Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, grundet manglende forsikringsdækning og underforsikring af sagsøgers vognpark har misligholdt deres forpligtelser som sagsøgers forsikringsmægler og dermed er erstatningsansvarlig for sagsøgers tab.
Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 17. juni 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgte A/S, grundet manglende forsikringsdækning og underforsikring af PH Maskin-salg & Service A/S’ vognpark har misligholdt deres forpligtelser som PH Ma-skinsalg & Service A/S’ forsikringsmægler og dermed er erstatningsansvarlig for PH Maskinsalg & Service A/S’ tab. Sagsøgeren, PH Maskinsalg & Service A/S, har fremsat påstand om, at sagsøgte, til sagsøgeren skal betale 369.378,20 kr. med procesrente fra den 17. juni 2019. Sagsøgte har fremsat påstand principalt om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af 6.034 kr., og mere subsidiært frifindelse mod betaling af et min-dre beløb end det påstævnte. 2 Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a. Oplysningerne i sagen Sagsøgeren driver virksomhed med salg af større maskiner til brug for bygge- og anlægsbranchen, og selskabet har et antal servicevogne, der fungerer som rullende værksteder. Sagsøgte har været forsikringsmægler for sagsøgeren gennem flere år. Sagsøgeren har haft sine …