Pensionsloven § 31
Gældende tekst efter LBK nr 1123 af 21/10/2024, med senere ændringer markeret.
Kapitel 4 – Beregning af folkepension · Nedsættelse af pension
§ 31.
Pensionstillæg nedsættes med en fast procent af indtægtsgrundlaget, jf. § 29.
Nedsættelsen sker med følgende procentsatser:
- 1)
30,9 pct. for enlige pensionister.
- 2)
32,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever ikke har ret til social pension.
- 3)
16,0 pct. for pensionister, hvis ægtefælle eller samlever også har ret til social pension.
- 4)
32,0 pct. for samlevende pensionister, der betragtes som enlige, jf. § 29, stk. 2.
Varmetillæg efter § 14, stk. 2, og helbredstillæg efter § 14 a nedsættes afhængig af den personlige tillægsprocent.
Den personlige tillægsprocent beregnes på grundlag af indtægten efter § 29.
Den personlige tillægsprocent er som udgangspunkt 100, men nedsættes med 1 pct. for hvert beløb, jf. § 49, stk. 5, hvormed indtægtsgrundlaget efter § 29, stk. 1-4, overstiger fradragsbeløbet efter § 49, stk. 1, nr. 6.
Det beregnede grundbeløb og pensionstillæg kan højst udbetales med et beløb svarende til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, når pensionisten er omfattet af §§ 46 d, 46 f eller 46 g.
I § 31, stk. 3, § 32 c, stk. 2, § 46 d, stk. 1 og 3, § 46 f, stk. 1 og 3, og § 48 a, stk. 3, ændres »selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3,« til: »kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18«.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 1123 af 21/10/2024 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 31.