Pensionsloven

Pensionsloven § 33 b

Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024.

Hvordan gør vi? Sådan er lovsamlingen bygget

Kapitel 5 – Udbetaling · Supplerende arbejdsmarkedspension

§ 33 b.

Personer, der modtager førtidspension eller seniorpension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 12.

Stk. 2.

Modtageren af førtidspension eller seniorpension betaler 1/3 af bidraget efter stk. 1, mens 2/3 betales af staten.

Stk. 3.

Udbetaling Danmark fratrækker modtagerens bidrag ved den månedlige udbetaling af pensionen med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse efter modtagerens valg.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om den konkrete udformning og administrative tilrettelæggelse af den supplerende arbejdsmarkedspension.

Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.

Forarbejder til Pensionsloven § 33 b

Senere ændringer

ÆndringL 117 (2022-23, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 36LOV nr 726 af 13/06/2023 · 13. juni 2023

Det fremgår af § 33 b, stk. 1, at personer, der modtager førtidspension eller seniorpension, kan betale bidrag til en supplerende arbejdsmarkedspension, jf. § 49, stk. 1, nr. 13.

Med lovforslagets § 1, nr. 46, foreslås det, at § 49, stk. 1, nr. 2, ophæves, hvorefter nr. 3-13 bliver nr. 2-12.

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at ændre henvisningen fra nr. 13 til nr. 12.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 49, stk. 1, nr. 2, og den deraf ændrede nummerering. Der er ikke med forslaget tiltænkt ændring af retstilstanden i øvrigt.

ÆndringL 138 (2017-18) · bemærkning til § 1, nr. 16LOV nr 442 af 08/05/2018 · 8. maj 2018

Det foreslås i § 33 b, stk. 1, at »nr. 14« ændres til: »nr. 12«.

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af lovforslagets § 1, nr. 17, om at ophæve § 49, stk. 1, nr. 12 og 13.

ÆndringL 53 (2012-13) · bemærkning til § 11, nr. 6LOV nr 1380 af 23/12/2012 · 23. december 2012

Med ændringen ensrettes ordlyden af begrebet i bestemmelsen. Pensionsordningen, som paragraf 33 b omhandler, er i overskriften til § 33 b, og i § 33 b, stk. 1, benævnt ”supplerende arbejdsmarkedspension”. Det foreslås, at denne betegnelse også anvendes i § 33 b, stk. 5.

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 20LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Efter de gældende regler, jf. lovens § 33 b, stk. 2, betaler kommunen 2/3 af bidraget til Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP). Kommunen får i henhold til lovens § 33 b, stk. 4, sine udgifter refunderet af staten.

Efter forslaget, jf. § 1, nr. 40, skal Udbetaling Danmark varetage de opgaver, som kommunerne hidtil har haft i forbindelse med indbetaling af bidrag til SUPP. Det foreslås derfor, at Udbetaling Danmark indsættes som myndighedsansvarlig i stedet for kommunalbestyrelsen i bestemmelserne vedrørende SUPP.

Som konsekvens heraf foreslås det, at det i lovens § 33 b, stk. 2, anføres, at staten afholder 2/3 af bidraget, og at lovens § 33 b, stk. 4, om, at staten afholder kommunernes udgifter til ordningen, udgår.

Der er tale om en teknisk ændring, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 18-19. De nærmere regler om kommunernes opgaver efter lovens § 33 b er fastsat i bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, der udmønter bemyndigelsen i lovens § 33 b, stk. 5. Bekendtgørelsen skal ændres som konsekvens af de foreslåede ændringer vedrørende indbetaling til SUPP. Efter tilkendelse af pension vil førtidspensionisten modtage en anmodning fra Udbetaling Danmark om oplysninger om supplerende indtægter m.v. til brug for beregning af den tilkendte førtidspension.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan i konkurrence med andre pensionsselskaber varetage administrationen af pensionistens indbetalte bidrag til SUPP. Pensionisterne kan frit vælge, hvilket selskab der skal administrere deres SUPP. Langt de fleste har dog valgt, at lade Arbejdsmarkedets Tillægspension varetage administrationen. Udbetaling Danmark skal vejlede pensionisten om det frie valg mellem pensionsselskaber.

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 21LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

ÆndringL 87 (2011-12) · bemærkning til § 1, nr. 22LOV nr 326 af 11/04/2012 · 11. april 2012

Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.

Praksis

Vi har endnu ikke afgørelser om § 33 b.