Arbejdsløshedsforsikringsloven § 77

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 og i 2018 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 eller i 2018 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2022 til og med den 30. juni 2022 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således, at bidrag ikke kan indbetales af bl.a. medlemmer, som har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit i medfør af

1) § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), 2) § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.), 3) lov nr. 1671 af 26. december 2018 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller 4) lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

§ 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.),

§ 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.),

lov nr. 1671 af 26. december 2018 om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, eller

lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag i 2022.

Det betyder, at medlemmer, der i 2012, i 2018 eller i 2022 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsesbidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen.

Efter den gældende § 77, stk. 4, kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet.

I forbindelse med, at der i 2012 blev givet mulighed for at få sine efterløns- og fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit mod, at personen endeligt fravalgte efterløns- og fleksydelsesordningen, blev der indsat bestemmelse i § 77, stk. 6, nr. 6, om, at en person, der i 2012 fik efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant og skattefrit, ikke kan betale bidrag til efterlønsordningen.

Efter lovforslagets § 1 gives der i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 30. juni 2018 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Det er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at § 77, stk. 6, nr. 6, affattes således, at medlemmer, som i medfør af § 6 i lov nr. 1365 af 28. december 2011 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre love (Forhøjelse af efterlønsalder, forkortelse af efterlønsperiode og tilbagebetaling af efterlønsbidrag m.v.), § 3 i lov nr. 1367 af 28. december 2011 ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalder, forkortelse af fleksydelsesperiode og tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag m.v.) eller lov om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag har fået udbetalt efterløns- eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit. Det betyder, at medlemmer, der i 2012 eller i 2018 har ansøgt om kontant og skattefri udbetaling af efterløns- eller fleksydelsebidrag og fået bidragene udbetalt, ikke igen kan blive tilmeldt efterlønsordningen.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 3, ad ny § 44.

Efter den gældende lovs § 77, stk. 3, nr. 2, skal et medlem, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, indbetale et medlemsbidrag på 0,61 gange dagpenges størrelse, jf. §§ 47 og 70.

Som følge af, at der efter udgangen af 2011 ikke længere er medlemmer, der modtager efterløn, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, vil bestemmelsen efter 2011 ikke længere have betydning. Det foreslås derfor at affatte § 77, stk. 3, på ny således, at bestemmelsen om bidrag for medlemmer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, udgår.

Efter de gældende regler opkræver a-kasserne automatisk efterlønsbidrag fra et medlem fra det tidspunkt, hvor medlemmet fylder 30 år, medmindre medlemmet skriftligt har fravalgt dette.

Det foreslås, at et medlem aktivt skal tilmelde sig efterlønsordningen for at kunne optjene ret til efterløn.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget til nyaffattelse af § 74 l, jf. forslagets § 1, nr. 6.

Efter de gældende regler kan en person, der har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag, tilmelde sig efterlønsordningen igen, hvis personen i øvrigt vil kunne opfylde kravene for ret til efterløn, herunder anciennitetskravet. Hvis personen ikke vil kunne opfylde anciennitetskravet efter en fornyet tilmelding til efterlønsordningen, kan personen i stedet benytte sig af fortrydelsesordningen efter § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter denne lovs § 6 gives der i perioden fra og med den 2. april til og med den 1. oktober 2012 mulighed for at få udbetalt efterlønsbidrag kontant og skattefrit. Der er i den forbindelse en betingelse for udbetaling, at personen endeligt fravælger efterlønsordningen.

Det foreslås derfor, at der ikke kan opkræves efterlønsbidrag hos et medlem, som i 2012 har fået udbetalt efterlønsbidrag eller fleksydelsesbidrag kontant og skattefrit.

Det foreslås også, at en person, som har fået sine udbetalt sine efterløns- eller fleksydelsesbidrag på gunstige vilkår, endvidere ikke på et senere tidspunkt kan benytte sig af fortrydelsesordningen i § 75 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning for personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, jf. forslaget i § 1, nr. 14, og overgangsydelsesordningen, jf. forslaget i § 1, nr. 16.

Forslaget er konsekvensændringer dels som følge af udfasningen af henholdsvis den »gamle« efterlønsordning for personer, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, jf. forslaget i § 1, nr. 14, og overgangsydelsesordningen, jf. forslaget i § 1, nr. 16, dels som følge af forslaget om, at der skal indbetales efterlønsbidrag i 30 år, jf. forslaget i § 1, nr. 14 (§ 74 a).

Efter de gældende regler i § 77, stk. 6, kan en a-kasse som hovedregel ikke differentiere administrationsbidraget i forhold til den ikke-lovpligtige service, den yder sine medlemmer.

Det foreslås, at a-kasserne får større frihed til at differentiere administrationsbidraget. Differentieringen foreslås alene at kunne ske i forhold til ikke-lovpligtige aktiviteter. Der gives derimod ikke mulighed for differentiering for så vidt angår lovpligtige aktiviteter.

De nærmere regler herom vil blive fastsat administrativt.

Der henvises til punkt 5 i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen foreslås omformuleret, da reglerne om i hvilke tilfælde, unge under 25 år modtager 50 pct. af højeste dagpenge, nu samlet fremgår af arbejdsløshedsforsikringslovens § 52 a. Henvisningerne til godtgørelse og elevstøtte efter anden lovgivning er ikke længere relevante, da der efter disse regler ikke længere udbetales ydelser, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 24.

Arbejdsløshedsforsikringslovens § 76 og § 77, stk. 7, er ændret ved § 2 i lov nr. 1042 af 17. december 2002, men § 2 (og § 1) i denne lov er endnu ikke trådt i kraft. Tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 1 og 2 eller dele af disse bestemmelser fastsættes af finansministeren. Det forudsættes, at loven vil træde i kraft senest samtidig med nærværende lovforslag.

Efter § 77, stk. 7, har arbejdsløshedskasserne ret (men ikke pligt) til at opkræve "et særligt bidrag" til ATP-finansieringen. I praksis opkræver kasserne bidraget med den størrelse, som er fastsat af direktøren for Arbejdsdirektoratet i medfør af lovens § 85 c, stk. 5.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at kasserne fremover har pligt til at opkræve bidraget fastsat efter § 85c, stk. 5, af medlemmerne.

Som følge af forslaget om at udvide den obligatoriske ATP-ordning i forbindelse med udbetaling af dagpenge og VEU-godtgørelse til at omfatte medlemmer i alle arbejdsløshedskasser foreslås det, at alle arbejdsløshedskasser fremover kan opkræve medlemsbidrag til dækning af kassernes udgifter til finansiering af de omhandlede ATP-bidrag.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 16 og 17 samt til § 2, nr. 1, og § 4, nr. 1.

Lov om seniorydelse erstattes af lov om fleksydelse i Socialministeriets regi, jf. L 135 af 15. december 2000 om forslag til lov om fleksydelse. Ifølge dette forslag stilles der ikke krav om medlemskab af en a-kasse som betingelse for ret til fleksydelse. Der er således ikke længere baggrund for fastsættelse af et særligt arbejdsløshedsforsikringsbidrag for persongruppen, hvorfor det foreslås, at den særlige regel herom i arbejdsløshedsforsikringslovens § 77, stk. 3, nr. 2, ophæves.

Efterlønsbidraget er siden bidragets indførsel i 1999 gradvist blevet indfaset. Således udgjorde bidraget 4 gange dagpengenes størrelse i 1999 og 6 gange dagpengenes størrelse i 2000 for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Bidraget er fuldt indfaset i 2001 og udgør herefter 7 gange dagpengenes størrelse for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Som følge heraf foreslås, at reglerne om indfasningen af efterlønsbidraget ophæves.

Det foreslås, at § 77, stk. 5 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om seniorydelse er foreslået ophævet ved § 39, stk. 2, i forslag til lov om fleksydelse, fremsat af socialministeren den 15. december 2000 - L 135. Fleksjobpersoner vil herefter have ret til fleksydelse uden krav om betaling af efterlønsbidrag. Der er således ikke længere baggrund for en særlig regel om fritagelse for betaling af efterlønsbidrag for personer i fleksjob.

Det bemærkes, at en fleksjobperson fortsat kan bevare sit medlemskab af en a-kasse. Der kan i øvrigt henvises til § 1, nr. 20.

Der foreslås videre indsat et nyt nr. 5 i § 77, stk. 5, hvorefter der ikke skal indbetales efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Efterlønsbidrag opkræves automatisk af medlemmer, som er fyldt 30 år, og som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Med den foreslåede ændring skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, før opkrævning iværksættes. Hermed undgår man, at der på grund af opkrævningen af efterlønsbidrag opstår forventning om senere ret til efterløn, som ikke kan opfyldes på grund af efterlønsordningens anciennitetskrav.

Arbejdsløshedskassen skal kun undlade at opkræve bidrag, hvis medlemmet er helt afskåret fra at opnå ret til efterløn inden det fyldte 65. år.

Som følge af ændringen og forslaget i § 5 vil der efter 2002 ikke blive opkrævet efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn. Forslaget omfatter ikke andre efterlønsbetingelser, fx betingelserne om dagpengeret, herunder opfyldelse af arbejdskravet og rådighedskravet på tidspunktet for udstedelse af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, idet arbejdsløshedskassen normalt ikke vil have mulighed for at vurdere, om medlemmet på et fremtidigt tidspunkt vil kunne opfylde disse betingelser.

Bestemmelsen er i øvrigt uændret.

Det foreslås, at § 77, stk. 5 og 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. konsekvensændres som følge af, at lov om seniorydelse er foreslået ophævet ved § 39, stk. 2, i forslag til lov om fleksydelse, fremsat af socialministeren den 15. december 2000 - L 135. Fleksjobpersoner vil herefter have ret til fleksydelse uden krav om betaling af efterlønsbidrag. Der er således ikke længere baggrund for en særlig regel om fritagelse for betaling af efterlønsbidrag for personer i fleksjob.

Det bemærkes, at en fleksjobperson fortsat kan bevare sit medlemskab af en a-kasse. Der kan i øvrigt henvises til § 1, nr. 20.

Der foreslås videre indsat et nyt nr. 5 i § 77, stk. 5, hvorefter der ikke skal indbetales efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag kan opnå ret til efterløn.

Efterlønsbidrag opkræves automatisk af medlemmer, som er fyldt 30 år, og som ikke skriftligt har tilkendegivet, at de ønsker at fravælge bidraget. Med den foreslåede ændring skal arbejdsløshedskassen undersøge, om medlemmet ved fortsat medlemskab og betaling af efterlønsbidrag vil kunne opnå ret til efterløn, før opkrævning iværksættes. Hermed undgår man, at der på grund af opkrævningen af efterlønsbidrag opstår forventning om senere ret til efterløn, som ikke kan opfyldes på grund af efterlønsordningens anciennitetskrav.

Arbejdsløshedskassen skal kun undlade at opkræve bidrag, hvis medlemmet er helt afskåret fra at opnå ret til efterløn inden det fyldte 65. år.

Som følge af ændringen og forslaget i § 5 vil der efter 2002 ikke blive opkrævet efterlønsbidrag af medlemmer, som ikke kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn. Forslaget omfatter ikke andre efterlønsbetingelser, fx betingelserne om dagpengeret, herunder opfyldelse af arbejdskravet og rådighedskravet på tidspunktet for udstedelse af efterlønsbevis eller overgang til efterløn, idet arbejdsløshedskassen normalt ikke vil have mulighed for at vurdere, om medlemmet på et fremtidigt tidspunkt vil kunne opfylde disse betingelser.

Bestemmelsen er i øvrigt uændret.

Efter gældende regler fastsat i medfør af bemyndigelsen i § 77, stk. 8, har et medlem, der påbegynder indbetaling af efterlønsbidrag, ret til at fravælge bidragsbetalingen med tilbagevirkende kraft og dermed få det indbetalte bidrag tilbagebetalt kontant. Fravalget kan kun ske for en kortere periode. Forslaget i § 1, nr. 25, om en bagatelgrænse for overførsel af efterlønsbidrag til en pensionsordning i forbindelse med tilbagebetaling af efterlønsbidrag vil også omfatte denne situation, og det foreslås derfor, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om tilbagebetaling af efterlønsbidrag i § 77, stk. 8, udgår. Som følge heraf foreslås §§ 79, stk. 1, og 81, stk. 1, nr. 3, konsekvensændret.

Med forslaget sker der en generel nedsættelse af det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for alle medlemsgrupper med faktoren 1,2 gange højeste dagpenge efter § 47 (fuldtidsforsikrede) henholdsvis § 70 (deltidsforsikrede). Højeste dagpenge udgør pr. januar 2001 588 kr. for fuldtidsforsikrede og 392 kr. for deltidsforsikrede.

Der foretages endvidere i § 77, stk. 3, nr. 1, en konsekvensændring som følge af, at godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere fremgår af lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og erhvervsuddannelse, der træder i kraft samme dato.

Det forslås endelig, at den gældende § 77, stk. 3, nr. 3, ophæves. Der er tale om en overgangsbestemmelse for medlemmer, som fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, og som modtager efterløn eller har fået udstedt et efterlønsbevis. Bestemmelsen er efter sit indhold uden betydning fra 2001, fordi den omhandlede medlemsgruppe herefter omfattes af bestemmelsen i stk. 2. Der er således tale om en redaktionel ændring.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den nye lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. forslagets § 1, nr. 25.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. forslagets § 1, nr. 25.

Forslaget til ændringen af § 77, stk. 5, nr. 5, som affattet ved lov nr. 1000 af 23. december 1998, er en følge af, at det er foreslået, at anciennitetskravet for retten til efterløn pr. 1. juli 1999 hæves til 25 år inden for 30 år, jf. forslaget til § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i § 1, nr. 9. Medlemmer der er under 30 år, vil således ikke skulle opkræves efterlønsbidrag, da bidrag indbetalt før de 30 år, ikke vil kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. forslagets § 1, nr. 25.

Ad § 77, stk. 1-5

I den gældende lov fremgår bidragssatserne for forskellige medlemsgrupper af § 76, stk.1. Det foreslås, at reglerne om medlemmernes betaling af bidrag, herunder om bidragets enkeltelementer, om bidragssatserne for de enkelte medlemsgrupper samt regler om indfasning af visse bidragsforhøjelser, samles i en ny § 77.

Når bidragsforhøjelserne er fuldt indfaset i 2001, bliver hovedreglen, at det obligatoriske bidrag til arbejdsløshedsforsikringen på årsbasis udgør et beløb svarende til 6 gange højeste dagpenge pr. dag, og det frivillige efterlønsbidrag udgør 7 gange højeste dagpenge. Deltidsforsikrede skal efter forslaget som hidtil betale 2/3 af bidragene for fuldtidsforsikrede.

Det bemærkes særligt til stk. 3, nr. 1, at for unge under 25 år, som deltager i uddannelse efter § 32 a, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller som befinder sig i en periode mellem to uddannelsestilbud efter § 32 a, fastsættes medlemskontingent til halvdelen af det normale kontingent. Kontingentnedsættelsen er en videreførsel af de gældende regler.

Medlemmer, der overgår eller er overgået til den gældende efterlønsordning, og alle medlemmer, der er på overgangsydelse eller senere overgår til efterløn fra overgangsydelse, skal betale samme bidrag som efter gældende lov. Dvs, at de ikke bliver omfattet af reglerne om det nye frivillige efterlønsbidrag.

Fremtidige efterlønsmodtagere, herunder medlemmer der har fået udstedt et efterlønsbevis, skal ikke betale efterlønsbidrag, men alene det obligatoriske arbejdsløshedsforsikringsbidrag. Det gælder medlemmer, der fylder 60 år fra og med den 1. juli 1999.

Medlemmer, der er fyldt 50 år, og som herefter er blevet omfattet af reglerne om fleksjob i lov om aktiv socialpolitik, har mulighed for at gå på seniorydelse som 60 årige. Det foreslås, at denne medlemsgruppe ikke skal betale det særlige efterlønsbidrag, og at de efter overgangen til seniorydelse skal betale samme arbejdsløshedsforsikringsbidrag som efter gældende regler.

Det foreslås, at medlemmet skal betale det frivillige efterlønsbidrag, medmindre medlemmet skriftligt meddeler kassen, at pågældende ønsker at fravælge bidraget. Det vil navnlig være relevant for unge medlemmer eller for medlemmer, der melder sig ind i kassen så sent, at de ikke kan nå at optjene anciennitetskravet for ret til efterløn.

Der hevises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ad § 77, stk. 6

Bestemmelsen svarer med visse redaktionelle ændringer til gældende lovs § 76, stk. 5.

Der henvises endvidere til bemærkningerne ad stk. 10.

Ad § 77, stk. 7

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 76, stk. 6, med enkelte konsekvensrettelser.

Ad § 77, stk. 8

Bestemmelsen er ny.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter nærmere regler om medlemmernes betaling af bidrag, jf. bestemmelsens stk. 2-5. Der kan herunder fastsættes regler om, at kassen har pligt til at vejlede medlemmer, som ikke indbetaler efterlønsbidrag, om, at de kan miste muligheden for at gå på efterløn, hvis de ikke indbetaler efterlønsbidrag i 25 år inden for 30 år forud for overgang til efterløn. Der kan endvidere fastsættes regler om, at nuværende medlemmer, der automatisk overgår til at betale såvel bidrag til arbejdsløshedsforsikringen som efterlønsbidrag, og medlemmer, der fremover optages i en a-kasse og opkræves efterlønsbidrag, får mulighed for at fravælge efterlønsbidraget med tilbagevirkende kraft. Af administrative grunde bør der kun kunne ske fravalg med tilbagevirkende kraft for en kortere periode, fx 3 måneder.

Det foreslås endvidere, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan udstede regler om, at der i særlige tilfælde kan ske efterbetaling af bidrag til efterlønsordningen. Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Ad § 77, stk. 9

Bestemmelsen er en ændring i forhold til gældende regler i § 76, stk. 7 og 8, og skal ses i sammenhæng med det anførte under de almindelige bemærkninger om overflytning af visse dele af arbejdsministerens lovforslag nr. L 32 om forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet ungeindsats, afkortning af dagpengeperioden, fremrykning af aktivperioden m.v.) fremsat den 8. oktober 1998 og 1. behandlet den 22. oktober 1998.

Ad § 77, stk. 10

Det foreslås, at det skal fremgå tydeligt af bidragsopkrævningen fra arbejdsløshedskassen, hvilke bidrag det enkelte medlem skal indbetale til henholdsvis arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsordningen, administrationsudgifter og bidrag til dækning af kassens udgifter til finansiering af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ved udbetaling af dagpenge og kursusgodtgørelse, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 2 a, stk. 1 og 3.

Hvis arbejdsløshedskassebidragene opkræves sammen med kontingentet til en faglig organisation, er det en konsekvens af bestemmelsen, at også størrelsen af dette kontingent fremgår af opkrævningen.