Pensionsloven § 14 c

Det fremgår af 14 c, stk. 5, i lov om social pension at ved opgørelse af formue efter § 14 b fratrækkes et beløb svarende til det samlede lån ydet efter kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. Ved den årlige opgørelse af formuen hver den 1. januar, jf. § 39 a, i årene 2019 eller senere fratrækkes dog et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år. Beløbet fratrækkes fra den 1. juli 2018.

Det foreslås, at § 14 c, stk. 5, i lov om social pension ophæves.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig fremsatte lovforslag til en ny ejendomsskattelov, hvori det foreslås, at den midlertidige indefrysningsordning i kapitel 2 i lov om lån til betaling af grundskyld m.v. flyttes til den nye ejendomsskattelov, som indeholder en udvidelse af den midlertidige indefrysningsordning til en permanent indefrysningsordning.

Forslaget medfører, at det ikke længere vil være muligt at fratrække et beløb svarende til det indefrosne beløb i opgørelsen af formue efter § 14 b i lov om social pension.

Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne for skatteårene 2018-2020 automatisk yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9.

Med forliget Tryghed om boligbeskatning fra den 2. maj 2017 blev det aftalt at udskyde implementeringen af den nye boligbeskatning. Som følge heraf blev grundskyldslåneloven ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld for perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod indførslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget skal indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren fravælger dette.

For at sikre, at retten til helbredstillæg til folkepensionister ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, fratrækkes ved den årlige opgørelse af formuen den 1. januar i årene 2019-2021 et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år.

Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 ∙ ” til: ”fra den 1. juli 2018 ∙ ” i § 14 c, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om social pension som følge af, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld vide‌re­føres fra 2021 frem mod indførelsen af de nye boligskatteregler. Indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren fravælger dette.

De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen i forhold til retten til helbredstillæg ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter indefrysningsordningen, så længe indefrysningsordningen ved overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med ændringerne sikres det, at folkepensionister får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen, uden at det får konsekvenser for retten til helbredstillæg.

Efter den midlertidige indefrysningsordning skal kommunerne for skatteårene 2018-2020 automatisk yde lån til fysiske ejere af ejerboliger til betaling af alle nominelle stigninger i grundskylden i forhold til 2017, hvis stigningen for den enkelte ejer for det pågældende år overstiger 200 kr., jf. grundskyldslånelovens § 9.

Med forliget Tryghed om boligbeskatning fra den 2. maj 2017 blev det aftalt at udskyde implementeringen af den nye boligbeskatning. Som følge heraf blev grundskyldslåneloven ændret ved § 3 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, således at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld for perioden 2018-2020 kan videreføres fra 2021 frem mod indførslen af den nye boligbeskatning. Ifølge boligskatteforliget skal indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren fravælger dette.

For at sikre, at retten til helbredstillæg til folkepensionister ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter den midlertidige indefrysningsordning, fratrækkes ved den årlige opgørelse af formuen den 1. januar i årene 2019-2021 et beløb svarende til det samlede lån den 31. december i det forudgående år.

Det foreslås at ændre ”i årene 2019-2021” til: ”i årene 2019 eller senere” og ”i perioden fra den 1. juli 2018 til den 31. marts 2021 ∙ ” til: ”fra den 1. juli 2018 ∙ ” i § 14 c, stk. 5, 2. og 3. pkt., i lov om social pension som følge af, at den midlertidige indefrysningsordning for grundskyld vide‌re­føres fra 2021 frem mod indførelsen af de nye boligskatteregler. Indefrysningerne ved overgangen til nye boligskatteregler videreføres i en permanent indefrysningsordning, medmindre ejeren fravælger dette.

De foreslåede ændringer vil betyde, at formueopgørelsen i forhold til retten til helbredstillæg ikke påvirkes af, at en pensionist sparer op til betaling af lån ydet efter indefrysningsordningen, så længe indefrysningsordningen ved overgang til nye boligskatteregler er gældende. Med ændringerne sikres det, at folkepensionister får mulighed for løbende at spare et beløb op svarende til størrelsen af det til enhver tid samlede lån ydet efter indefrysningsordningen, uden at det får konsekvenser for retten til helbredstillæg.

Den foreslåede affattelse af § 14 d, stk. 1, i lov om social pension medfører, at ansøgninger og meddelelser mv. om personligt tillæg og helbredsstillæg efter lov om social pension skal indgives til kommunalbestyrelsen digitalt ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed.

Den foreslåede ændring medfører, at det bliver et krav, at ansøgningen eller meddelelsen mv. indgives digitalt, ligesom det i forvejen er tilfældet for andre ansøgninger og meddelelser mv. efter lov om social pension, der skal indgives til Udbetaling Danmark ved digital selvbetjening efter § 13 i lov om Udbetaling Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.4.4.1.

Digital ansøgning om personligt tillæg og helbredstillæg samt indgivelse af efterfølgende meddelelser gøres obligatorisk for borgeren, således at en ansøgning, som ikke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som udgangspunkt vil blive afvist af kommunalbestyrelsen.

Kravet om, at ansøgningen eller meddelelsen mv. skal indgives digitalt, medfører ikke, at alle bilag til ansøgningen også kan indgives digitalt. Det vil fremgå af den digitale selvbetjeningsløsning, hvilke dokumenter der kan eller skal indgives digitalt, herunder hvilke dokumenter der kan indgives på anden måde eller som skal fremlægges i original eller i et særligt format mv.

Kommunalbestyrelsen vil efter persondataloven være forpligtet til at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed for borgerne. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 3.2 Persondatabeskyttelse og afsnit 4.2.6 Infrastruktur og tekniske løsninger .

Det foreslås i stk. 2, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at pensionisten ikke kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde pensionisten, at ansøgningen eller meddelelsen kan indgives på anden måde end ved anvendelse af kommunalbestyrelsens digitale selvbetjeningsløsning.

På pensionsområdet er der generelt ikke fastsat formkrav til ansøgninger og meddelelser mv. Det betyder, at der ikke gælder et formkrav til, hvordan borgeren ansøger eller giver meddelelser mv. om personligt tillæg eller helbredstillæg til kommunen, i de tilfælde, hvor særlige forhold gør, at borgeren skal tilbydes, at ansøgningen eller meddelelsen mv. kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunen vil som hidtil kunne anvise borgeren at afgive oplysninger, som er nødvendigt for at kunne behandle sagen under hensyntagen til den enkelte borgers særlige behov.

Det er kommunalbestyrelsen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og muligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en helhedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil kunne indgive ansøgningen ved anvendelse af selvbetjeningsløsningen efter modtagelse af hjælp hertil.

Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale om borgere med særlige handikap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanskeligheder mv., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgeren ikke kan ansøge om personligt tillæg og helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning.

Tilsvarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper, der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og derfor skal anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold vil eksempelvis kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller institutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.3 Særlige forhold .

Udover særlige forhold hos borgeren kan der efter den foreslåede stk. 3, 1. pkt., også ekstraordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne ved ansøgningen eller kommunens forhold gør, at der ikke kan ansøges om personligt tillæg eller helbredstillæg ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Der kan eksempelvis være tale om, at kommunens digitale selvbetjeningsløsning ikke er indrettet til at håndtere en bestemt situation. Tilsvarende vil kommunen eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at ansøge på, hvis kommunens selvbetjeningsløsning er ude af drift. Der vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele ved at modtage ansøgningen eller meddelelsen mv. ikke-digitalt.

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.2.4 Ekstraordinære situationer .

I den foreslåede affattelse af stk. 3, 2. pkt. foreslås det, at kommunen kan undlade at afvise meddelelser fra pensionisten, der ikke er indgivet digitalt, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage meddelelsen på anden måde. Bestemmelsen vil primært finde anvendelse, hvor pensionisten afgiver oplysninger til kommunen på anden måde end digitalt, eksempelvis telefonisk, og hvor oplysningen kan betyde, at borgeren vil få udbetalt for meget, hvis ikke kommunen med det samme lader oplysningen indgå i borgerens sag. En oplysning vil eventuelt også kunne få betydning for udbetaling af andre sociale ydelser inden for samme lovgivning. Bestemmelsen medfører, at der vil være tilfælde, hvor kommunen vil anse en ikke-digital meddelelse for modtaget for at kunne leve op til sin forpligtelse til at sikre, at ydelsen udbetales på et korrekt grundlag. Kommunen vil, som det er tilfældet efter gældende regler, fortsat have notatpligt i henhold til offentlighedsloven. Kommunen skal i de tilfælde, hvor de undlader at afvise en meddelelse, der ikke indgives digitalt, så vidt muligt vejlede pensionisten om det digitale formkrav og de mulige konsekvenser ved ikke at overholde dette.

Efter gældende regler har myndigheden pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling over for en borger, der formodes at have fået for meget udbetalt i sociale ydelser, uberettiget og mod bedre vidende. Mod bedre vidende betyder, at borgeren skal have været i ond tro om modtagelsen af det for meget udbetalte. Myndigheden skal foretage en konkret vurdering af, om borgeren har været i ond tro om modtagelsen af ydelsen i hver enkelt tilbagebetalingssag. Det forhold, at borgeren ikke opfylder det digitale formkrav i forhold til at oplyse om ændringer, der har betydning for hjælpen, vil ikke i sig selv betyde, at borgeren automatisk skal vurderes til at være i ond tro vedrørende et eventuelt for meget udbetalt beløb i en tilbagebetalingssag. Det vil fortsat bero på en konkret og individuel vurdering.

Der foreslås ikke at være selvstændig klageadgang over kommunens beslutning om at se bort fra digitaliseringskravet efter forslaget til stk. 3. Ankeinstansen vil dog i forbindelse med en klage over en afgørelse truffet af kommunen kunne tage stilling til, hvornår en ansøgning anses for at være indgivet til kommunen.

I stk. 4 foreslås det, at en ansøgning eller meddelelse indgivet via den digitale selvbetjeningsløsning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunen, der vil være adressat for ansøgningen eller meddelelsen, det vil sige på det tidspunkt, hvor kommunen har adgang til at behandle eller læse ansøgningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 4.3 Hvornår en digital meddelelse anses for at være kommet frem.

Det foreslås i stk. 5 , at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om digital selvbetjening efter stk. 2 også skal gælde for ansøgninger og meddelelser mv. på andre nærmere angivne sagsområder. Det forudsættes, at disse andre sagsområder skal have en tæt sammenhæng med ansøgningen om personligt tillæg eller helbredstillæg. Det forudsættes, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold udmønter bestemmelsen, så det på forhånd er fastsat, hvilke områder og ansøgninger der har en sådan tæt sammenhæng. Dette er fastsat på de områder, hvor der pr. 1. december 2014 indføres krav om digital selvbetjening i bekendtgørelse nr. 1215 af 20. november 2014 om obligatorisk digital selvbetjening vedrørende ansøgninger og meddelelser mv. om sociale ydelser mv.

Der kan således for eksempel fastsættes regler om, at en afgørelse efter forslagets stk. 2 om, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren skal tilbydes, at ansøgningen eller meddelelsen m.v. kan indgives på anden måde end digitalt, kan medføre at også andre fremtidige ansøgninger eller meddelelser for eksempel efter lov om social pension både på kommunens og Udbetaling Danmarks områder, hvor der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening, kan indgives på anden måde end digitalt.

Videre foreslås det i stk. 5, at ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen skal give Udbetaling Danmark besked, hvis kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om digital selvbetjening efter stk. 2, og afgørelsen har betydning for andre ansøgninger og meddelelser mv. på sagsområder, der hører under Udbetaling Danmark. Det vil for eksempel være tilfældet, hvis en sådan afgørelse har betydning for andre ansøgninger og meddelelser efter lov om social pension, hvor der er krav om anvendelse af obligatorisk digital selvbetjening.

En oplysning om, at en borger er blevet undtaget fra kravet om obligatorisk digital selvbetjening, er en ikke-følsom personoplysning, som kan videregives fra kommunen til Udbetaling Danmark uden samtykke fra borgeren, jf. persondatalovens § 6, nr. 6, da databehandlingen er nødvendig af hensyn til offentlig myndighedsudøvelse. Der vil således ikke med forslaget blive videregivet oplysninger fra kommunerne til Udbetaling Danmark i videre omfang, end det allerede er muligt efter persondataloven.

Udbetaling Danmark vil ikke med forslaget kunne få oplysninger om begrundelsen for afgørelsen eller klagen. Der vil således ikke være tale om, at kommunen videregiver følsomme personoplysninger efter persondatalovens §§ 7 og 8. Persondataloven regulerer alene, hvornår en myndighed er berettiget til at videregive oplysninger, men regulerer ikke, hvornår en myndighed af egen drift – det vil sige uden anmodning fra en myndighed – har pligt til at videresende en oplysning.

Det foreslåede om administrativt at fastsætte regler om, at kommunen skal give Udbetaling Danmark besked, vil således forpligte kommunen til at videregive oplysningerne af egen drift, det vil sige uden forudgående anmodning fra Udbetaling Danmark. Oplysningerne forudsættes videregivet hurtigst muligt til Udbetaling Danmark.