Arbejdsløshedsforsikringsloven § 55

Efter § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden bl.a. perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af dagpengeperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning for arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås at skulle udgå, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 2, ændres »barsel,« til »barsel, og«, og i § 55, stk. 5, nr. 3, ændres »hjem, og« til »hjem.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 55, stk. 5, at perioder efter § 55, stk. 5, nr. 1, 2 og 3 ikke medregnes i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 15, om, at lovens § 55, stk. 5, nr. 4, vil blive ophævet.

Efter § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 5, nr. 1, 2, 3 og 4, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

§ 55, stk. 5, nr. 4, omfatter perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022, ikke i opgørelsen af referenceperioden for udbetaling af dagpenge.

Det foreslås, at § 55, stk. 5, nr. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at undtagelsen til opgørelsen af forbrug af referenceperioden gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 55, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke i dagpengeforbruget fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse fra 1. marts til 31. august 2020 og fra 1. januar til 30. juni 2021. 1. pkt. omfatter medlemmer med ret til dagpenge efter stk. 8 den 31. december 2020.

Efter lovens § 55, stk. 8, har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden og eventuel forlænget dagpengeperiode fra 1. november 2020 til 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i 1. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber fra 1. november 2021 til 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra 1. januar til 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til den 30. juni 2022.

Det foreslås, at § 55, stk. 7 og 8, ophæves.

Forslaget betyder, at de midlertidige regler i § 55, stk. 7, om, at visse perioder ikke skulle indgå i beregningen af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 7, vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Forslaget betyder videre, at de midlertidige regler i § 55, stk. 8, om forlængelse af dagpengeperioden, vil udgå af loven.

Ophævelsen af § 55, stk. 8, vil være uden indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen angår en midlertidig ordning indført i forbindelse med håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at allerede erhvervede forlængelser af dagpengeperioden ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at den periode på 3 år eller 1½ år for den fleksible forlængede dagpengeperiode inden for hvilken dagpengeperioden skal være forbrugt (referenceperioden), opgøres i hele måneder.

Ved lov nr. 878 af 21. juni 2022 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikke-forsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.), er § 55, stk. 5, i loven ændret som led i implementeringen af aftale om en reformpakke for dansk økonomi, Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksomheder indgået mellem Regeringen (Socialdemokratiet) og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne den 21. januar 2022.

Det fremgår herefter af den ændrede bestemmelse, at ”Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2 opgøres i timer i hele måneder, og der…”

Formuleringen ”opgøres i timer” er en følge af en fejlagtig korrektur.

Det bemærkes, at bestemmelsen endnu ikke er trådt i kraft. Beskæftigelsesministeren har efter § 4, stk. 1, i ovennævnte lovændring bemyndigelse til at sætte loven i kraft, hvilket endnu ikke er sket.

Det foreslås derfor, at ændringen af § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. rettes til.

Det foreslås konkret, at i § 55, stk. 5, ændres » Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: » Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt., og perioden på højst 1½ år efter stk. 2,«.

Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af det vedtagne forslag i § 1, nr. 8, i lov nr. 878 af 21. juni 2022 således, at forbruget af referenceperioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. vedrørende henholdsvis dagpengemodtagere og dagpengemodtagere på dimittendvilkår samt perioden på højst 1½ år efter stk. 2, om fleksibel forlængelse af dagpengeperioden vil blive opgjort i måneder. Forslaget betyder, at de nævnte referenceperioder vil blive opgjort i måneder.

Efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54 i loven, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referen-ceperioden).

Efter § 55, stk. 2 i loven kan et medlem få forlænget sin dagpengeperiode efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode med op til 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis medlemmet i dagpengeperioden har haft beskæftigelse, som er indberettet til indkomstregisteret og som er registreret på medlemmets beskæftigelseskonto.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at i § 55, stk. 1, 1. pkt., ændres »§§ 53 og 54« til: »§ 53«.

Forslaget betyder, at henvisningen i § 55, stk. 1, 1. pkt., til §§ 53 og 54 konsekvensændres som følge af forslaget om, at dagpengeperioden for modtagere af dagpenge som dimittender, jf. § 54 i loven, vil blive afkortet til 1 år, jf. forslaget til et nyt 2. pkt. i § 55, stk. 1, nedenfor.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at et medlem, der har ret til dagpenge efter § 54, vil kunne modtage dagpenge med satsen efter § 49, stk. 5, eller 6, i sammenlagt 1 år inden for en periode på 2 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b.

Forslaget betyder, at der vil blive indført en ny afkortet dagpengeperiode til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil have opnået ret til dagpenge på baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54 i loven. Forslaget vil afkorte dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år til 1 år inden for 2 år.

Forslaget vil omfatte dimittender, som senest 14 dage efter afsluttet uddannelse anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som modtager dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Forslaget vil videre omfatte dimittender, som under deres studietid vil have været medlem af en arbejdsløshedskasse med kontingentfritagelse, og som vil anmode om at skifte status til dimittend. Disse medlemmer vil have ret til dagpenge udbetalt fra tidspunktet for uddannelsens afslutning.

Forslaget vil omfatte såvel forsørgere som ikke-forsørgere.

Det bemærkes, at dimittender fortsat vil have mulighed for fleksibel forlængelse af dagpengeperioden i op til 1 år, jf. § 55, stk. 2, i loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af § 55, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at forbruget af den almindelige dagpengeperiode på 2 år eller 1 år for den fleksible forlængede dagpengeperiode, opgøres i timer.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at § 55, stk. 4, 1. pkt., affattes således, at forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1 år efter stk. 2, opgøres i timer.

Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af forslaget til en ny afkortet dagpengeperiode på 1 år, jf. forslaget til § 1, nr. 7, således, at forbruget af perioderne på 2 år eller 1 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1 år efter stk. 2, vil blive opgjort i timer.

Forslaget betyder, at den nye afkortede dagpengeperiode på 1 år for dimittender vil blive opgjort i timer.

Det følger af § 55, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at den almindelige referenceperiode på 3 år eller 1½ år for den fleksible forlængede dagpengeperiode, opgøres i hele måneder.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.2.1.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, ændres »Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2« til: »Perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1½ år efter stk. 2«.

Forslaget betyder, at bestemmelsen konsekvensændres som følge af forslaget til en ny afkortet dagpengeperiode på 1 år inden for 2 år for dimittender, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, således, at forbruget af perioderne på 3 år eller 2 år efter stk. 1, 1. og 2. pkt. og perioden på højst 1½ år efter stk. 2, vil blive opgjort i måneder.

Forslaget betyder, at den nye afkortede referenceperiode på 1½ år for dimittender, vil blive opgjort i måneder.

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, 1 og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er forbrug af dagpenge suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021. Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i loven har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Det betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Efter § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., i loven får dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021 ikke en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Efter § 60, stk. 9, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021.

Efter § 73, stk. 10, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som deltidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. 2.2.1, og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., og § 73, stk. 10, 1. pkt., at datoen for udløb af suspensionsperioderne ved forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse heraf, samt suspension af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens, ændres fra den 30. april 2021 til den 30. juni 2021.

Forslaget til § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. juli 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Forslaget til § 55, stk. 8, 3. pkt. betyder, at udvidelsen af suspensionsperioden også kommer til at omfatte medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden, dog højst til og med den 30. juni 2022.

Forslaget betyder, at suspensionen af dagpengeforbrug fra og med januar til og med juni måned 2021 ikke vil have betydning for retten til den forlængede dagpengeperiode på samlet 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven.

Forslaget til § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af "forbruget" af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 30. juni 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget til § 60, stk. 9, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 30. juni 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, vil den 1. juli 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Forslaget til § 73, stk. 10, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 1. juli 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021, vil den 1. juli 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Det bemærkes i den sammenhæng, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 26 (mandag den 28. juni 2021 - onsdag den 30. juni 2021) vil blive opgjort i juli måned 2021, og vil derfor ikke indgå i suspensionsperioden, der udløber 30. juni 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 30. april 2021, jf. lov nr. 467 af 20. marts 2021 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19 m.v.).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. april 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Efter gældende regler i § 60, stk. 10, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Efter gældende regler i § 73, stk. 11, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 28. februar 2022 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 11, ret til supplerende dagpenge i periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 30. april 2022.

Det foreslås i § 55, stk. 8, 3. pkt., at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 30. april 2022 som følge af yderligere suspension af dagpengeperioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden for forlængelsen af dagpengeperioden (2 måneder), dog højst til og med den 30. juni 2022.

Ændringsforslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med i alt 6 måneder (fra januar til juni).

Det foreslås i § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., at datoen for udløb af sikring af forlængelse af dagpengeperioden med 2 måneder, også finder anvendelse i forbindelse med den yderligere forlængelse af suspensionsperioderne for ret til dagpenge, herunder supplerende dagpenge, ændres fra den 28. februar 2022 til den 30. april 2022 og at datoen for den maksimale forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder højst kan vare til og med den 30. juni 2022.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. og 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, 1 og 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er forbrug af dagpenge suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021. Det betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i loven har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022. Det betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Efter § 56 a, stk. 9, 1., 2. og 3. pkt., i loven får dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Efter § 60, stk. 9, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som fuldtidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Efter § 73, stk. 10, 1. pkt., i loven er forbrug af supplerende dagpenge som deltidsforsikret, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge, suspenderet i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. 2.2.1, og 2.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., § 55, stk. 8, 3. pkt., § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., § 60, stk. 9, 1. pkt., og § 73, stk. 10, 1. pkt., at datoen for udløb af suspensionsperioderne ved forbrug af dagpenge, herunder supplerende dagpenge og eventuel forlængelse heraf, samt suspension af 4-månedersperioden ved opgørelsen af karens, ændres fra den 28. februar 2021 til den 31. marts 2021.

Forslaget til § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. april 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Forslaget til § 56 a, stk. 9, 1., 2., og 3. pkt., betyder, at dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke vil få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden.

Der vil således i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af suspensionsperioden fortsætter opgørelsen af "forbruget" af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karensdag, hvis de efter den 31. marts 2021 når opfyldelsen af 4-månedersperioden.

Forslaget til § 60, stk. 9, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til fuldtidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. marts 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021, vil den 1. april 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Forslaget til § 73, stk. 10, 1. pkt., betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge til deltidsforsikrede medlemmer i perioden fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021 ikke vil forbruge af tidsbegrænsningen for retten til supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge. Der vil således ikke være nogen modtagere af supplerende dagpenge, som vil kunne støde imod tidsbegrænsningen i perioden.

Ledige vil have mindst den samme ret til supplerende dagpenge herunder en eventuelt forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. marts 2021, som personen havde forud for den 1. januar 2021.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. marts 2021, vil den 1. april 2021 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger eller op til 12 ugers ret til supplerende dagpenge som følge af en eventuel forlængelse.

Det bemærkes, at det følger af § 38 i bekendtgørelse nr. 1588 af 18. december 2018 om udbetaling af dagpenge, at tidsbegrænsningen for supplerende dagpenge opgøres i uger. Det følger videre af bekendtgørelsens § 41, at en uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvor ugen afsluttes. Det betyder, at opgørelsen af suspensionen for uge 13 (mandag den 29. marts 2021 – onsdag den 31. marts 2021) vil blive opgjort i april måned 2021, og vil derfor ikke indgå i suspensionsperioden, der udløber 31. marts 2021. Dette svarer til gældende praksis ved udmøntning af reglerne om supplerende dagpenge og udmøntningspraksis i forbindelse med udløb af suspensionsperioden den 31. august 2020, jf. lov nr. 960 af 26. juni 2020 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig ret til dagpenge til selvstændige).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 8, 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v har medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Efter gældende regler i § 60, stk. 10, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Efter gældende regler i § 73, stk. 11, 2. pkt., har medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 11, ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. og 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 55, stk. 8, 3. pkt., § 60, stk. 10, 2. pkt., og § 73, stk. 11, 2. pkt., at datoen for udløb af sikring af forlængelse af dagpengeperioden med 2 måneder, også finder anvendelse i forbindelse med den yderligere forlængelse af suspensionsperioderne for ret til dagpenge, herunder supplerende dagpenge og opgørelsen af 4-måneders-perioden ved karens, ændres fra den 28. februar 2022 til den 31. marts 2022.

Forslaget til § 55, stk. 8, 3. pkt., betyder, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. januar 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. marts 2021 til og med den 31. marts 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 31. marts 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 3 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af suspension, miste retten til de 2 måneders forlængelse. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden fra den 1. november 2020 til og med den 31. marts 2021.

Forslaget til § 60, stk. 10, 2. pkt., betyder, at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge som fuldtidsforsikrede udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af den tidligere indførte suspension i januar og februar 2020 og den forlængede suspension i marts 2020 af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 9, har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 31. marts 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 3 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 1, ad ændring af § 60, stk. 9, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 3 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de 2 måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge, Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 31. marts 2021.

Forslaget til § 73, stk. 11, 2. pkt., betyder, at medlemmer, hvis ret til supplerende dagpenge som deltidsforsikrede udløber i perioden fra og med den 1. november 2021 til og med den 31. januar 2022 som følge af den tidligere indførte suspension i januar og februar 2020 og den forlængede suspension i marts 2020 af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 10, har ret til supplerende dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt. (2 måneders forlængelse), dog højst til og med den 31. marts 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge i 2 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 1, ad ændring af § 73, stk. 10, 1. pkt., også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af perioden med ret til supplerende dagpenge med 3 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de 2 måneders forlængelse af perioden med supplerende dagpenge. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 31. marts 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 7, i loven blev forbruget af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 8, i loven får personer, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. marts 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det foreslås videre, at der i § 55, stk. 7, indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8, den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt. , at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 7, i loven blev forbruget af dagpengeperioden samt en eventuelt forlænget dagpengeperiode sat i bero i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 8, i loven får personer, der opbruger deres dagpengeret, herunder en forlænget dagpengeret, i perioden fra den 1. november 2020 og indtil den 1. november 2021, forlænget deres dagpengeret med to måneder. Personer, der opbruger dagpengeretten, vil automatisk få forlænget dagpengeretten. Dagpengeretten kan kun forlænges én gang.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., indsættes en ny periode med suspension af forbrug af dagpenge gældende fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021.

Forslaget betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. marts 2021 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det foreslås videre, at der i § 55, stk. 7, indsættes et nyt punktum således, at også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8, den 31. december 2020, vil være omfattet af suspensionsperioden i 1. pkt.

Forslaget betyder, at en person, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, i loven, på det tidligst mulige tidspunkt den 1. november 2020, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder. Gennemføres denne ændring ikke, vil pågældende ikke blive omfattet af nærværende suspensionsforslag, idet personen ikke vil have nogen dagpengeret den 1. januar 2021.

Som forudsat i aftale af 16. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Konservative og Alternativet om tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeret og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 55, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1, 1. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 8, indsættes som 3. pkt. , at medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 31. december 2021 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7, fra og med den 1. januar 2021 til og med den 28. februar 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i 1. pkt., dog højst til og med den 28. februar 2022.

Forslaget betyder, at personer, som blev omfattet af forlængelsen af dagpengeperioden med 2 måneder, jf. § 55, stk. 8, også vil blive omfattet af suspensionen af forbrug af dagpengeperioden med 2 måneder.

Herefter vil ingen dagpengemodtagere, som konsekvens af den aftalte suspension, miste retten til de to måneders forlængelse, som indgår i aftale om udvidelse af hjælpepakker af 27. oktober 2020. Udmøntningen vil desuden sikre sammenhæng mellem den forlængede dagpengeperiode og suspensionen, så ingen vil kunne opbruge deres dagpengeret i perioden den 1. november 2020 til og med den 28. februar 2021.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ses der ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperiodens ydelsesperiode på 2 år herunder en eventuel forlænget fleksibel dagpengeperiode på højst 1 år (ydelsesperiode), bort fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

Det foreslås, at i § 55, stk. 4, nr. 1, udgår »til og med den 31. december 2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med den 31. december 2021«.

Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder i reglerne om suspension af forbrug af dagpengeperiodens ydelsesperiode på 2 år samt en eventuel fleksibel forlænget dagpengeperiode på højst 1 år (ydelsesperiode) ved udbetaling af dagpenge under den almindelige eller den midlertidige arbejdsfordelingsordning vil blive ændret således, at suspensionen udvides til at omfatte hele 2021, dvs. suspensionen vil gælde dagpenge udbetalt som led i en almindelig eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning for perioden frem til og med den 31. december 2021.

Forslaget er en følge af dette lovforslags § 1 om forlængelse af perioden med mulighed for at oprette en midlertidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021.

For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1 med tilhørende bemærkninger.

Efter gældende regler i § 55, stk. 5, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ses der ved opgørelsen af forbrug af dagpengeperiodens referenceperiode på 3 år herunder en eventuel forlænget fleksibel dagpengeperiode på højst 1½ år (referenceperioden), bort fra

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

4) perioder under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020 og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, i højst 4 måneder.

Det foreslås, at i § 55, stk. 5, nr. 4, udgår »til og med den 31. december 2020«, og »i højst 4 måneder« ændres til: »frem til og med den 31. december 2021«.

Forslaget betyder, at tidsbegrænsningen på højst 4 måneder i reglerne om suspension af forbrug af dagpengeperiodens referenceperiode samt en eventuel fleksibel forlænget dagpengeperiode på 1½ år (referenceperiode) ved udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, samt tidsbegrænsningen til 31. december 2020 for perioder med dagpenge under en almindelig arbejdsfordelingsordning, vil blive ændret således, at suspensionen udvides til at omfatte hele 2021. Det betyder, at suspensionen gælder dagpenge udbetalt som led i en almindelige eller en midlertidige arbejdsfordelingsordning for perioden frem til og med den 31. december 2021.

Forslaget er en konsekvens af dette lovforslags § 1 om forlængelse af perioden med mulighed for at oprette en midlertidig arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2021.

For en nærmere beskrivelse af forlængelsen af den midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til dette lovforslags § 1 med tilhørende bemærkninger.

Der er med hjemmel i § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsat nærmere regler for anvendelsen af § 55 i loven om dagpengeperiodens længde og forbrug heraf. Der kan herunder fastsættes regler om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og 5 (om opgørelsen af forbruget).

Med hjemmel i denne bestemmelse er der i § 4, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet

1) har ret til og får udbetalt dagpenge eller 2) deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

har ret til og får udbetalt dagpenge eller

deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskrav for ret til dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.

Det følger endvidere af § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om dagpengeperioden, at indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.

Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskontoen jf. § 55 a i loven.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at hjemmelsbestemmelsen i § 55, stk. 6, præciseres således, at der kan fastsættes regler om, at der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dagpengeperiode.

Bestemmelsen forventes udmøntet således at personer, som i forvejen er indplaceret i en dagpengeperiode, og som er omfattet af midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, på samme vis som ikke-indplacerede medlemmer, ikke vil skulle genindplaceres i en dagpengeperiode, selv om de vil opfylde et nyt beskæftigelseskrav.

Umiddelbart vil den udvidede bemyndigelsesbestemmelse således alene rette sig mod den konkrete situation, der er opstået i forbindelse med den nye midlertidige arbejdsfordelingsordning,

Den foreslåede udvidelse af hjemmelsbestemmelsen kan dog også tænkes anvendt til at fastsætte regler i andre situationer, der minder om den aktuelle, f.eks. i situationer, hvor arbejdsløshedskasserne af tidsmæssige årsager ikke kan nå at integrere ny lovgivning i deres udbetalingssystemer m.v.

Beskæftigelse i perioden vil dog fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til dette lovforslags § 2, nr. 2 og 6, med tilhørende bemærkninger.

Dagpengeperiodens længde er reguleret i de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det følge af bestemmelsen, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge, herunder opfylder et indkomst- eller beskæftigelseskrav, kan modtage dagpenge i en periode (dagpengeperioden), der er sammensat af en 2 årig (ydelsesperioden) inden for en periode på 3 år (referenceperioden).

Der opnås ret til påbegyndelse af en ny dagpengeperiode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden).

Efter gældende regler i § 55, stk. 7, i loven medregnes udbetalte dagpenge m.v. fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke i forbruget af dagpenge.

Indplacering i dagpengesystemet sker altid fra den første i den måned, hvori personen tilmelder sig som ledig og starter med at modtage dagpenge. Forbruget af ydelsesperioden begynder fra det tidspunkt, hvor der udbetales dagpenge.

Referenceperioden på 3 år henholdsvis 1½ år for den forlængede dagpengeperiode løber fra den 1. i den måned, hvori personen begynder at modtage arbejdsløshedsdagpenge (indplacering).

For en nærmere gennemgang af reglerne om ret til dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse henvises til pkt. 2.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 55, stk. 4, nr. 1, at der efter »dagpenge« indsættes »bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den 31. december 2020, og for udbetalinger under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil der kunne udbetales dagpenge uden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder«.

Forslaget betyder, at dagpenge, som vil blive udbetalt til og med den 31. december 2020 som følge af deltagelse i en arbejdsfordelingsordning, ikke vil forbruge af den 2-årige dagpengeperiode inden for en periode på 3 år (referenceperioden). Der vil ligeledes heller ikke være forbrug af en forlænget dagpengeperioden på højst 1 år (ydelsesperioden) inden for en periode på 1½ år (referenceperioden), jf. § 55, stk. 1, i loven.

Udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, vil kunne ske unden forbrug af dagpengeperioden i højst 4 måneder

Forslaget omfatter den hidtidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det bemærkes i den forbindelse, at etableringer af en arbejdsfordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020, vil kunne løbe ind i 2021, dog for så vidt den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning med en maksimal varighed på 4 måneder. Forslaget om suspension af forbrug af dagpenge vil derfor også finde anvendelse på udbetaling af dagpenge i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende midlertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december 2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor men starter den 1. januar 2021 eller senere.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Ved § 1 i lov nr. 274 af 26. marts 2020 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om arbejdsgiveres og lønmodtageres retsstilling ved lønkompensation af virksomheder i forbindelse med covid-19, blev der bl.a. fastsat regler om:

- At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, sættes på pause (suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge. - At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden, og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene skal nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden. - At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge. - At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

At lediges forbrug af deres dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år samt eventuelt en forlænget dagpengeperiode på højst 1 år inden for 1½ år, jf. § 55, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 199 af 11. marts 2020, sættes på pause (suspenderes) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020. Dette omfatter også forbrug som følge af udbetaling af feriedagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbrug af dagpenge.

At perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke indgår i opgørelsen af 4-månedersperioden, og dermed ikke har betydning for opgørelsen af, om dagpengene skal nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge (karens). Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af 4-månedersperioden.

At udbetaling af supplerende dagpenge, herunder en eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, ikke vil blive medregnet i opgørelsen af forbruget af de supplerende dagpenge, herunder eventuel forlænget periode med supplerende dagpenge. Perioden betragtes derfor som en såkaldt død periode ved opgørelsen af forbruget af supplerende dagpenge.

At arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) midlertidigt skal suspenderes for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling eller hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden den 27. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Ved § 2 i lov nr. 473 af 22. april 2020 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om sygedagpenge af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blev perioden forlænget frem til og med den 30. juni 2020.

Det bemærkes, at ovennævnte suspension af forbrug af dagpengeperioden m.v. samtidig betyder, at dagpenge, der udbetales i suspensionsperioden, heller ikke indgår i forbindelse med opgørelsen af forbrug af dagpenge ved afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet, jf. lovens § 56 b.

Ledige vil således overordnet set have den samme ret til dagpenge efter den 30. juni 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Det foreslås, at der to steder i § 55, stk. 7, 1. og 2. pkt., tre steder i § 56 a, stk. 9 , 1., 2. og 3. pkt., og i § 60, stk. 9 , § 73, stk. 10 , og § 84, stk. 11 , ændres »30. juni 2020« til: » 31. august 2020«.

Ændringerne i § 55, stk. 7, betyder, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogen indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. september 2020 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Der er som følge af vedtagelsen af lov 274 af 26. marts 2020 og lov nr. 473 af 22. april 2020 i bekendtgørelse nr. 288 af 26. marts 2020 om ændring af bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse fastsat regler om, at personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 frem til og med den 30. juni 2020, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 30. juni 2020.

Genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 30. juni 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet skal genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet opnår ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 30. juli 2020.

Disse regler vil blive tilrettet i overensstemmelse med den yderligere forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af dagpenge m.v.

Ændringerne i § 56 a, stk. 9, betyder, at ved opgørelsen af 4-månedersperioden for karens, jf. § 56 a i loven, vil perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke blive medregnet i opgørelsen af 4-månedersperioden.

Dagpengemodtagere vil således ikke automatisk få en karens som følge af manglende beskæftigelse i 4-månedersperioden i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Der vil således i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke være nogen dagpengemodtagere, som får en karens.

Efter udløbet af perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 fortsætter ”forbruget” af 4-månedersperioden, og dagpengemodtagere vil herefter igen kunne få en karens.

Ændringerne i § 60, stk. 9, og § 73, stk. 10, betyder, at udbetaling af supplerende dagpenge (fuldtids- og deltidsforsikrede) i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020 ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af retten til supplerende dagpenge.

Den ledige vil have den samme ret til supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge efter den 31. august 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

En person, som påbegynder et forbrug af supplerende dagpenge, herunder eventuelt en forlænget periode med supplerende dagpenge, i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, vil den 1. september 2020 have ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Ændringerne i § 84, stk. 11, betyder, at arbejdsgiverne ikke vil skulle betale godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som vil blive omfattet af en hjemsendelse eller arbejdsfordeling fra og med ikrafttrædelses tidspunktet for lov nr. 274 af 26. marts 2020 den 27. marts 2020 til og med den 31. august 2020.

Hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, som er startet forud for den 27. marts 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter lovens ikrafttræden, vil ikke vil blive omfattet af suspensionen.

For hjemsendelser eller arbejdsfordelinger, der vil starte forud for den 1. september 2020, og hvor de ledige dage vil ligge efter denne dato, vil arbejdsgiveren ikke skulle betale for G-dage, da pligten til at betale G-dage vil være suspenderet på det tidspunkt, hvor medlemmet omfattes af hjemsendelse eller arbejdsfordeling.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 2, i loven kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, der er registreret på beskæftigelseskontoen, efter udløbet af perioden på 2 år inden for 3 år, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 4, i loven opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år (ydelsesperioden) eller på højst 1 år (den forlængede dagpengeperiode) i timer.

Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, 7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og 8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2020 eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

perioder, hvor medlemmet modtager efterløn,

perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og

perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. inden for medlemmets dagpengeperiode.

Efter de gældende regler i § 55, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres referenceperioden på 3 år eller højst 1½ år (den forlængede dagpengeperiode) i hele måneder, og der medregnes ikke

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter de gældende regler i § 56, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen.

Efter § 56, stk. 2, i loven, har et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 56, stk. 3, i loven giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode.

Efter § 55, stk. 2, i loven kan et medlem efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år, hvis personen har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, og medlemmet ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, vil perioder efter stk. 4, 2. pkt., ikke kunne medregnes i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder overordnet set, at ledige vil have den samme ret til dagpenge efter den 31. maj 2020, som personen havde forud for den 1. marts 2020.

Forslaget betyder videre, at udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020 ikke vil forbruge af hverken ydelses- eller referenceperioden. Der vil således ikke være nogle indplacerede dagpengemodtagere, som vil kunne opbruge dagpengeretten i perioden.

Tilsvarende vil det betyde, at for personer, som indplaceres i dagpengesystemet i løbet af perioden, vil dagpengeudbetaling ikke blive medregnet i opgørelsen af dagpengeforbruget. Personen vil den 1. juni 2020 derfor have en dagpengeret på 2 år inden for 3 år svarende til den ordinære dagpengeperiode.

Det bemærkes, at udbetaling af feriedagpenge i forhold til reglerne om forbrug af dagpenge betragtes som dagpenge, jf. § 55, stk. 4, nr. 1, i loven. Forslaget omfatter således også udbetaling af feriedagpenge, hvorefter disse således heller ikke vil indgå i opgørelsen af forbrug af dagpenge m.v.

Det er en generel betingelse for ret til dagpenge, at personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, jf. § 53, stk. 1, i loven. Det er derfor en forudsætning, at personen vil være medlem af arbejdsløshedskassen i perioden frem til 31. maj 2020.

Personer, hvis dagpengeret blev opbrugt den 1. marts 2020 og til lovens ikrafttræden, og eventuelt har meldt sig ud af deres arbejdsløshedskasse, vil kunne genindmelde sig, og vil herved kunne opnå ret til dagpenge til og med den 31. maj 2020.

Det er hensigten, at der administrativt vil blive fastsat regler således, at genindmeldelse vil kunne ske i hele den periode, hvor der ikke vil blive forbrugt af dagpengene – dvs. perioden fra og med den 1. marts til 2020 og med den 31. maj 2020, og at medlemmet skal efterbetale medlemsbidrag for perioden.

Det betyder, at medlemskabet vil skulle genoprettes med virkning fra udmeldelsestidspunktet således, at medlemmet vil opnå ret til dagpenge fra udmeldelsestidspunktet og frem til og med den 31. maj 2020.

Der vil skulle efterbetales medlemsbidrag for udmeldelsesperioden, og personer vil fra genindmeldelsestidspunktet ligeledes skulle melde sig ledig hos jobcenteret, såfremt medlemmet ikke allerede er det.

Medlemsskabet vil kunne genoprettes i den tidligere arbejdsløshedskasse såvel som i en ny arbejdsløshedskasse.

Der vil med hjemmel i § 41, stk. 7, og § 77, stk. 9, i loven blive fastsat nærmere administrative regler om genindmeldelse i disse situationer herunder om efterbetaling af medlemsbidrag.

Det forudsættes, at lovens øvrige regler vil skulle finder anvendelse for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020, jf. dog 2. pkt. i bestemmelsen.

Det betyder f.eks.:

- At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden. - At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden. - At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. - At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen. - At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed), og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger sit job. - At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

At personen skal opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

At personen skal have beregnet en dagpengesats, hvis personen overgår til dagpenge i perioden.

At medlemmet skal udfylde et månedligt dagpengekort, som danner grundlag for dagpengeudbetalingen, og at der efterfølgende foretages en eventuel efterregulering på grundlag af oplysninger om løntimer i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

At beskæftigelse i perioden kan medregnes til fleksibel genoptjening og kan indgå på beskæftigelseskontoen.

At alle effektive karantæner også vil kunne afvikles i dagpenge udbetalt i perioden fra om med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020. Det drejer sig om karantæner for personer, der uberettiget har modtaget dagpenge (svig og uagtsomhed), og ved selvforskyldt ledighed, f.eks. personer, der selv opsiger sit job.

At regler, der i øvrigt gælder for dagpengemodtagere på beskæftigelsesområdet, dvs. bl.a. indsatsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og de regler, der fraviges i anledning af covid-19, finder anvendelse.

Det foreslås, at der i § 55 som stk. 7 , 2. pkt. , indsættes, at stk. 5, nr. 1-3, ikke vil finde anvendelse i perioderne fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. maj 2020.

Forslaget betyder, at § 55, stk. 5, nr. 1-3, i loven, hvor der er fastsat regler om, at visse forhold ikke medregnes i opgørelsen af forbrug af referenceperioden for udbetaling af dagpenge i perioden fra og med 1. marts 2020 til og med 31. maj 2020, ikke vil finde anvendelse ved opgørelsen af forbruget af dagpenge i perioden.

Det drejer sig om følgende forhold:

1) Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven. 2) Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. 3) Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i loven.

Perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel.

Perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at personen ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne.

Baggrunden for nærværende forslag er, at det fremsatte forslag til § 55, stk. 7, gælder for en tidsmæssig afgrænset periode. Hvis § 55, stk. 5, nr. 1-3, skulle være gældende, ville konsekvensen være, at forslaget til § 55, stk. 7, ikke længere ville være tidsmæssigt afgrænset.

§ 55, stk. 5, som handler om, at referenceperioden opgøres i måneder, vil fortsat skulle finde anvendelse.

I den gældende § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at et medlem modtager dagpenge med sin sædvanlige sats under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10 (vejledning og opkvalificering) og 11 (virksomhedspraktik og nytteindsats) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a, 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 3, ændres til kapitel 9, 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, og reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

I den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det fastsat, at perioder, hvor et medlem deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Kapitel 10 indeholder regler om vejledning og opkvalificering, kapitel 11 indeholder regler om virksomhedspraktik og nytteindsats og kapitel 12 indeholder regler om ansættelse med løntilskud.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 8 a og kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 55, stk. 4, nr. 2, ændres til kapitel 9 og kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om jobrettet uddannelse foreslås placeret i kapitel 9, reglerne om tilbud om vejledning og opkvalificering foreslås placeret i kapitel 14, reglerne om virksomhedspraktik og nytteindsats foreslås placeret i henholdsvis kapitel 11 og 13, og reglerne om ansættelse med løntilskud foreslås placeret i kapitel 12.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningerne i § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende § 55, stk. 4, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at perioder, hvor et medlem deltager i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, forbruger af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder en eventuel periode med ret til forlængede dagpenge, jf. § 56 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bestemmelsen omfatter dermed også situationer, hvor tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere tildeles en person omfattet af målgruppe 2.8. i § 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og pågældende har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til.

Det følger af forslaget til § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, foreslås flyttet fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 4, indsættes et nyt nr. 2, hvorefter personer med handicap, der deltager i et offentligt elle privat løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., fremadrettet stadig forbruger af dagpengeperioden. Den forslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger og de specielle bemærkninger til § 6, nr. 4.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, 2. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive regelsættet og dermed forenkle regelsættet til en vis grad.

Som følge heraf foreslås, at gældende lovs § 55, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 55, stk. 1 2. pkt. , at stk. 5 ændres til stk. 8.

Det betyder, at der - som i den gældende bestemmelse - henvises til optjenings- og genoptjeningsperioden.

Med forslaget i § 1, nr. 28, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 5 og 6, ændret i overensstemmelse hermed.

Med forslaget i § 1, nr. 28, indføres et nyt nr. 7, i gældende lovs § 55, stk. 4.

Som konsekvens heraf foreslås opremsningen i gældende lovs § 55, stk. 4, nr. 5 og 6, ændret i overensstemmelse hermed.

Efter § 55, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. dog stk. 2 og § 56 b. Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og 5.

Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år.

Efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres forbruget af dagpengeperioden på 2 år og forlængelsen af dagpengeperioden med højst 1 år i timer. Ved forbruget af perioden medregnes

1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 4) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, 5) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og 6) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge,

perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 8 a og tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren,

perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3,

perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og

perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 4 , indsættes et nyt nr. 7 , hvorefter perioden efter udløb af den § 57 b, stk. 2, nr. 2, nævnte periode og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, indgår i opgørelsen af medlemmets dagpengeperiode.

Forslaget er begrundet i § 1, nr. 36, ad forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 2, om udbetaling af dagpenge ved ophør, når medlemmet på tro- og love erklærer ikke at drive erhvervsvirksomhed, og medlemmet inden for 6 måneder fra ophørstidspunktet får et ophørsbevis via virk.dk. Efter udløb af de 6 måneder og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, jf. forslaget til § 57 b, stk. 2, nr. 1, ophøre udbetalingen af dagpenge.

Forslaget betyder, at perioden efter udløb af de 6 måneder, som er den periode, som et medlem, der ophører på tro og love, har til at registrere virksomheden som ophørt i Erhvervsstyrelsen, og indtil medlemmet indleverer et ophørsbevis fra virk.dk, og dermed igen kan modtage dagpenge, medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget i medlemmets aktuelle dagpengeperiode. Pågældende har i perioden konkret ikke modtaget dagpenge. Formålet med forslaget er at sikre, at perioden indtil den ledige får et ophørsbevis forbruger af den aktuelle dagpengeret. Baggrunden for reglen er, at der dermed opnås en sikkerhed for, at de foreslåede lempeligere regler om ophør med selvstændig virksomhed på tro og love, ikke vil blive brugt på en måde, som ikke er i overensstemmelse med intentionerne bag de lempeligere ophørsregler.

Det forventes i den forbindelse, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 6, fastsættes regler om opgørelsen af perioden efter de 6 måneder herunder, at dette forbrug efter udløbet af de 6 måneder ikke overflyttes til en efterfølgende dagpengeperiode men forbruges i den aktuelle dagpengeperiode.

Forslaget betyder, at hvis en person efter udløb af perioden på 6 måneder opnår et ophørsbevis f.eks. efter yderligere 4 måneder, og herefter ønsker at modtage dagpenge, og kun har en resterende dagpenge periode på 4 måneder, vil pågældende ikke kunne modtage dagpenge. Har pågældende imidlertid en resterende dagpenge periode på 6 måneder, vil pågældende kunne modtage dagpenge i yderligere 2 måneder.

I overensstemmelse med det månedsbaserede dagpengesystem, som er indført med virkning fra 1. juli 2017, foreslås det, at dagpengeforbruget fra udløbet af 6 måneders perioden og indtil tidspunktet for ophørsbeviset, opgøres som 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer pr. måned for deltidsforsikrede. Dette gælder i alle tilfælde uanset det faktiske omfang af medlemmets arbejde.

Hvis man har genoptjent retten til dagpenge kan man indplaceres i en ny periode

Der henvises til pkt. 2. 8. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat flere nye paragraffer efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der behov for at tydeliggøre indholdet af de forskellige bestemmelser ved at indsætte underoverskrifter i lovens kapitel 10. Der foreslås derfor, at der indsættes en ny overskrift før § 55. Overskriften omfatter § 55 og angiver, at bestemmelsen omhandler dagpengeperioden og forbrug heraf.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 39.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år.

Det foreslås, at der i § 55, stk. 1, indsættes en henvisning til § 55, stk. 2, og § 56 b, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 39 og 49.

Ændringen er en konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, og at der i forslaget til§ 56 b foreslås, at dagpengeperioden skal afkortes hver gang et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændringen af § 55, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 36, og som træder i kraft den 2. januar 2017.

Efter gældende regler i § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til påbegyndelse af en ny periode med dagpenge i 2 år inden for 3 år, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2.

Som konsekvens af forslaget til § 53, stk. 2 og 5, hvor det fremgår, at optjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, og at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af timer, er henvisningen i § 55, stk. 1, konsekvensændret.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 23 og 24.

Efter gældende regler i § 53 og § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, når pågældende dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet.

Som noget nyt foreslås tilføjet i § 55, stk. 2, at et medlem efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan modtage dagpenge i højst yderligere 1 år inden for en periode på yderligere 1,5 år, hvis pågældende har ret til at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 56.

Et medlem, hvis dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperioden giver hver løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, dog højst 1 år inden for en periode på 1,5 år.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 50, og § 56, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 49.

Det følger af forslaget til § 55, stk. 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 39, at dagpengeperioden kan forlænges med op til 1 år inden for 1,5 år.

Det foreslås, at forbrug heraf sker efter tilsvarende regler som gælder for den almindelige dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år.

Efter gældende regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode består dagpengeperioden af en ydelsesperiode på 2 år (104 uger) og en referenceperiode på 3 år (156 uger). Et medlem indplaceres i såvel ydelses- som referenceperioden fra det tidspunkt, hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge.

Efter gældende regler i § 55, stk. 3, forbruges dagpengeperioden i uger.

Ved opgørelse af ydelsesperioden indgår uger, for hvilke medlemmet for hele eller en del af ugen har modtaget dagpenge m.v. Referenceperioden opgøres også i uger og løber fra mandagen i den uge, pågældende er indplaceret i dagpengeperioden.

Det foreslås, at § 55, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., affattes således, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer (ydelsesperioden). Ydelsesperioden på 2 år svarer til 3.848 timer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede er ydelsesperioden op til 3.120 timer.

Det foreslås, at det timebaserede forbrug af dagpengeretten træder i kraft den 1. juli 2017. Medlemmer, der er indplaceret i en dagpengeperiode forud for lovens ikrafttræden, får omregnet den resterende dagpengeperiode til timer (tilbagevarende uger x 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede). Der henvises til ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 13 og overgangsbestemmelsen i § 15, stk. 4, i dette lovforslag.

Efter gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 5 og 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes uger, hvor medlemmet modtager efterløn, og uger med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, i forbruget af dagpengeperioden.

Det foreslås i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, at der i forbruget af dagpengeperioden i stedet for uger medregnes perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, og perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge. Ændringen er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, foreslås, at forbruget af dagpengeperioden skal opgøres i timer i stedet for uger.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 41.

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges.

Det foreslås i § 55, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., at perioden på henholdsvis 3 år og højst 1,5 år efter stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder.

Da dagpengene fremover udbetales på månedsbasis, foreslås det, at referenceperioden også opgøres i måneder.

Som konsekvens af, at der i forslaget til § 55, stk. 2, foreslås, at dagpengeperioden kan forlænges i op til 1 år inden for 1,5 år på baggrund af løntimer siden seneste indplacering, henvises også til stk. 2. De gældende regler for forlængelse af referenceperioden finder tilsvarende anvendelse i den forlængede dagpengeperiode.

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges med en række forhold. Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 46, at en række af disse forhold ophæves.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes et "og" efter "barsel" i § 55, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2. Det foreslås også, at der i § 55, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 3, tilføjes "alvorligt sygt barn" og der sættes punktum efter "hjem" i bestemmelsen.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om, at bestemmelsens nr. 4-6 ophæves.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 46.

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan den periode på 2 år inden for en periode på 3 år, hvor et medlem kan modtage dagpenge, forlænges med en række forhold. Det foreslås i dette lovforslags § 1, nr. 46, at en række af disse forhold ophæves.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der indsættes et "og" efter "barsel" i § 55, stk. 4, nr. 2, der bliver stk. 5, nr. 2. Det foreslås også, at der i § 55, stk. 4, nr. 3, der bliver stk. 5, nr. 3, tilføjes "alvorligt sygt barn" og der sættes punktum efter "hjem" i bestemmelsen.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget om, at bestemmelsens nr. 4-6 ophæves.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 46.

Efter gældende regler i § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en række forhold forlænge referenceperioden. Følgende perioder forbruger ikke af ydelsesperioden og kan samtidig forlænge referenceperioden:

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder uddannelsesorlov og Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, og

perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Derudover kan referenceperioden efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom.

Perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, kan ligeledes forlænge referenceperioden.

Efter gældende regler forlænges referenceperioden med hele uger. Afgørelse af, om der skal ske forlængelse af referenceperioden, sker løbende eller senest forud for det forventede udløb af en tidligere opgjort referenceperiode.

Det foreslås i § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, at antallet af muligheder for forlængelse af referenceperioden reduceres med henblik på at sikre videst mulig digitalisering.

Det foreslås herunder, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:

- perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og - perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og

perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.

Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.

Muligheden for forlængelse af referenceperioden er et udtryk for, at det ikke skal komme medlemmet til skade, at pågældende ikke har haft mulighed for at gøre brug af dagpengeretten som følge af de situationer, der er omfattet af forlængelsesmulighederne. Mange af de gældende forlængelsesmuligheder bruges dog kun i et begrænset omfang.

Forslaget betyder, at der fremover kun vil være muligt at forlænge den periode, et medlem kan modtage dagpenge inden for, med

1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, og

perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Forslaget er i overensstemmelse med Dagpengekommissionens anbefaling, om at kun de tre mest brugte forlængelsesgrunde bevares, altså perioder med sygedagpenge, barselsdagpenge eller støtte til pasning af handicappet barn, alvorligt sygt barn eller døende nærtstående. De kan digitaliseres og styres automatisk af arbejdsløshedskasserne. Forslaget betyder en harmonisering af reglerne om forlængelse af referenceperioden og forlængelse af optjeningsperioden, og er dermed en forenkling af regelsættet. Til gengæld afskaffes de forlængelsesmuligheder, som er mindre brugte og som ikke kan digitaliseres. Det gælder f.eks. en række forlængelsesmuligheder, som relaterer sig til regelsæt, der er ophævet for mange år siden.

I forslaget til § 55, stk. 4, som bliver stk. 5, foreslås, at følgende muligheder for forlængelse af referenceperioden afskaffes:

- perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og - perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

perioder, hvor et medlem indtil det fyldte 25. år deltager i en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på ordinære vilkår, dog indtil det fyldte 30. år, hvis deltagelsen i uddannelse sker på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, og

perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler herom.

Forslaget om, at referenceperioden skal opgøres i måneder skal ses i sammenhæng med forslaget til § 46, stk. 1, om at dagpengene udbetales og beregnes for en måned ad gangen. Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 4.

Efter gældende regler i § 55, stk. 5, har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode for anvendelsen af den gældende bestemmelse.

Det foreslås i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler udvides, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af hele den foreslåede bestemmelse. Reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, videreføres.

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 55, ændres henvisningen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, for så vidt angår beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperioden, herunder om periodernes varighed og beregning.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen blandt andet fastsætte nærmere regler om, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer. Derudover fastsættes der nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Der fastsættes ligeledes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes og rundes op til hele måneder. Der foretages en samlet opgørelse for forhold, som kan medføre en forlængelse.

Et medlem har f.eks. en resterende referenceperiode på 12 måneder og får udbetalt støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, i 6 uger. Den resterende referenceperioden på 12 måneder kan dermed forlænges med 2 måneder (6 uger gange 37 timer divideret med 160,33 timer lig med 1,4 måneder, som rundes op til 2 måneder). Den samlede referenceperiode er herefter 14 måneder. Hvis medlemmet herefter har modtaget sygedagpenge i 259 timer (svarende til 7 uger), skal den uge, der overstiger 6 uger, lægges sammen med de 6 uger med støtte til pasning af døende nærtstående. Der vil således samlet være tale om 7 uger, der kan forlænge referenceperioden (259 timer divideret med 160,33 lig med 1,6 måned, som rundes op til 2 måneder). Da der allerede er sket forlængelse med 2 måneder, har perioden med sygedagpenge i eksemplet ingen selvstændig betydning for forlængelse af referenceperioden.

Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.

Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.

Det foreslås i § 55, stk. 2, at efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, modtage dagpenge i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Herunder fastsættes der nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at de perioder, der forbruger af den ordinære dagpengeperiode, også skal forbruge af den forlængede dagpengeperiode. Ligeledes vil der fastsættes nærmere regler om, at de perioder, der kan forlænge referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode, også kan forlænge referenceperioden i den forlængede dagpengeret.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 36-46.

Efter gældende regler i § 55, stk. 5, har beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode for anvendelsen af den gældende bestemmelse.

Det foreslås i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler udvides, således at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af hele den foreslåede bestemmelse. Reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, videreføres.

Som en konsekvens af, at der foreslås indsat et nyt stykke i § 55, ændres henvisningen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, for så vidt angår beskæftigelsesministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om forbrug af dagpengeperioden og forlængelse af referenceperioden, herunder om periodernes varighed og beregning.

Beskæftigelsesministeren vil med hjemmel i bemyndigelsen blandt andet fastsætte nærmere regler om, at forbruget af dagpengeperioden opgøres i timer. Derudover fastsættes der nærmere regler om, at forlængelse af referenceperioden sker med hele måneder. Arbejdsløshedskasserne skal opgøre forlængelsen af referenceperioden. Der fastsættes ligeledes nærmere regler om, at forlængelsen af referenceperioden sker ved at timerne omregnes og rundes op til hele måneder. Der foretages en samlet opgørelse for forhold, som kan medføre en forlængelse.

Et medlem har f.eks. en resterende referenceperiode på 12 måneder og får udbetalt støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, i 6 uger. Den resterende referenceperioden på 12 måneder kan dermed forlænges med 2 måneder (6 uger gange 37 timer divideret med 160,33 timer lig med 1,4 måneder, som rundes op til 2 måneder). Den samlede referenceperiode er herefter 14 måneder. Hvis medlemmet herefter har modtaget sygedagpenge i 259 timer (svarende til 7 uger), skal den uge, der overstiger 6 uger, lægges sammen med de 6 uger med støtte til pasning af døende nærtstående. Der vil således samlet være tale om 7 uger, der kan forlænge referenceperioden (259 timer divideret med 160,33 lig med 1,6 måned, som rundes op til 2 måneder). Da der allerede er sket forlængelse med 2 måneder, har perioden med sygedagpenge i eksemplet ingen selvstændig betydning for forlængelse af referenceperioden.

Det foreslås, at de nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om forlængelse af referenceperioden på baggrund af perioder, hvor et medlem har modtaget sygedagpenge efter tidligere regler herom, som er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, afskaffes.

Det foreslås, at de nærmere regler om, at referenceperioden kan forlænges på baggrund af perioder, hvor et medlem under deltagelse i tilbud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er syg eller på barsel, og der udbetales fuld løn under sygdommen eller barselsorloven, herunder hvis et medlem har deltaget i et tilsvarende tilbud efter tidligere regler herom, ligeledes afskaffes.

Det foreslås i § 55, stk. 2, at efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år kan et medlem, som har ret til at forlænge dagpengeperioden, modtage dagpenge i op til 1 år inden for en periode på op til 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Herunder fastsættes der nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at de perioder, der forbruger af den ordinære dagpengeperiode, også skal forbruge af den forlængede dagpengeperiode. Ligeledes vil der fastsættes nærmere regler om, at de perioder, der kan forlænge referenceperioden i den ordinære dagpengeperiode, også kan forlænge referenceperioden i den forlængede dagpengeret.

Der henvises til dette lovforslags § 1, nr. 36-46.

Til § 55 a

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opgøres beskæftigelseskravet som udgangspunkt på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

I forslaget til § 55 a fastsættes en regel om en beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening af dagpengeretten, som er et nyt element i reglerne om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der findes således ikke lovgivning om fleksibel genoptjening af ret til dagpenge gennem beskæftigelse på en beskæftigelseskonto.

Det foreslås som noget nyt i § 55 a, stk. 1, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet, kan registreres på beskæftigelseskontoen.

Arbejdsløshedskassen skal oprette en beskæftigelseskonto til et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode. Arbejdsløshedskassen skal herefter opgøre alle beskæftigede timer m.v. efter indplacering i dagpengesystemet. Det foreslås, at beskæftigelsen som i dag opgøres på baggrund af arbejdsgivernes løbende indberetninger til indkomstregisteret. Det betyder, at beskæftigelseskontoen tidligst kan opdateres, når alle oplysninger efter lov om et indkomstregister skal foreligge, dvs. senest den 10. i den efterfølgende måned.

Det foreslås også i § 55 a, stk. 1, at der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeperiode, herunder forlængede dagpengeperiode, er udløbet. Det betyder, at arbejdsløshedskassen skal tilskrive kontoen eventuelle løntimer, så længe medlemmet har ret til dagpenge, herunder i løbet af den forlængede dagpengeperiode. Der kan derimod ikke længere registreres løntimer på beskæftigelseskontoen for et medlem, hvis ret til dagpenge er ophørt. Det bemærkes, at dagpengeretten er ophørt, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet. Dette følger af gældende regler i § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Når dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er udløbet, kan der ikke tilgå beskæftigelseskontoen nye timer til brug for en forlængelse af dagpengeretten. De timer, der på dette tidspunkt allerede er på kontoen, kan indgå til genoptjeningen af en ny dagpengeret.

Der henvises desuden til forslagets § 1, nr. 24, ad § 53, stk. 6, hvor det fremgår, at genoptjening af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden, herunder den forlængede dagpengeperiode, er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.

Det foreslås i § 55 a, stk. 2, at registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder, når et medlem har genoptjent retten til dagpenge.

Det betyder, at beskæftigelseskontoen nulstilles ved nyindplacering i dagpengesystemet. Det vil sige, hver gang, der efter seneste indplaceringstidspunkt, foreligger nye 1.924 løntimer (fuldtidsforsikrede) eller 1.258 løntimer (deltidsforsikrede) inden for en periode på 3 år. Indberettede løntimer ud over 1.924 timer/1.258 timer bortfalder på dette tidspunkt og vil ikke længere fremgå af beskæftigelseskontoen.

Det foreslås i § 55 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om beskæftigelseskontoen, herunder om hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opgørelse af et nyt beskæftigelseskrav m.v.

Med hjemmel heri vil der bl.a. blive fastsat nærmere regler om at forhold, der efter lovens § 53, stk. 3, kan sidestilles med indberettede løntimer, også skal registreres på medlemmets beskæftigelseskonto. Det gælder perioder, hvor medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller har været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at beskæftigelse i udlandet også skal registreres på beskæftigelseskontoen, selv om løntimerne ikke indberettes til indkomstregisteret.

Der vil endvidere blive fastsat nærmere regler om, at for medlemmer, som aktuelt ikke modtager dagpenge, skal arbejdsløshedskassen digitalt opdatere beskæftigelseskontoen på baggrund af arbejdsgivernes indberetninger til indkomstregisteret frem til det tidspunkt, hvor pågældende ikke længere har ret til dagpenge, fordi enten ydelses- eller referenceperioden er udløbet.

Resultatet af visningen af beskæftigelse på beskæftigelseskontoen, der til dels vil basere sig på ubehandlede oplysninger, vil ikke kunne sidestilles med resultatet af en afgørelse, som er truffet af arbejdsløshedskassen. Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 2.11.7.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at et medlem kan anmode arbejdsløshedskassen om, at der på baggrund af oplysningerne på beskæftigelseskontoen bliver truffet afgørelse om pågældendes aktuelle ret til dagpenge.

Til § 56 (ikrafttræden den 2. januar 2017)

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Efter gældende regler i § 55 kan et medlem genoptjene retten til dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, når pågældende dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet i § 53.

Som noget nyt foreslås det i § 56, stk. 1, at et medlem, hvis dagpengeperiode på 2 år inden for 3 år er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering.

Det betyder, at et medlem, som ikke har genoptjent retten til en ny dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, når den ordinære dagpengeperiode er opbrugt, det vil sige når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet, får mulighed for at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettede i indkomstregisteret siden seneste indplacering. Beskæftigelse, som ligger efter udløbet af dagpengeperioden, kan derimod ikke forlænge dagpengeperioden.

Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, og som kan medregnes ved den timebaserede genoptjening af retten til dagpenge, ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten. Der fastsættes nærmere regler herom.

Det foreslås i § 56, stk. 2, at et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode er udløbet, har ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode og frem til det tidspunkt, hvor den forlængede dagpengeperiode er udløbet. Beskæftigede timer i den forlængede dagpengeperiode kan således også konverteres til yderligere forlængelse af dagpengeperioden.

Forlængelse af ret til dagpenge, herunder en eventuel yderligere forlængelse på baggrund af beskæftigede timer i forlængelsesperioden, opgøres ved udløbet af den forlængede dagpengeperiode og efter samme principper, som ved udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Det vil sige ved udløbet af enten den forlængede ydelses- eller referenceperiode.

I § 56, stk. 3, foreslås det, at hver løntime giver ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, når den forlængede dagpengeperiode opgøres. Det betyder, at beskæftigede timer kan konverteres til forlængelse af dagpengeperioden i forholdet 1:2, og at 1 times beskæftigelse giver ret til 2 timers dagpenge. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede kan forlænge dagpengeperioden på baggrund af løntimer i forholdet 1:2. Forlængelsen omregnes til uger ved at dele antallet af timer med 37 timer. Det afrundes til nærmeste antal hele uger.

Det foreslås, at retten til dagpenge som i dag skal afvikles inden for en referenceperiode. Referenceperioden forlænges i forholdet 1:3, således at 1 løntime giver ret til 3 timers referenceperiode. Også ved opgørelsen af referenceperioden afrundes forlængelsen til nærmeste antal hele uger.

Det foreslås, at det kun er løntimer frem til det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til dagpenge, fordi den ordinære dagpengeperiode eller den forlængede dagpengeperiode er udløbet, som kan medregnes ved forlængelse af dagpengeperioden.

Det foreslås i § 55, stk. 2, at dagpengeperioden højest kan forlænges med 1 år inden for en periode på 1,5 år regnet fra udløbet af den ordinære dagpengeperiode. Der vil herunder med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 55, stk. 5, som bliver stk. 6, blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet bliver indplaceret i den forlængede dagpengeperiode på det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere har ret til at modtage dagpenge efter § 55, stk. 1.

Det foreslås i § 56, stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, og om at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, vil der blive fastsat nærmere regler om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, herunder at arbejdsløshedskassen i forbindelse med, at den ordinære dagpengeret er opbrugt, skal opgøre det antal løntimer, som er blevet indberettet til indkomstregisteret siden seneste indplacering, og træffe afgørelse om den samlede mulige forlængelse af dagpengeperioden. Det betyder, at arbejdsløshedskassen før udløbet af den ordinære dagpengeret skal orientere medlemmet om, hvor meget beskæftigelse, som kan konverteres til forlænget dagpengeret. Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler herom i bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. Dagpengeperiodens længde er en grundlæggende rettighed i dagpengesystemet, og arbejdsløshedskassen skal derfor træffe en afgørelse om forlængelse af dagpengeperioden, således at medlemmet kan klage over afgørelsen.

Arbejdsløshedskassens opgørelse af den samlede forlængelse er ikke ensbetydende med, at medlemmet har valgt at forlænge dagpengeretten med hele den periode, som pågældende har ret til. Det er valgfrit for medlemmet, om pågældende ønsker forlængelse eller ej. Der vil i den forbindelse blive fastsat nærmere regler om, at medlemmet løbende giver sit ønske om udbetaling af dagpenge, og dermed forlængelse, til kende på dagpengekortet. Det betyder, at medlemmet ved udfyldelsen af dagpengekortet tilkendegiver, at pågældende ønsker at gøre brug af den forlængede dagpengeret i den givne måned.

Når medlemmets forlængede dagpengeperiode er udløbet, skal arbejdsløshedskassen på ny opgøre den samlede forlængelse af ydelses- og referenceperioden på baggrund af beskæftigelse i forlængelsesperioden.

Der fastsættes nærmere regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeroplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet, herunder udenlandsk arbejde. Det foreslås dog, at afholdt ferie med feriegodtgørelse ikke kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten.

Det foreslås, at § 1, nr. 49, ad § 56, træder i kraft den 2. januar 2017, og i perioden fra 2. januar 2017 til 30. juni 2017 vil den fleksible genoptjening og forlængelse af dagpengeperioden skulle opgøres på ugebasis og med udgangspunkt i løntimer indberettet til indkomstregisteret.

Til § 56 a

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om nedsættelse af et medlems dagpenge på grund af manglende beskæftigelse.

Det foreslås i § 56 a som noget nyt, at et medlem som udgangspunkt pålægges karens hver 4. måned, medmindre der har været beskæftigelse i et vist omfang. Karensen er dermed udtryk for manglende beskæftigelse.

Ved karens forstås, at de dagpenge, som medlemmet har ret til, nedsættes med et beløb svarende til én dags dagpenge for medlemmet.

Til stk. 1

Det foreslås, at medlemmets dagpenge nedsættes hver 4. måned fra og med den måned, hvor medlemmet har opnået ret til dagpenge og dermed er blevet indplaceret i en dagpengeperiode. Nedsættelsen af dagpenge foretages ved udbetalingen af dagpengene for den 4. måned.

Den måned, hvor medlemmet har opnået ret til dagpenge, medregnes, selv om medlemmet først er blevet ledig midt i måneden. Det betyder, at hvis et medlem f.eks. har haft beskæftigelse fra den 1.-15. januar og herefter melder sig ledig den 16. januar og bliver indplaceret fra denne dag, så tæller hele januar måned med i opgørelsen af, hvornår der skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes, dvs. i april måned.

Perioden opgøres på baggrund af fortløbende kalendermåneder, uanset om medlemmet i månederne har modtaget dagpenge eller ej. Dermed vil et medlem som udgangspunkt få nedsat dagpengene, hvis medlemmet i 4. måned modtager dagpenge, selv om medlemmet i måned 2 og 3 ikke har modtaget dagpenge, medmindre medlemmet har haft tilstrækkelig beskæftigelse i perioden, jf. stk. 2.

Det foreslås, at karensen nedsætter medlemmets dagpenge med et kronebeløb svarende til 1 dags dagpenge med medlemmets dagpengesats. Dermed sikres, at karensen udgør samme procentandel af det dagpengebeløb, den enkelte har ret til.

Nedsættelsen sker ved, at et kronebeløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet (før skat), fratrækkes dagpengene (før skat), inden dagpengene udbetales. Når karensen trækkes i dagpengene som et beløb – ikke timer – vil der ske en nedsættelse af dagpengene, men medlemmets forbrug af antal timer af dagpengeretten ændres ikke. Derudover skal betingelserne for ret til dagpenge, herunder pligten til at stå til rådighed være opfyldt, uanset om medlemmet har fået pålagt en karens eller ej.

Til stk. 2

Det foreslås, at der ikke skal ske nedsættelse af et medlems dagpenge, hvis medlemmet i en 4-måneders-periode har haft beskæftigelse i et omfang svarende til mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse i de 4 måneder.

For fuldtidsforsikrede udgør fuldtidsbeskæftigelse 7,4 timer per dag, og mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse vil dermed svarer til mere end 148 timers beskæftigelse.

Det foreslås derfor i § 56 a, stk. 2, at kravet til beskæftigelse for fuldtidsforsikrede er mere end 148 timers beskæftigelse.

Det foreslås, at kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede opgøres forholdsmæssigt mellem fuldtids- og deltidsforsikrede på samme måde, som der gælder for genoptjening af ret til dagpenge efter § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, som affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 23. Dermed vil kravet til beskæftigelse for deltidsforsikrede være mere end 97 timer.

Beskæftigelsen skal forekomme i 4-måneders-perioden. Det betyder, at beskæftigelse ud over disse timetal ikke kan bruges til at opfylde kravet om beskæftigelse ved en efterfølgende periode, hvor det skal opgøres, om dagpengene skal nedsættes. Der er således tale om, at opgørelsen af beskæftigelse i forhold til karens nulstilles hver 4. måned. Beskæftigelsen indgår dog fuldt ud i beskæftigelseskontoen, jf. bemærkningerne i pkt. 2.1.3.1.

Det foreslås endvidere, at opgørelsen af beskæftigelsen sker på baggrund af løntimeoplysninger i indkomstregisteret. Der vil således ikke kunne medregnes beskæftigelse ved drift af selvstændig virksomhed. Der skal være tale om ordinær beskæftigelse, jf. lovens § 53, som kan medregnes til den fleksible genoptjening af dagpengeretten, jf. pkt. 2.1.3.2.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 7 vil der blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Dette er i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.

Til stk. 3

Det foreslås, at der ikke sker nedsættelse, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle ske. Det foreslås dog, at dette ikke gælder, hvis medlemmet i hele eller en del af måneden har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har afviklet karantæne eller hvis medlemmet har modtaget førtidspension efter lov om social pension. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.11.1.1. for nærmere beskrivelse af reglerne om at modtage dagpenge samtidig med førtidspension.

I tilfælde, hvor der skal ske forlængelse på grund af særlige forhold, vil det på et senere tidspunkt skulle opgøres, om dagpengene skal nedsættes, jf. nedenfor.

I de ovennævnte tilfælde, hvor der skulle ske nedsættelse af dagpengene i en måned, hvor medlemmet ikke får udbetalt dagpenge, skal nedsættelsen ske i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge. Hvis en nedsættelse af dagpengene ikke er afviklet, vil den bortfalde, når et medlem starter i en ny dagpengeperiode, og der vil samtidig begynde et nyt forløb med 4-måneders-perioder, jf. stk. 1.

Til stk. 4

Det foreslås, at 4-måneders-perioden, som nedsættelsen af dagpengene skal opgøres inden for, forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service.

Det er de samme forhold, som efter lovens §§ 53 og 55 kan forlænge henholdsvis perioden, inden for hvilken et medlem kan optjene ret til dagpenge, og perioden, inden for hvilken et medlem kan forbruge sin dagpengeret.

I de tilfælde, hvor der sker en forlængelse af 4- måneders-perioden, vil dette betyde en udskydelse af tidspunktet for, hvornår der skal ske en beregning af, om dagpengene skal nedsættes.

Til stk. 5

Det foreslås dog, at perioden, som nævnt i stk. 4, ikke forlænges med måneder, hvor medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge, bortset fra dagpenge udbetalt efter lovens § 62, stk. 3.

Eksempel:

Et medlem indplaceres i dagpengeperioden den 1. marts. Medlemmet modtager dagpenge i marts måned. I april og maj måned modtager medlemmet sygedagpenge. Medlemmet anmoder igen om dagpenge i juni måned og fremefter. Det vil derfor i august måned skulle opgøres, om dagpengene skal nedsættes. Ved opgørelsen tæller beskæftigelse med, som medlemmet har haft siden 1. marts.

Til stk. 6

Det foreslås, at 4-måneders-perioden, hvor nedsættelsen af dagpenge skal opgøres inden for, forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i et tilbud om erhvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Medlemmet er under deltagelse i tilbuddet fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Det er således vurderet, at medlemmet skal gennemføre tilbuddet frem for at søge/tage kortvarig ordinær beskæftigelse, idet tilbuddet sikrer bedre muligheder for, at medlemmet opnår varig ordinær beskæftigelse.

Til stk. 7

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om bestemmelserne om nedsættelse af dagpengene.

Med hjemmel i bestemmelsen vil der blive fastsat regler om opgørelsen og beregning af nedsættelsen af dagpengene samt om opgørelse af beskæftigelse, herunder om at beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske.

Der vil bl.a. også blive fastsat regler om, at beskæftigelse som følge af løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går henover start- og slutdatoen for 4-måneders-perioden opgøres forholdsmæssig i forhold til nedsættelse af dagpengene. Reglerne vil blive fastsat i overensstemmelse med de delingsprincipper, der bl.a. efter gældende § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. benyttes i forbindelse med opgørelse af beskæftigelseskrav, hvis der for et medlem er uge- eller 14-dages-indberetninger af løn (for medlemmer der er uge- eller 14- dagslønnede).

Der vil videre blive fastsat regler om, at medlemmets egne oplysninger på tro og love om beskæftigelse for den 4. måned, dvs. måneden, hvor det skal opgøres, om der skal ske nedsættelse af dagpengene, kan indgå i vurderingen af, om medlemmet har haft tilstrækkeligt med beskæftigelse til, at der ikke skal ske nedsættelse af dagpengene, idet der på tidspunktet for opgørelsen alene foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de forudgående 3 måneder. Oplysningerne for den 4. måned foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned.

Der vil desuden blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes ved opgørelsen af beskæftigelsen, herunder arbejde i udlandet. Reglerne vil blive fastsat efter de principper, der benyttes i forbindelse med opgørelse af gældende arbejdskrav efter loven.

Der vil også blive fastsat regler om, at afholdt ferie med feriegodtgørelse, som sidestilles med løntimer, ikke kan medregnes til den beskæftigelse, medlemmet skal have for at undgå karens. Det er også i overensstemmelse med opgørelse af den beskæftigelse, der kan anvendes til den fleksible genoptjening, jf. pkt. 2.1.3.2.

Der vil endvidere blive fastsat regler om efterregulering af nedsættelsen af dagpengene, såfremt oplysningerne fra indkomstregisteret har haft indflydelse på, om den evt. opgjorte nedsættelse var korrekt. Såfremt der skal ske en efterregulering, vil dette ske i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge. Der henvises nærmere til bemærkningerne i pkt. 2.8.3.4.2.

Der kan derudover fastsættes regler om, at beskæftigelse alene kan benyttes i den indeværende 4-måneders-periode til at undgå nedsættelse, om hvordan beløbet svarende til 1 dags dagpenge nedsætter medlemmets dagpengeudbetaling, herunder om at beløbet først nedsætter dagpengene, når dagpengene er opgjort på baggrund af evt. fradrag for arbejde, mindsteudbetalingsreglen m.v.

Der vil også blive fastsat regler om, at der i opgørelsen også indgår oplysninger om beskæftigelse på baggrund af medlemmets egne oplysninger på tro og love, idet der på tidspunktet for opgørelsen alene foreligger oplysninger om beskæftigelse i indkomstregisteret for de 3 forudgående måneder, mens oplysningerne for den 4. måned, dvs. måneden hvor det skal opgøres, om der skal pålægges en karens, først foreligger i indkomstregisteret senere, dog senest den 10. i den efterfølgende måned.

Hvis der er uoverensstemmelser mellem medlemmets oplysninger og oplysningerne i indkomstregisteret, som er afgørende for, hvorvidt medlemmet skulle have haft en karens eller ej, skal der ske en efterregulering af karensen. Efterreguleringen skal ske i den førstkommende måned med udbetaling af dagpenge.

Der kan endvidere fastsættes regler om de forhold, der kan forlænge 4-måneders-perioden, og den beskæftigelse, der skal friholde medlemmet for nedsættelsen af dagpengene, med henblik på, at reglerne kan it-understøttes, så de i størst muligt omgang kan administreres automatisk, således at der ikke vil skulle ske en manuel behandling.

Til § 56 b

Efter gældende regler er der ikke lovgivning om afkortning af dagpengeperioden, fordi et medlem har modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for 8 år.

Efter gældende regler i bekendtgørelse nr. 370 af 28. april 2011 om tilsynet med de anerkendte arbejdsløshedskassers administration, der er fastsat med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 5 år.

Som noget nyt foreslås det i § 56 b, stk. 1, at hver gang et medlem har modtaget dagpenge i en periode på sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge med 1 måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, kan ikke medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år.

I § 56 b, stk. 2, foreslås det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om hvilke perioder, som medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af afkortelsen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden m.v.

De 4 år opgøres i timer. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, jf. dette lovforslags § 1, nr. 41, om at dagpengeperioden forbruges i timer. 4 års forbrug af dagpenge svarer til 7.696 timer for fuldtidsforsikrede. For deltidsforsikrede svarer 4 års forbrug af dagpenge til 6.240 timer. Opgørelsen af det samlede dagpengeforbrug sker til enhver tid ud fra den forsikringskategori, som medlemmet aktuelt har. Der fastsættes nærmere regler om, at de perioder, som medregnes ved forbrug af dagpengeperioden, også skal medregnes ved opgørelsen af de 4 års dagpengeforbrug.

Den 8-årige periode opgøres i måneder. Det er en konsekvens af forslaget til § 55, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 43, om at referenceperioden opgøres i måneder. Der fastsættes nærmere regler herom med hjemmel i bemyndigelsen i § 56 b. 8-årsperioden kan ikke forlænges.

Afkortningen på 1 måned sker i timer, således at dagpengeperioden afkortes med 160,33 timer (fuldtidsforsikrede). Det er en konsekvens af, at det i § 55, stk. 3, som bliver stk. 4, foreslås, at dagpengeperioden forbruges i timer.

Hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den ordinære dagpengeperiode, det vil sige den periode, et medlem kan modtage dagpenge efter § 55, stk. 1, vil denne periode afkortes med 1 måned.

Det foreslås, at hvis et medlem rammer 4-årsgrænsen i den forlængede dagpengeperiode, afkortes den mulige forlængede dagpengeperiode med 1 måned. I den forbindelse foreslås det, at der fratrækkes 80,16 løntimer på beskæftigelseskontoen, hvilket svarer til det antal timer, som kan konverteres til en måneds dagpenge, uanset om medlemmet vælger at forlænge dagpengeperioden med hele den mulige periode. Der fastsættes nærmere regler herom med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 56 b, stk. 2.

Der vil videre blive fastsat nærmere regler om, at et medlem, som rammer 4-årsgrænsen med mindre end 1 måned tilbage af dagpengeperioden, vil få reduktionen i den efterfølgende dagpengeperiode. Det betyder, at et medlem, som har mindre end 160,33 timers dagpengeret (ydelsesperiode) tilbage af dagpengeperioden, ikke vil få afkortet den indeværende dagpengeperiode. I stedet vil afkortelsen ske i en eventuel efterfølgende dagpengeperiode, hvis medlemmet genoptjener retten til dagpenge. Ved genoptjening af retten til dagpenge, kan medlemmet modtage dagpenge i 1 år og 11 måneder inden for en periode på 3 år, i stedet for 2 år inden for 3 år. Hvis det efter udløbet af den ordinære dagpengeperiode, er muligt at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 55, stk. 2, afkortes den forlængede dagpengeperiode med 1 måned.

Herunder vil der blive fastsat nærmere regler om, at en udestående afkortning af en fremtidig dagpengeperiode bortfalder efter 5 år.

Det foreslås, at perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning, ikke kan medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Regnskabet nulstilles dermed på det tidspunkt, hvor arbejdsløshedskassen har opgjort dagpengeforbruget til 4 år, og efterfølgende har truffet afgørelse om, at dagpengeperioden reduceres.

Når et medlem har modtaget dagpenge i yderligere 4 år inden for de seneste 8 år fra opgørelsestidspunktet, skal arbejdsløshedskassen på ny træffe afgørelse om afkortning af dagpengeperioden.

Forslaget om tiltaget for medlemmer, der har haft et sammenlagt forbrug af dagpenge på 4 år inden for 8 år, betyder, at arbejdsløshedskassen skal registrere hvert enkelt medlems samlede forbrug af dagpenge inden for de seneste 8 år.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, vil der blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassernes pligt til at opbevare dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, udvides fra 5 år til 8 år for så vidt angår forbrug af dagpengeperioden.

Det foreslås i lovforslagets § 13, stk. 3, at forslaget om afkortningen af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet træder i kraft den 1. juli 2017. Ved lovens ikrafttræden medregnes ledighed inden for de seneste 8 år. De perioder, som er medregnet ved forbrug af dagpengeperioden, skal også medregnes ved opgørelsen af 4-års dagpengeforbrug.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 88, stk. 4, vil der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne fra 1. januar 2017 skal gemme dokumentationsmateriale, herunder dokumentation for enhver udbetaling, i mindst 8 år. Da arbejdsløshedskasserne efter gældende regler kun har pligt til at gemme oplysninger fra de seneste 5 år, har arbejdsløshedskasserne ved lovens ikrafttræden ikke oplysninger om udbetaling af dagpenge i de sene

Ændringerne er en konsekvensændring som følge af forslaget til § 48 a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Som led i forliget om reform af beskæftigelsesindsatsen foreslås den gældende ordning med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige omlagt til en ny ordning med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse til forsikrede ledige.

Ændringerne er konsekvensændringer som følge af forslaget om ændring af 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 23.

Dagpengeperioden er 2 år (ydelsesperiode) inden for 3 år (referenceperiode).

Efter de gældende regler i § 55, stk. 3, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forbruger sammenhængende perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge, af ydelsesperioden. Det er en forudsætning, at pågældende er indplaceret i en dagpengeperiode. Perioder med sygedagpenge ud over 6 uger forbruger ikke af ydelsesperioden.

Efter lovens § 55, stk. 4, nr. 1, forlænger sammenhængende perioder med sygedagpenge ud over 6 uger referenceperioden for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge.

I medfør af lovens §§ 52 h og 52 j, stk. 8, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det foreslås, at perioder med arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom indgår i opgørelsen af de 6 uger efter begge bestemmelser. Dermed sikres, at perioder med sygdom i 6 ugers perioden – uanset om der udbetales ydelse i arbejdsløshedskassen eller via kommunen – behandles ens.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1.1.i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 52 g modtager ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse, uddannelsesydelse. Uddannelsesydelsen til heltidsuddannelse udgør et beløb svarende til højeste arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 47. Ydelsen nedsættes forholdsmæssigt ved deltidsuddannelse og ved delvis tab af arbejdsmulighed. En deltidsforsikret ledig, der deltager i uddannelse på folkeskoleniveau og anden uddannelse på tilsvarende niveau, i gymnasial uddannelse eller i uddannelse på videregående niveau, kan dog højest få udbetalt 30/37 af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47.

Uddannelsesydelsen udbetales for det antal timer, den ledige deltager i uddannelsen. For de resterende timer kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge, hvis den ledige opfylder betingelserne i lovens § 62 a.

Efter gældende lovs § 52 h skal ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse og modtager uddannelsesydelse, alene stå til rådighed for henvist arbejde. Ledige, der deltager i deltidsuddannelse med uddannelsesydelse, og som modtager arbejdsløshedsdagpenge for de resterende timer efter § 62 a, skal dog opfylde de almindelige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder kravet om at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i § 52 j er der fastsat nærmere regler om beregning og administration i forbindelse udbetaling af uddannelsesydelse under deltagelse i selvvalgt uddannelse og om afgivelse og udveksling af oplysninger fra uddannelsesstederne til arbejdsløshedskasserne mv. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 678 af 1. juli 2009 om uddannelsesydelse med senere ændringer.

Der er bl.a. fastsat regler om, at uddannelsesydelsen til visse uddannelser kan tage udgangspunkt i et mindre beløb end højeste dagpenge, regler om mindsteudbetaling, fradrag, konflikt, tilbagebetaling og renter. Reglerne er forskellige afhængigt af, om den ledige deltager i uddannelse på folkeskoleniveau, gymnasial uddannelse og videregående uddannelse eller deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau, og reglerne harmonerer ikke med reglerne for arbejdsløshedsdagpenge. Der er tillige fastsat regler om uddannelsessteders pligt til at underrette arbejdsløshedskasserne i visse tilfælde, herunder når en ledig ophører med at deltage i selvvalgt uddannelse.

Det foreslås, at ledige, der deltager i selvvalgt uddannelse, fremover skal modtage arbejdsløshedsdagpenge efter de almindelige regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at lovens kapitel 9 b om uddannelsesydelse ophæves, og at det anføres i lovens § 55, stk. 2, at ledige i selvvalgt uddannelse modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås dog, at de gældende rådighedsregler for ledige i selvvalgt uddannelse videreføres uændret i bekendtgørelse nr. 631 af 26. juni 2009 om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige med senere ændringer. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 21, stk. 2, og § 26 a, stk. 6 og 7, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved henvisning til arbejde skal jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør i videst muligt omfang tage hensyn til den selvvalgte uddannelse.

Ledige i selvvalgt uddannelse vil således ikke længere få et ydelsesskift under deltagelse i selvvalgt uddannelse, men modtage samme ydelse (arbejdsløshedsdagpenge), som de modtager både før og efter uddannelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 55, stk. 3, opgøres forbruget af dagpengeperioden på sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. lovens § 55, stk. 1, i uger.

Ved forbruget af dagpengeperioden medregnes bl.a. perioder, hvor den ledige modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 1, perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 2, og perioder, hvor den ledige modtager uddannelsesydelse, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 4.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 7 og 10, om, at ledige under selvvalgt uddannelse fremover skal modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for uddannelsesydelse, foreslås § 55, stk. 3, nr. 4, ophævet. Det foreslås videre, at det præciseres i § 55, stk. 3, nr. 2, at perioder, hvor ledige deltager i selvvalgt uddannelse, medregnes til forbruget af dagpengeperioden. Der er således tale om en teknisk ændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 55, stk. 3, opgøres forbruget af dagpengeperioden på sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf. lovens § 55, stk. 1, i uger.

Ved forbruget af dagpengeperioden medregnes bl.a. perioder, hvor den ledige modtager arbejdsløshedsdagpenge, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 1, perioder, hvor den ledige deltager i tilbud efter kapitel 10-12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 2, og perioder, hvor den ledige modtager uddannelsesydelse, jf. lovens § 55, stk. 3, nr. 4.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 7 og 10, om, at ledige under selvvalgt uddannelse fremover skal modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for uddannelsesydelse, foreslås § 55, stk. 3, nr. 4, ophævet. Det foreslås videre, at det præciseres i § 55, stk. 3, nr. 2, at perioder, hvor ledige deltager i selvvalgt uddannelse, medregnes til forbruget af dagpengeperioden. Der er således tale om en teknisk ændring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lovens § 53, stk. 6, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Efter gældende regler er der ret til dagpenge i en periode på sammenlagt 4 år (ydelsesperioden) inden for 6 år (referenceperioden).

Det foreslås, at perioderne nedsættes, således at der fremover er ret til dagpenge i 2 år inden for 3 år.

Reglerne om forbrug af dagpengeperioden videreføres i øvrigt uændret.

Det betyder, at forbruget af dagpengeperioden fortsat skal opgøres i uger, jf. lovens § 55, stk. 3, og at der ikke ændres i de perioder, som efter lovens § 55, stk. 3 og 4, henholdsvis medregnes eller ikke medregnes i forbruget af dagpengeperioden.

Ændringerne har ingen betydning for personer, der er fyldt 54 år før den 1. januar 2007, og som i medfør af § 6 i lov nr. 1540 af 20. december 2006, om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten, kan bevare retten til dagpenge indtil det fyldte 60. år.

Efter de gældende regler i § 15, stk. 2, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og § 11, stk. 5, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) forbruger VEU-godtgørelse og SVU-støtte, som ledige modtager under selvvalgt uddannelse, af ydelsesperioden efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås derfor, at perioder med uddannelsesydelse efter kapitel 9 b ligeledes forbruger af ydelsesperioden.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.

Efter gældende § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan perioder med uddannelse ikke forlænge perioden på 6 år (referenceperioden), inden for hvilken en dagpengemodtager har ret til arbejdsløshedsdagpenge i 4 år.

Det foreslås, at perioder, hvor unge indtil det fyldte 25. år har deltaget i en studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse, fremover kan forlænge referenceperioden. Hvis den unge har deltaget i uddannelsen på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats foreslås det dog, at uddannelsesperioder indtil det fyldte 30. år kan forlænge referenceperioden.

En uddannelsesperiode kan dog ikke forlænge referenceperioden, hvis uddannelsen er givet som et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, idet den unge i så fald modtager arbejdsløshedsdagpenge m.v. under uddannelsen.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 55, stk. 5, blive fastsat nærmere regler om forlængelsen af referenceperioden som følge af uddannelsesperioder, herunder krav om at den unge skal have været studieaktiv under uddannelsen.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger punkt 2.1.5.2.

I forbindelse med afskaffelsen af aktiveringsydelsen foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 6, at affatte § 55, stk. 2, på ny. Herefter kommer det til at fremgå af bestemmelsen, at et medlem ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager dagpenge med sin individuelle sats. I § 52 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås alene en sproglig præcisering.

Efter de gældende regler modtager et medlem over og under 25 år aktiveringsydelse i stedet for dagpenge ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der består i vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger, modtager medlemmet dog dagpenge, og der sker således ikke et ydelsesskift.

Med henblik på forenkling foreslås det i § 52 a, stk. 4, og i § 55, stk. 2, at der fremover kun skal ske et skift fra dagpenge til aktiveringsydelse ved deltagelse i tilbud af en sammenhængende varighed på 4 uger eller mere. Der skal således ikke ske et ydelsesskift ved deltagelse i tilbud på mindre end 4 uger. Det foreslås endvidere, at reglerne om ydelsesskift fremover skal gælde ved deltagelse i alle tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 10 samt tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.13.

Forslaget til ny affattelse af § 55 indeholder følgende realitetsændringer:

Efter den gældende lovs § 55, stk. 2, kan et medlem, der ved udløbet af sin dagpengeperiode er fyldt 55 år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn, få forlænget sin dagpengeret indtil til det fyldte 60. år. Medlemmet kan herefter gå på efterløn.

Det foreslås, at reglen om denne forlængede dagpengeret ophæves. Herefter gælder de almindelige regler om ret til dagpenge, herunder om dagpengeperiodens længde i lovens § 55, stk. 1, og om generhvervelse af dagpengeretten i lovens § 53, stk. 2 og 6. Forslaget omfatter ikke medlemmer, der fylder 54 år før den 1. januar 2007, jf. overgangsbestemmelsen i forslagets § 6, stk. 3.

Forslaget indebærer, at medlemmer, hvis dagpengeret udløber inden efterlønsalderen, uden at de har genoptjent dagpengeretten, ikke vil kunne få dagpenge frem til overgangen til efterløn. De mister imidlertid ikke retten til efterløn, men vil have ret til at overgå til efterløn, når de når efterlønsalderen, hvis de ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag opfylder anciennitetskravet for ret til efterløn på dette tidspunkt. Det fremgår af lovens § 74 a, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 3, kan et medlem, der er fyldt 60 år, højst få dagpenge i 30 måneder (2½ år). Perioder med dagpenge umiddelbart forud for det 60. år medregnes i de 30 måneder.

Det foreslås, at denne særregel ophæves. Herefter gælder de almindelige regler om en 4-årig dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1, for alle, der har eller får dagpengeret ved lovforslagets ikrafttrædelse og senere.

Efter den gældende lovs § 55, stk. 6, forbruger sygdomsperioder efter medlemmets 60. år ikke af ydelsesperioden. Reglen har skullet tilgodese de over 60-årige, fordi deres dagpengeperiode var kortere end alle andres.

Det foreslås, at også denne særregel ophæves som følge af forslaget om, at de over 60-årige får samme dagpengeperiode som andre. Herefter gælder de almindelige regler om forbrug af ydelsesperioden ved sygdom også for de over 60-årige, dvs. at sygdomsperioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, forbruger af ydelsesperioden.

Forslaget indeholder herudover konsekvensændringer som følge af, at reglerne om sygedagpenge nu er fastsat i lov om sygedagpenge, og at reglerne om barseldagpenge og dagpenge til pasning af alvorligt sygt barn nu er fastsat i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder – som hidtil ikke er blevet medregnet til forbrug af dagpengeperioden – medregnes fortsat ikke.

Efter den gældende bestemmelse i § 55, stk. 7, nr. 1, forbruger sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor et medlem under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, ikke af medlemmets ret til dagpenge efter § 55, stk. 1. Det betyder samtidig, at et ledig medlems referenceperiode forlænges tilsvarende.

Det foreslås, at referenceperioden, jf. § 55, bliver ens for alle medlemmer, uanset om sygdomsperioden ligger i en beskæftigelsesperiode eller en ledighedsperiode.

Der henvises til punkt 3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at reglerne om ydelse ved deltagelse i tilbud om opkvalificering/vejledning og virksomhedspraktik efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indarbejdes i arbejdsløshedsforsikringslovens § 55 som nyt stk. 4. Der sker ingen ændring af niveauet for ydelsen, der som efter de gældende regler i § 17, stk. 2, 1. pkt., og § 21 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik vil svare til den lediges dagpenge. Det foreslås, at medlemmet kan deltage i korte vejlednings- eller afklaringsforløb på op til 2 uger på dagpenge, jf. stk. 4. Dette svarer til gældende regler.

De særlige regler for unge under 25 år videreføres også, jf. forslaget til § 1, nr. 4.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremsættelsen af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Der er tale som konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 6.

Der er tale som konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 6. Forslaget indebærer endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 55, stk. 7, der bliver stk. 8, også omfatter de nye regler om aktiveringsydelse. Det forudsættes således, at der kan fastsættes regler om betingelser for udbetaling (fx krav om studieaktivitet, udbetaling ved sygdom og ved ferielukning af uddannelsesinstitutioner mv., løn under uddannelsen). Sådanne regler er i dag fastsat i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats med hjemmel i § 27 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bemyndigelsesbestemmelsen forudsættes endvidere anvendt til at fastsætte regler om forbrug af dagpengeperioden ved deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik efter ophævelsen af denne lov. Det er således foreslået i § 134, stk. 1, i forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at ledige, som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik før den 1. juli 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler. Deltagelsen i tilbud vil således også som hidtil forbruge af dagpengeperioden.

Den nye formulering af § 55 er en konsekvens af, at sondringen mellem dagpenge- og aktivperioden ophæves og erstattes af en periode på sammenlagt 4 år inden for en referenceperiode på 6 år. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom. Endvidere ophæves den såkaldte indkomstgaranti i aktivperioden ved deltagelse i visse tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Det er en del af aftalen om »Flere i Arbejde«, at sanktionen i den gældende § 55, stk. 3, om bortfald af ret til dagpenge ved afslag på tilbud efter § 11 a og § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, bortfalder. Denne sanktion vil blive erstattet af de nye regler om en fælles 1. gangs sanktion og en fælles 2. gangs sanktion ved gentagen forseelse inden for 12 måneder, der er fastsat i forslaget til en ny § 63, stk. 4. Der henvises til § 1, nr. 11, og bemærkningerne hertil. Det er endvidere foreslået i § 5, stk. 4, at ophævelsen af § 55, stk. 3, har virkning for alle sager om bortfald af dagpengeretten, der ikke er afgjort ved denne lovs ikrafttræden. Det betyder, at disse sager vil blive afgjort efter disse nye lempeligere regler. Der henvises til bemærkningerne til § 5, stk. 4.

Det er endvidere en del af aftalen, at forbruget af perioderne efter § 55 fremover skal opgøres i uger. Dette fremgår af forslaget til § 55, stk. 4. For medlemmer, der i dagpengeperioden modtager supplerende dagpenge, vil en omlægning af opgørelsesmetoden fra timer til uger betyde, at medlemmet vil forbruge sin ydelsesperiode hurtigere. Jo flere arbejdstimer et medlem har i uger med supplerende dagpenge, jo mere adskiller en timeopgørelse sig fra en ugeopgørelse. For medlemmer med begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet er forskellene marginale, og for fuldt ledige er der ingen forskel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Endelig er der tale om redaktionelle ændringer i bestemmelsen, herunder er reglerne i den gældende § 55 a om forbrug af perioderne ved sygdom indarbejdet i forslaget til § 55, stk. 4, nr. 5, stk. 5 og stk. 6, nr. 1 og 2.

Med VEU-reformen bortfalder uddannelsesorloven efter lov om orlov, hvilket betyder, at de uddannelsesmuligheder, som før kunne vælges inden for rammerne af lov om orlov, herefter skal findes i Arbejdsministeriets lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i Undervisningsministeriets lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter VEU-reformen tænkes reglerne anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne efter § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler.

Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at udskille uddannelserne efter de hidtidige regler i de nye regler, foreslås det, at det overlades til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen at fastsætte de nærmere regler om hvilke uddannelsesperioder, der skal medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 4, nr. 4, § 53, stk. 6, nr. 4, § 55, stk. 6, nr. 5 og § 55, stk. 7, nr. 4. Herved sikres, at reglerne løbende kan justeres i takt med ændringer i uddannelsesreglerne.

Bemyndigelsen til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tænkes anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang perioder med ydelser efter hidtil gældende regler skal indgå i opgørelsen.

I forslaget til § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6, jf. forslagets nr. 2 og 6, præciseres, at der ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2 endvidere skal medregnes perioder, hvor et medlem deltager i et tilbud efter kapitel 3 og 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, foreslås ændret sprogligt for at gøre bestemmelserne mere overskuelige.

Med VEU-reformen bortfalder uddannelsesorloven efter lov om orlov, hvilket betyder, at de uddannelsesmuligheder, som før kunne vælges inden for rammerne af lov om orlov, herefter skal findes i Arbejdsministeriets lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i Undervisningsministeriets lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter VEU-reformen tænkes reglerne anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne efter § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler.

Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at udskille uddannelserne efter de hidtidige regler i de nye regler, foreslås det, at det overlades til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen at fastsætte de nærmere regler om hvilke uddannelsesperioder, der skal medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 4, nr. 4, § 53, stk. 6, nr. 4, § 55, stk. 6, nr. 5 og § 55, stk. 7, nr. 4. Herved sikres, at reglerne løbende kan justeres i takt med ændringer i uddannelsesreglerne.

Bemyndigelsen til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tænkes anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang perioder med ydelser efter hidtil gældende regler skal indgå i opgørelsen.

I forslaget til § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6, jf. forslagets nr. 2 og 6, præciseres, at der ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2 endvidere skal medregnes perioder, hvor et medlem deltager i et tilbud efter kapitel 3 og 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, foreslås ændret sprogligt for at gøre bestemmelserne mere overskuelige.

Forslaget præciserer, at medlemmer, der er i arbejdspraktik efter kapitel 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ikke er omfattet af indkomstgarantien.

Det foreslås, at den forlængede dagpengeret for medlemmer, der er fyldt 55 år, også betinges af, at medlemmet indbetaler efterlønsbidrag. Den forlængede dagpengeret er efter de gældende regler betinget af, at medlemmet ved fortsat medlemskab vil kunne opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn ved det fyldte 60. år. Forudsætningen har været, at de pågældende medlemmer skulle kunne overgå til efterløn som 60 årige.

Kravet om indbetaling af efterlønsbidrag sikrer, at den forlængede dagpengeret fortsat kun gælder for medlemmer, der kan overgå til efterløn som 60 årige.

Det foreslås, at ledige medlemmer over 60 år aktiveres efter 6 måneders ledighed. De 6 måneders ledighed opgøres på samme måde som ledighed forud for det 60. år. Det vil sige, at der opgøres ledighed efter, at medlemmet senest har optjent arbejdskravet.

Forslaget betyder, at medlemmer, der ved det fyldte 60. år har mere end 6 måneders ledighed, skal aktiveres straks ved det fyldte 60. år. Denne gruppe vil således kunne modtage tilbud i maksimalt 2 år.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 3, nr. 1 og 4.

Efter de gældende regler er der ret til dagpenge i 24 måneder inden for 36 måneder i dagpengeperioden og i 36 måneder inden for 48 måneder i aktivperioden. Dagpengeperioden og aktivperioden akskiller sig ved, at ledige i hele aktivperioden har ret og pligt til tilbud op til fuld tid, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det foreslås, at ydelsesperioden forkortes således, at der i dagpengeperioden kan modtages dagpenge i 12 måneder inden for 18 måneder. Den ledige overgår herefter til aktivperioden med ret og pligt til aktivering. Aktivperioden er fortsat på 36 måneder inden for 48 måneder. Den samlede periode, hvori der kan modtages dagpenge, er således fremover 4 år.

Efter de gældende regler er der ret til dagpenge i 24 måneder inden for 36 måneder i dagpengeperioden og i 36 måneder inden for 48 måneder i aktivperioden. Dagpengeperioden og aktivperioden akskiller sig ved, at ledige i hele aktivperioden har ret og pligt til tilbud op til fuld tid, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Det foreslås, at ydelsesperioden forkortes således, at der i dagpengeperioden kan modtages dagpenge i 12 måneder inden for 18 måneder. Den ledige overgår herefter til aktivperioden med ret og pligt til aktivering. Aktivperioden er fortsat på 36 måneder inden for 48 måneder. Den samlede periode, hvori der kan modtages dagpenge, er således fremover 4 år.

De 50-54 årige ledige ligestilles med andre ledige, idet de særlige regler om forlænget dagpengeret ophæves. Det betyder, at denne gruppe efter udløbet af ydelsesperioden ligesom andre ledige skal have 26 ugers beskæftigelse inden for 3 år for at generhverve retten til en ny dagpengeperiode.

De 55-59 årige, der fremover får en forlænget dagpengeret, vil blive omfattet af ret og pligt til aktivering i hele ydelsesperioden.

Medlemmer, der inden denne lovs ikrafttræden er fyldt 50 år bevarer retten til dagpenge efter § 55, stk. 4., men vil blive omfattet af ret og pligt til aktivering.

Efter de gældende regler forbruger sygdom ikke af ydelsesperioden. Med forslaget vil sygdomsperioder, bortset fra perioder hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel eller uarbejdsdygtighed, ikke være en såkaldt »død periode« og dermed heller ikke udskyde overgangen til aktivperioden.

Afsnit IV i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel omfatter bl.a. udbetaling af sygedagpenge ved graviditet, sygdom i forbindelse med graviditet og ved adoption.

For at sikre at ledige med længerevarende sygdomsperioder ikke reelt mister muligheden for aktivering, foreslås det, at sygdomsperioder ud over 6 ugers varighed forlænger aktivperioden. Både ydelses- og referenceperiode forlænges med sygdomsperioden ud over de 6 uger.

For at sikre, at ledige over 60 år ikke mister muligheden for at overgå til efterløn, fordi dagpengeperioden ophører i en sygdomsperiode, forstås det, at sygdomsperioder som hidtil betragtes som »død periode« for denne gruppe.

En ledig, som er indplaceret i dagpengeperioden med 5 ugers ledighed, og som fx bliver syg i 16 uger, har ved raskmeldingen forbrugt 21 uger af sin dagpengeperiode. Når den ledige senere overgår til aktivperioden, vil denne være forlænget med 10 uger, svarende til sygdomsperioden ud over 6 uger.

Den hidtil gældende § 55 a om en fremrykket aktiveringsindsats for ledige i forbindelse med sygdom bortfalder, idet det fremsatte forslag også omfatter denne målgruppe.