Retssikkerhedsloven § 19

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at børne- og ungeudvalget består af bl.a. 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen.

Lovens § 19, stk. 2, fastsætter, at der efter samme regler udpeges en stedfortræder, der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at deltage.

Det foreslås i § 19, stk. 1, nr. 2, efter ”byretsdommer” at indsætte ”eller fuldmægtig ved domstolene”.

Forslaget indebærer, at byretspræsidenten fremover skal udpege en byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene som medlem af børne- og ungeudvalget i hver kommune i retskredsen. Retspræsidenten skal endvidere udpege en byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene som suppleant.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 19, stk. 4, hvorefter en pensioneret dommer eller fuldmægtig, der er tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e, kan udpeges efter § 19, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at de byretsdommere eller fuldmægtige ved domstolene, som byretspræsidenten udpeger i medfør af § 19, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, fremover også kan være pensionerede byretsdommere eller fuldmægtige ved domstolene, som i medfør af retsplejelovens § 51 e er tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig ved domstolene.

Det er overladt til retspræsidentens skøn, om der skal udpeges en byretsdommer, en fuldmægtig ved domstolene, en tilkaldt byretsdommer eller en tilkaldt fuldmægtig ved domstolene til børne- og ungeudvalget i den enkelte kommune. Dette gælder både for så vidt angår medlemmet og suppleanten. Det er imidlertid en forudsætning, at de pågældende efter retspræsidentens skøn har de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage hvervet. For at en fuldmægtig ved domstolene skal kunne udpeges som medlem eller suppleant til børne- og ungeudvalget, vil det således være et krav, at den pågældende har en sådan erfaring med behandling af retssager ved domstolene, at den pågældende på fuldt betryggende vis kan varetage hvervet som mødeleder og juridisk garant i børne- og ungeudvalget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at børne- og ungeudvalget består af bl.a. 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen.

Lovens § 19, stk. 2, fastsætter, at der efter samme regler udpeges en stedfortræder, der indkaldes til at møde, når medlemmet er forhindret i at deltage.

Det foreslås i § 19, stk. 1, nr. 2, efter ”byretsdommer” at indsætte ”eller fuldmægtig ved domstolene”.

Forslaget indebærer, at byretspræsidenten fremover skal udpege en byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene som medlem af børne- og ungeudvalget i hver kommune i retskredsen. Retspræsidenten skal endvidere udpege en byretsdommer eller en fuldmægtig ved domstolene som suppleant.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt § 19, stk. 4, hvorefter en pensioneret dommer eller fuldmægtig, der er tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig, jf. retsplejelovens § 51 e og § 54, stk. 3, jf. § 51 e, kan udpeges efter § 19, stk. 1, nr. 2.

Forslaget indebærer, at de byretsdommere eller fuldmægtige ved domstolene, som byretspræsidenten udpeger i medfør af § 19, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, fremover også kan være pensionerede byretsdommere eller fuldmægtige ved domstolene, som i medfør af retsplejelovens § 51 e er tilkaldt for at virke som dommer eller fuldmægtig ved domstolene.

Det er overladt til retspræsidentens skøn, om der skal udpeges en byretsdommer, en fuldmægtig ved domstolene, en tilkaldt byretsdommer eller en tilkaldt fuldmægtig ved domstolene til børne- og ungeudvalget i den enkelte kommune. Dette gælder både for så vidt angår medlemmet og suppleanten. Det er imidlertid en forudsætning, at de pågældende efter retspræsidentens skøn har de fornødne kvalifikationer for at kunne varetage hvervet. For at en fuldmægtig ved domstolene skal kunne udpeges som medlem eller suppleant til børne- og ungeudvalget, vil det således være et krav, at den pågældende har en sådan erfaring med behandling af retssager ved domstolene, at den pågældende på fuldt betryggende vis kan varetage hvervet som mødeleder og juridisk garant i børne- og ungeudvalget.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.12 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at børne- og ungeudvalget i en kommune består af to medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommunal valgperioden. Det fremgår af stk. 2, at der desuden vælges og udpeges en stedfortræder for hvert medlem, og at stedfortræderen indkaldes til møde, når medlemmet er forhindret i at deltage. Det fremgår af stk. 3, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlemmer ikke kan deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandling af sager i Familieretshuset og klagesager.

Det fremgår af § 142, stk. 4, i barnets lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer skal stemme for vedtagelse af afgørelser efter § 142, stk. 1. Dog træffes afgørelser om flytning af et barn eller en ung fra et privat familieplejeforhold efter § 142, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.

Det foreslås, at det i § 19, stk. 2, i retssikkerhedsloven indsættes som 2. - 4. pkt. , at kommunalbestyrelsen i kommuner med 55.000 indbyggere og derover kan beslutte, at der udpeges to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget, at borgerrepræsentationen i Københavns Kommune kan beslutte, at der udpeges tre stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget, og at indbyggertallet i 2. pkt. opgøres pr. 1. juli i de år, hvor der er valg til kommunalbestyrelsen, og gælder for hele den efterfølgende kommunale valgperiode.

Formålet med den foreslåede ændring er at sikre, at de befolkningsmæssigt største kommuner, som må antages at have flere sager, der skal behandles i børne- og ungeudvalget end de mindre kommuner, kan stille beslutningsdygtige børne- og ungeudvalg, der kan træffe afgørelse i de mest indgribende sager på børneområdet, jf. § 142 i barnets lov.

Den enkelte kommunalbestyrelse i kommuner med 55.000 indbyggere og derover, der omtrent udgør en tredjedel af landets kommuner, vil med forslaget skulle tage stilling til, om der i kommunen vurderes at være behov for at have to stedfortrædere for hvert medlem af børne- og ungeudvalget for at sikre et robust og beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg. Indbyggertallet vil skulle opgøres pr. 1. juli i de år, hvor der er valg til kommunalbestyrelsen og vil gælde for hele den efterfølgende kommunale valgperiode. Tilsvarende vil borgerrepræsentationen i Københavns Kommune skulle tage stilling til, om der vil skulle udpeges tre stedfortrædere for medlemmerne af børne- og ungeudvalget, Københavns Kommune har på grund af det omfattende antal sager, der behandles i udvalget i kommunen, efter ansøgning tilladelse hertil i dag.

I det omfang den enkelte kommunalbestyrelse, der er omfattet af forslaget, beslutter, at der skal udpeges flere stedfortrædere for medlemmerne af udvalget, vil kommunen på baggrund af kommunalbestyrelsens beslutning være forpligtet til orientere henholdsvis retspræsidenten for byretten og Familieretshuset om beslutningen, med henblik på at der udpeges yderligere stedfortrædere til børne- og ungeudvalget i kommunen.

Det forudsættes, at udmøntningen af de foreslåede regler vil ske i overensstemmelse med reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere i børne- og unge-udvalget i vederlagsbekendtgørelsen.

Reglen om vederlag til stedfortrædere i børne- og ungeudvalget findes i vederlagsbekendtgørelsens § 9, hvorefter det fastsatte udvalgsvederlag til kommunalbestyrelsesmedlemmer, der indkaldes som stedfortrædere til at møde i børne- og unge-udvalget, jf. § 19, stk. 2, i retssikkerhedsloven, ydes forholdsmæssigt på grundlag af næstformandens vederlag for den periode, hvor den pågældende er medlem af udvalget. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at vederlæggelsen pr. mødedag uanset eller afhængig af mødets længde ikke kan udgøre mindre end diætsatsen i vederlagsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, 1. og 2. pkt. eller 3. pkt.

Både de kommuner, der foreslås omfattet af forslaget, og de øvrige kommuner vil fortsat have mulighed for at søge social- og boligministeren om dispensation fra reglerne om stedfortrædere, hvis den enkelte kommune har et betydeligt antal sager, der skal behandles i børne- og ungeudvalget, og oplever vanskeligheder i forhold til at kunne stille et beslutningsdygtigt udvalg. Forslaget forventes dog at kunne nedbringe behovet for dispensationer og vil dermed kunne lette kommunernes sekretariatsarbejde i forhold til børne- og ungeudvalget samt Social-, Bolig- og Ældreministeriets arbejde med at behandle spørgsmål og ansøgninger om dispensation.

Forslaget vil skulle ses i sammenhæng med forslagene i § 2, nr. 6 og 8, som ligeledes vil kunne bidrage til at sikre, at der kan stilles et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg i de enkelte kommuner, herunder mindske behovet for at skulle omberamme møder for at sikre et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2 og 2.4.3.

Det fremgår af § 19, stk. 1, i retssikkerhedsloven, at børne- og ungeudvalget i en kommune består af to medlemmer valgt af kommunalbestyrelsen blandt dens medlemmer, en byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i retskredsen og to pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af Familieretshuset for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Det fremgår af stk. 2, at der desuden vælges og udpeges en stedfortræder for hvert medlem, og at stedfortræderen indkaldes til møde, når medlemmet er forhindret i at deltage. Det fremgår af stk. 3, at de pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlemmer ikke kan deltage i behandling af andre sager vedrørende samme person eller familie inden for den offentlige forvaltning, herunder behandling af sager i Familieretshuset og klagesager.

Det fremgår af § 142, stk. stk. 4, i barnets lov, at mindst fire ud af børne- og ungeudvalgets fem medlemmer skal stemme for vedtagelse af afgørelser efter § 142, stk. 1. Dog træffes afgørelser om flytning af et barn eller en ung fra et privat familieplejeforhold jf. § 142, stk. 4, ved almindelig stemmeflerhed.

Det foreslås, at det i § 19 som stk. 3 indsættes, at er et medlem efter stk. 1, nr. 1, der er valgt af kommunalbestyrelsen, eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 forhindret i at deltage i et møde, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en stedfortræder for det andet kommunalbestyrelsesmedlem indkaldes til at deltage i mødet.

Det foreslås videre, at det i § 19 som stk. 4 indsættes, at er et sagkyndigt medlem efter stk. 1, nr. 3, eller et sådant medlems stedfortræder efter stk. 2 forhindret i at deltage i et møde, kan kommunalbestyrelsen indkalde en stedfortræder for det andet sagkyndige medlem til at deltage i mødet.

Forslaget har til formål generelt at bidrag til at sikre, at kommunerne kan stille et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg ved at skabe mulighed for fleksibilitet i forhold til brug af stedfortrædere i udvalget.

Forslaget om et nyt § 19, stk. 3, vil indebære, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune vil skulle tage stilling til, om man lokalt ønsker at kunne gøre brug af muligheden for at ’krydse’ stedfortrædere for de to medlemmer, der er udpeget blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen, i forbindelse med et møde i børne- og ungeudvalget. Beslutning herom vil skulle træffes af kommunalbestyrelsen og vil kunne træffes generelt. Det vil sige, at beslutningen vil være gældende indtil der træffes en ny beslutning i kommunalbestyrelsen eller til udgangen af valgperioden.

Forslaget om et nyt § 19, stk. 4, vil indebære, at kommunen kan beslutte at indkalde en stedfortræder for det andet sagkyndige medlem, så stedfortræderen eller stedfortræderne for de særligt sagkyndige medlemmer af børne- og ungeudvalget dermed vil kunne ’krydses’, såfremt det er nødvendigt for at kunne stille et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg, herunder for at undgå habilitetsproblemer for det enkelte medlem eller en anden stedfortræder. En sådan beslutning vil kunne træffes generelt og beslutningen vil kunne delgeres, men det vil som udgangspunkt være den udpegede stedfortræder for det enkelte pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlem, der indkaldes til møder i udvalget, hvor medlemmet ikke kan deltage. Det vil kun være i de tilfælde, hvor stedfortræderen eller stedfortræderne ikke kan deltage i et konkret møde, at det andet pædagogisk-psykologisk sagkyndige medlems stedfortræder indkaldes.

Det forudsættes i forhold til kommunalbestyrelsesmedlemmerne i udvalget, at udmøntningen af de foreslåede regler vil ske i overensstemmelse med reglerne om vederlæggelse af stedfortrædere i børne- og unge-udvalget i vederlagsbekendtgørelsen.

Forslaget vurderes i lighed med den foreslåede ændring i § 2, nr. 5, at indebære øget fleksibilitet og bedre muligheder for kommunerne i forhold til at kunne stille et beslutningsdygtigt børne- og ungeudvalg i de enkelte kommuner og herved mindske ressourceforbruget for kommunerne til sekretariatsarbejdet med børne- og ungeudvalgene herunder til at omberamme møder i udvalget.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2 og 2.4.3 og til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Retssikkerhedslovens § 19, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at der beskikkes en dommer fra retskredsen til børn og unge-udvalget, og at Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilken dommer i retskredsen der skal have hvervet, hvis der er flere dommere i retskredsen. Praksis er i dag, at retspræsidenten i den enkelte retskreds indstiller til Domsstolsstyrelsen, hvilken dommer der skal modtage hvervet som medlem af udvalget. Domstolsstyrelsen følger altid retspræsidentens indstilling, og beskikker herefter den pågældende dommer.

Med forslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at bestemmelsen nyaffattes, således at det fremover er retspræsidenten i retskredsen, der bestemmer, hvilken dommer der skal modtage hvervet som medlem af de enkelte børn og unge-udvalg. Ændringen foreslås af hensyn til en effektiv sagsbehandling og den mest hensigtsmæssige anvendelse af de administrative ressourcer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6.2 og 2.6.3.

Efter gældende ret, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, består kommunernes børn og unge-udvalg af 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen, byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af statsforvaltningen.

Det foreslås at ændre lovens § 19, så børn og unge-udvalget fremover består af 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 1 byretsdommer og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Det stilles ikke krav til, hvilken uddannelse disse børnesagkyndige skal have. Der kan f.eks. være tale om personer med psykologisk eller psykiatrisk uddannelse eller personer med børnefaglige uddannelser, som kan være eksperter i kraft af deres erfaring som eksempelvis pædagoger eller skolelærere med mangeårig erfaring og efteruddannelse inden for området.

Udpegningen af medlemmer af børn og ungeudvalgene sker, jf. bekendtgørelse nr. 613 af 15. juni 2006 om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene, for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Da forslaget, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011, betyder det, at der ville skulle ske nyudpegning af medlemmer i løbet af en valgperiode. Dette vil komme til at fremgå af en kommende revideret bekendtgørelse om forretningsordenen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.1.

Efter gældende ret, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, består kommunernes børn og unge-udvalg af 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen, byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af statsforvaltningen.

Det foreslås at ændre lovens § 19, så børn og unge-udvalget fremover består af 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 1 byretsdommer og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Det stilles ikke krav til, hvilken uddannelse disse børnesagkyndige skal have. Der kan f.eks. være tale om personer med psykologisk eller psykiatrisk uddannelse eller personer med børnefaglige uddannelser, som kan være eksperter i kraft af deres erfaring som eksempelvis pædagoger eller skolelærere med mangeårig erfaring og efteruddannelse inden for området.

Udpegningen af medlemmer af børn og ungeudvalgene sker, jf. bekendtgørelse nr. 613 af 15. juni 2006 om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene, for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Da forslaget, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011, betyder det, at der ville skulle ske nyudpegning af medlemmer i løbet af en valgperiode. Dette vil komme til at fremgå af en kommende revideret bekendtgørelse om forretningsordenen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.1.

Efter gældende ret, jf. lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 19, består kommunernes børn og unge-udvalg af 3 medlemmer af kommunalbestyrelsen, byretsdommeren i retskredsen samt en pædagogisk-psykologisk sagkyndig, der udpeges af statsforvaltningen.

Det foreslås at ændre lovens § 19, så børn og unge-udvalget fremover består af 2 kommunalbestyrelsesmedlemmer, 1 byretsdommer og 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige.

Det stilles ikke krav til, hvilken uddannelse disse børnesagkyndige skal have. Der kan f.eks. være tale om personer med psykologisk eller psykiatrisk uddannelse eller personer med børnefaglige uddannelser, som kan være eksperter i kraft af deres erfaring som eksempelvis pædagoger eller skolelærere med mangeårig erfaring og efteruddannelse inden for området.

Udpegningen af medlemmer af børn og ungeudvalgene sker, jf. bekendtgørelse nr. 613 af 15. juni 2006 om forretningsorden for børn- og ungeudvalgene, for en periode, som svarer til den kommunale valgperiode. Da forslaget, jf. lovforslagets § 3, stk. 1, foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011, betyder det, at der ville skulle ske nyudpegning af medlemmer i løbet af en valgperiode. Dette vil komme til at fremgå af en kommende revideret bekendtgørelse om forretningsordenen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1.1.

Retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, foreslås ophævet. Af den gældende bestemmelse følger, at medlemmer af det eller de udvalg, som efter § 17 behandler sager om hjælp til enkeltpersoner på det sociale område, ikke kan vælges som medlemmer af eller stedfortrædere til det udvalg, som efter § 19, stk. 1, træffer afgørelse i sager om anbringelse m.v. af børn og unge (børn og unge-udvalget). Forslaget om ophævelse af § 19, stk. 3, skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af § 17, jf. lovforslagets § 1, nr. 12.

Med ophævelsen af retssikkerhedslovens § 19, stk. 3, vil der endvidere ikke længere gælde et generelt forbud mod, at kommunalbestyrelsesmedlemmer, der har medvirket til behandlingen af sager om børn og unges sociale forhold, kan være medlemmer af børn og unge-udvalget. Det vil dog stå den enkelte kommunalbestyrelse frit for at vælge medlemmer af børn og unge-udvalget, der ikke samtidig sidder i det eller de stående udvalg, der behandler sager om hjælp til enkeltpersoner på det sociale område.

Om formålet med den gældende § 19, stk. 3, fremgår af bemærkningerne (Folketingstidende 1996-97 tillæg A s 4890), at »Bestemmelsen […] skal sikre børn og unge-udvalget en særlig - og uafhængig - status i forhold til det udvalg, der varetager opgaverne vedrørende børn og unges sociale forhold i øvrigt. Børn og unge-udvalget er en selvstændig forvaltningsmyndighed og har ingen overordnede funktioner i forhold til den kommunale forvaltning.«

Der ses imidlertid ikke at være nogen grunde til at antage, at den generelle viden, som et medlem af et socialt udvalg i den forbindelse har erhvervet sig på det sociale område, skulle kunne bidrage negativt i forhold til vedkommendes virke i børn og unge-udvalget. Det må tværtimod formodes, at sådanne personer generelt besidder viden, der kan bidrage positivt i forhold til børn og unge-udvalgets sagsområde. Der findes derfor ikke grundlag for at opretholde et forbud. Børn og unge-udvalget vil som hidtil virke uafhængigt af kommunalbestyrelsen.

Det må afgøres ud fra forvaltningsrettens almindelige inhabilitetsregler, om et kommunalbestyrelsesmedlem kan deltage i behandlingen af en sag i børn og unge-udvalget, der har sammenhæng med en sag, som samme kommunalbestyrelsesmedlem tidligere har behandlet i kommunen.

Lov om retssikkerhed og administration

på det sociale område

Ved den foreslåede ændring overføres kompetencen til at udpege dommere til de kommunale børn og ungeudvalg, fra justitsministeren til Domstolsstyrelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 7.