i § 11 c, stk. 1, nr. 4, i retssikkerhedsloven. Den foreslåede ændring er en sproglig konsekvensændring som følge af, at der med lovforslagets § 2, nr. 2, ændres i retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, hvor der efter nr. 4 indsættes et nyt nummer.
ÆndringL 206 (2016-17) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 661 af 08/06/2017 · 8. juni 2017
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan myndigheden, efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver fra det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Bestemmelsen er udtømmende ifølge lovforslaget til lov nr. 398 af 29. maj 2003 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og andre love (jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 3386 (lovforslag nr. L 138)), der dannede grundlag for bestemmelsen.
En kommune kan således som hovedregel alene indhente oplysninger til brug for behandling af en sag efter serviceloven fra de pågældende myndigheder m.fl., hvis borgeren har givet sit samtykke.
Samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan fraviges i nærmere angivne tilfælde, hvis det er nødvendigt for sagens behandling, og myndigheden har forsøgt at få, men ikke fået borgerens samtykke. Hvis det således er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1, efter retssikkerhedslovens § 11 c fraviges i nærmere angivne sager. Det drejer sig om sager om
1. særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service, 2. førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om social pension, 3. frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., 4. tilbagebetaling af sociale ydelser og 5. mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår nærmere angivne oplysninger om den borger, der ydes refusion for.
særlig støtte til børn og unge efter kapitel 11 i lov om social service, hvor myndighederne kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse uden forældrenes samtykke samt i forbindelse med undersøgelser efter § 50 i lov om social service,
førtidspension, hvor myndigheden kan påbegynde en sag eller træffe afgørelse i en sag, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17 i lov om social pension,
frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.,
tilbagebetaling af sociale ydelser og
mellemkommunal refusion, jf. § 9 c, for så vidt angår nærmere angivne oplysninger om den borger, der ydes refusion for.
Der er fastsat i § 11 c, stk. 4, at myndighederne uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke skal forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Med lovforslagets § 2, nr. 72, foreslås det, at der på tilsvarende måde gives kommunerne adgang til at fravige samtykkekravet i retssikkerhedslovens § 11 a, hvis det er nødvendigt for behandlingen af en sag om indstilling til statsforvaltningen om optagelse uden samtykke i et bestemt botilbud efter den foreslåede § 131 a i serviceloven.
Formålet med udvidelse af retssikkerhedslovens § 11 c, om fravigelse af samtykkekravet efter § 11 a, er at give mulighed for, at kommunerne kan forlange oplysninger om en beboer, hvis oplysningerne er nødvendige for kommunens behandling af en sag om indstilling til statsforvaltningen om optagelse uden samtykke på et bestemt botilbud, også hvis beboeren afviser at give sit samtykke hertil.
Behandlingen af oplysningerne skal ske inden for rammerne af persondataloven.
Efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, kan behandling af helbredsmæssige oplysninger bl.a. ske, hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Efter persondatalovens § 8, stk. 2, kan videregivelse af oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold and nævnt i § 7, stk. 1, ske når
1. den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling, 2. videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, 3. videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller 4. videregivelsen er nødvendig for udførelsen en persons virksomheds opgaver for det offentlige.
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en sådan behandling,
videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår,
videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe, eller
videregivelsen er nødvendig for udførelsen en persons virksomheds opgaver for det offentlige.
Det følger af persondatalovens § 8, stk. 3, at forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver inden for det sociale område, kun må videregive oplysninger om strafbare forhold, væsentlige sociale problemer og andre rent private forhold end nævnt i § 7, stk. 1, samt de oplysninger, der er nævnt i § 7, stk. 1, herunder helbredsoplysninger, hvis betingelserne i § 8, stk. 2, nr. 1 eller 2, er opfyldt, eller hvis videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- eller kontrolopgaver.
Efter persondatalovens § 8, stk. 3, er adgangen til at videregive såvel oplysninger om bl.a. helbredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1, som oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, således begrænset for forvaltningsmyndigheder, der udfører opgaver på det sociale område, i forhold til de muligheder, der som udgangspunkt gælder for videregivelse af sådanne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2.
Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravigelse heraf vurderes derfor at kunne ske inden for rammerne af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46 EF af 24. oktober 1995).
Den foreslåede ændring af retssikkerhedslovens § 11 c kan som de allerede gældende regler i denne bestemmelse principielt indebære en fravigelse af persondatalovens § 8, stk. 3. Det vurderes dog, at videregivelse af oplysninger til brug for afgørelser efter den foreslåede § 129 a i serviceloven vil ske til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.
Endelig bemærkes det, at de øvrige bestemmelser i persondataloven skal være opfyldt ved videregivelsen, når en kommune indhenter oplysninger efter den foreslåede bestemmelse i retssikkerhedslovens § 11 c, jf. 11 a, stk.1.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.
ÆndringL 53 (2012-13) · bemærkning til § 13, nr. 1LOV nr 1380 af 23/12/2012 · 23. december 2012
Forslaget er en konsekvensændring, som følge af indsættelse af et nyt stykke 2 i § 17 i lov om social pension, jf. lovforslagets § 11, nr. 2.
ÆndringL 108 (2010-11) · bemærkning til § 3, nr. 4LOV nr 320 af 15/04/2011 · 15. april 2011
I lovforslagets § 2, nr. 2, er det foreslået at indsætte et nyt stykke efter § 11 a, stk. 3, og som følge heraf bliver de gældende stk. 4 og 5, til stk. 5 og 6. Henvisningen i § 11 c, stk. 1, til § 11 a, stk. 5, konsekvensændres som følge heraf.
ÆndringL 172 (2009-10) · bemærkning til § 3, nr. 2LOV nr 699 af 25/06/2010 · 25. juni 2010
Der er tale om en redaktionel ændring. Ved en fejl henviser den gældende § 11 c, stk. l, til § 11 a, stk. 1 og 3. Den korrekte henvisning i § 11 c, stk. 1 er til § 11 a, stk. 1 og 4. Henvisningen er ved en fejl blevet indsat ved § 2 i lov nr. 1418 af 21. december 2005.
Den korrekte henvisning i § 11 c, stk. 1, vil efter dette lovforslags gennemførelse være en henvisning til § 11 a, stk. 1 og 5.
ÆndringL 169 (2009-10) · bemærkning til § 1, nr. 6LOV nr 550 af 26/05/2010 · 26. maj 2010
Ændringen er redaktionel. Henvisningen i retssikkerhedslovens § 11 c, til lovens § 11 a, stk. 4, er ved en fejl ændret til en henvisning til § 11 a, stk. 3, ved § 2 i lov nr. 1418 af 21. december 2005. Det foreslås derfor, at henvisningen ændres, således, at § 11 c henviser til § 11 a, stk. 4.
ÆndringL 37 (2005-06) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 1418 af 21/12/2005 · 21. december 2005
Stk. 1, nr. 1-4 svarer med redaktionelle ændringer til gældende bestemmelse. Forslaget til stk. 1, nr. 5, er ny.
Lovforslaget indeholder en undtagelse til princippet om, at indhentelse af oplysninger til behandling af sociale sager kræver samtykke. Det er således fastsat, at en kommune, som yder mellemkommunal refusion til en anden kommune kan indhente visse oplysninger om refusionskravet. En betalingskommune kan kræve oplyst, efter hvilke hjemler, der er ydet hjælp til den pågældende borger, hvilke elementer, der indgår i beregningen, hvor mange enheder og enhedspriserne der indgår.
Det skal således ikke fremgå, hvilket specifikt botilbud/ opholdssted den pågældende borger bor på, men hvilken hjemmel der er for opholdet. Ligeledes skal det ikke oplyses, hvad grundlaget for hjælpen er altså hvilke forhold hos borgeren der begrunder hjælpen og eventuelle ændringer i behov. Det skal oplyses, hvilke beregninger der ligger til grund for kravet herunder hvilke delelementer der er medtaget. Hvis borgeren modtager personlig og praktisk hjælp mv., kan betalingskommunen forlange at blive gjort bekendt med, hvor mange timer der bevilges, og hvilken beregning der ligger til grund for prisen på en times hjælp.
Forslaget fraviger persondataloven til ugunst for borgeren.
ÆndringL 37 (2005-06) · bemærkning til § 2, nr. 3LOV nr 1418 af 21/12/2005 · 21. december 2005
Det foreslås, at de under § 1 foreslåede ændringer også indsættes i §§ 9 b og 9 c samt § 11 c, således som bestemmelserne er affattet ved lov nr. 574 af 24. juni 2005. Der er tale om ændrede henvisninger til bestemmelserne i lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service, som træder i kraft den 1. januar 2007.
ÆndringL 8 (2004-05) · bemærkning til § 2, nr. 1LOV nr 1442 af 22/12/2004 · 22. december 2004
Myndighederne kan, til brug for at træffe afgørelser i sager efter den sociale lovgivning, forlange at få oplysninger efter § 11 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fra en række nærmere opregnede personer og myndigheder. Dette kræver som udgangspunkt et samtykke fra borgeren.
Kravet om samtykke kan dog efter gældende ret fraviges i en række sager, jf. § 11 c. Det gælder f.eks. sager, hvor kommunen kan træffe afgørelse uden forældremyndighedsindehaverens samtykke efter kapitel 8 i lov om sociale service. Kravet om samtykke kan således ikke fraviges i sager om frivillige foranstaltninger efter serviceloven.
Da det kan være nødvendigt at fravige kravet om samtykke, hvis forældrene ikke ønsker, at der indhentes oplysninger til en sag om frivillige foranstaltninger, forslås det derfor, at kravet om samtykke også kan fraviges i sager om undersøgelser efter det nye forslag til § 38 om undersøgelser.
Det er kun samtykkekravet i forhold til § 11 a, der fraviges. I forhold til den videre behandling af sagen er det fortsat servicelovens bestemmelser, der finder anvendelse, herunder også evt. krav til samtykke efter serviceloven til at iværksætte foranstaltningen.
Skal der indhentes oplysninger efter § 11 c, stk. 2 og 3, dvs. fra private og om andre personer i sagen, kan dette også ske uden samtykke til brug for undersøgelser efter § 38, stk. 5, jf. den generelle henvisning i § 11 c, stk. 2 og 3, til § 11 c, stk. 1.
Hvis der er tale om en sag, hvor forældrene ikke vil samtykke til selve foranstaltningen, men samtykker til undersøgelsen efter § 38, stk. 1, i serviceloven, men senere trækker samtykket til undersøgelsen tilbage, kan der indhentes oplysninger til undersøgelsen efter 1. led i den nye formulering til § 11 c, stk. 1, nr. 1.
Hvis kommunen påbegynder en undersøgelse efter § 38, stk. 1, dvs. med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge over 15 år, vil kommunen i nogle tilfælde have behov for at indhente oplysninger om andre end de personer, som foranstaltningen efter serviceloven i sidste ende vil rette sig i mod, dvs. andre end barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaveren. Det kan f.eks. være oplysninger om forældremyndighedsindehaverens samlever eller en ægtefælle, som ikke har forældremyndigheden over barnet eller den unge.
Kommunen kan uden samtykke indhente oplysninger om alle parter i sagen, herunder barnet eller den unge, forældremyndighedsindehaveren og dennes samlever eller ægtefælle, jf. § 11, c, stk. 3. Indhentning af oplysninger om andre end de personer, der er nævnt i § 11 c, stk. 3, skal ske i overensstemmelse med forvaltningslovens og persondatalovens regler.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 38 og til § 11 a-c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
ÆndringL 3 (2003-04) · bemærkning til § 2, nr. 2LOV nr 1165 af 19/12/2003 · 19. december 2003
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 11 c.