Pensionsloven § 15

Den gældende § 15, stk. 1, i lov om social pension fastsætter, at grundbeløbet til folkepensionister ikke nedsættes på grund af indtægt, dog bortset fra indtægt ved personligt arbejde, jf. § 27 i lov om social pension.

Det foreslås at ændre § 15, stk. 1, således, at det udgår af bestemmelsen, at grundbeløbet til folkepensionister nedsættes af indtægt ved personligt arbejde.

Den foreslåede ændring af § 15, stk. 1, vil medføre, at grundbeløbet til folkepensionister ikke vil skulle nedsættes af indtægter, hvorved grundbeløbet ikke vil være indkomstafhængigt. Folkepensionister, der har optjent ret til fuld folkepension, vil med forslaget skulle have udbetalt det fulde grundbeløb. Grundbeløbet vil dog som hidtil blive nedsat for de pensionister, der ikke har optjent ret til fuld ydelse (brøkpension eller procentandel pension), jf. § 5 i lov om social pension.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at hjælp efter § 14, stk. 2, i lov om social pension ikke længere betegnes som personligt tillæg, men som varmetillæg, jf. § 1, nr. 5-8.

Til § 15 a

Alle, der opfylder pensionslovens almindelige betingelser for at få folkepension, har efter forslaget mulighed for at udskyde folkepensionen til en senere alder for derefter at få beregnet og udbetalt et tillæg for opsat pension efter de foreslåede regler herom.

Det er herefter en betingelse for retten til at opsætte pensionen, at borgeren opfylder lovens betingelser med hensyn til bopæl og optjening. Hvis en person f.eks. ikke har optjent ret til folkepension ved bopæl i Danmark, har vedkommende ikke mulighed for at opsætte pension. En person, der har optjent ret til brøkpension, vil have ret til at opsætte sin folkepension, men tillægget nedsættes med samme brøk som folkepensionen, jf. også bemærkningerne til nr. 1 og 4.

Det følger endvidere af den foreslåede § 15 b, at det er en betingelse for retten til at opsætte pensionen, at der er indgivet ansøgning om dansk folkepension, og at den danske folkepensionsalder er nået.

Derimod er det ikke en betingelse, at borgeren rent faktisk ville have fået udbetalt folkepension i opsætningsperioden, hvis pensionen ikke var opsat. En borger, hvis folkepension ville være bortreguleret på grund af arbejdsindkomst, har således mulighed for at opsætte sin pension. Når borgeren senere vælger at forlade arbejdsmarkedet og få udbetalt folkepension, beregnes tillæg for opsætning af pensionen på grundlag af den pension, der kan udbetales på dette tidspunkt, jf. den foreslåede § 15 f.

Opsætning af pension indebærer, at borgeren fravælger folkepensionen i en periode. I denne periode optjenes i stedet en venteprocent, til beregning af det senere tillæg til pensionen. Opgørelsen af venteprocenten sker efter den foreslåede § 15 e. Procenten forøges herefter for hver hele måned, pensionen opsættes.

Til § 15 b

Folkepensionen kan opsættes fra det tidspunkt, hvor folkepension kan udbetales, det vil sige når folkepensionsalderen er nået. For personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er folkepensionsalderen 67 år, og folkepensionen kan derfor først opsættes fra dette tidspunkt.

Det er efter forslaget en forudsætning for opsætning af pension og senere udbetaling af tillæg, at borgeren har søgt om folkepension og anmodet om, at pensionen opsættes.

Anmodning om opsat pension skal ligesom ansøgningen om folkepension indgives til kommunalbestyrelsen. Ansøgningerne kan indgives samtidig, hvilket typisk vil være tilfældet, hvor en borger ønsker at fortsætte i sit hidtidige job på arbejdsmarkedet, når vedkommende passerer lovens formelle folkepensionsalder.

En borger har imidlertid også mulighed for at anmode om opsat pension på et senere tidspunkt. En pensionist, der f.eks. fortryder, at vedkommende har forladt arbejdsmarkedet, eller ønsker at forøge sin arbejdsindsats i en periode, kan således også indgive anmodning om, at pensionen opsættes for fremtiden.

Den enkelte borger har endvidere efter det foreslåede stk. 3 mulighed for at opsætte sin folkepension, selv om pensionen har været opsat en gang tidligere.

Udgangspunktet for lovforslaget er, at pensionen opsættes for én samlet periode enten fra pensionsalderens indtræden eller evt. senere, hvis en pensionist ønsker at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Det foreslås imidlertid, at pensionen kan opsættes i to perioder, hvor pensionsudbetaling er sket i den mellemliggende periode. Hermed opnås, at en borger, der har opsat sin pension straks fra pensionsalderens indtræden, og som senere er overgået til folkepension, også får mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Opsætning i to perioder kan imidlertid ske uanset, hvornår pensionen første gang er opsat.

Anmodning om opsat pension har virkning fra den 1. i måneden efter anmodningens indgivelse, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor folkepensionen kan udbetales. Hvis en person fylder 65 år midt i august 2004, ville retten til folkepension indtræde den 1. september. Hvis den pågældende i juni måned 2004 indgiver ansøgning om folkepension og samtidig anmoder om, at pensionen opsættes, påbegyndes opsætningen altså fra 1. september og venteprocent optjenes fra og med september måned.

Kommunalbestyrelsen skal overfor borgeren kvittere for modtagelsen af anmodningen om opsat pension og oplyse tidspunktet for opsætningens virkning.

Til § 15 c

Det foreslås, at folkepensionen kan opsættes for op til i alt 10 år.

Borgeren kan når som helst vælge at overgå til at modtage folkepension. Udbetaling af tillæg for opsat pension sker herefter månedsvis sammen med folkepensionen fra den 1. i måneden efter, at borgeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at opsætningen ophører, jf. nærmere de foreslåede §§ 15 e og 15 f i og bemærkningerne hertil.

Hvis en pension har været opsat for 10 år, og borgeren fortsat ikke har anmodet om udbetaling af pension, ophører optjeningen af venteprocent, og udbetaling af pension og tillæg påbegyndes automatisk fra kommunalbestyrelsen.

Til § 15 d

Formålet med opsat pension er at give de personer, der ønsker at deltage aktivt på arbejdsmarkedet efter den formelle pensionsalder, mulighed for at udskyde folkepensionen for derefter at få en højere pension.

Det foreslås derfor, at det er en betingelse for retten til at optjene venteprocent og få tillæg for opsat pension, at borgeren i opsætningsperioden er aktiv på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang, jf. også de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der kun optjenes ret til tillæg, hvis borgeren arbejder mindst 1500 timer om året i opsætningsperioden. På den måde udelukkes, at en borger kan optjenes ret til tillæg blot ved at opsætte folkepensionen og leve af en anden indkomst, f.eks. fra en privat pension, uden at arbejde.

Borgeren skal efter hvert kalenderår dokumentere overfor kommunalbestyrelsen, at beskæftigelseskravet er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal herefter meddele den pågældende en egentlig afgørelse af, om beskæftigelseskravet har været opfyldt i det forløbne år. På den måde sikres, at en borger ikke i længere tid udskyder sin folkepension i tiltro til, at vedkommende opfylder beskæftigelseskravet, hvis dette ikke er tilfældet.

Er beskæftigelseskravet ikke opfyldt for et år, optjenes der ikke venteprocent i denne periode, og der kan således ikke udbetales tillæg for denne periode.

For at undgå, at personer, der har anmodet om opsat pension helt mister pensionen for opsætningsperioden, hvis de ikke fuldt ud har opfyldt beskæftigelseskravet i et år, foreslås, at der i stedet udbetales et beløb svarende til den folkepension, der ville være udbetalt, hvis der ikke var anmodet om opsat pension. Dette beløb vil typisk være reduceret i forhold til en fuld folkepension som følge af indtægten ved arbejde i perioden.

Opsætningsperioden afbrydes ikke, fordi beskæftigelseskravet ikke har været opfyldt i en periode. Opsætningen fortsætter indtil anmodning om ophør gives til kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 15 c.

Det foreslås, at socialministeren gives bemyndigelse til i en bekendtgørelse at fastsætte nærmere regler om opgørelse af beskæftigelsesperioden og kontrol af opfyldelsen af beskæftigelseskravet, herunder om personligt arbejde i selvstændig virksomhed og om kontrol heraf. Det er hensigten i bekendtgørelse at fastsætte, at beskæftigelsesperioden opgøres efter lignede retningslinier som efterlønsreglernes beskæftigelseskrav for optjening af præmie. I beskæftigelsesperioden medregnes herefter afholdt ferie med feriegodtgørelse, søgnehelligdage i et beskæftigelsesforhold og timer med dagpenge på grund af sygdom i et ansættelsesforhold.

For lønmodtagere kan dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet typisk ske ved forevisning af lønsedler fra arbejdsgiveren. For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er det ikke på samme måde muligt på en simpel måde at dokumentere en arbejdstid. Det er hensigten i en bekendtgørelse at fastsætte, at dokumentation for opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere kan ske ved lønsedler, mens kravet for selvstændige kan dokumenteres ved forelæggelse af dokumentation for indtægt ved selvstændig virksomhed, og at kommunalbestyrelsen tillige efter en konkret vurdering kan kræve anden relevant dokumentation, f.eks. butiksåbningstid eller dyrket landbrugsareal. Som dokumentation for indtægt kan anvendes skattevæsenets årsopgørelse eller et revisorattesteret regnskab for virksomheden.

Tillægget for opsat pension vil som en ydelse ved alderdom være omfattet af den EU-retlige koordinering af de sociale sikringsordninger, Rfo nr. 1408/71, samt bilaterale konventioner om social sikring. Dette indebærer bl.a. at personer, der en gang har optjent pensionsrettigheder i Danmark, også vil kunne optjene retten til tillægget ved at opsætte dansk folkepension medens de bor og arbejder i EU/EØS-området eller et land, som Danmark har indgået en bilateral aftale med om social sikring.

Til § 15 e

Ved de foreslåede §§ 15 a og 15 f er foreslået, at en borger, der opsætter sin folkepension, i opsætningsperioden optjener en venteprocent, der danner grundlag for beregning af et tillæg til folkepensionen.

Venteprocenten opgøres efter den foreslåede § 15 e som forholdet mellem længden af opsætningsperioden i måneder og den forventede middellevetid for personer på den alder, som borgeren har ved opsætningsperiodens afslutning. Jo længere tid, pensionen har været opsat, jo større bliver venteprocenten. Tilsvarende forøges procenten, jo ældre borgeren er ved opsætningsperiodens afslutning, da den forventede middellevetid falder med alderen.

Venteprocenten for det enkelte opgøres endeligt på tidspunktet, hvor opsætningen ophører. Senere ændringer i middellevetiden vil således ikke påvirke venteprocenten.

Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling foreslås, at der opgøres en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Pensionisten får således ikke godskrevet et ekstra beløb som følge af, at pågældende i den sidste opsætningsperiode udover folkepension heller ikke får udbetalt det tillæg, der er optjent i første opsætningsperioden.

Det foreslås, at Socialministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om opgørelsen af venteprocenten og herunder om opgørelse af middellevetiden. Det er hensigten med jævne mellemrum, dvs. omkring 2-4 år, at fastsætte en middellevetid for hvert hele leveår fra 65 til 80 år. Middellevetiden vil blive fastsat på grundlag af de af Danmarks Statistik senest offentliggjorte middellevetider for mænd og kvinder. Danmarks Statistik offentliggør disse årligt. Socialministeriet vil herudfra beregne en gennemsnitlig middellevetid for mænd og kvinder under ét som et vægtet gennemsnit (ud fra antallet af mænd henholdsvis kvinder i de enkelte aldersgrupper). Ved fastsættelsen af venteprocenten vil der således blive regnet med samme middellevetid for mænd og kvinder. For personer over 80 år er det hensigten at anvende middellevetiden for 80-årige. Det sker for at undgå, at der ved meget høje aldre kan optjenes tillæg, der er uforholdsmæssigt store i forhold til folkepensionens størrelse og ude af trit med de formål denne tjener.

Til § 15 f

Det tillæg til pensionen, der udbetales, når opsætning af pension ophører, beregnes som anført vedrørende de foreslåede §§ 15 a og 15 e på grundlag af den venteprocent, der er optjent i opsætningsperioden.

Tillægget udgør for hver måned, folkepension udbetales, som en andel - den opgjorte venteprocent - af den beregnede pension for den pågældende måned.

Eksempel 1

En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension i 5 år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Fuldt grundbeløb 4.679 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned).

Middellevetiden for 70-årige er 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder.

Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 pct. i resten af pensionistens levetid.

Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre:

37 pct. af 9.327 kr., dvs. 3.451 kr. pr måned.

Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt 12.778 kr. pr. måned.

For en folkepensionist, der på grund af supplerende indkomst ikke har ret til fuldt pensionstillæg, vil venteprocenten være den samme som i ovenstående eksempler, hvis pensionen opsættes i samme tidsrum og alder, men tillægget vil blive mindre.

Eksempel 2

En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension i 5 år, dvs. 60 måneder, til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt alene grundbeløbet på 4.679 kr. pr. måned, fordi pensionisten har supplerende indkomster – f.eks. en privat pension - efter overgangen til pension. Middellevetiden for 70-årige er 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder.

Venteprocenten er dermed 60 måneder/161 måneder, dvs. 37 pct. i resten af pensionistens levetid.

Det tillæg, der udbetales pr. måned, vil herefter udgøre:

37 pct. af 4.679 kr., dvs. 1.731 kr. pr måned.

Den samlede skattepligtige pension udgør altså i alt 6.410 kr. pr. måned.

For en pensionist, der kun har optjent ret til en brøkpension, vil tillægget blive beregnet af den fulde pension og herefter blive nedsat med sammen brøk som den øvrige pension.

Ændres pensionistens forhold sig senere, således at folkepensionens størrelse ændres, fastholdes venteprocenten uændret, men tillægget for opsat pension ændres på grund af ændringen i folkepensionsudbetalingen.

Har pensionen været opsat i to perioder afbrudt af pensionsudbetaling opgøres efter den foreslåede § 15 e en samlet venteprocent som summen af procenten for hver af de to perioder. Tillægget vil hermed svare til summen af tillæg for perioderne opgjort hver for sig, jf. også bemærkningerne til § 15 e.

Eksempel 3

En enlig folkepensionist har opsat sin folkepension fra det 65. til det 67. år og igen fra det 69. til vedkommende fylder 70 år. Pensionistens almindelige folkepension udgør på dette tidspunkt 9.327 kr. pr. måned (Fuldt grundbeløb 4.648 kr. pr. måned plus fuldt pensionstillæg 4.679 kr. pr. måned).

Middellevetiden for 67-årige er, da opsætningen første gang ophørte, opgjort til 15 år og 5 måneder, dvs.185 måneder. Middellevetid for 70-årige opgøres, da den anden opsætning ophører, til 13 år og 5 måneder, dvs. 161 måneder.

Venteprocenten vedrørende første opsætning er 24 måneder/185 måneder, dvs. 13 pct.

Venteprocenten vedrørende anden opsætning er 12 måneder/161 måneder, dvs. 7 pct.

Den samlede venteprocent opgøres hermed til 20 pct.

Det månedlige tillæg til pensionen efter ophøret af anden opsætningsperiode bliver hermed 20 pct. af 9.327 kr., dvs. 1865 kr.

Efter ophøret af anden opsætningsperiode vil den samlede skattepligtige pension pr. måned hermed udgøre 9.327 kr.+1.865 kr.= 11.192 kr.

Det foreslås, at det månedlige tillæg, der kan udbetales for opsat pension, afrundes til nærmeste hele kronebeløb.