Retssikkerhedsloven

Retssikkerhedsloven § 56

Gældende tekst efter LBK nr 680 af 03/08/2026.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 9 – Ankestyrelsen · Afgørelser med udvidet votering

§ 56.

Direktøren kan, når en sag har principiel eller generel betydning, beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor direktøren eller en vicedirektør er formand, og hvor der i øvrigt deltager 2 medlemmer og 2 ankechefer.

Stk. 2.

§ 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 680 af 03/08/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Retssikkerhedsloven § 56

Senere ændringer

ÆndringL 155 (2018-19) · bemærkning til § 3, nr. 3LOV nr 497 af 01/05/2019 · 1. maj 2019

Det fremgår af § 56, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at hvis en sag har principiel eller generel betydning, kan direktøren for Ankestyrelsen beslutte, at afgørelsen i sagen skal træffes i et møde, hvor direktøren eller vicedirektøren er formand, og hvor der i øvrigt deltager to medlemmer og to ankechefer. Det fremgår videre af § 56, stk. 2, at bestemmelsen i § 55, stk. 3, i sådanne situationer finder tilsvarende anvendelse. Det fremgår af § 55, stk. 3, at afgørelse træffes ved almindeligt flertal, og at formandens stemme er afgørende, hvis stemmerne står lige.

Det foreslås, at henvisningen til § 55, stk. 3, i § 56, stk. 2, ændres til at være en henvisning til § 55, stk. 4.

Den foreslåede ændring er begrundet i, at § 55, stk. 3, med lovforslagets § 3, nr. 2, foreslås at blive § 55, stk. 4. Der er således tale om en konsekvensændring.

ÆndringL 5 (2016-17) · bemærkning til § 2, nr. 6LOV nr 1543 af 13/12/2016 · 13. december 2016

Betegnelsen for den øverste leder af Ankestyrelsen er i den gældende retssikkerhedslov ”styrelseschefen”, og dennes vicechef betegnes ”vicestyrelseschefen”.

Af retssikkerhedslovens § 51, stk. 1, fremgår, at Ankestyrelsens afgørelser træffes af styrelseschefen, eller den styrelseschefen overlader sine beføjelser til, eller med medvirken af beskikkede medlemmer. I retssikkerhedslovens § 51, stk. 2, er fastsat, at når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer eller andre, som opfylder uddannelseskravet i retssikkerhedslovens § 51, stk. 3. I sidstnævnte bestemmelse er fastsat, at styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen.

I retssikkerhedslovens § 56 og § 59 d, stk. 5, er fastsat regler om, at styrelseschefen i nærmere angivne sager kan beslutte, at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er formand. Af retssikkerhedslovens § 55 fremgår, hvilke sager der skal afgøres med udvidet votering, dvs. at der i mødet deltager 2 medlemmer og 2 ankechefer. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 6 fremgår, at der bl.a. anvendes udvidet votering, i sager der ikke falder ind under § 55, stk. 2, nr. 1-5, men hvor styrelseschefen beslutter, at sagen har principiel eller generel betydning.

Af retssikkerhedslovens § 67 fremgår regler om klagefrister for indbringelse af en sag for Ankestyrelsen. I bestemmelsens stk. 2 er fastsat, at styrelseschefen kan se bort fra den almindelige klagefrist på fire uger, hvis der foreligger en særlig grund.

Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 3-7, foreslås – sammen med de ændringer der ved lovforslagets § 2, nr. 10 og 11 foreslås af lovens § 59 - gennemført en modernisering af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse, således at betegnelsen for Ankestyrelsens styrelseschef ændres til "direktør" og betegnelsen ”vicestyrelseschef” ændres til "vicedirektør". Det er forudsat, at der alene er tale om en ændring af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse uden indholdsmæssige ændringer i øvrigt i deres beføjelser efter loven.

Med henblik på at indføre mulighed for, at der i Ankestyrelsen kan ansættes mere end én vicedirektør, foreslås endvidere med lovforslagets § 2, nr. 4, 5 og 7, at formuleringen ”vicestyrelseschefen” i ental i retssikkerhedslovens § 51, stk. 2 og 3 , og §§ 56 og 59 d ændres til ”vicedirektøren eller vicedirektørerne”. En tilsvarende ændring foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, af lovens § 59. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.

ÆndringL 5 (2016-17) · bemærkning til § 2, nr. 7LOV nr 1543 af 13/12/2016 · 13. december 2016

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 56.