Arbejdsløshedsforsikringsloven § 53

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjening af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, dog ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har haft mindst 1.924 løntimer et deltidsforsikret medlem dog mindst 1.258 løntimer, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse.

Det foreslås, at i § 53, stk. 8, 1. pkt., udgår »eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19,«.

Forslaget betyder, at undtagelsen til betingelsen om et vist antal løntimer for at kunne genoptjene dagpengeretten gældende for medlemmer omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 53, stk. 15, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8.

Det foreslås, at i § 53, stk. 15, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2« til »stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2«.

Henvisningerne foreslås rettet, da de er forkerte. Henvisningerne til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, burde rettelig have været henvisninger til stk. 3, nr. 1 og 2, og stk. 9, nr. 1 og 2.

Forslaget betyder, at de fejlagtige henvisninger til stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, i § 53, stk. 15, 1. pkt., vil blive rettet til de korrekte henvisninger.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da der i praksis er blevet administreret i overensstemmelse med de regler, som var tiltænkt.

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

Det foreslås, at i § 53, stk. 17, nr. 3, ændres »hjem,« til »hjem, eller«, og i § 53, stk. 17, nr. 4, ændres »§ 56, eller« til »§ 56.«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da det fortsat vil fremgå af lovens § 53, stk. 17, at perioderne forlænges, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager en ydelse efter § 53, stk. 17, nr. 1, 2, 3 eller 4.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 11, om, at lovens § 53, stk. 17, nr. 5, vil blive ophævet.

Efter § 53, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer perioder efter stk. 17, nr. 1, 2, 3, 4 eller 5.

§ 53, stk. 15, nr. 5, omfatter perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022.

Det foreslås, at § 53, stk. 17, nr. 5, ophæves.

Forslaget betyder, at bestemmelsen om forlængelse af optjeningsperioderne som følge udbetaling af dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da bestemmelsen, der foreslås ophævet, angår den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, som ikke anvendes længere.

Det bemærkes, at de allerede erhvervede forlængelser af optjeningsperioderne til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet som følge af udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordeling, ikke fortabes som følge af dette lovforslag.

Efter § 53, stk. 20, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person, som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, og som har drevet selvstændig virksomhed opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Efter lovens § 53, stk. 21, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 22, skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet og beskæftigelseskravet for medlemmer omfattet af stk. 20 og 21. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter lovens § 53, stk. 23, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

Efter lovens § 53, stk. 24, kan en person uanset manglende opfyldelse af medlemskravet på 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet og i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregning af dagpengesatsen. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger.

Efter lovens § 53, stk. 25, kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år og kravene om opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Efter § 53, stk. 26 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan en person uanset opfyldelse af kravet om medlemskab i 1 år opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse senest den 31. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab. Stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Medlemmet kan vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for beregningen af dagpengesatsen, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen. 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Det foreslås, at § 53, stk. 20-26, ophæves.

Forslaget betyder, at de nævnte regler om særlig adgang til arbejdsløshedsdagpenge vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da § 53, stk. 20-26, angår tidligere perioder og derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, samt stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der henvist til § 53, stk. 10. Stk. 10 handler om, hvorledes B-indkomst og overskud af selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Dette er en fejl, som blev indsat ved lov nr. 1670 af 26. december 2017 om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Ved denne lovændring blev der indsat nye regler om selvstændige erhvervsdrivendes ret til dagpenge. Der er tale om en korrekturfejl, og der burde retteligt være henvist til stk. 11 i lovens § 53. Bestemmelsen handler om, at optjeningsperioden for opfyldelse af beskæftigelseskravet er fem år, hvis beskæftigelseskravet ikke kan opfyldes inden for den normale tre-årige optjeningsperiode, jf. § 53, stk. 9, på grundlag af lønmodtagerbeskæftigelse, men derimod alene på grundlag af overskud fra selvstændig virksomhed.

Det foreslås derfor, at i § 53, stk. 8, nr. 1 og 2, og stk. 18, ændres stk. 10 til stk. 11.

Forslaget vil rette op på de fejlagtige henvisninger og har ingen indholdsmæssig betydning, idet det bemærkes, at henvisningen i a-kassernes praksis er implementeret som en henvisning til stk. 11.

I § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er der fastsat regler om, at indkomstkravet skal være opfyldt inden for de seneste 3 år forud for ledighedens indtræden, eller efter § 53, stk. 5 og 11, alene på baggrund af selvstændig virksomhed i de senest 5 år forud for ledigheden.

Der er endvidere mulighed for at forlænge optjeningsperioden på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn og perioder med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.3.1. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i en ny § 53 a, stk. 1, at et medlem, som starter selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og som i en periode fra og med det tredje år til og med det femte år fra opstartstidspunktet ophører med driften heraf, jf. § 57 b, kan få forlænget optjeningsperioderne i § 53, stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 11. Optjeningsperioderne i 1. pkt. kan forlænges med den periode, medlemmet har drevet virksomheden udover 2 år.

Forslaget vil betyde, at en person, der er omfattet af den udvidede ret til dagpenge som iværksætter, vil kunne få forlænget optjeningsperioden for ret til dagpenge med en periode svarende til virksomhedens drift. Hvis en virksomhed f.eks. ophører efter fire år, vil optjeningsperioden dermed kunne forlænges med to år og dermed blive på i alt fem år.

Rent teknisk vil forslaget betyde, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed, jf. nærmere nedenfor under bemærkningerne til stk. 2.

Forslaget vil videre betyde, at gældende regler om start og ophør af selvstændige virksomhed i lovens §§ 57 a og 57 b vil finde tilsvarende anvendelse.

Overgangen fra lønmodtagerarbejde til selvstændig virksomhed vil i mange tilfælde være flydende, idet mange som led i opstart af virksomhed vil lade sig CVR-registrere, inden den selvstændige virksomhed drives på fuld tid.

Forslaget vil betyde, at en person anses for at have opstartet en virksomhed fra det tidspunkt, hvor personen har en erhvervsmæssig aktivitet, der opfylder betingelserne i § 57 a i loven. Det følger heraf, at en aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og aktiviteten f.eks. er registreret med et CVR-nr.

Det betyder, at personer, der har været registreret med et CVR-nr. samtidig med lønmodtagerbeskæftigelse, også kan blive omfattet af ordningen.

Det vil videre betyde, at opstartsdatoen af den selvstændige virksomhed, vil blive regnet fra virksomhedens registrering og ikke fra arbejdsophør, selvom virksomheden er etableret forud for tidspunktet for arbejdsophøret i en periode, hvor virksomheden har været drevet sideløbende med lønmodtagerarbejde. Konsekvensen af dette kan være, at det ikke er muligt at blive omfattet af ordningen i fulde fem år efter ophør af lønmodtagerarbejdet.

Forslaget vil videre betyde, at medlemmet skal være ophørt med drift af selvstændig virksomhed efter lovens almindelige regler herom. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, når et af følgende forhold er opfyldt:

1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. 2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. 3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. 4) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning. 5) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet.

Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen.

Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer.

Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning.

Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 1. pkt., at det er en betingelse for at få forlænget perioderne efter stk. 1, at medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for opstart af virksomheden opfylder et indkomstkrav, jf. § 53, stk. 2, på baggrund af indkomst efter § 53, stk. 3, nr. 1 og 2.

Forslaget vil betyde, at det vil kræve mindst 22.792 kr. (2025 niveau) i indkomst igennem alle 12 måneder for at opfylde indkomstkravet i arbejdsløshedsforsikringslovgivningen. Det vil sige, at den udvidede ret til dagpenge vil være betinget af, at pågældende har en potentiel dagpengeret optjent på 12 måneder forud for opstart af virksomheden. Der henvises til det ovenfor anførte til stk. 1, om, at dagpengeretten vil blive baseret på den ret til dagpenge, som pågældende vil skulle have opnået forud for opstart af den selvstændige virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 2, 2. pkt., at det endvidere er en betingelse, at virksomheden har haft en nettoomsætning eller kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Forslaget vil betyde, at virksomheden i perioden fra opstartstidspunktet til ophørstidspunktet skal have haft en omsætning på mindst 500.000 kr., eller at virksomheden skal have fået tilført et kapitalindskud på mindst 500.000 kr.

Virksomhedens omsætning vil blive beregnet ud fra virksomhedens nettoomsætning, som refererer til de samlede indtægter, som en virksomhed har genereret i løbet af regnskabsåret efter at moms, afgifter og skatter er fratrukket.

Nettoomsætningen er afgørende for at forstå virksomhedens faktiske indtjeningskapacitet, da det udelukker de penge, der betales videre til eksterne enheder som skattevæsenet. Nettoomsætningen viser den reelle økonomiske præstation og er en indikator for virksomhedens evne til at skabe indtægter, som forbliver i virksomheden til geninvestering eller fortjeneste.

Forslaget vil videre betyde, at kapitalindskuddet i virksomheden både vil kunne komme fra medlemmet selv eller andre personer.

Nettoomsætnings- eller kapitalindskudskravene vil ikke kunne opgøres forholdsmæssigt, hvis virksomhedens levetid vil udgøre mindre end fem år regnet fra virksomhedens opstartstidspunkt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås videre i ny § 53 a, stk. 3, at perioden i stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17 og 18.

Forslaget vil betyde, at den periode, hvor virksomheden har været drevet, vil kunne forlænges på grundlag af udbetaling af syge- og barselsdagpenge samt støtte til alvorligt sygt og handicappet barn, samt nærtstående der ønsker at dø hjemme, jf. § 53, stk. 17 og 18 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Den periode på 12 måneder forud for virksomhedens opstart, hvori indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt på baggrund af lønarbejde, vil tilsvarende kunne forlænges. Perioden vil kunne forlænges med sammenlagt op til to år. Perioderne vil kunne forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endelig i ny § 53 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til dagpenge efter stk. 1 og 3. Der kan herunder fastsættes regler om dokumentation for opstart af virksomhed, opfyldelse af nettoomsætningskrav eller krav om kapitalindskud i virksomheden samt dokumentation herfor m.v.

Forslaget betyder, at der vil kunne blive fastsat nærmere regler om, hvordan omsætning og kapitalkrav vil skulle dokumenteres i det omfang oplysningerne ikke kan registerunderstøttes og dermed ikke er tilgængelige for a-kasserne.

Der vil kunne blive fastsat regler om, at personen selv skal fremskaffe de fornødne oplysninger og om hvilke krav, der stilles til dokumentationen, herunder om oplysningerne skal attesteres gennem en revisorerklæring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1.2.1. og 2.1.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter et års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter bestemmelsens stk. 2 er retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, endvidere betinget af at et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste tre år har haft en indkomst på mindst 223.428 kr. (2017), at et deltidsforsikret medlem inden for de seneste tre år, har haft en indkomst på mindst 148.956 kr., eller at medlemmet har gennemført en uddannelse. Efter § 53, stk. 17, nr. 3, forlænges perioderne, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, med sammenlagt op til to år, hvis der forekommer perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter serviceloven til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Efter § 53, stk. 18, forlænges perioden dog ud over to år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter serviceloven.

Det foreslås, at henvisningen i § 53, stk. 18, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til serviceloven ændres til barnets lov.

Den foreslåede ændring vil medføre, at perioden til optjening af ret til dagpenge vil blive forlænget ud over to år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om støtte til pasning af børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås støtte til denne gruppe fremover givet efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge opnås ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, og kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder. Ved opgørelsen medregnes A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt overskud af selvstændig virksomhed. Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlemmet inden for de sidste 3 år have haft en indkomst på mindst 243.996 kr. (2021-niveau). Medlemmet kan højst medregne 20.333 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er beløbene 162.660 kr. henholdsvis 13.555 kr. pr. måned (2021-niveau).

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, som hovedbeskæftigelse, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Reglerne omfatter kun personer, som er omfattet af definitionen for selvstændig hovedbeskæftigelse efter reglerne i § 57 a, stk. 1, jf. stk. 5, i loven

Tilsvarende gælder efter § 53, stk. 21, i loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. stk. 20, 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet, for personen, der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2 i loven. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder stk. 22 tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 1 vil en person kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v., Kulturministeriets midlertidig kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster eller Kulturministeriets midlertidig kompensationsordning til særligt sæsonafhængige kunstnere inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb.

Forslaget betyder, at selvstændig erhvervsdrivende, freelancere m.v., der modtager eller har modtaget de i forslaget til bestemmelsen forskellige kompensationsordninger i Erhvervs- og Kulturministeriets regi i anledning af covid-19-situationen inden for de sidste 3 måneder før ordningernes udløb, vil kunne få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge uden forudgående medlemskab i mindst 12 måneder, jf. § 53, stk. 1, i loven.

Forslaget følger de gældende regler om selvstændig erhvervsdrivendes umiddelbare ret til dagpenge og medlemskab, jf. beskrivelsen under gældende ret.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 2. pkt., indsættes, at personen vil skulle anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. juli 2021 og vil skulle betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2.

Forslaget betyder, at det vil blive en betingelse, at medlemmet skal anmode om at blive optaget som medlem i en arbejdsløshedskasse, svarende til andre, som har ret til at få udbetalt dagpenge.

Forslaget betyder, at anmodningen om optagelse vil kunne ske til og med den 31. juli 2021.

Retten til dagpenge vil tidligst indtræde fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget relatere sig alene til optagelse i en arbejdsløshedskasse. Det er således intet krav om, at personen udnytter selve retten til dagpenge på dette tidspunkt. Ledigmeldelse og anmodning om dagpenge kan ske på et hvilket som helst tidspunkt herefter.

Modtagerne af kompensation fra Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet (Slots og Kulturstyrelsen) har modtaget enten et orienteringsbrev (såfremt ansøger er en virksomhed) eller et udbetalingsbrev (såfremt ansøger er en person). Disse breve vil kunne blive anvendt som gyldig dokumentation for modtagelse af kompensation fra en af Erhvervsstyrelsens eller Kulturministeriets kompensationsordninger og dermed i forhold til arbejdsløshedskassernes administration af den foreslåede ordning.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.284 kr. i 2021-niveau for fuldtidsforsikrede og 2.856 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 3. pkt., indsættes, at stk. 20, 2.-5. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil blive tildelt et medlemskab, som strækker 1 år bagud i tid regnet fra optagelsestidspunktet. Formålet hermed er delvist at sikre, at den indkomst, løntimer eller overskud af selvstændig virksomhed, som danner grundlag for en dagpengeret og en beregning af en dagpengesats, jf. § 53, stk. 2 og 8, samt § 47, stk. 1, i loven, så vidt muligt vil komme til at ligge i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15.

Dette vil på grund af sammenfald af tidspunktet for lovens ikrafttræden den 1. juli 2021, tidspunktet for den endelige årsopgørelse for 2019 for selvstændige erhvervsdrivende den 2. juli 2020 og tidspunktet for den enkelte persons tilslutning i løbet af juli 2021 til den foreslåede amnestiordning imidlertid ikke altid kunne være tilfældet. Der er derfor i forslaget til § 53, stk. 26, 3. pkt., jf. nedenfor, indsat en bestemmelse om, at perioder forud for en medlemsperiode, vil kunne medregnes.

Forslaget betyder videre, at medlemmet efter optagelsestidspunktet principielt vil skulle være medlem i mindst ét år efter optagelsestidspunktet, men at medlemmet vil kunne melde sig ud af arbejdsløshedskassen inden et års medlemskab, uden at dette vil kunne få betydning for allerede udbetalte dagpenge, medlemmet vil få som følge af forslaget til § 53, stk. 24, 1. pkt. I stedet vil medlemmet blive opkrævet restbeløbet op til et års medlemskab. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2021, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2022. Medlemmet vil i givet fald ikke have ret til dagpenge i perioden, da personen er udmeldt af arbejdsløshedskassen. Sker udmeldelsen først i 2022 betales der med det beløb, som gælder for 2022.

I de tilfælde, hvor medlemmet vil blive slettet som medlem som følge af kontingentrestance, vil medlemmet ligeledes skulle betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Forslaget betyder videre, at beløbet uden yderligere vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tilskrives ikke renter til beløbet.

De medlemsbidrag, som opkræves af arbejdsløshedskassen, skal kassen indbetale til staten.

Det følger af artikel 11-13 i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at et medlem, som bliver omfattet af et andet EU/EØS-lands arbejdsløshedsforsikringslovgivning, og dermed ikke længere kan være omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, ikke vil blive opkrævet restbeløb efter ovennævnte regler. Tilsvarende gælder, hvis et medlem bliver omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Forslaget betyder videre, at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, men at muligheden også vil omfatte personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke har opnået et helt års medlemskab. Disse medlemmer vil skulle betale et samlet medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab fratrukket det medlemsbidrag, medlemmet allerede har indbetalt svarende til kravet til ikke-medlemmer. Tilsvarende vil medlemmet også skulle være medlem i mindst 1 år herefter.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed og opfylder kravet om 1 års medlemskab, vil ekstraordinært kunne medregne overskud af selvstændig virksomhed, som ikke er bedrevet i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15, i loven. Uden nærværende forslag ville det således ikke være muligt at kunne medregne drift af selvstændig virksomhed, da denne opgøres på grundlag af årsopgørelsen, som typisk tidsmæssigt er forskudt med op til ½ år i forhold til virksomhedens regnskabsår. Forslaget er begrænset til kun at gælde personer, som vil blive omfattet af nærværende forslag.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 4. pkt., indsættes, at uanset stk. 15 og 2. pkt. vil et medlem kunne vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 vil kunne indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende bestemmelse

Forslaget betyder, at der gives adgang til, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020, og dermed uden for en medlemsperiode, vil kunne indgå i opgørelsen af retten til dagpenge efter § 53, stk. 2 og 8, i loven, og vil kunne indgå i opgørelsen af beregningen af dagpengesatsen efter § 49, jf. § 48 i loven.

Baggrunden for, at indkomst for ikke-medlemsperioder vil kunne medregnes er, at der ellers ikke vil være en indkomst for den selvstændige virksomhed inden for medlemskabsperioden på 12 måneder, som ville kunne medregnes ved opgørelsen af dagpengeretten og beregningen af en dagpengesats.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne oven for til forslaget til § 53, stk. 26, 3. pkt.

Det bemærkes, at der ved lov nr. 877 af 12. maj 2021 om ændring af bl.a. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i § 49, stk. 8, i loven er indført mulighed for, at et medlem kan vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret 2020. Dette finder også anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret 2020.

Den i nærværende lovforslag foreslåede ændring betragtes i forhold til reglen i § 49, stk. 8, som en særlig udvidelse af opgørelsen af optjeningsperioden for ret til dagpenge og beregningsperioden for personer, som tidligere har modtaget støtte efter Erhvervsministeriets og Kulturministeriets støtteordninger som følge af covid-19.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 5. pkt., indsættes, at 4. pkt., vil finde tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode.

Forslaget betyder, at indberettede løntimer og indberettet indkomst i 2019 og 2020 i ikke-medlemsperioder helt undtagelsesvist vil kunne benyttes til brug for opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet samt ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved opgørelsen af dagpengenes størrelse.

Forslaget er begrænset således, at der højst kan medregnes ikke-medlemsperioder for 2019 og 2020.

Forslaget sikrer, at personer omfattet af kompensationsordninger kan opnå et dagpengegrundlag og en beregnet sats, idet de kan have vanskeligt ved at opfylde dette via en 12 måneders efterbetalt medlemsperiode, jf. forslaget til 2. pkt., idet de har været på kompensationsordninger, hvor indtægten ikke kan tælle med til optjening af dagpengeretten eller beregningen af dagpengesatsen.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 26, 6. pkt., indsættes, at det vil blive en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge, hvis medlemmet samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter kompensationsordningerne under Erhvervs- eller Kulturministeriets regi som følge af restriktioner på grund af covid-19.

Lovens øvrige regler finder tilsvarende anvendelse, herunder regler om opfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge betinget af opfyldelse af et beskæftigelseskrav inden for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54 i loven.

Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto.

Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres.

Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.

Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a i loven.

Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i loven modtager et medlem dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen, så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.

Det følger videre af § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der skal foretages en ny beregning af medlemmets dagpengesats, når medlemmet indplaceres i en ny dagpengeperiode efter § 53, stk. 8 og 13, i loven.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det i § 53, stk. 8 , efter »dog ikke medlemmer,« indsættes »som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller medlemmer,«.

Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden under uddannelsesløftet skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.

Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden under uddannelsesløftet ikke vil være ret til en ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 48, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Beskæftigelse under et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil dog fortsat kunne medregnes til opgørelsen af et indkomst- eller beskæftigelseskrav (genindplacering) ved vurderingen af dagpengeretten på et senere tidspunkt, hvis fx medlemmet afbryder uddannelsen for at modtage fulde dagpenge eller dimitterer fra uddannelsen.

Dette betyder, at en person, som ikke vil blive genindplaceret vil kunne anvende timer med beskæftigelse til en forlængelse af dagpengeperioden med op til èt år, jf. § 55, stk. 2, i loven. Dette vil gælde uanset, at medlemmet måtte have mere end 1.924 løntimer registreret på sin beskæftigelseskonto, jf. § 55 a i loven. Konsekvensen af dette er, at det i langt de fleste tilfælde vil være muligt at forlænge dagpengeperioden med èt år, idet beskæftigelsen i elevforløbet vil kunne medregnes hertil. Det betyder videre, at uddannelsesløftet og hermed retten til at supplere elevlønnen op med dagpenge under uddannelsesløftet, vil kunne løbe videre i den forlængede dagpengeperiode.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår af gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge betinget af opfyldelse af et beskæftigelseskrav inden for de sidste 3 år på mindst 1.924 løntimer for fuldtidsforsikrede eller mindst 1.258 løntimer for deltidsforsikrede, eller at medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. § 54 i loven.

Det fremgår videre af § 55 a, stk. 1, i loven, at for et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, i loven registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto.

Det er videre i § 55 i loven fastsat regler om dagpengeperiodens længde, herunder en eventuel forlængelse af dagpengeperioden efter § 56 i loven, og hvorledes forbrug af dagpengeperioden opgøres.

Der er i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1173 af 26. september 2018 om dagpengeperioden fastsat regler om, at indplacering i dagpengeperioden sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmet har bl.a. ret til og får udbetalt dagpenge.

Det følger videre af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at et medlem, som genoptjener retten til dagpenge, bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode fra den 1. i måneden efter den måned, hvori de sidste løntimer til brug for opfyldelse af beskæftigelseskravet er indberettet til indkomstregisteret.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at indplacering i den forlængede dagpengeperiode, jf. § 3, stk. 2, sker såvel for ydelses- som for referenceperioden fra den 1. i den måned, hvor medlemmets ret til dagpenge efter § 3, stk. 1, er udløbet.

Det følger heraf, at genindplacering i en ny dagpengeperiode sker automatisk, når medlemmet har genoptjent dagpengeretten efter 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på grundlag af registrerede timer på beskæftigelseskontoen jf. § 55 a i loven.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det i § 53, stk. 8, indsættes, at bestemmelsen ikke vil omfatte medlemmer, som vil være omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Forslaget betyder, at medlemmer, som vil være indplaceret i en dagpengeperiode, og som vil være omfattet af en midlertidig arbejdsfordelingsordning ikke automatisk vil blive genindplaceret i en ny dagpengeperiode, hvis de i løbet af perioden med midlertidig arbejdsfordeling skulle opfylde et nyt beskæftigelseskrav.

Forslaget betyder videre, at der i løbet af perioden med midlertidig arbejdsfordeling ikke vil være ret til en ny beregning af dagpengesatsen, da der kun vil blive foretaget nyberegning af dagpengesatsen i forbindelse med genindplacering i en ny dagpengeperiode, jf. § 47, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til dette lovforslags § 2, nr. 5 og 6, med tilhørende bemærkninger.

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54 i loven.

Efter gældende regler i § 41, stk. 1, nr. 1, i loven har en person ret til optagelse som medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis personen har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland.

Efter lovens § 41, stk. 1, nr. 2, er det videre en betingelse for optagelse i en arbejdsløshedskasse, at personen er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, således som denne er defineret i lov om socialpension.

Efter gældende regler i § 41, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmet vælge mellem om optagelse skal ske som fuldtids- eller deltidsforsikret. Ved fuldtidsforsikring forstås fuld arbejdstid på 37 timer pr. uge og ved deltidsforsikring forstås arbejdstid på højst 30 timer pr. uge.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge opnås ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, og kun kan opnås på grundlag af løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder. Ved opgørelsen medregnes A- og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag samt overskud af selvstændig virksomhed. Til opfyldelse af indkomstkravet skal medlemmet inden for de sidst 3 år have haft en indkomst på mindst 238.512 kr. (2020 niveau) Medlemmet kan højst medregne 19.876 kr. pr. måned. For deltidsforsikrede er beløbene 159.012 kr. henholdsvis 13.251 kr. pr. måned (2020 niveau).

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, er der som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

Efter gældende regler i § 53, stk. 20, i loven kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, som hovedbeskæftigelse, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Reglerne omfatter kun personer, som er omfattet af definitionen for selvstændig hovedbeskæftigelse efter reglerne i § 57 a, stk. 1, jf. stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilsvarende gælder efter gældende regler i § 53, stk. 21, i loven, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, kan opnå ret til dagpenge dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden.

Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, i loven og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Efter gældende regler i § 53, stk. 22, i loven skal den del af seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomst-/beskæftigelseskravet, for personen, der i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2 i loven. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53, stk. 23, i loven finder stk. 22, tilsvarende anvendelse for et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse, dog således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 3. pkt.

For en nærmere gennemgang af reglerne om ret til dagpenge til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en arbejdsløshedskasse henvises til pkt. 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 24, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 1 vil en person kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige mv., for freelancere med både A- og B-indkomst, for sæsonafhængige selvstændige mv. og freelancere mv. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere mv. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger indenfor de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb.

Forslaget betyder, at selvstændig erhvervsdrivende, freelancere m.v., der har været omfattet af de i forslaget til bestemmelsen forskellige kompensationsordninger i Erhvervs- og Kulturministeriets regi i anledning af covid-19 situationen inden for de sidste 2 måneder før ordningernes udløb (8. september 2020), og vil kunne få umiddelbar ret til arbejdsløshedsdagpenge uden forudgående medlemskab i mindst 12 måneder, jf. § 53, stk. 1, i loven.

Forslaget følger reglerne for de gældende regler om selvstændig erhvervsdrivendes umiddelbare ret til dagpenge og medlemskab, jf. beskrivelsen under gældende ret.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 24, 2. pkt., at personen vil skulle anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den 31. oktober 2020, og vil skulle betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2.

Forslaget betyder, at det vil blive en betingelse at medlemmet skal anmode om at blive optaget som medlem i en arbejdsløshedskasse, svarende til andre, som har ret til at få udbetalt dagpenge.

Forslaget betyder, at anmodningen om optagelse vil kun kunne ske til og med den 31. oktober 2020.

Retten til dagpenge vil tidligst indtræde fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Modtagerne af kompensation fra Erhvervsstyrelsen og Kulturministeriet (Slots og Kulturstyrelsen) har modtaget enten et orienteringsbrev (såfremt ansøger er en virksomhed) eller et udbetalingsbrev (såfremt ansøger er en person). Disse breve vil kunne blive anvendt som gyldig dokumenation for modtagelse af kompensation fra en af Erhvervsstyrelsens eller Kulturministeriets kompensationsordninger og dermed i forhold til arbejdsløshedskassernes administration af den foreslåede ordning.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuldtidsforsikrede og 2.820 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor.

Det foreslås, at der i § 53, som stk. 24, 3. pkt., indsættes, at stk. 20, 2-5 pkt. og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil blive tildelt et medlemskab, som strækker 1 år bagud i tid regnet fra optagelsestidspunktet. Formålet hermed er at sikre, at den indkomst, løntimer eller overskud af selvstændig virksomhed, som danner grundlag for en dagpengeret og en beregning af en dagpengesats, jf. § 53, stk. 2 og 8, samt § 47, stk. 1, i loven, vil komme til at ligge i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15.

Forslaget betyder videre, at medlemmet efter optagelsestidspunktet principielt vil skulle være medlem i mindst ét år efter optagelsestidspunktet, men at medlemmet vil kunne melde sig ud af arbejdsløshedskassen inden et års medlemskab, uden at dette vil kunne få betydning for allerede udbetalte dagpenge, medlemmet fik som følge af forslaget til § 53, stk. 24, 1. pkt. I stedet vil medlemmet blive opkrævet restbeløbet op til et års medlemskab. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Medlemmet vil i givet fald ikke have ret til dagpenge i perioden, da personen er udmeldt af arbejdsløshedskassen. Sker udmeldelsen først i 2021 betales med det beløb, som gælder for 2021.

I de tilfælde, hvor medlemmet vil blive slettet som medlem som følge af kontingentrestance, vil medlemmet ligeledes skulle betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Forslaget betyder videre, at beløbet uden yderligere vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tilskrives ikke renter til beløbet.

De medlemsbidrag, som opkræves af arbejdsløshedskassen, skal kassen indbetale til staten.

Det følger af artikel 11-13 i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at et medlem, som bliver omfattet af et andet EU/EØS-lands arbejdsløshedsforsikringslovgivning, og dermed ikke længere kan være omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, ikke vil blive opkrævet restbeløb efter ovennævnte regler. Tilsvarende gælder, hvis et medlem bliver omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Forslaget betyder videre, at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, men at muligheden også vil omfatte personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke har opnået et helt års medlemskab. Disse medlemmer vil skulle betale et samlet medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab fratrukket det medlemsbidrag, medlemmet allerede har indbetalt svarende til kravet til ikke-medlemmer. Tilsvarende vil medlemmet også skulle være medlem i mindst 1 år herefter.

Forslaget betyder videre, at hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed ekstraordinært vil kunne medregne overskud af selvstændig virksomhed, som ikke er bedrevet i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15, i loven. Uden nærværende forslag ville det således ikke være muligt at kunne medregne drift af selvstændig virksomhed, da denne opgøres på grundlag årsopgørelsen, som typisk tidsmæssigt er forskudt med op til ½ år i forhold til virksomhedens regnskabsår. Forslaget er begrænset til kun at gælde personer, som vil blive omfattet af nærværende forslag.

Forslaget betyder videre, at princippet om, at indtægt fra selvstændig virksomhed vil skulle foreligge i en medlemsperiode, vil blive fastholdt. I denne ekstraordinære situation vil det med andre ord blive selve årsopgørelsen, som bliver bæreren af optjeningen af rettigheder. Dette vil få betydning i forhold til indkomst- eller beskæftigelseskravet samt i forhold til beregning af en dagpengesats.

Forslaget betyder videre, at oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som har indberetningsfrist til skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil kunne danne grundlag for dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 24.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 24, som 4 . pkt., indsættes, at uanset stk. 15, vil indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikke-medlemsperioder kunne indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller stk. 8, og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. § 48.

Forslaget betyder, at perioder, hvor personen ikke har været medlem af en arbejdsløshedskasse, helt undtagelsesvist vil kunne benyttes til brug for opgørelsen af indkomst- eller beskæftigelseskravet samt ved fastlæggelsen af beregningsgrundlaget ved opgørelsen af dagpengenes størrelse.

Forslaget er begrænset således, at der højst kan medregnes ikke-medlemsperioder for 2019.

Forslaget sikre, at personer omfattet af kompensationsordninger kan opnå et dagpengegrundlag og en beregnes sats, idet de kan have vanskeligt ved at opfylde dette via en 12 måneders efterbetalt medlemsperiode, jf. forslaget til 1. pkt., idet at de har været på kompensationsordninger, hvor indtægten ikke kan tælle med til optjening af dagpengeretten eller beregningen af dagpengesatsen.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 24, som 5 . pkt., indsættes, at det vil være en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige mv., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriet kompensationsordninger.

Forslaget betyder, at der ikke vil kunne udbetales dagpenge, hvis personen modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst efter de videreførte kompensationsordninger under Erhvervsministeriets regi som følge af restriktioner på grund af covid-19 herunder forbud mod at holde åbent.

Lovens øvrige regler finder tilsvarende anvendelse herunder regler omopfyldelse af et indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 1, 2 og 8, kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41.

Forslaget betyder, at personer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om adgang til iværksættelse af arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, vil kunne anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i loven, senest den 31. december 2020 og vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse eller ikke vil kunne opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, hvilket ellers er krav i loven.

Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget vil kun omfatte personer, som vil blive omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, som følge af lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det bemærkes dog, at etableringer af ny midertidig arbejdsfordelingsordning, som er trådt i kraft senest den 31. december 2020 vil kunne løbe ind i 2021, dog med en maksimal varighed på 4 måneder. Der vil derfor også kunne anmodes om optagelse og dagpenge i de første 4 måneder af 2021 forudsat, at den pågældende midlertidige arbejdsfordelingsordning er trådt i kraft senest den 31. december 2020. Det er ikke tilstrækkeligt, at ordningen blot er planlagt forud herfor men starter den 1. januar 2021 eller senere.

For en nærmere beskrivelse af den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning henvises til det samtidigt fremsatte forslag til lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 2. pkt., indsættes, at det vil være en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløsehdsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning.

Forslaget betyder, at personen vil skulle betale et beløb svarende til 2 gange det månedlige bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, for hver måned, arbejdsfordelingen er sat til at vare. Bidraget pr. måned udgør 352 kr. i 2020 for et fuldtidsforsikret medlem og 235 kr. for et deltidsforsikret medlem. Personen vil således skulle således betale 702 kr. henholdsvis 470 kr. pr. måned med planlagt arbejdsfordeling.

Der er ikke tale om, at personen dermed får tillagt 2 måneders medlemskab af en arbejdsløshedskasse pr. måned, personen er omfattet af en arbejdsfordelingsperiode med dagpengeret, men er betingelsen for at blive omfattet af ordningen. Medlemskabets længde vil alene kunne opgøres på grundlag af det medlemskab, som personen vil skulle have for at kunne være omfattet af ordningen, jf. nedenfor.

Det vil i den ny midlertidige arbejdsfordelingsordning være op til arbejdsgiveren, at fastlægge længden af arbejdsfordelingsordningen. Det vil derfor være nødvendigt at se på, hvor lang en periode den arbejdsfordeling, som det enkelte medlem bliver omfattet af, vil være, for at kunne fastlægge beløbets størrelse.

Bliver arbejdsfordelingsperioden således f.eks. fastsat til 13 uger svarende til 3 måneder, vil medlemmet således skulle betale 3 måneder x 2 måneders bidrag til arbejdsløsehdsforsikringen pr. måned = 2.112 kr. for fuldtidsforsikrede og 1.410 kr. for deltidsforsikrede.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 3. pkt., indsættes, at beløbet vil skulle indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen.

Forslaget betyder, at medlemmet ved anmodning om optagelse i arbejdsløshedskassen vil skulle indbetale det i forrige pkt. opgjorte beløb for at kunne få umiddelbar ret til dagpenge efter 1 pkt. i nærværende bestemmelse. Arbejdsløshedskassen kan bestemme, om der også skal opkræves et administrationsbidrag efter § 77, stk. 7, i loven.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 4. pkt., det samme vil gælde personer, som allerede vil være medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke vil kunne opfylde kravet om medlemskab i stk. 1.

Forslaget betyder, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som endnu ikke har optjent ret til dagpenge, vil kunne få ret til dagpenge under en midlertidig arbejdsfordeling, såfremt de ligeledes efter forrige pkt. indbetaler 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, i loven, pr. måned under en midlertidig arbejdsfordeling, samt betaler det normale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen i den periode, hvor personen modtager dagpenge under en arbejdsfordeling.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 5. pkt., indsættes, at hvis perioden med arbejdsfordeling forlænges, vil medlemmet skulle efterbetale et yderligere beløb efter 2. pkt. svarende til periodeforlængelsen.

Forslaget betyder, at en forlængelse af perioden med midlertidig arbejdsfordeling med ret til arbejdsløshedsdagpenge forudsætter, at medlemmet betaler et yderligere beløb til arbejdsløshedsforsikringe svarende til 2 måneders medlemsbidrag, jf. § 77, stk. 2, i loven.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 25, 6. pkt., indsættes, at det vil være en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor vil blive modtaget supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling.

Baggrunden for forslaget er, at anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskasse efter forslaget til 1. pkt. i nærværende bestemmelse betyder, at personen bliver medlem af den pågældende arbejdsløshedskasse. Som følge heraf skal medlemmet betale det almindelig bidrag til arbejdsløsehdsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, i loven. Dette svarer til et beløb på 352 kr. pr. måned for fuldtidsforsikrede og 235 kr. pr. måned for deltidsforsikrede (2020 niveau).

Efter gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnås der ret til arbejdsløshedsdagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. dog § 54.

Det følger videre af § 53, stk. 15, i loven, at retten til dagpenge ved opfyldelse af et indkomst- eller et beskæftigelseskrav, jf. § 53, stk. 2 og 8, kun kan opnås på grundlag løntimer, indberettet indkomst og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder.

Det betyder, at hvis indkomsten, løntimerne eller overskud af selvstændig virksomhed ikke er erhvervet i en medlemsperiode, så kan det ikke medregnes til opgørelsen af ret til arbejdsløshedsdagpenge.

Hvis et medlem ikke har været medlem i 1 år, har vedkommende som udgangspunkt ikke ret til dagpenge.

For en nærmere gennemgang af reglerne om medlemskab af en a-kasse henvises til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 1. pkt. , indsættes, at uanset stk. 1, vil en person, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse jf. § 57 a, stk. 1 og 5, kunne opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2.

Forslaget betyder, at personer, som anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse i perioden fra og med den 9. juli 2020 til og med den 8. august 2020, vil kunne opnå ret til dagpenge på trods af, at pågældende ikke vil have 1 års medlemskab af en arbejdsløshedskasse, hvilket ellers er et krav, jf. § 53, stk. 1, i loven. Retten til dagpenge indtræder tidligst fra det tidspunkt, hvor personen har anmodet om optagelse i arbejdsløshedskassen. Der er tale om en midlertidig ordning begrænset til den nævnte periode.

Forslaget omfatter kun personer, som har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, dvs., at pågældende er personligt beskæftiget med en virksomhed, og et eller flere af følgende forhold er opfyldt:

1) Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. 2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. 3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. 4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. 5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst.

Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed.

Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet.

Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven.

Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed.

Forslaget betyder videre, at personen vil skulle betale et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab svarende til 4.224 kr. i 2020 niveau for fuldtidsforsikrede og 2.820 kr. for deltidsforsikrede, jf. straks nedenfor. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2019, hvor satsen var mindre (4.176 kr. pr. år for fuldtidsforsikrede og 2.784 kr. for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 2. pkt. , indsættes, at betalingen af medlemsbidraget vil blive sidestillet med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil blive tildelt et medlemskab, som strækker 1 år bagud i tid regnet fra optagelsestidspunktet. Formålet hermed er at sikre, at den indkomst, løntimer eller overskud af selvstændig virksomhed, som danner grundlag for en dagpengeret og en beregning af en dagpengesats, jf. § 53, stk. 2 og 8, samt § 47, stk. 1, i loven, vil komme til at ligge i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 3. og 4. pkt. , indsættes, at det vil være en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i yderligere mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf. 3. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Forslaget betyder, at medlemmet efter optagelsestidspunktet principielt vil skulle være medlem i mindst et år efter optagelsestidspunktet, men at medlemmet vil kunne melde sig ud af arbejdsløshedskassen inden et års medlemskab, uden at dette vil kunne få betydning for allerede udbetalte dagpenge, medlemmet fik som følge af forslaget til § 53, stk. 20, 1. pkt. I stedet vil medlemmet blive opkrævet restbeløbet op til et års medlemskab. Medlemsbidraget betales med det beløb, som gælder for 2020, selvom bidragsperioden strækker sig ind i 2021. Medlemmet vil i givet fald ikke have ret til dagpenge i perioden, da personen er udmeldt af arbejdsløshedskassen. Sker udmeldelsen først i 2021 betales med det beløb, som gælder for 2021.

I de tilfælde, hvor medlemmet vil blive slettet som medlem som følge af kontingentrestance, vil medlemmet ligeledes skulle betale et beløb svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. 77, stk. 2, og det allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 20, 5. pkt. , indsættes, at beløbet uden yderligere vil kunne inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Der tilskrives ikke renter til beløbet.

De medlemsbidrag, som opkræves af arbejdsløshedskassen, skal kassen indbetale til staten.

Det følger af artikel 11-13 i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at et medlem, som bliver omfattet af et andet EU/EØS-lands arbejdsløshedsforsikringslovgivning, og dermed ikke længere kan være omfattet af den danske arbejdsløshedsforsikring, ikke vil blive opkrævet restbeløb efter ovennævnte regler. Tilsvarende gælder, hvis et medlem bliver omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 21 indsættes, at for et medlem af en arbejdsløshedskasse som driver selvstændig virksomhed, som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, vil stk. 20, finde tilsvarende anvendelse dog således, at den hidtidige betaling af medlemsbidrag som medlem indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20, 1. og 2. pkt.

Forslaget betyder, at den ekstraordinære ret til dagpenge ikke kun kommer til at omfatte personer, som slet ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, men at muligheden også vil omfatte personer, som allerede er medlem af en arbejdsløshedskasse, men som endnu ikke har opnået et helt års medlemskab. Disse medlemmer vil skulle betale et samlet medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab fratrukket det medlemsbidrag, medlemmet allerede har indbetalt svarende til kravet til ikke-medlemmer. Tilsvarende vil medlemmet også skulle være medlem i mindst 1 år herefter.

Det foreslås, at der i § 53 som stk. 22, 1. pkt., indsættes, at uanset stk. 15, vil den del af seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode, skulle medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8, for medlemmer omfattet af stk. 20.

Forslaget betyder, at medlemmet ekstraordinært vil kunne medregne overskud af selvstændig virksomhed, som ikke er bedrevet i en medlemsperiode, jf. § 53, stk. 15, i loven. Uden nærværende forslag ville det således ikke være muligt at kunne medregne drift af selvstændig virksomhed, da denne opgøres på grundlag årsopgørelsen, som typisk tidsmæssigt er forskudt med op til ½ år i forhold til virksomhedens regnskabsår. Forslaget er begrænset til kun at gælde personer, som vil blive omfattet af forslaget til § 53, stk. 20, jf. ovenfor.

Det foreslås videre, at der i § 53 som stk. 22, 2. pkt. , indsættes, at det vil være en betingelse, at virksomhedens skattemæssigt overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som bliver anset for afsluttet i en medlemsperiode.

Forslaget betyder, at princippet om, at indtægt fra selvstændig virksomhed vil skulle foreligge i en medlemsperiode, vil blive fastholdt. I denne ekstraordinære situation vil det med andre ord blive selve årsopgørelsen, som bliver bæreren af optjeningen af rettigheder. Dette vil få betydning i forhold til indkomst- eller beskæftigelseskravet samt i forhold til beregning af en dagpengesats.

Forslaget betyder videre, at oplysninger vedrørende årsopgørelsen for 2019, som har indberetningsfrist til skattemyndighederne ved udgangen af den 1. juli 2020, vil kunne danne grundlag for dagpengeretten og beregning af dagpengesatsen efter den foreslåede bestemmelse til § 53, stk. 20. Har medlemmet indmeldt sig i juli måned 2020, men indberettes årsopgørelsen først på et senere tidspunkt, f.eks. august måned 2020, må vurderingen af medlemmets dagpengeret afvente indberetningen af årsopgørelsen.

Det bemærkes, at hvis et medlem først indberetter og afslutter sin årsopgørelse for tidligere indkomstår (2018 og tidligere) i den nyetablerede medlemsperiode, så kan disse ikke indgå i opgørelsen efter de foreslåede regler i dette lovforslag.

Tilsvarende vil gælde de situationer, hvor den selvstændige virksomhed drives i selskabsform, og hvor ejeren har udbetalt A-indkomst til sig selv. Denne indtægt vil fremgå af personens årsopgørelse for 2019, som vil være tilgængelig primo maj 2020.

Lovens øvrige regler finder tilsvarende anvendelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 53, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt a-kasse. Efter stk. 1, 2. pkt., er det en betingelse, at opholdskravet i § 53 a i loven er opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden.

Det foreslås, at § 53, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at opholdskravet i § 53 a foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at retten til dagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til 1 års fuldtidsarbejde samt opfyldelse af opholdskravet efter § 53 a i loven.

Det foreslås, at § 53, stk. 8, ændres således, at det ikke længere er en betingelse for genoptjening af retten til dagpenge, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt.

Forslaget er en konsekvens af, at opholdskravet i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Forslaget betyder, at genoptjening af retten til dagpenge fremadrettet ikke vil være betinget af opfyldelse af et opholdskrav.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. opnås ret til dagpenge efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Det foreslås i § 53, stk. 1 , at det indsættes et nyt punktum, hvoraf det fremgår, at det i øvrigt er en betingelse, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt ved indplaceringen i dagpengeperioden. Forslaget er en konsekvens af, at der indføres et opholdskrav i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i og dermed påbegyndt en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til ét års fuldtidsarbejde.

Det foreslås i § 53, stk. 8 , 1. pkt., at genoptjeningen af retten til dagpenge er betinget af, at opholdskravet i § 53 a er opfyldt. Herudover skal beskæftigelseskravet inden for de seneste 3 år være opfyldt. Forslaget er en konsekvens af, at der indføres et opholdskrav i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

Forslaget medfører, at et medlem ikke har genoptjent retten til dagpenge, hvis opholdskravet ikke er opfyldt. Et medlem, der opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, kan dermed ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, medmindre opholdskravet er opfyldt. Medlemmet vil dog kunne få udbetalt dagpenge i den resterende del af den oprindelige dagpengeperiode, herunder den forlængede dagpengeperiode. Hvis medlemmet opfylder beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge, men ikke opholdskravet, kan de løntimer, der fremgår af beskæftigelseskontoen, i stedet bruges til at forlænge dagpengeperioden med op til 1 år inden for 1½ år.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i en forudgående periode, for at få ret til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, opnås ret til dagpenge efter mindst 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter § 53, stk. 2, er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed mv., der svarer til ét års arbejde. Efter § 53, stk. 8, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til ét års arbejde.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har beskæftigelsesministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opholdskrav for ret til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan ministeren fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmerne.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 53 a, der indfører et opholdskrav for ret til dagpenge.

Til § 53 a, stk. 1

Det foreslås i § 53 a, stk. 1, 1. pkt. , at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet lovligt har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år med visse undtagelser.

Danmark er omfattet af forskellige internationale forpligtelser, EU-retten, ILO-konventioner og Nordisk Konvention om social sikring, som har betydning for, hvordan opholdskravet skal opfyldes.

Det følger af artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger, at forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz skal, medmindre andet er fastsat i forordningen, sidestilles med tilsvarende perioder i Danmark.

Forordning 883/2004 af 29. april 2004 finder anvendelse på statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz. Det bemærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat og er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller i Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, er omfattet af forordning 883/2004 af 29. april 2004, jf. dennes artikel 2.

Som følge af det danske retsforbehold har tredjelandsborgere, der ikke er statsløse, flygtninge eller disse personers familiemedlemmer, ikke ret i forhold til de sociale sikringsordninger i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 til at påberåbe sig retten til at sidestille forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz med bopæl i Danmark, da Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1231 af 24. november 2010 ikke finder anvendelse ift. Danmark.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012, at tredjelandsstatsborgere, som har opnået lovligt ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls-, forsikrings- og beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 i et andet nordisk land ved vurderingen af opfyldelsen af optjeningskrav i Danmark, jf. artikel 3, stk. 2, i Nordisk Konvention om social sikring.

ILO-konvention nr. 118 om ligestilling af ind- og udlændinge i henseende til social tryghed hindrer ikke, at der stilles krav om ophold, som også gælder for nationale borgere.

De bilaterale aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med tredjelande, indeholder regler om koordinering af landenes lovgivning om social sikring. Aftalerne indeholder ikke bestemmelser om, hvordan de sociale sikringssystemer skal indrettes. Aftalerne hviler på ligebehandling og gensidighed. En ændring af optjeningsprincippet har derfor ikke i sig selv nogen indflydelse på betydningen af disse aftaler, der bygger på national lovgivning.

Det foreslås i § 53 a, stk. 1, 2. pkt. , at der ved opgørelsen af opholdskravet lægges oplysninger om bopælsregistrering i Det Centrale Personregister (CPR) til grund, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Dette kan ske automatisk ved at arbejdsløshedskasserne via deres respektive it-systemer indhenter oplysninger om bopælsregistreringer de seneste 8 år fra CPR, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed via Det Fælles Data Grundlag (DFDG) eller direkte i CPR. Arbejdsløshedskassen skal have medlemmets samtykke til at indhente historiske bopælsoplysninger fra CPR.

Det medfører, at udlandsophold, hvor medlemmer ikke efter reglerne i CPR-loven er forpligtet til at være registreret som fraflyttet til udlandet, vil tælle med til opfyldelse af opholdskravet. Det gælder ophold på under 6 måneder, hvor medlemmet bevarer en bolig i Danmark, eller i tilfælde hvor bopælskommunen konkret har vurderet, at der ikke er tale om en fraflytning til udlandet, og medlemmet i stedet er registreret som værende uden fast bopæl i kommunen.

Samtykket skal afgives i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 7. Det medfører blandt andet, at den dataansvarlige (arbejdsløshedskassen) skal kunne påvise, at den registrerede med hensyn til historiske bopælsoplysninger har givet samtykke til behandling af sine personoplysninger. Det medfører endvidere, at hvis den registreredes samtykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig form og i et klart og enkelt sprog.

Hvis medlemmet ikke ønsker at give samtykke til, at arbejdsløshedskassen selv indhenter historiske oplysninger om bopælsregistreringer i CPR, kan medlemmet via selvbetjening på Borger.dk udskrive sine oplysninger i CPR, som medlemmet kan aflevere til sin arbejdsløshedskasse.

Arbejdsløshedskasserne skal ikke lægge oplysninger om bopælsregistrering i CPR til grund, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis arbejdsløshedskassen bliver opmærksom på, at medlemmet muligvis ikke er eller har været korrekt bopælsregistreret i CPR. Det kan f.eks. være i situationer, hvor personen har opholdt sig i en længere periode i Danmark, men ikke har været bopælsregistreret i Danmark i CPR. En person, der ikke længere har en bopæl eller et fast opholdssted, men fortsat opholder sig i Danmark, bliver registreret som værende uden fast bopæl i CPR. I disse tilfælde vil pågældende anses for at være registreret med bopæl i Danmark, selv om pågældende ikke har en adresse.

CPR-loven indeholder blandt andet regler om folkeregistrering her i landet på grund af fødsel eller tilflytning fra udlandet.

Principperne for bopælsregistrering i CPR efter CPR-loven er følgende: Udgangspunktet er, at enhver skal registreres på sin bopæl. Den, der ingen bopæl har, skal registreres på sit faste opholdssted. Hvis en borger hverken har en bopæl eller et fast opholdssted, skal pågældende forblive registreret i sin hidtidige kommune som værende uden fast bopæl. I visse tilfælde, hvor den pågældende ikke kan findes, skal vedkommende registreres som forsvundet.

Det følger af § 6 i CPR-loven, at kommunalbestyrelsen i CPR skal registrere enhver på dennes bopæl i kommunen, hvis vedkommende skal være registreret her i landet. Ved bopæl forstås det sted (bolig), hvor en person regelmæssigt sover, når denne ikke er midlertidigt fraværende på grund af ferie, forretningsrejse, sygdom eller lignende, og hvor denne har sine ejendele.

Efter § 16 i CPR-loven kan registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz samt disse personers familiemedlemmer, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., men som ikke er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz (tredjelandsstatsborgere). Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Den flyttende skal anmelde tilflytningen til tilflytningskommunen senest 5 dage efter, at pågældende har lovligt ophold og har en bolig eller et fast opholdssted.

Efter § 22, stk. 3, i CPR-loven kan der først ske bopælsregistrering af udlændinge med virkning fra den dato, som opholdstilladelse/opholdsbevis er udstedt. Det medfører, at udlændinge kan have opholdt sig i Danmark i en periode forud for datoen for registreringen af indrejsen i CPR. Denne forudgående periode vil derfor også skulle medregnes til opholdskravet, såfremt borgeren havde lovligt ophold i Danmark.

CPR-loven regulerer også, hvornår udlandsophold skal registreres i CPR som en fraflytning til udlandet. Efter § 24 i CPR-loven, skal enhver, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR som udrejst. Vedkommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen.

Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér. Opretholdes den hidtidige bolig ikke til fuld rådighed under et ophold i udlandet på 6 måneder eller derunder, skal kommunalbestyrelsen foretage en konkret vurdering af, om der er tale om en fraflytning til udlandet eller ej.

Der er dog undtagelser fra pligten til at være registreret som udrejst for personer, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste uden for riget, eller som af arbejdsmæssige og lignende grunde i en periode på over 6 måneder overnatter størstedelen af tiden i udlandet, samt søfarende. Det samme gælder for ægtefæller, samlevere og børn til disse personer.

Den nævnte personkreds vil således ikke være registreret som fraflyttet til udlandet i CPR, hvorfor deres ophold i udlandet vil medregnes som ophold i riget direkte på baggrund af bopælsoplysningerne i CPR.

Registrering af en anmeldt udrejse til et andet nordisk land eller Færøerne sker efter § 25 i CPR-loven først, hvis den lokale registreringsmyndighed i tilflytningslandet meddeler, at vedkommende skal registreres som tilflyttet dette land. Modtager fraflytningskommunen ikke en sådan meddelelse, registreres personen som udgangspunkt som værende uden fast bopæl i kommunen.

Efter § 26 i CPR-loven har personer under et udenlandsophold ret, men ikke pligt, til i CPR at få registreret den til enhver tid aktuelle udenlandsadresse.

Ophold i et andet EU/EØS-land eller i Schweiz samt på Færøerne skal dokumenteres på anden vis, da oplysninger herom som udgangspunkt ikke er registreret i CPR. Efter artikel 76 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 skal medlemslandene i EU/EØS samt Schweiz yde gensidig administrativ bistand til gennemførelse af egen lovgivning. Det medfører blandt andet, at landene på opfordring skal underrette hinanden om konkrete personers bopælsperioder i det pågældende EU/EØS-land eller Schweiz. Arbejdsløshedskassen kan dermed indhente oplysninger om et medlems bopælsperioder i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, ligesom medlemmet også selv kan fremlægge dokumentationen.

Med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 53 a, stk. 5, vil der blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan udbetale dagpenge i op til 6 måneder til et medlem, der har haft bopælsperioder i et andet EU/EØS-land, som endnu ikke er blevet dokumenteret af den udenlandske myndighed. Der vil blive stillet krav om, at arbejdsløshedskassen sikrer, at der er anden utvetydig dokumentation for, at personen opfylder betingelserne.

Efter de gældende regler i § 7 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland kan der i relation til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ligeledes udbetales dagpenge i op til 6 måneder, selvom PD U1 (dokument, som kan bekræfte arbejds- og forsikringsperioder) endnu ikke er udstedt, eller arbejdsløshedskassen endnu ikke har modtaget underretning fra den udenlandske myndighed. Det bemærkes, at bopælsregistrering i Grønland også sker i CPR, og en person er ikke registreret som udrejst i CPR, når pågældende er registreret med bopæl i Grønland.

Til § 53 a, stk. 2

Det foreslås i § 53 a, stk. 2, at følgende sidestilles med ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet:

1) Hyre på et dansk skib. 2) Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed. 3) Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse. 4) Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab. 5) Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt. 6) Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Hyre på et dansk skib.

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed, når medlemmet har opfyldt kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Forslaget medfører, at ophold i udlandet mv. i en række tilfælde kan sidestilles med ophold her i riget ved vurderingen af, om opholdskravet er opfyldt. Disse perioder indgår således i opgørelsen af, om medlemmet opfylder kravet. Et medlem, der ellers ikke ville have opfyldt kravet, f.eks. fordi pågældende har været ansat i en dansk virksomhed i udlandet, kan således alligevel opfylde kravet om ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det bemærkes, at de foreslåede situationer i § 53 a, stk. 2, nr. 1-5, som sidestilles med ophold her i riget ved opgørelsen af opholdskravet, i videst muligt omfang svarer til de situationer, der er nævnt i § 8, stk. 1, i lov om social pension, hvorefter der ved opgørelse af optjent ret til social pension på baggrund af bopælstid i optjeningsperioden, sidestilles forhyring med dansk skib eller ophold i udlandet i konkrete nævnte situationer med bopæl her i riget. Efter § 8, stk. 2, i lov om social pension, kan der ved opgørelse af bopælstid dog ikke medregnes den tid, i hvilken, der samtidig optjenes sociale pensionsrettigheder i udlandet. Efter lov om social pension er der som hovedregel et krav om dansk indfødsret for ret til pension, hvorfor en person som udgangspunkt vil have fast bopæl i Danmark før den pågældende tager fast bopæl i udlandet og i situationer som nævnt i § 8, stk. 1, i lov om social pension kan få sidestillet perioder med bopæl her i riget ved opgørelse af optjent bopælstid for ret til social pension. Efter lov om social pension optjenes ret til fuld pension som udgangspunkt på baggrund af en i loven fastsat periode med fast bopæl her i riget i optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen.

Som begrundelse for undtagelserne fra opholdskravet kan der blandt andet henvises til, at medlemmerne i disse tilfælde bevarer deres tilknytning til Danmark eller en dansk virksomhed. Undtagelserne har dermed til formål at bidrage til at fastholde kvalificeret arbejdskraft i Danmark, til mobiliteten på det globale arbejdsmarked, tilskyndelse til at tage en uddannelse samt til at sikre et velfungerede arbejdsmarked i Danmark.

Et medlem, som har haft ophold i udlandet som følge af en af undtagelserne, skal dokumentere forholdet overfor arbejdsløshedskassen. Dokumentationen kan f.eks. bestå af ansættelseskontrakter/beviser fra de relevante arbejdsgivere eller opholdstilladelser for så vidt angår flygtninge og familiesammenførte.

Hyre på et dansk skib

Danske skibe, der er registreret i det internationale skibsregister (DIS), det almindelige skibsregister (DAS) eller fartøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registreringspligtige, men anses for danske efter søloven, er omfattet af begrebet dansk skib.

Skibsansatte kan alene medregne den faktiske ansættelsestid, som fremgår af søfartsbøgerne. Rederiansatte, styrmænd, kaptajner og lignende, der har funktionærlignende ansættelse, kan medregne hele ansættelsesforholdet. Flydende boreplatforme betragtes som skibe.

Dokumentation for hyre på et dansk skib kan f.eks. være søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner. Lokalt ansatte på ambassader og konsulater er ikke omfattet af denne undtagelse. Dog kan lokalt ansatte på en dansk ambassade anses for at være beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse

Ved vurdering af, om medlemmet har været beskæftiget i offentlig dansk interesse, kan der f.eks. lægges vægt på, om beskæftigelsen er helt eller delvist finansieret af den danske stat eller danske offentlige institutioner, samt om formålet fremmer danske interesse.

Som beskæftiget i offentlig dansk interesse i udlandet medregnes eksempelvis:

- Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret. - Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed. - Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer. - Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder. - Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v. - Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejdet skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse. - Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær. - Ansat på en dansk uddannelsesinstitution med tjenestested i udlandet, f.eks. ansat på Sino Danish Center for Education and Research.

Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret.

Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.

Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer.

Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.

Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v.

Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejdet skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse.

Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

Ansat på en dansk uddannelsesinstitution med tjenestested i udlandet, f.eks. ansat på Sino Danish Center for Education and Research.

Beskæftigelse som freelance journalist/korrespondent uden fast ansættelsesforhold kan hverken sidestilles med beskæftigelse i offentlig dansk interesse eller som ansat i dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab.

Beskæftigelse med at udføre ulønnet videnskabeligt arbejde uden tilknytning til internationalt anerkendte forskningsprojekter anses heller ikke som beskæftiget i offentlig dansk interesse. Øvrige ophold i udlandet for forskere, der er lønnet, enten direkte eller via legater, er dog omfattet af § 53 a, stk. 2, nr. 6.

Dokumentation for at en person arbejder i en humanitær hjælpeorganisation eller for et anerkendt missionsselskab kan f.eks. være ansættelseskontrakter og lønsedler

Ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab

Ved opgørelsen af opholdskravet medregnes ophold i udlandet som ansat i en dansk virksomhed, herunder filial eller datterselskab. Beskæftigelse i et datterselskab forstås i overensstemmelse § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 14. september 2015. Det vil sige, at ansættelse i et datterselskab i udlandet kun kan sidestilles med ophold i riget, såfremt moderselskabet har »bestemmende indflydelse« i datterselskabet.

En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse

Da der stilles krav om erhvervskompetencegivende uddannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse. Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede uddannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlandsperiode til opholdskravet.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold i Danmark efter § 41, stk. 1, i loven, umiddelbart før, uddannelsen blev påbegyndt. Der gælder et tilsvarende krav om bopæl og ophold for medlemmer, der opnår ret til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse efter § 54.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, udenlandsk forskningsinstitution eller virksomhed

Ved opgørelsen af opholdskravet sidestilles ophold i udlandet som forsker ved et udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed med ophold i riget. Der gælder ikke en tilsvarende undtagelse for forskere i lov om social pension.

Det drejer sig om følgende typer af udlandsophold for forskere:

- Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat. - Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling. - Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold. - Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet. - Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet. - Sendelektorer på Lektoratsordningen. - Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks. NASA.

Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat.

Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling.

Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold.

Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet.

Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet.

Sendelektorer på Lektoratsordningen.

Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks. NASA.

Der er således tale om en generel undtagelse fra opholdskravet, hvor alle typer af ansættelsesforhold i udlandet for forskere og øvrige udlandsophold for forskere betragtes som værende i dansk interesse, og som dermed kan sidestilles med ophold i riget.

Det er en betingelse, at medlemmet opfyldte kravet om bopæl og ophold efter § 41, stk. 1, i loven, umiddelbart før, udlandsopholdet blev påbegyndt. Kravet om bopæl og ophold i Danmark skal være opfyldt umiddelbart inden første udlandshold for forskere, der gennemfører flere på hinanden følgende udlandsophold, f.eks. en forsker, der gennemfører et ph.d.-forløb ved et udenlandsk universitet og derefter fortsætter i en post.doc-stilling ved anden forskningsinstitution.

Til § 53 a, stk. 3

Det foreslås i § 53 a, stk. 3 , at der ved opgørelse af opholdskravet efter stk. 1 sidestilles med ophold her i riget perioder, hvor et medlem har været samlevende på fælles bopæl med en person omfattet af stk. 2, hvis de to samlevende har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingelserne for at indgå ægteskab med hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen. Tilsvarende gælder deres børn under 18 år, såfremt de har bopæl hos forældrene under opholdet i udlandet.

Ved »deres børn« forstås også et særbarn til den medfølgende ægtefælle/samlever.

Forslaget medfører, at også ægtefæller, samlevere, registrerede partnere og umyndige børn til personer, der opfylder en af undtagelserne i stk. 2, kan sidestille opholdet i udlandet med ophold her i riget.

At sidestille ægtefæller m.v. svarer som udgangspunkt til den praksis på folke- og førtidspensionsområdet, der gælder ved sidestilling i forbindelse med opgørelse af optjent ret til social pension på baggrund af fast bopæl i optjeningsperioden. Afgrænsningen af personkredsen for så vidt angår familiemedlemmer, svarer desuden til de personer i CPR-loven, der i visse tilfælde er undtaget fra registrering som udrejst i CPR.

Det bemærkes, at der ikke foreligger registeroplysninger om, hvorvidt personer er samlevende eller samboende, hvorfor medlemmer på anden vis selv må dokumentere, at der er etableret fælles bopæl, overfor arbejdsløshedskasserne.

Til § 53 a, stk. 4

Det foreslås i § 53 a, s tk. 4, at uanset opholdskravet i stk. 1, kan et medlem, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, jf. § 54, opnå ret til dagpenge.

Forslaget medfører, at medlemmer, der har gennemført en integrationsgrunduddannelse, og som har fået ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen efter reglerne i § 54, undtages fra opholdskravet. Disse medlemmer kan dermed få ret til dagpenge, selv om de ikke opfylder kravet om ophold her i riget i sammenlagt mindst 7 år inden for de seneste 8 år.

Det bemærkes, at medlemmer, der har fået ret til dagpenge på baggrund af en anden gennemført uddannelse efter reglerne i § 54, ikke er undtaget fra opholdskravet.

Til § 53 a, stk. 5

Det foreslås endvidere i § 53 a, stk. 5 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler om opholdskravet efter stk. 1-4. Der kan herunder fastsættes nærmere regler om opgørelsen af opholdskravet, betingelserne for forhold, der kan sidestilles med ophold i riget m.v.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der blandt andet blive fastsat regler om, at opgørelsen af opholdskravet sker i hele måneder, herunder at perioder afrundes til nærmeste antal hele måneder, samt hvad der forstås ved lovligt ophold i riget.

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen vil der derudover blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan udbetale dagpenge i op til 6 måneder til et medlem, der har haft bopælsperioder i et andet EU/EØS-land, som endnu ikke er blevet dokumenteret af den udenlandske myndighed. Der vil blive stillet krav om, at arbejdsløshedskassen sikrer, at der er anden utvetydig dokumentation for, at personen opfylder betingelserne.

Efter de gældende regler i § 7 i bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland kan der i relation til medregning af forsikrings- og arbejdsperioder efter arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller på Færøerne ligeledes udbetales dagpenge i op til 6 måneder, selv om PD U1 endnu ikke er udstedt, eller arbejdsløshedskassen endnu ikke har modtaget underretning fra den udenlandske myndighed.

Der vil derudover med hjemmel i § 65, stk. 6, blive fastsat nærmere regler om, at en arbejdsløshedskasse skal vejlede en person, der søger om optagelse i arbejdsløshedskassen, om at retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet opfylder opholdskravet. Arbejdsløshedskassen skal kunne yde en individuel vejledning med henblik på, at et potentielt medlem skal kunne vurdere, om det er hensigtsmæssigt at blive medlem af en arbejdsløshedskasse, hvorfor arbejdsløshedskassen også i disse tilfælde – efter personens samtykke – skal have adgang til historiske oplysninger i CPR.

Efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge bl.a. betinget af, at medlemmet inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden) har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det betyder, at der samlet set skal være indberettet mindst 12 måneders indkomst af 19.029 kr. Reglerne er indført som led i opfølgning på Aftale om et tryggere dagpengesystem af 22. oktober 2015 (Dagpengereformen), og er trådt i kraft den 1. juli 2017, jf. lov nr. 624 af 8. juni 2016, og har til formål at sikre, at ingen kan optjene ret til dagpenge på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.

§ 53, stk. 2, er udmøntet i § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1709 af 26. december 2017 om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere, og er formuleret således, at ret til dagpenge er betinget af, at et medlem i optjeningsperioden har fået indberettet mindst 228.348 kr. (2018) til indkomstregisteret. Der kan dog højst medregnes 19.029 kr. pr. måned (2018). Det følger af § 12 i bekendtgørelsen, at optjeningsperioden er de seneste 3 år forud for det tidspunkt, hvor den ledige kan modtage dagpenge (indplaceringstidspunktet).

Afgørende for retten til dagpenge er således, at der ”i” optjeningsperioden på 3 år er indberettet en given indkomst til indkomstregisteret, dog med et indkomstloft pr. måned.

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om et indkomstregister, at indberetning af oplysninger om indkomst, løntimer mm. for mindre virksomheder (med afregning af arbejdsmarkedsbidrag på mindre end kr. 250.000 henholdsvis skyldig A-skat på mindre end kr. 1 mio. kr., jf. § 4 i lov om et indkomstregister, jf. § 2, stk. 6 i opkrævningsloven, inden for de sidste 12 måneder) skal ske senest den 10. i måneden efter udløbet af den måned, oplysningerne vedrører. For større virksomheder, virksomheder, der udbetaler løn forud, og udbetaling af offentlige ydelser fra kommuner, arbejdsløshedskasser mv., er indberetningsfristen den sidste hverdag (bankdag) i den måned, indkomsten vedrører.

Reglerne om, at indberetningstidspunktet til indkomstregisteret er afgørende for opgørelsen af indkomstkravet for ret til dagpenge, kan i sammenhæng med, at der højst kan medregnes en indkomst på 19.029 kr. pr. måned (2018), betyde, at én måneds indkomst ikke kan medregnes til indkomstkravet, fordi der er indberettet indkomst for forhenværende og indeværende måned i samme indberetningsperiode (måned). Arbejdsgiverens indberetninger er i overensstemmelse med lov om et indkomstregister.

Et formål med de gældende regler om opgørelse af indkomstkravet for ret til dagpenge er, at administrationen af reglerne kan digitaliseres og baseres direkte på oplysninger fra bl.a. indkomstregisteret. Derved genanvendes allerede registrerede og tilgængelige oplysninger og der skabes større gennemsigtighed i og forenkling af reglerne og i videst muligt omfang undgå særregler eller undtagelser.

Det foreslås derfor, at hjemmelbestemmelsen i den gældende § 53, stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udvides således, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden.

Den præcise udmøntning af den foreslåede hjemmelsbestemmelse vil ske efter nærmere drøftelser med Danske A-kasser (og ASE) med henblik på at sikre, at udmøntningen så vidt muligt kan understøttes digitalt og implementeres i arbejdsløshedskassernes it-systemer uden at bryde med de forretningsgange, som disse hviler på.

Det vil indgå i drøftelserne, om den indberettede indkomst skal henføres til den måned (periode), for hvilken indkomsten er erhvervet.

Udmøntningen tænkes kun at omfatter de situationer, hvor én arbejdsgiver ændrer sin indberetningspraksis såvel som de situationer, hvor en kombination af to eller flere arbejdsgiveres indberetninger i en og samme måned, medfører samme resultat.

Af hensyn til formålet om digitalisering og anvendelse af allerede indberettede indkomstoplysninger til indkomstregisteret tænkes udmøntningen begrænset således, at periodiseringen kun kan finde sted i de tilfælde, hvor dobbeltindberetningen har betydning for retten til dagpenge. Er der således tale om, at pågældende inden for optjeningsperioden har andre indberetninger i indkomstregisteret, som kan benyttes til at optjene indkomstkravet, så kan der ikke foretages en ændring af periodiseringen af en dobbeltindberetning i samme måned. Der bliver således ikke tale om, at arbejdsløshedskasserne generelt skal flytte indberetningstidspunktet, men kun i de få tilfælde, hvor dette har betydning for dagpengeretten.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 7 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Efter gældende § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er retten til dagpenge bl.a. betinget af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. 2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.313 kr. (2017) pr. måned. 3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger. 4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 223.428 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned.

At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 148.956 kr. (2017) i henhold til lov om et indkomstregister. Der kan dog højst medregnes 12.313 kr. (2017) pr. måned.

At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. § 54.

Efter gældende i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Retten til dagpenge til selvstændig erhvervsdrivende er særligt reguleret i § 7 i bekendtgørelse nr. 1303 af 14. december 2005 om drift af selvstændig virksomhed.

Udgangspunktet for selvstændige er, at indkomstkravet opgøres på grundlag af en vurdering af beskæftigelsens omfang, og dermed ikke selve indtægten, at den selvstændige selv har mulighed for at bestemme hvor længe og hvor meget, de vil arbejde i virksomheden. Omfanget af beskæftigelsen kan dermed ikke kontrolleres af tredjemand (arbejdsgiver), og den selvstændige kan ikke dokumentere sine arbejdstimer ved indberetninger til indkomstregisteret på samme måde som lønmodtagere.

En selvstændig opfylder indkomstkravet (beskæftigelsens omfang), hvis pågældende kan godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år.

Arbejdsløshedskassens vurdering sker på baggrund af en hel række oplysninger, idet medlemmet samlet set skal godtgøre, at virksomheden har været drevet i væsentligt omfang. Der skal i den forbindelse lægges vægt på,

- at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge, - virksomhedens art, - branche, - medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid, - virksomhedens omsætning, samt - evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge,

virksomhedens art,

branche,

medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid,

virksomhedens omsætning, samt

evt. virksomhedens placering, åbningstid, antallet af ansatte, deres arbejdsopgaver og arbejdstid.

Det er en betingelse for opfyldelse af beskæftigelseskravet, at medlemmets indtægtsgivende arbejdsfunktioner i den selvstændige virksomhed, står i rimeligt forhold til de ikke-indtægtsgivende arbejdsfunktioner.

De arbejdsfunktioner, der medfører en direkte indtægt, skal stå i et rimeligt forhold til andre arbejdsopgaver, som f.eks. administration, rengøring og regnskab. At medlemmet f.eks. har få kunder i sin butik, men må stå til disposition for potentielle kunder i hele butikkens åbningstid, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det forudsættes således, at arbejdstiden i virksomheden afspejler sig i virksomhedens omsætning, men uden at man dermed kan lægges sig fast på en omsætning af en bestemt størrelse.

Omsætningens størrelse er dermed et af flere momenter, der indgår i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

I tvivlstilfælde skal medlemmet fremlægge yderligere dokumentation for, at væsentlighedskravet har været opfyldt. Sådan dokumentation kan for eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den selvstændiges aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Selvstændig virksomhed, som ikke har været drevet i væsentligt omfang (herunder bibeskæftigelse), kan ikke medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Selvstændig virksomhed kan efter gældende regler ikke for den samme periode kombineres med lønmodtagerbeskæftigelse. Dvs. at beskæftigelseskravet opfyldes enten som selvstændig eller som lønmodtager i en given periode. Derimod er det muligt at sammenstykke beskæftigelseskravet af f.eks. 6 måneder med drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang og lønmodtagerbeskæftigelse svarende til mindst 962 løntimer i 6 måneder.

Det foreslås, at § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., delvis affattes på ny. Hensigten er at sammenskrive og at forenkle regelsættet.

Det foreslås som ny § 53, stk. 2 og 3 , at retten til dagpenge optjenes på baggrund af en samlet indtægt, der skal være mindst 223.428 kr. (2017) inden for de seneste 3 år. Beløbet opgøres på månedsbasis, og der kan højst medregnes 18.619 kr. (2017) pr. måned. Størrelsen af indkomstkravet svarer til det indkomstkrav, der efter gældende regler gælder for lønmodtagere.

Som noget nyt kan også overskud af selvstændig virksomhed indgå i opgørelsen af indtægt. Det foreslås derfor, at indkomsten opgøres som en summering af al A-indkomst og B-indkomst hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag indberettet til indkomstregisteret og tillagt eget pensionsbidrag og ATP-bidrag samt overskud ved selvstændig virksomhed inkl. ejerandel fra selskaber, hvor pågældende har en afgørende indflydelse, herunder selvstændig bibeskæftigelse.

Det foreslås i § 53, stk. 3, nr. 1, at det sprogligt præciseres, at A- og B-indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, og at dette skal ske i optjeningsperioden, jf. stk. 2, på 3 år. Det har således ikke betydning, at indtægten hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Ved opgørelsen indgår også B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud kan dog ikke medregnes. Det følger af forslagets § 1, nr. 15, at medregning af denne type B-indkomst foreslås indført allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Det foreslås, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Det foreslås videre, at gennemført uddannelse efter lovens § 54 indgår ved opgørelsen af indkomstkravet som efter gældende regler. Det foreslås, at perioder med uddannelse medregnes således, at én måneds gennemført uddannelse svarer til opfyldelsen af indkomstloftet pr. måned på de foreslåede 18.619 kr., jf. ovenfor. Dermed sikres, at administrationen heraf i videst muligt omfang kan automatiseres på linje med de øvrige regler om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 9, i forslagets § 1, nr. 17 om genoptjening af dagpengeretten.

Det foreslås, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed opgøres pr. år. Det ovenfor beskrevne indkomstkrav indeholder et indkomstloft pr. måned. Der er derfor behov for, at det skattemæssige overskud omregnes til et månedsbeløb, jf. ovenfor.

Det foreslås, at § 53, stk. 4 , i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som affattes på ny, at B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 3, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan indgå i opgørelsen af indkomstkravet, når B-indkomsten fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås at ske ved at foretage et fradrag i indkomstopgørelsen. Det foreslås, at fradraget foretages i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Det er en forudsætning, at der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter forslaget til stk. 3, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 2.

Eksempel:

Den 3-årige optjeningsperiode udløber den 1. oktober. I dette indkomstår er der oplyst om B-indkomst på 60.000 kr. på årsopgørelsen. Denne indkomst omregnes til måneder med divisor 12, svarende til 5.000 kr. pr. måned. Herudover fremgår det i indkomstregisteret, at der er indberettet B-indkomst for indkomstårets første 6 måneder med 2.000 kr. pr. måned.

Ved opgørelsen af indkomstkravet for dette 3. optjeningsår, fratrækkes 2.000 kr. pr. måned i de 5.000 kr. pr måned for de første 6 måneder i dette år (denne del ligger uden for optjeningsperioden).

Der vil således kunne medtages 6 gange 3.000 kr. (5.000 kr. – 2.000 kr.) og 6 gange 5.000 kr. svarende til i alt 48.000 kr. for dette indkomstår i indkomstopgørelsen.

Det foreslås videre, at skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. forslaget til stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det betyder, at der tages udgangspunkt i den konkrete virksomheds regnskabsperiode, uanset længden heraf.

Det foreslås videre, at det er uden betydning på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret, overskuddet er fremkommet. Det betyder, at hvis hele overskuddet f.eks. er opnået i løbet af et kvartal i et regnskabsår på 12 måneder, så deles overskuddet ud på de øvrige 9 måneder. Der foretages således ingen deling af indkomståret i denne situation.

Udgangspunktet er, at de nævnte indtægtskrav skal være opfyldt inden for optjeningsperioden på 3 år. For forlængelse af optjeningsperioden henvises til forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, som videreføres.

Optjeningsperiode kan efter forslaget til § 53, stk. 2 og 8, som affattet ved dette lovforslags § 1 nr. 14 og 17, samlet set ikke strække sig ud over 3 år.

Det foreslås derfor ved optjening på baggrund af både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter med selvstændig virksomhed, at optjeningsperioden opdeles, således at perioder, der dokumenteres via årsopgørelsen (selvstændig virksomhed og B-indkomst i afsluttede indkomstår) og perioder, der dokumenteres ved indkomstregisteret (A-indkomst og B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret og ikke indberetningspligtig B-indkomst, som er dokumenteret af medlemmet), begge dækker tre år. I det omfang delperioderne samlet set bliver længere end tre år fratrækkes B-indkomst, der på opgørelsestidspunktet alene er indberettet til indkomstregistret, som ligger mere end 3 år forud for ledigheden.

Det betyder jf. ovenfor, at der sker en forskydning af de perioder, der indgår i opgørelse af indkomstkravet.

Eksempel:

Et medlem melder sig ledig den 1. marts 2020. På opgørelsestidspunktet foreligger der ikke årsopgørelse for 2019. Medlemmet har forud for ledigheden fået indberettet B-indkomst til indkomstregisteret i perioden 1. januar 2019 – 29. februar 2020. Medlemmet har endvidere drevet selvstændig virksomhed i perioden 1. januar 2017 – 29. februar 2020, hvor han har solgt virksomheden. Sideløbende med den selvstændige virksomhed har medlemmet haft lønarbejde, der er indberettet til indkomstregisteret.

Ved opgørelsen af indtægtskravet kan medlemmet medtage:

- A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017 – 29. februar 2020, - B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1. januar 2019- 29. februar 2020, - Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019, - B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B indkomst, der er indberettet til l indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016 – 28. februar 2017.

A-indkomst indberettet til indkomstregisteret i perioden 1. marts 2017 – 29. februar 2020,

B-indkomst indberettet til indkomstregisteret (og ikke indberetningspligtig B-indkomst dokumenteret på anden vis) i perioden 1. januar 2019- 29. februar 2020,

Overskud af selvstændig virksomhed i årene 2017 og 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, der foreligger medio 2018 og 2019,

B-indkomst i årene 2016- 2018, som det fremgår af årsopgørelserne, fratrukket B indkomst, der er indberettet til l indkomstregisteret i perioden 1. januar 2016 – 28. februar 2017.

Derimod vil der ikke kunne medregnes overskud af selvstændig virksomhed for 2019, da det på opgørelsestidspunktet endnu ikke fremgår af en årsopgørelse.

Det foreslås som ny § 53, stk. 5 , at hvis retten til dagpenge ikke (kan) optjenes med ovenstående krav, fastsættes optjeningsperioden til 5 år. Her er indtægtsgrundlaget alene overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Tilsvarende vil gælde ved genoptjening af dagpengeretten, jf. forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 10, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 7, ad § 49, stk. 2. Det er i den forbindelse foreslået, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11.

Det foreslås i § 53, stk.6 , at hvis indkomsten er opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter 1. pkt.

Det betyder, at indkomst, der er opnået ved lønarbejde, kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis indkomsten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.

Beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet, og indkomst, der er opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, kan ikke medregnes til indkomstkravet

Dette svarer til gældende regler.

Det forventes, at der med hjemmel i den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 53, stk. 12, i lov om arbejdsløshedsforsikring, som bliver stk. 19, vil blive fastsat nærmere regler om, hvad der ved opgørelsen af indkomst og beskæftigelseskravet i den sammenhæng forstås ved lønmodtageraktiviteter, aktiviteter ved selvstændig virksomhed, at formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet og omregning af det skattemæssige overskud til måneder mm.

Efter den gældende § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opgøres indkomstkravet for fultids- eller deltidsforsikrede lønmodtagere på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Indkomsten skal være indberettet til indkomstregisteret, jf. gældende lovs § 53, stk. 2. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke.

Efter gældende regler er det således ikke muligt at medregne B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret.

Dette gælder tilsvarende ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås, at i der i § 53, stk. 3, nr. 2 , indsættes et nyt pkt. 2, hvorefter der ved opgørelsen af indkomstkravet desuden indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning for at indgå i opgørelsen, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed.

Det bemærkes, at ovennævnte ændring om medregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, men som ikke skal indberettes til indkomstregisteret til indkomstkravet, gennemføres allerede med virkning fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1. Det bemærkes videre, at det i forslagets § 1, nr. 14, er foreslået, at bestemmelsen om medregning af den omtalte type B-indkomst videreføres som et element i de regler, der træder i kraft den 1. oktober 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats, som er på 230,08 kr. (2017).

Reglerne om genoptjening af retten til dagpenge, vil blive ændret tilsvarende, jf. forslagets § 1, nr. 20 og 21, ad ændringer af § 53, stk. 8, i gældende lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter gældende § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. reguleres indkomstkravet for ret til dagpenge for fuldtidsforsikrede lønmodtagere én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. Indkomstkravet for deltidsforsikrede lønmodtagere fastsættes som 2/3 af det for fuldtidsforsikrede lønmodtagere regulerede indkomstkrav.

Efter den foreslåede ordning er det muligt at summere al indtægt både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter ved selvstændig virksomhed, jf forslagets § 1 nr. 14, ad § 53, stk. 2 og 3.

Som følge af, at der ikke længere sondres mellem lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende ved optjening af indkomstkravet som betingelse for ret til dagpenge, foreslås det, at bestemmelsen i § 53, stk. 4, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Efter gældende § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem som er indplaceret i en dagpengeperiode, som udgangspunkt betinget af følgende:

1) At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 3) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger. 4) At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.

At et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

At et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger.

At et medlem har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54.

Det foreslås, at § 53, stk. 5, som bliver stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ophæves og affattes på ny. Hensigten er, at sammenskrive regelsættet og på den måde opnå en vis regelforenkling.

Det foreslås i ny § 53, stk. 8 , at for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode betinges af:

1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer. 2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer. 3) At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. lovens § 54.

At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.924 løntimer.

At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, har haft mindst 1.258 løntimer.

At medlemmet har gennemført en uddannelse jf. lovens § 54.

Dette svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1, 2 og 4 for så vidt angår timekravet for lønmodtagere og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse. Samtidig ophæves gældende regler om genoptjening for medlemmer, der har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed.

Timekravet for genoptjening vil fremover gælde for alle, også personer, der har udøvet selvstændig virksomhed.

For så vidt angår selvstændig virksomhed indarbejdes området i forslaget til § 53, stk. 9, jf. nedenfor.

Det er i forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad § 53, stk. 10, der bliver stk. 17, og stk. 11, der bliver stk. 18, foreslået, at optjeningsperioden kan forlænges efter de hidtil gældende regler for lønmodtagere, jf. § 53, stk.10 og 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det foreslås i ny § 53, stk. 9 , at løntimekravet i stk. 8, gælder for alle ledige uanset karakteren af den forudgående erhvervsmæssige aktivitet. Løntimekravet kan opfyldes som summen af følgende aktiviteter:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. forslaget til stk. 6, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning, jf. forslaget stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse. 4) En gennemført uddannelse, jf. forslaget til stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. forslaget til stk. 6, kan medregnes.

Timer som følge af omregning, jf. forslaget stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 57 a, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

En gennemført uddannelse, jf. forslaget til stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede.

Det betyder, at timer og indkomst fra både lønmodtageraktiviteter og aktiviteter, der anses for selvstændig virksomhed og erhvervsmæssig uddannelse, kan indgå i opgørelsen af genoptjeningskravet.

Indtægt fra B-indkomst og selvstændig virksomhed omregnes til timer ved hjælp af den foreslåede omregningssats i § 53, stk. 12, som affattet ved forslagets § 1 nr. 17.

Det er i forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 3, nr. 1, foreslået, at det præciseres, at A-og B-indkomst skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år. Det foreslås derfor yderligere præciseret i § 53, stk. 9, nr. 1, at løntimer skal være indberettet til indkomstregisteret i optjeningsperioden på 3 år, jf. dog stk. 11.

Det har således ikke betydning, at løntimerne hidrører fra en periode, der ligger forud for optjeningsperioden. Dette er i overensstemmelse med gældende ret, men der har været rejst tvivl om bestemmelsens nærmere betydning. Dette retter forslaget op på.

Forslaget til § 53, stk. 9, svarer i øvrigt delvist til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, for så vidt angår lønmodtageraktiviteter. Elementerne i forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2 og 3, er nye og sikrer, at aktiviteten kan opgøres sammen med lønmodtageraktiviteter.

Forslaget til § 53, stk. 9, nr. 4, svarer til gældende lovs § 53, stk. 5, nr. 4, dog således, at en periode svarende til én måneds gennemført uddannelse svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikret og 130 timer pr. måned for deltidsforsikret.

Med forslaget til § 53, stk. 9, sikres en så enkel og digital administration som mulig på linje med reglerne om optjening af indkomstkravet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 2 og 3 i forslagets § 1, nr. 14, om optjening af dagpengeretten.

B-indkomst, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2, ukontrollabelt arbejde, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 1, som ikke er omfattet af pligten til indberetning af løntimeoplysninger efter lov om et indkomstregister og skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 3, opgøres pr. år.

Disse indkomster skal omregnes til timer efter forslaget til § 53, stk. 12. Det betyder, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet indgår et indkomstloft pr. måned jf. nedenfor til stk. 12. Der er derfor behov for, at omregne årsindkomsterne nævnt ovenfor til et månedsbeløb.

Det foreslås, derfor som ny § 53, stk. 10,1. og 2. pkt. , at B-indkomst, som er indberettet til indkomstregisteret, og B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividerer med 12. Hvis B-indkomsten ikke fremgår af årsopgørelsen, da indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i de(n) måned(er) arbejdet er udført i, hvilket medlemmet oplyser på tro og love. B-indkomsten medregnes endvidere i de(n) måned(er), hvor B-indkomsten er indberettet, hvis denne er omfattet af indberetningspligt.

Som udgangspunkt kan der alene medregnes indkomst, som vedrører optjeningsperioden. Som følge af, at B-indkomst først kan medregnes, når det fremgår af årsopgørelsen, og som konsekvens af, at B-indkomsten omregnes til en årsværdi med divisor 12, er der behov for at tage højde for den længere optjeningsperiode, og dermed den del af B-indkomsten, der ligger forud for optjeningsperioden.

Det foreslås i § 53, stk. 10, 3-5. pkt., at ske ved, at der foretages et fradrag i indkomstopgørelsen. Konkret sker det ved, at hvis der foreligger indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter stk. 9, nr. 1, og indberetningen ligger forud for optjeningsperioden i stk. 8, så foretages der et fradrag i indkomstopgørelsen med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 53, stk. 4, som affattet ved forslagets § 1, nr. 14.

Det foreslås som ny § 53, stk. 11 , at hvis et medlem ikke har ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk. 17. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr. 3.

Det betyder, at genoptjeningsperioden fastsættes til 5 år og den indtægt, der kan indgå i genoptjeningskravet alene kan bestå af overskud af selvstændig virksomhed (inkl. ejerandel fra selskaber, hvor personen har afgørende indflydelse) samt A-indkomst, hvor pågældende har afgørende indflydelse i selskabet. Dette svarer til optjeningsperioden for indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 5, og den beregningsperiode, der foreslås at gælde for beregning af dagpengesatsen til denne gruppe, jf. forslagets § 1, nr. 6 og 7, ad § 49, stk. 2.

Det foreslås i den forbindelse, at den 5-årige optjeningsperiode kan forlænges på samme måde som den 3-årige optjeningsperiode, jf. forslagets § 1, nr. 22 og 23, ad konsekvensrettelser af gældende lovs § 53, stk. 10 og 11, om forlængelse af optjeningsperioden.

Det foreslås som ny § 53, stk. 12, 1. og 2. pkt. , at hvis et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kan kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017). Tilsvarende gælder, hvis medlemmet har B-indkomst hvoraf, der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, og som ikke indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud. 1. pkt. finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, samt A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede lavere omregningssats betyder, at indtægten omregnet til timer for at opfylde genoptjeningskravet vil svare til størrelsen af indkomstkravet.

Det foreslås i § 53, stk. 12, 3. pkt. , at der ved omregning af indtægt til timer, højest kan omregnes en månedlig indkomst på højest 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder stk. 3, 2. og 3. pkt. tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at der ved omregning af indtægt indføres et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse, og at al indtægt som følge af indtægts ikke kan medregnes til genoptjening. Derimod vil alle løntimer, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, kunne indgå i opgørelsen, også i kombination med omregnet indtægt. Dette gælder også selvom indtægtsloftet i den enkelte måned er nået.

Det bemærkes, at det i forslagets § 1, nr. 20, ad § 53, stk. 8, er foreslået, at B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke skal indberettes til indkomstregisteret, medregnes ved opgørelsen af genoptjeningskravet for ret til dagpenge allerede fra den 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1.

Omregning af B-indkomsten for det meste af 2018 vil ske med den gældende omregningssats som er på 230,08 kr. (2017) ved genoptjening af beskæftigelseskravet.

Det foreslås ligeledes i stk. 12, at den foreslåede omregningssats finder anvendelse, hvis medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har en afgørende indflydelse i selskabet.

Ved omregningen foreslås indført et indtægtsloft svarende til indtægtsloftet for optjening af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. forslagets § 1, nr. 14, ad § 53, stk. 2. Det foreslås, at ved omregning af indtægt til timer kan der omregnes en månedlig indkomst på højst 18.619 kr. for fuldtidsforsikrede og 12.413 kr. for deltidsforsikrede (2017). Ved omregning finder § 53, stk. 4, 2. og 3. pkt., som indsat ved forslagets § 1, nr. 14, tilsvarende anvendelse.

Det foreslås videre i § 53, stk. 12, 4. og 5. pkt. , at den foreslåede ny omregningssats, reguleres med tilpasningsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, tillagt 2 procentpoint. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.

Det betyder, at den nye omregningssats reguleres på samme måde som reguleringen af indkomstkravet for ret til dagpenge, jf. gældende lovs § 53, stk. 4. Dermed sikres, at forholdet mellem indkomstkravet og den foreslåede nye omregningssats, fastholdes. Gældende lovs § 53, stk. 4, foreslås konsekvensændret i nærværende lovforslags § 1, nr. 16. Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med forslaget i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås, at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 6 til de ændrede stykker i § 53, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet i lovens § 53, stk. 2 og beskæftigelseskravet i lovens § 53, stk. 5.

Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke.

Det foreslås, at der i § 53, stk. 8 , efter 1. pkt. indsættes et nyt pkt., således, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter 1. pkt. om medregning af løntimer og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder for lønmodtagere også indgår B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtigt til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Det er en forudsætning, at B-indkomsten efter 2. pkt. ikke indgår i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten omregnes til timer med omregningssatsen, jf. § 52

Det betyder, at der ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet også kan medregnes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberettet til indkomstregisteret. Det er en forudsætning, at B-indkomsten ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Denne ændring skal gælde for det meste af 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, og den 1. oktober 2018 erstattes af forslagets § 1, nr. 17, hvor spørgsmålet om medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12, jf. forslaget til § 53, stk. 9, nr. 2.

Efter gældende regler i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, nr. 1 og 2, og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, der kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 5.

Det er i forslaget § 1 nr. 20, foreslået, at B-indkomst, der ikke er indberetningspligtigt allerede fra 1. januar 2018, jf. forslagets § 3, stk. 1, kan indgå i opgørelsen, hvis B-indkomsten ikke indgår i resultatet af en selvstændig virksomhed. Denne ændring erstattes af forslagets § 1, nr. 17, ad § 53, stk. 9, nr. 2, hvor medregning af B-indkomst foreslås indarbejdet i en delvis omskrevet § 53, stk. 8-12.

Som følge heraf er det nødvendigt, at genaffatte § 53, stk. 8, som bliver § 53, stk. 15, således at den får en ordlyd svarende til gældende lovs § 53, stk. 8.

Det foreslås derfor, at § 53, stk. 8 , som bliver stk. 15, at kun indberettede løntimer, indberettet indkomst, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 8, nr. 1 og 2, og drift af selvstændig virksomhed i medlemsperioder medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8. Beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, medregnes ikke

Genaffattelsen medfører ingen indholdsmæssige ændringer i forhold til gældende ret.

Efter gældende regler i § 53, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges optjeningsperioderne i stk. 2 og 5, for indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.

Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56.

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås i § 53, stk. 10 , at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 10 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3. Forlængelsesmulighederne også skal finde anvendelse ved den 5-årige optjeningsperiode.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. forlænges de i stk. 2 og 5 angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 10, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service

Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, affattes store dele af § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. på ny. Hensigten er, at sammenskrive og forenkle regelsættet.

Som følge heraf foreslås det i § 53, stk. 11 , at henvisningerne i gældende lovs § 53, stk. 11 til de ændrede stykker i § 53 konsekvensrettes i overensstemmelse hermed. Med forslagene i § 1, nr. 14 og 17, indføres endvidere en 5-årig optjenings- og genoptjeningsperiode ved opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet udelukkende på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. forslagene til § 53, stk. stk. 3, nr. 3, og § 53, stk. 9, nr. 3.

Det foreslås derfor i § 53, stk. 11, som bliver stk. 18, at stk. 2 og 5 ændres til stk. 2, jf. dog stk. 5, og stk. 8, jf. dog stk. 10, og stk. 10 ændres til stk. 16.

Det betyder, at muligheden for forlængelse ud over 2 år, hvis der har forekommet perioder med pasning af alvorligt sygt barn, ligeledes kommer til at omfattet optjeningsperioden på 5 år.

Efter bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs § 53, stk.12, som bliver stk. 19, kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte nærmere regler om periodisering af perioder som lønmodtager i og udenfor en medlemsperiode.

Det foreslås, at denne bemyndigelse udvides til også at omfatte perioder med drift af selvstændig virksomhed.

Det forventes, at der efter samme principper som for lønmodtagere bliver fastsat nærmere regler om periodisering af selvstændig virksomhed i og udenfor medlemsperiode.

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Optjening af dagpengeret i indkomst er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen, da retten til dagpenge efter gældende regler opfyldes på baggrund af løntimer.

Efter gældende regler i § 53 kan et medlem også opnå ret til dagpenge på baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 1, at retten til at opnå dagpenge vil være betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 218.616 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes 18.218 kr. (2016) pr. måned. Begge beløb er før skat og arbejdsmarkedsbidrag, altså bruttobeløb.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 2, at retten til at opnå dagpenge er betinget af, at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 145.740 kr. (2016) i henhold til lov om et indkomstregister. Der vil dog højest kunne medregnes 12.145 kr. (2016) pr. måned.

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes til 2/3 af indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, altså 145.740 kr. (2016), og indkomstloftet pr. måned fastsættes til 1/12 af indkomstkravet for deltidsforsikrede, altså 12.145 kr. (2016), hvilket svarer til 2/3 af indkomstloftet for fuldtidsforsikrede. Det betyder, at også deltidsforsikrede skal bruge et år til at optjene retten til dagpenge. Indkomstloftet for deltidsforsikrede betyder, at arbejde på fuld tid kun medregnes op til indkomstloftet for deltidsforsikrede.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det til enhver tid gældende indkomstkrav og indkomstloft skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års indkomstkrav og -loft, som finder anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder. Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en gennemført uddannelse fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, ad § 54 om ret til dimittenddagpenge ved uddannelse normeret til 18 måneder.

Det foreslås i § 53, at der som noget nyt indsættes stk. 3-6.

Til § 53, stk. 3

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., foretages opgørelsen af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Efter gældende regler i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode kan kun timer, hvor der er udbetalt løn i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Beskæftigelse i udlandet, hvor der ikke sker indberetning af løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, kan dog medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis der fremlægges dokumentation herfor, herunder for at arbejdet er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår i ansættelseslandet.

Efter gældende regler i § 53 kan beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, ikke medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet. Beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats f.eks. ansættelse med løntilskud og jobrotation - og som jobcenteret skal indberette til arbejdsløshedskassen - og tilskud efter lov om seniorjob kan således ikke medregnes.

Det foreslås i § 53, stk. 3, at indkomstkravet for lønmodtagere skal opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag samt eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Det er en betingelse, at indkomsten er indberettet til indkomstregisteret.

Eget pensionsbidrag og ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold kan dermed medregnes til indkomstkravet, selv om eget pensionsbidrag og ATP-bidrag ikke er skattepligtige. Der vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet. Forslaget betyder, at den indkomst, der kan medregnes til den indkomstbaserede optjening, svarer til den indkomst, der kan medregnes ved beregning af dagpengesatsen. Det foreslås videre, at eget pensions- og ATP-bidrag derfor skal fremgå af indkomstregisteret.

Betingelsen om, at indkomsten skal være arbejdsmarkedsbidragspligtig, betyder, at kun arbejdsindkomst kan medregnes. Dagpenge og andre overførselsindkomster kan derimod ikke medregnes til indkomstkravet. Selv om indkomst fra f.eks. ansættelse med løntilskud eller seniorjob er arbejdsmarkedspligtig, kan støttet arbejde dog ikke medregnes til indkomstkravet, da der ikke er tale om sædvanlig løn- og arbejdsvilkår. Efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes. I overensstemmelse hermed foreslås, at det ved lønmodtagerarbejde kun er indkomst, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

Udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, er A-indkomst for modtageren, og der betales arbejdsmarkedsbidrag heraf. Det har imidlertid aldrig været tilsigtet, at disse ydelser skal kunne indgå ved opgørelsen af indkomstkravet. Det foreslås derfor, at udbetaling af disse ydelser ikke indgår ved opgørelsen af indkomstkravet. Det bemærkes, at optjeningsperioden kan forlænges som følge af periode med udbetaling af disse ydelser, jf. forslag til § 53, stk. 10.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, og i den gældende bemyndigelse i § 95, fastsættes nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, skal indekseres. Udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande skal ikke omregnes til dansk lønniveau, men den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det skyldes, at der efter skattereglerne ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af DIS-indkomst. Forslaget svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Da indkomst optjent i DIS i princippet er skattefri, er der et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.

Som en konsekvens af forslaget om, at indkomstkravet opgøres på baggrund af al A- og B-indkomst, vil optjente feriepenge i et ansættelsesforhold blive medregnet til indkomstkravet på det tidspunkt, hvor de bliver beskattet. Det skyldes, at skat af indbetalte feriepenge til feriekonto eller en anden arbejdsgiveradministreret ferieordning afregnes og indberettes til indkomstregisteret hver måned (sammen med den ordinære løn), og ikke på tidspunktet for ferieafholdelsen. For fratrædende funktionærer, der under ansættelsen har ret til ferie med løn, beskattes alle tilgodehavende feriepenge ved fratrædelsen. Feriepengene overføres herefter til feriekonto.

Det betyder, at afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af indkomstkravet på det tidspunkt, hvor ferien optjenes, og ikke som efter gældende regler, hvor afholdt ferie med feriepenge medregnes til opgørelsen af beskæftigelseskravet på det tidspunkt, ferien holdes.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er indkomst fra beskæftigelse, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår, som kan medregnes til indkomstkravet. Det svarer til gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Forslaget betyder, at al A- og B-indkomst, hvor der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, kan medregnes til indkomstkravet. Det betyder i modsætning til efter gældende regler, at også A- og B-indkomst som er modtaget udenfor et beskæftigelsesforhold kan indgå i opgørelsen. Det er f.eks. tilfældet for så vidt angår indtægter, som et medlem modtager for at udføre ombud og offentlige og private hverv m.v., hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag.

Til § 53, stk. 4

Indkomstbaseret optjening er et nyt element i arbejdsløshedsforsikringen. Der findes således ikke lovgivning om regulering af indkomstkravet.

Det foreslås i § 53, stk. 4, at indkomstkravet for fuldtidsforsikrede lønmodtagere reguleres én gang om året pr. 1. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet.

Tilpasningsprocenten fastsættes hvert år i bekendtgørelse om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet. Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret fratrukket 2 procentpoint, jf. § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Det betyder, at tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint afspejler den lønudvikling, der ligger til grund for satsreguleringsprocenten. I 2016 er tilpasningsprocenten -0,6. Det betyder, at indkomstkravet i 2016 skal reguleres med 1,4 pct. (-0,6 + 2 procentpoint = 1,4 pct.).

Indkomstkravet for deltidsforsikrede fastsættes hvert år som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12.

Det foreslås, at indkomstloftet pr. måned for både fuldtids- og deltidsforsikrede fastsættes ved at dele det regulerede indkomstkrav med 12.

For at det månedlige indkomstloft kan fastsættes som et helt kronebeløb, foreslås det, at det regulerede beløb skal afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 12. På den måde kan det månedlige indkomstloft fastsættes som et helt kronebeløb.

Til § 53, stk. 5

Efter gældende regler i § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller i en tilsvarende periode har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Et deltidsforsikret medlem opfylder beskæftigelseskravet, hvis pågældende som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Efter gældende regler i § 55 kan et medlem, der har opnået ret til dagpenge, modtage dagpenge i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år. Der opnås ret til en ny periode med dagpenge, hvis medlemmet dokumenterer på ny at opfylde beskæftigelseskravet. Dette gælder både når beskæftigelseskravet optjenes i en aktuel dagpengeperiode og efter retten til dagpenge er opbrugt.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 1 og 2, at et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, kan genoptjene retten til dagpenge på baggrund af løntimer indberettet til indkomstregisteret.

Således er genoptjening af retten til dagpenge betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.924 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, og at et deltidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 1.258 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Som efter gældende regler er det kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, der kan medregnes.

De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer videreføres uændret i forhold til genoptjening af retten til dagpenge. Det foreslås herunder, at de gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 3, at de gældende regler om, at retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede medlemmer kan opnås på baggrund af drift af selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i 52 uger inden for de seneste 3 år fastholdes. De nærmere regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet for selvstændige erhvervsdrivende i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed videreføres uændret.

Det foreslås i § 53, stk. 5, nr. 4, at de gældende regler om, at retten til dagpenge kan opnås på baggrund af en gennemført uddannelse efter § 54 fastholdes. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 34, ad § 54.

Til § 53, stk. 6

Det foreslås i § 53, stk. 6, at genoptjening af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst, når retten til dagpenge er bortfaldet som følge af, at dagpengeperioden er udløbet, og der ikke er registrerede timer på beskæftigelseskontoen.

Det betyder, at den indkomstbaserede optjening gælder, når et medlem første gang indplaceres i dagpengesystemet, eller når medlemmet ikke længere har registrerede timer på beskæftigelseskontoen og dagpengeperioden, inkl. forlængelse, er udløbet. Dagpengeperioden er udløbet, når enten ydelsesperioden er opbrugt eller referenceperioden er udløbet.

Der er ikke længere timer på beskæftigelseskontoen, altså beskæftigelseskontoen går i nul, hvis medlemmet har brugt alle timer på kontoen til forlængelse af dagpengeretten eller timerne på beskæftigelseskontoen er forældet. Timerne på beskæftigelseskontoen er forældet, hvis de ikke længere kan bruges til at genoptjene dagpengeretten.

Den timebaserede genoptjening gælder ved den løbende genoptjening (dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt) og ved den fleksible genoptjening (forlængelse af dagpengeretten på op til et år). Det følger modsætningsvis af forslaget til § 53, stk. 6, at så længe der er timer på beskæftigelseskontoen eller dagpengeperioden ikke er ophørt, skal genoptjeningen af dagpenge ske på baggrund af timer.

Det betyder, at genoptjeningen af retten til dagpenge skal ske på baggrund af løntimer, så længe der bare er én time på beskæftigelseskontoen, som kan bruges til optjening af en ny ret til dagpenge. Først når den sidste time er forældet, vil medlemmet skulle genoptjene retten til dagpenge i indkomst.

Den foreslåede ordning betyder, at der ikke skal konverteres mellem timer og indkomst, da indkomstkravet først finder anvendelse, når der ingen timer er på beskæftigelseskontoen.

Den foreslåede ordning betyder også, at genoptjeningen af retten til dagpenge sker på baggrund af indkomst henholdsvis timer i følgende situationer:

Genoptjening i indkomst:

- Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst. - Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at referenceperioden er opbrugt og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst. - Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå til opfyldelsen af et nyt beskæftigelseskrav, sker genoptjening i indkomst.

Hvis der ved udløbet af den to-årige ydelsesperiode ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.

Hvis et medlem i den forlængede dagpengeperiode opbruger ydelsesperioden, uden at referenceperioden er opbrugt og der ikke er timer på beskæftigelseskontoen, sker genoptjening i indkomst.

Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, og timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå til opfyldelsen af et nyt beskæftigelseskrav, sker genoptjening i indkomst.

Genoptjening i timer:

- Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer. - Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer så længe der er beskæftigelse på beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget dagpengeperioden med ét år. - Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå i optjeningsperioden til et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Den løbende genoptjening af dagpengeretten, dvs. genoptjening af retten til en ny dagpengeperiode, inden dagpengeperioden er opbrugt, sker i timer.

Hvis et medlems dagpengeperiode er ophørt, fordi enten referenceperioden er udløbet eller ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer så længe der er beskæftigelse på beskæftigelseskontoen. Det kan være tilfældet, hvis medlemmet ikke ønsker at konvertere beskæftigelsestimerne til forlænget dagpengeret, eller hvis medlemmet allerede har forlænget dagpengeperioden med ét år.

Hvis et medlems referenceperiode udløber i den forlængede dagpengeperiode, uden at ydelsesperioden er opbrugt, sker genoptjening i timer indtil timerne på beskæftigelseskontoen er forældede, dvs. ikke længere kan indgå i optjeningsperioden til et nyt indkomst- eller beskæftigelseskrav.

Efter gældende regler i § 53, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelseskravet opfyldes på anden vis end ved løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret. Perioder, hvor et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, kan efter § 53, stk. 3, nr. 1, medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvor et medlem har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller som medlem af Folketinget, Europa Parlamentet eller regeringen kan efter § 53, stk. 3, nr. 3, også medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 3, der bliver stk. 7, at der ved opgørelsen af indkomstkravet også kan medregnes perioder, hvori medlemmet har været indkaldt til aftjening af værnepligt, været ansat på værnepligtslignende vilkår eller forrettet frivillig tjeneste ifølge kontrakt med forsvaret, eller har udøvet kommunalt hverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen, uanset at kravet om, at indkomsten skal være optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, ikke er opfyldt. Disse perioder kan efter gældende regler medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Perioder, hvori et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt, kan i mindre grad end efter gældende regler bidrage til opfyldelse af indkomstkravet ved nyindplacering. Det skyldes, at den del af en værnepligtiges indkomst, som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, udgør knap 7.500 kr. pr. måned. Ved genoptjening af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer vil der ikke være nogen forskel i forhold til gældende regler.

Efter gældende regler i § 53, stk. 3, nr. 2, kan et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opfylde beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, og i § 53, stk. 5, nr. 4, at et medlem, som har gennemført en uddannelse efter § 54 kan opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet. Som en konsekvens heraf, foreslås, at § 53, stk. 3, nr. 2, som bliver stk. 7, nr. 2, ophæves, og at der som en konsekvens heraf, indsættes et ”eller” i § 53, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 7, nr. 1.

Efter gældende regler i § 53, stk. 3, nr. 2, kan et medlem, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, opfylde beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 2, nr. 4, og i § 53, stk. 5, nr. 4, at et medlem, som har gennemført en uddannelse efter § 54 kan opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet. Som en konsekvens heraf, foreslås, at § 53, stk. 3, nr. 2, som bliver stk. 7, nr. 2, ophæves, og at der som en konsekvens heraf, indsættes et ”eller” i § 53, stk. 3, nr. 1, som bliver stk. 7, nr. 1.

Efter gældende regler i § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er det kun indberettede løntimer m.v. og selvstændig erhvervsvirksomhed i medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af beskæftigelseskravet.

I § 53, stk. 4, som bliver stk. 8, foreslås bestemmelsen udvidet til også at gælde for indberettet indkomst i forhold til indkomstkravet. Det betyder, at det kun er indberettet indkomst i medlemsperioder, som kan medregnes ved opgørelse af indkomstkravet.

Efter gældende regler i § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ophører retten til dagpenge, når medlemskabet ophører.

Som konsekvens af forslaget om, at personer, som har nået folkepensionsalderen, kan få et særligt seniormedlemskab, hvor de ikke har ret til dagpenge, foreslås § 53, stk. 3, som bliver stk. 9, ændret således, at retten til dagpenge ophører, når medlemskabet ophører, dog senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension.

Efter gældende regler i § 53, stk. 6, kan den 3-årige periode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med op til 2 år. Optjeningsperioden kan kun forlænges med perioder, der ligger i en medlemsperiode.

Efter gældende regler kan optjeningsperioden forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, 2) perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service, 4) perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, 5) perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 6) perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller 7) perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed,

perioder med støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service eller alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder med støtte til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, efter lov om social service,

perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,

perioder med fravær på grund af barsel eller adoption efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov, eller

perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Optjeningsperioden kan efter gældende regler i § 53, stk. 7, forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt, kan forlænges med perioder, hvor

- et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer, - et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, - et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og - et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.

et medlem modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge udover 160,33 timer,

et medlem modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

et medlem modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og

et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.

Optjeningsperioden kan forlænges med sammenlagt op til 2 år. De gældende regler i § 53, stk. 7, som bliver stk. 11, om at optjeningsperioden kan forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af et handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service, videreføres uændret.

Forslaget betyder, at reglerne for, hvilke perioder, som kan forlænge optjeningsperioden og referenceperioden, harmoniseres. Dog kan referenceperioden alene forlænges med perioder med sygedagpenge, der oversiger 6 uger, og optjeningsperioden kan derudover forlænges med den periode, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, herunder, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption opgøres også som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.

Optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder. Der fastsættes nærmere regler herom.

Forslaget betyder, at følgende forlængelsesmuligheder ophæves, og dermed ikke kan forlænge optjeningsperioden:

- Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er udbetalt sygedagpenge. - Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. - Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt barselsdagpenge. - Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov. - Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed af mere end 4 ugers varighed, medmindre der er udbetalt sygedagpenge.

Perioder, hvor et beskæftiget medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, herunder Statens Voksenuddannelsesstøtte til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Perioder med fravær på grund af barsel eller adoption, medmindre der er udbetalt barselsdagpenge.

Perioder med orlov efter lov om børnepasningsorlov.

Perioder med ansættelse i seniorjob efter lov om seniorjob.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 1, som bliver stk. 10, nr. 1, at det kun er perioder, hvor et medlem har fået udbetalt sygedagpenge udover 160,33 timer, som kan forlænge optjeningsperioden. Som en konsekvens af forslaget om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder, er reglen om, at der skal være tale om perioder af 4 ugers varighed ændret til en måned (160,33 timer). Forslaget betyder derudover, at perioder med sygdom eller uarbejdsdygtighed, men hvor der ikke er udbetalt sygedagpenge, ikke kan forlænge optjeningsperioden.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 2, som bliver stk. 10, nr. 2, at perioder, hvor et medlem modtager dagpenge efter lov om orlov og dagpenge ved barsel, kan forlænge optjeningsperioden. Det betyder, at perioder med fravær på grund af barsel eller adoption ikke kan forlænge optjeningsperioden, hvis der ikke er udbetalt dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Det betyder også, at perioder, hvor et medlem modtager dagpenge for pasning af alvorligt sygt barn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, fortsat kan forlænge optjeningsperioden. Der henvises til § 26 i barselsloven, hvor det fremgår, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

Det foreslås i § 53, stk. 6, nr. 3, der bliver stk. 10, nr. 3, at perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, kan forlænge optjeningsperioden.

Det foreslås som noget nyt i § 53, stk. 6, nr. 4, som bliver stk. 10, nr. 4, at perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge efter udløbet af dagpengeperioden på 2 år inden for 3 år, kan forlænge optjeningsperioden. Perioder med forlænget dagpengeret ud over de almindelige to år, indgår dermed som døde perioder (dvs. perioden medregnes ikke i opgørelsen af optjeningsperioden) i relation til optjeningsperioden. Hvis et medlem har fået forlænget dagpengeperioden som følge af den fleksible genoptjening, kan en eventuel efterfølgende optjeningsperiode forlænges med den periode, som medlemmet har forlænget dagpengeperioden med.

Det foreslås, at den faktiske forlængede dagpengeperiode, altså det antal timer, som et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, kan forlænge en efterfølgende optjeningsperiode. Da optjeningsperioden opgøres i måneder, skal antallet af timer med dagpenge omregnes til måneder ved at dividere med 160,33. Der afrundes til nærmeste antal hele måneder. Der fastsættes nærmere regler herom. Der henvises i øvrigt til dette lovforslags § 1, nr. 50, ad § 56.

Efter gældende regler i § 53, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan den 3-årigeperiode, inden for hvilken beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Som følge af, at det foreslås i § 53, stk. 6, som bliver stk. 10, at muligheden for forlængelse af optjeningsperioden på grundlag af støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, både finder anvendelse i forhold til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet, foreslås det, at henvisningerne i § 53, stk. 7, som bliver stk. 11, konsekvensændres.

Med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om opgørelse af beskæftigelseskravet. Der er herunder fastsat regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der er ligeledes fastsat regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er endvidere fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet efter bestemmelsen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, udvides således, at der kan fastsættes regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Endelig udvides bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om, hvilket indkomstkrav og indkomstloft som skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års loft, som finder anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.

Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet, herunder at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes oplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis den har betydning for opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet.

De nærmere regler om indeksering af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95. Der fastsættes videre nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler, ved omregning af ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregning af dagpengesatsen, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis beskæftigelse er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Det vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Der fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.

Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:

- Feriegodtgørelse. - Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. - Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd. - Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. - Udenlandsk indkomst.

Feriegodtgørelse.

Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.

Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

Udenlandsk indkomst.

De nærmere regler om forhold, som kan medregnes til beskæftigelseskravet, træder i kraft den 2. januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder reglerne først i kraft den 1. juli 2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst.

De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.

Med hjemmel i gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har beskæftigelsesministeren fastsat nærmere regler i bekendtgørelse nr. 633 af 20. juni 2012 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode om opgørelse af beskæftigelseskravet. Der er herunder fastsat regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der er ligeledes fastsat regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der er endvidere fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, således at beskæftigelsesministeren også kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af indkomstkravet efter bestemmelsen.

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, udvides således, at der kan fastsættes regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt.

Endelig udvides bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, således at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om, hvilket indkomstkrav og indkomstloft som skal bruges, selv om hele eller en del af indkomsten er optjent i et tidligere år. Det tidspunkt, hvor medlemmet indplaceres i dagpengeperioden, altså hvor medlemmet har ret til og får udbetalt dagpenge, er afgørende for, hvilket års loft, som finder anvendelse.

Det betyder, at indkomstloftet på indplaceringstidspunktet også vil gælde for indkomst, der er optjent i de forudgående år, og der sikres en sammenhæng med indkomstkravet, således at indkomstkravet kan optjenes i løbet af 12 måneder.

Et medlem, som indplaceres i dagpengeperioden den 1. august 2017, skal dermed opfylde det regulerede indkomstkrav for 2017, og kan medregne al indkomst i optjeningsperioden i forhold til indkomstloftet for 2017, uanset om indkomsten er optjent i f.eks. 2015 og 2016.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelse vil der blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af indkomstkravet, herunder at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes oplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indberettet indkomst, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der vil også fastsættes regler om, at indkomst, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis den har betydning for opfyldelsen af indkomstkravet.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at indkomst optjent på skibe, der er indregistreret i Dansk International Skibsregister (DIS), kan medregnes til indkomstkravet, selv om der ikke er betalt arbejdsmarkedsbidrag, og at indkomsten omregnes efter gældende regler om omregning af DIS-indkomst til brug for beregning af dagpengesatsen. Det svarer til gældende regler, hvor løntimerne kan medregnes til beskæftigelseskravet. Indkomst optjent i DIS er i princippet skattefri, hvorfor der vil være et behov for regulering af den udbetalte løn, således at den svarer til lønniveauet for sømænd uden for DIS-området, hvor der betales skat af indtægten.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at det kun er eget pensionsbidrag med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5, der kan medregnes til indkomstkravet.

De nærmere regler om indeksering af indkomst, som er optjent i en forsikringsperiode i et andet EU/EØS-land, vil blive fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 95. Der fastsættes videre nærmere regler om, at udenlandsk indkomst fra andre lande end EU/EØS-lande ikke skal omregnes til dansk lønniveau. Det svarer til gældende regler, ved omregning af ukontrollabelt udenlandsk arbejde til brug for opgørelsen af beskæftigelseskravet og beregning af dagpengesatsen, og betyder, at den udenlandske indkomst skal omregnes til DKK med den gældende valutakurs. Det er omregningskursen for den sidste dag i det beskæftigelsesforhold, som indgår i opgørelsen, der skal anvendes.

Med hjemmel i den foreslåede ændring af bemyndigelsen i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at indkomst fra beskæftigelse kun kan medregnes til indkomstkravet, hvis beskæftigelse er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Det svarer til gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af løntimer. Herudover vil der blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en digital validering af indberettet indkomst ved at sammenholde den med antallet af løntimer. Hvis den gennemsnitlige løn er mindre end den årligt fastsatte sats til opfyldelse af indkomstkravet, skal arbejdsløshedskassen altid foretage en manuel vurdering af, om arbejdet er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Da grænsen fastsættes på baggrund af indkomstkravet, vil den blive opreguleret én gang om året. Det bemærkes, at arbejde til overenskomstmæssig løn kan være mindre end den årligt fastsatte sats, hvorfor en lavere løn i nogle tilfælde kan medregnes til indkomstkravet. Der kan også være arbejde med en højere løn end grænsen, men som ikke er udført på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Arbejdsløshedskassen kan derfor fastsætte en højere grænse for, hvornår der skal foretages en manuel vurdering.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at forlængelsen af optjeningsperioden opgøres i hele måneder. Det vil herunder blive fastsat nærmere regler om, at perioder, hvor et medlem modtager sygedagpenge, kun kan forlænge optjeningsperioden, hvis det sammenlagte antal timer med sygedagpenge overstiger en måned (160,33 timer). Der fastsættes videre regler om, at perioder med dagpenge efter barselsloven på grund af barsel eller adoption også opgøres som det sammenlagte antal timer med barselsdagpenge. Forlængelsen rundes af til nærmeste antal hele måneder. Det samme gør sig gældende for perioder, hvor et medlem har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode, hvor det faktiske antal timer, rundet af til nærmeste antal hele måneder, kan forlænge optjeningsperioden.

Der fastsættes derudover nærmere regler om, at optjeningsperioden kan forlænges med den faktiske periode, hvor et medlem får støtte til pasning af handicappede eller alvorligt syge børn eller døende nærtstående efter lov om social service eller dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter barselsloven. Forlængelsen rundes op til nærmeste antal hele måneder.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, vil der blive fastsat nærmere regler om, at det kun er følgende forhold, som kan medregnes til opfyldelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet:

- Feriegodtgørelse. - Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. - Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd. - Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn. - Udenlandsk indkomst.

Feriegodtgørelse.

Udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Rådighedsløn til afskedigede tjenestemænd og rådighedsløn i forbindelse med fratrædelsesordninger på det private arbejdsmarked, der kan sidestilles med rådighedsløn for tjenestemænd.

Forskning ved højere læreanstalter, hvis der er ydet midler, der svarer til overenskomstmæssig løn.

Udenlandsk indkomst.

De nærmere regler om forhold, som kan medregnes til beskæftigelseskravet, træder i kraft den 2. januar 2017. I forhold til den indkomstbaserede optjening træder reglerne først i kraft den 1. juli 2017 samtidig med forslaget om optjening af dagpengeret i indkomst.

De gældende regler om opfyldelse af beskæftigelseskravet på baggrund af indberettede løntimer i indkomstregisteret, der er fastsat med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 53, stk. 8, som bliver stk. 12, videreføres for så vidt angår genoptjeningen af retten til dagpenge.

Efter gældende lovs § 53, stk. 3, nr. 2, kan en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af den i § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, nævnte art, medregne perioden til opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Reglerne om optagelse for personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. gældende lovs § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, foreslås efter forslaget i § 1, nr. 2, ophævet, og de særlige rettigheder for disse personer vil fremover fremgå af lovens § 49, stk. 5, § 53, stk. 3, nr. 2, og § 54. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 8 og 9.

Som en konsekvens heraf foreslås det, at henvisningen i § 53, stk. 3, nr. 2, ændres, således at der i stedet henvises til lovens § 54. Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, kan som efter de gældende regler forsat medregne perioden ved opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Det er samtidig præciseret, at for at kunne medregne en periode, hvor en person har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, er det en betingelse, at anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter uddannelses afslutning. Det svarer til de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 53, stk. 4, er det kun arbejde i en medlemsperiode, der kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet.

Ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 blev lovens § 53, stk. 4, om opgørelse af beskæftigelseskrav ændret således, at kun indberettede løntimer i medlemsperioder medregnes. Lovændringen er endnu ikke trådt i kraft.

Som følge af ændring af bemyndigelsesbestemmelserne fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til beskæftigelsesministeren overalt i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 429 af 28. april 2010, foreslås det, at § 53, stk. 4, som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 118 af 17. februar 2009, ændres i overensstemmelse hermed, samtidig med at bestemmelsen i lov nr. 118 af 17. februar 2009 ophæves, jf. lovforslagets § 2.

Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 5, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 53, stk. 9, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i lovens § 53, stk. 2-4 og 6-8.

Ved lov nr. 118 af 17. februar 2009 blev bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 53, stk. 9, jf. § 1, nr. 10, i lov nr. 118 af 17. februar 2009, affattet på ny dog således, at der fortsat henvises til § 53, stk. 2-4 og 6-8. Bestemmelsen er endnu ikke trådt i kraft.

Ved lov nr. 912 af 13. juli 2010 blev reglerne om opgørelse af beskæftigelseskrav harmoniseret således, at reglerne i lovens § 53, stk. 6, om genoptjening af beskæftigelseskrav, blev ophævet.

Som følge heraf og som følge af ændring af bemyndigelsesbestemmelserne fra direktøren for Arbejdsdirektoratet til beskæftigelsesministeren overalt i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr. 429 af 28. april 2010, foreslås det, at § 53, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 10, i lov nr. 118 af 17. februar 2009, ændres i overensstemmelse hermed. Konkret foreslås, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af beskæftigelseskravet uden henvisning til bestemte stykker i bestemmelsen. Der er ikke herved tale om en udvidelse af bemyndigelsen.

Samtidig foreslås, at bestemmelsen i lov nr. 118 af 17. februar 2009 ophæves, jf. lovforslagets § 2. Det foreslås videre, jf. lovforslagets § 5, stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ændringens ikrafttræden.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lovens § 53, stk. 6, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Det foreslås, at lovens § 53, stk. 6, ophæves. Bestemmelsen omhandler betingelserne for generhvervelse af dagpengeretten for en person, hvis ret til dagpenge er bortfaldet som følge af, at personen har opbrugt sin dagpengeperiode. Dermed kommer betingelserne for at opnå ret til dagpenge gennem opfyldelse af et beskæftigelseskrav – uanset om der er tale om en optjenings- eller genoptjeningssituation – til at fremgå af lovens § 53, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.-2.2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lovens § 53, stk. 6, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Der er tale om ændringer i alle de bestemmelser, hvor der i dag er givet bemyndigelse til direktøren for Arbejdsdirektoratet til – efter forhandling med Beskæftigelsesrådet – at fastsætte nærmere regler i medfør af loven. Det foreslås, at bemyndigelserne til regelfastsættelse fremover formelt ligger hos beskæftigelsesministeren.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.2.

Efter gældende lovs § 53, stk. 2, opnås ret til dagpenge, hvis et medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 52 uger (fuldtidsforsikret) eller i mindst 34 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år (optjeningsperioden).

Et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, kan igen få ret til dagpenge, hvis pågældende har haft beskæftigelse i henholdsvis 26 uger (fuldtidsforsikret) eller 17 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år, jf. gældende lovs § 53, stk. 6.

Det foreslås, at reglerne om beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, ændres således, at kravet anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet 1924 løntimer inden for de sidste 3 år, eller et deltidsforsikret medlem 1258 løntimer inden for de sidste 3 år, svarende til de seneste 36 måneders indberetninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 om medregning af perioder, der ikke er indberettet til indkomstregistret, i medfør af forslaget til affattelse af § 53, stk. 9.

Det foreslås videre i forslaget til § 53, stk. 6, at et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, igen kan få ret til dagpenge, hvis et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år svarende til de seneste 36 måneders indberetninger har fået indberettet mindst 962 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 629 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Forslagene er formuleringsmæssige ændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvorefter beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret. Endvidere ændres litrering til nummerering.

Forslaget i § 1, nr. 7, skyldes endvidere, at det ikke vil fremgå af indkomstregistret, hvornår arbejdet er udført, men alene hvornår lønnen er udbetalt, og hvilken periode lønnen dækker, samt at der sker en mindre ændring i hvilken beskæftigelse med offentligt løntilskud, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Endvidere foreslås det, at der henvises til den nye generelle bestemmelse om omregning af indtægt til timer i forbindelse med ukontrollabel arbejdstid, jf. forslaget i § 1, nr. 4, til ny § 52.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Forslagene er formuleringsmæssige ændringer som følge af forslaget i § 1, nr. 5, hvorefter beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret. Endvidere ændres litrering til nummerering.

Forslaget i § 1, nr. 7, skyldes endvidere, at det ikke vil fremgå af indkomstregistret, hvornår arbejdet er udført, men alene hvornår lønnen er udbetalt, og hvilken periode lønnen dækker, samt at der sker en mindre ændring i hvilken beskæftigelse med offentligt løntilskud, der kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere. Endvidere foreslås det, at der henvises til den nye generelle bestemmelse om omregning af indtægt til timer i forbindelse med ukontrollabel arbejdstid, jf. forslaget i § 1, nr. 4, til ny § 52.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Efter gældende lovs § 53, stk. 2, opnås ret til dagpenge, hvis et medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i et omfang, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i mindst 52 uger (fuldtidsforsikret) eller i mindst 34 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år (optjeningsperioden).

Et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, kan igen få ret til dagpenge, hvis pågældende har haft beskæftigelse i henholdsvis 26 uger (fuldtidsforsikret) eller 17 uger (deltidsforsikret) inden for de sidste 3 år, jf. gældende lovs § 53, stk. 6.

Det foreslås, at reglerne om beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2, ændres således, at kravet anses for opfyldt, hvis et fuldtidsforsikret medlem i henhold til lov om et indkomstregister som lønmodtager har fået indberettet 1924 løntimer inden for de sidste 3 år, eller et deltidsforsikret medlem 1258 løntimer inden for de sidste 3 år, svarende til de seneste 36 måneders indberetninger. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 9 om medregning af perioder, der ikke er indberettet til indkomstregistret, i medfør af forslaget til affattelse af § 53, stk. 9.

Det foreslås videre i forslaget til § 53, stk. 6, at et medlem, som har opbrugt sin ret til dagpenge, igen kan få ret til dagpenge, hvis et fuldtidsforsikret medlem som lønmodtager inden for de seneste 3 år svarende til de seneste 36 måneders indberetninger har fået indberettet mindst 962 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år har fået indberettet mindst 629 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Det foreslås, at bemyndigelsen i gældende lovs § 53, stk. 9, til at fastsætte regler om, at løntimer kan indgå i beregningen af beskæftigelseskravet, bortfalder som konsekvens af, at det fremover vil fremgå direkte af § 53, stk. 2 og 6, jf. forslagets § 1, nr. 5 og nr. 8, at beskæftigelseskravet opgøres på grundlag af registrerede løntimer i indkomstregistret.

Indkomstregistret indeholder imidlertid ikke oplysninger om alle forhold, som efter gældende regler kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Det drejer sig f.eks. om perioder med ferie med feriegodtgørelse, beskæftigelse i udlandet og overenskomstmæssige fridage i et beskæftigelsesforhold. Hertil kommer, at der kan forekomme situationer, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis har undladt at indberette eller har indberettet fejlagtigt til indkomstregistret.

Det foreslås derfor, at der i lovens § 53, stk. 9, gives hjemmel til at fastsætte regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, fortsat kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Det foreslås videre, at direktøren for Arbejdsdirektoratet får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberettede løntimer, der ligger delvist i en medlemsperiode, kan medregnes til beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Det foreslås endvidere, at bestemmelsen ændres således, at der kan fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet.

Der vil med hjemmel i gældende lovs § 74 m, stk. 9, blive fastsat tilsvarende regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Der er tale om en sproglig præcisering, så bestemmelsen følger formuleringen i lov om social service.

Efter de gældende regler er ret til arbejdsløshedsdagpenge som hovedregel betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft ordinært arbejde, der sammenlagt svarer til fuldtidsarbejde i 52 uger inden for de seneste 3 år (optjeningsperioden). Optjeningsperioden på 3 år kan forlænges med op til 2 år, bl.a. hvis et medlem har modtaget tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Det foreslås, at der gives adgang til, at hele perioden, hvor et medlem passer sit handicappede eller alvorligt syge barn med tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service, kan forlænge optjeningsperioden, dvs. også perioder ud over de 2 år, der gælder i dag.

Der henvises i øvrigt til punkt 1 i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen i nr. 2.

Forslaget er en præcisering af de gældende regler om 1 års forudgående medlemskab for ret til dagpenge, således at der i bestemmelsen nu for en god ordens skyld henvises til bestemmelsen i § 54 om dimittenders ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglen i den gældende lovs § 55, stk. 3, om dagpengeperiodens længde for de over 60-årige, ophæves, jf. forslaget i § 1, nr. 9.

Det forslås, at det fastsættes i loven, at retten til dagpenge ophører samtidigt med, at medlemskabet ophører.

Forslaget er en præcisering af gældende regler. Af hensyn til borgeren foreslås det, at reglen fremgår klart af en lovbestemmelse.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn er flyttet fra den tidligere lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder med støtte til pasning af alvorligt syge børn forlænger – på samme måde som hidtil – perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden) med op til 2 år.

Til § 53, stk. 7, nr. 5

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at reglerne om ret til fravær på grund af barsel eller adoption er flyttet fra den tidligere lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov m.v. til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven). Perioder med barselsorlov forlænger – på samme måde som hidtil – perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden) med op til 2 år.

Til § 53, stk. 7, nr. 6

Forslaget er en rent sproglig konsekvensændring som følge af forslaget til ny § 53, stk. 7, nr. 7.

Til § 53, stk. 7, nr. 7

Som det fremgår af det samtidigt fremsatte forslag til lov om seniorjob, indføres der fra den 1. januar 2008 en ordning for ledige, som er fyldt 55 år, og som har mistet dagpengeretten på grund af dagpengeperiodens udløb i forbindelse med ophævelse af den forlængede dagpengeret. I denne ordning tilbydes den ledige et job på almindelige løn- og ansættelsesvilkår og til overenskomstmæssig løn, som kan vare, indtil pågældende kan gå på efterløn. Jobbet tilbydes i kommunalt regi, og der ydes et tilskud til kommunen pr. seniorjob.

Seniorjobbet betragtes som støttet arbejde og kan derfor ikke benyttes til at optjene eller genoptjene retten til dagpenge.

Det foreslås, at perioden på 3 år, inden for hvilken retten til dagpenge skal være optjent eller genoptjent (optjeningsperioden), kan forlænges med op til 2 år, hvis der forekommer perioder med ansættelse i et seniorjob.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så den gældende § 56 indarbejdes i et nyt stk. 3 i § 53. Af § 56 fremgår, at tidsrum, hvor et medlem har været indkaldt til aftjening af værnepligt mv., har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse eller har udøvet kommunalt hverv mv., kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der er således alene tale om en forenkling og en redaktionel ændring. § 56 foreslås herefter ophævet, jf. nr. 8.

Med VEU-reformen bortfalder uddannelsesorloven efter lov om orlov, hvilket betyder, at de uddannelsesmuligheder, som før kunne vælges inden for rammerne af lov om orlov, herefter skal findes i Arbejdsministeriets lov om arbejdsmarkedsuddannelser og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og i Undervisningsministeriets lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Efter VEU-reformen tænkes reglerne anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne efter § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler.

Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt præcist at udskille uddannelserne efter de hidtidige regler i de nye regler, foreslås det, at det overlades til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen at fastsætte de nærmere regler om hvilke uddannelsesperioder, der skal medregnes i perioderne efter § 52 a, stk. 4, nr. 4, § 53, stk. 6, nr. 4, § 55, stk. 6, nr. 5 og § 55, stk. 7, nr. 4. Herved sikres, at reglerne løbende kan justeres i takt med ændringer i uddannelsesreglerne.

Bemyndigelsen til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen tænkes anvendt således, at der ved opgørelsen af perioderne i videst muligt omfang indgår samme målgruppe som efter de hidtil gældende regler. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte regler om, i hvilket omfang perioder med ydelser efter hidtil gældende regler skal indgå i opgørelsen.

I forslaget til § 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6, jf. forslagets nr. 2 og 6, præciseres, at der ved beregning af perioder efter stk. 1 og 2 endvidere skal medregnes perioder, hvor et medlem deltager i et tilbud efter kapitel 3 og 8 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 52 a, stk. 4, og § 55, stk. 6 og 7, foreslås ændret sprogligt for at gøre bestemmelserne mere overskuelige.

Ændringen er en konsekvens af, at lov om orlov ophæves med virkning fra 1. januar 2001, og at reglerne om orlov til børnepasning fra samme dato videreføres i lov om børnepasningsorlov.

Forslaget er en konsekvens af, at folkepensionsalderen foreslås nedsat til 65 år, således at dagpengeretten fortsat ophører ved udgangen af den måned, hvor medlemmets ret til folkepension indtræder.

Ændringerne er en konsekvens af forslagene i nr. 3 og 4.

Ændringerne er en konsekvens af forslagene i nr. 3 og 4.