Pensionsloven § 33 f
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.
Kapitel 5 – Udbetaling · Den obligatoriske pensionsordning
§ 33 f.
For personer, som modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter denne lov, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 33 g, på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a og 4 b efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2.
Bidraget afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i pensionen.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Pensionsloven § 33 f
Senere ændringer
ÆndringL 17 (2021-22) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 2046 af 14/11/2021 · 14. november 2021
Efter den gældende § 33 f, stk. 2, i lov om social pension beregnes bidraget til den obligatoriske pensionsordning med den procentsats, der er nævnt i § 33 g på grundlag af den beregnede pension efter reglerne i kapitel 4 a efter fradrag af modtagerens eget ATP-bidrag, jf. § 33 a, stk. 3, og efter fradrag af modtagerens eventuelle eget bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 33 b, stk. 2.
Det foreslås, at der i den gældende § 33 f, stk. 2, 1. pkt. , indsættes en henvisning til kapitel 4 b.
Baggrunden er, at der i bestemmelsen alene henvises til kapitel 4 a, som indeholder reglerne for beregning af førtidspension og seniorpension.
Den foreslåede tilføjelse betyder, at der i bestemmelsen også henvises til reglerne for beregning af tidlig pension, da reglerne om beregning af ydelsen til tidlig pension er fastsat i lovens kapitel 4 b.
Den foreslåede ændring er af lovteknisk karakter og medfører ikke ændring af den gældende retstilstand.
Også ændret ved
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 33 f.