Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 b

Retten til overgangsydelse ophører ved udgangen af den måned, hvori medlemmet fylder 60 år, eller ved overgang til efterløn.

Retten til forlængede dagpenge efter lovens § 55, stk. 4, ophører ved det fyldte 60. år.

Overgangsydelsesmodtagere eller medlemmer på forlængede dagpenge, der er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, er allerede overgået til efterløn (den gamle efterlønsordning).

Det foreslås, at bestemmelserne om overgang til efterløn for denne aldersgruppe justeres i overensstemmelse hermed.

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Efter de gældende regler er bopæl i Danmark eller i et EØS-land en betingelse for overgang til efterløn og for modtagelse af overgangsydelse.

Det foreslås, at dette bopælskrav ændres til et krav om bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, således at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse også kan tage bopæl i Grønland eller på Færøerne.

Som hovedregel kan medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af den gamle efterlønsordning på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i ordningen, hvis bl.a. betingelsen om bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land, er opfyldt.

Det foreslås, at bestemmelsen herom i lovens § 75 b, stk. 9, ændres således, at betingelsen også kan opfyldes ved bopæl i Grønland eller på Færøerne.

Efter de gældende regler er bopæl i Danmark en betingelse for overgang til efterløn.

Det foreslås, at dette bopælskrav ændres til et krav om bopæl i et EØS-land.

Som hovedregel kan medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen, ikke på ny overgå til efterløn. Dog kan et medlem, der udtræder af den gamle efterlønsordning på grund af tilbagevenden til arbejdslivet, én gang genindtræde i ordningen, hvis bl.a. betingelsen om bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland, er opfyldt. Det foreslås, at bestemmelsen herom i lovens § 75 b, stk. 9, ændres således, at betingelsen også kan opfyldes ved bopæl i et andet EØS-land.

Det foreslås, at betingelsen om betaling af efterlønsbidrag udgår af § 75 b, stk. 1, nr. 2, da bestemmelsen nu udelukkende omfatter medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som derfor er fritaget for betaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 5, nr. 1.

Forslagene er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. forslagets § 1, nr. 25.

Forslagene er en konsekvens af, at det foreslås, at efterlønsreglerne i § 75 a-g fra den 1. juli 1999 kun skal omfatte medlemmer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999. Da disse medlemmer ikke skal indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 5, nr. 1, som affattet ved § 1, nr. 11, i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foreslås det, at reglerne om indbetaling af efterlønsbidrag i § 75 b udgår.

Forslagene er en konsekvens af, at det foreslås, at efterlønsreglerne i § 75 a-g fra den 1. juli 1999 kun skal omfatte medlemmer, der er fyldt 60 år inden den 1. juli 1999. Da disse medlemmer ikke skal indbetale efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 5, nr. 1, som affattet ved § 1, nr. 11, i lov nr. 1000 af 23. december 1998, foreslås det, at reglerne om indbetaling af efterlønsbidrag i § 75 b udgår.

Forslaget er en konsekvens af, at det bliver muligt at arbejde i ubegrænset omfang også i den gældende efterlønsordning. Der henvises til det tilsvarende forslag til § 74 c, stk. 5, i § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

Forslaget er konsekvensændringer som følge af, at reglerne om delefterløn foreslås ophævet fra den 1. juli 1999, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.

Der vil imidlertid fortsat i en periode være behov for at have regler om genindtræden i efterlønsordningen efter en periode med delefterløn. Der vil kunne fastsættes regler herom i medfør af § 75 b, stk. 11, der bliver stk. 10.

Forslaget er en konsekvens af, at der pr. 1. januar 1999 indføres nye regler om medlemsbidrag, og at det bliver muligt at fravælge indbetaling af efterlønsbidraget. Der henvises til de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 9-11.

Forslaget er en konsekvens af indførelsen af et efterlønsbevis. Betingelserne for ret til efterløn skal således være opfyldt ved udstedelsen af efterlønsbeviset. Det vil fremgå af den i § 1, nr. 5, foreslåede affattelse af § 75 b, stk. 5, at alle betingelser, bortset fra rådighedsbetingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62, også skal være opfyldt ved overgangen til efterløn.

Den ændrede formulering af § 75 b, stk. 2, 1. pkt., er en konsekvens af indførelsen af et efterlønsbevis. Anciennitetskravet vil for denne gruppe således kunne opfyldes ved indbetaling til det fyldte 60. år. Medlemsperioden skal dog fortsat mindst udgøre 10 år inden for 15 år, hvilket betyder, at der vil være medlemmer, der først opfylder anciennitetskravet og dermed retten til at få udstedt et efterlønsbevis, efter det fyldte 60. år. Der fastsættes i 3. pkt. en særlig overgangsregel for medlemmer, der ikke vil kunne opfylde kravet om indbetaling af efterlønsbidrag efter stk. 1, nr. 2. For medlemmer født før den 1. januar 1959 skal efterlønsbidraget således være betalt fra 1. januar 1999. Ændringen i § 75, stk. 3, er en konsekvens af, at der også skal indbetales efterlønsbidrag. Det gældende 2. pkt. er blevet overflødigt.

Det foreslås, at medlemmer, der opfylder betingelserne for efterløn, får ret til af få udstedt et efterlønsbevis af arbejdsløshedskassen. Retsvirkningerne af efterlønsbeviset fremgår af den foreslåede affattelse af § 75 b, stk. 4, § 75 d, stk. 7, og § 75 e, stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen gives bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udstedelsen af efterlønsbeviset. Der vil herunder blive fastsat specifikke krav til indholdet af efterlønsbeviset, der skal udformes efter en standardformular. Efterlønsbeviset vil indeholde oplysning om, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn på tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset. Efterlønsbeviset indeholder tillige oplysning om medlemmets beregningsgrundlag på dette tidspunkt. Beregningsgrundlaget er den indtægt, der danner grundlag for beregningen af efterlønnen. Af efterlønsbeviset vil fremgå følgende:

1) At medlemmet har ret til at overgå til efterløn, selvom medlemmet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet efter arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 på tidspunktet for overgang til efterløn,

2) at medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn skal opfylde alle øvrige betingelser for efterløn ved overgangen til efterløn, og

3) at medlemmet mindst har ret til at få beregnet efterløn på baggrund af det beregningsgrundlag, medlemmet havde ved udstedelsen af efterlønsbeviset.

Beviset vil endelig indeholde en klagevejledning.

Udstedelsen af efterlønsbeviset giver også ret til at overgå til delefterløn, jf. kapitel 11 d, idet det bemærkes, at betingelserne for delefterløn er de samme som for efterløn. Retten til at overgå til delefterløn vil dog kun gælde frem til 1. juli 1999, hvor delefterlønsordningen tænkes afløst af en mere fleksibel efterlønsordning efter de principper, som er aftalt for en helt ny efterlønsordning i finanslovsaftalen for 1999. Der vil senere blive fremsat lovforslag herom.

Det foreslås, at medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen for at genindtræde på arbejdsmarkedet, kan genindtræde i efterlønsordningen én gang, selv om betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 ikke længere er til stede.

Herudover er der tale om konsekvensændringer.

Det foreslås, at medlemmer, der er udtrådt af efterlønsordningen for at genindtræde på arbejdsmarkedet, kan genindtræde i efterlønsordningen én gang, selv om betingelsen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 62 ikke længere er til stede.

Herudover er der tale om konsekvensændringer.