Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 13 – Tilbagebetaling og sanktioner
§ 87.
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan kassen pålægge medlemmet en effektiv karantæne på mindst 74 og højst 962 timer.
Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan kassen slette den pågældende som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter den første administrative afgørelse i den tidligere sag.
Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.
Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.
En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, jf. dog stk. 5, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen.
Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.
Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen høre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. § 65 a.
Godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er ikke omfattet af stk. 3 og 4.
Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 87
Senere ændringer
ÆndringL 187 (2010-11) · bemærkning til § 2, nr. 14LOV nr 600 af 14/06/2011 · 14. juni 2011
Efter de gældende regler har arbejdsløshedskasserne kompetence til at træffe afgørelse som 1. instans i de sanktionssager, hvor medlemmet har begået svig for mindre end 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede, og Pensionsstyrelsen træffer afgørelse i de sager, hvor medlemmet har begået svig, og hvor tilbagebetalingskravet er 25 gange den maksimale dagpengesats for fuldtidsforsikrede.
Efter forslaget til ændring i arbejdsløshedsforsikringslovens § 87, stk. 1, er det kassen, der træffer afgørelse som 1. instans i alle sanktionssager, hvor medlemmet ved svig har fået udbetalt ydelser med urette.
Herudover er det arbejdsløshedskassen, der foretager anmeldelse til politiet for overtrædelse af straffeloven.
Forlaget betyder, at sagsbehandlingen forenkles rent administrativt, og at sagsbehandlingstiden, fra konstateringstidspunktet til der træffes afgørelse i 1. instans, formindskes.
ÆndringL 187 (2010-11) · bemærkning til § 2, nr. 15LOV nr 600 af 14/06/2011 · 14. juni 2011
Ændringen er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 14.
ÆndringL 173 (2009-10) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 701 af 25/06/2010 · 25. juni 2010
Efter de gældende regler i lovens § 87, stk. 5, skal arbejdsløshedskassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet på det tidspunkt, hvor kassen bliver bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen (konstateringstidspunktet). Efter gældende praksis er konstateringstidspunktet f.eks. det tidspunkt, hvor kassen får en indberetning fra Arbejdsdirektoratet om, at medlemmet i en periode har modtaget løn i et ansættelsesforhold og samtidig modtaget arbejdsløshedsdagpenge.
Med forslaget om at indsætte en ny bestemmelse om sagsoplysning og partshøring i loven (§ 65 a), jf. lovforslagets § 1, nr. 1, vil arbejdsløshedskassen skulle fortsætte med at udbetale ydelser til medlemmet, indtil medlemmet er blevet hørt, og der er truffet en afgørelse i sagen, som er meddelt medlemmet. Træffes der afgørelse om, at medlemmet ikke har (haft) ret til ydelserne, skal disse betales tilbage for hele perioden, jf. § 86, stk. 1.
Det foreslås derfor, at § 87, stk. 5, ændres i overensstemmelse hermed. Hvis kassen bliver bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, skal kassen således partshøre medlemmet og træffe afgørelse i sagen, jf. den foreslåede § 65 a. Således vil også sager, der handler om, hvorvidt medlemmet eventuelt har begået svig eller udvist uagtsomhed, skulle behandles efter den nye bestemmelse om sagsoplysning og partshøring.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2 og 2.2.2.
ÆndringL 20 (2004-05, 2. samling) · bemærkning til § 1, nr. 1LOV nr 304 af 02/05/2005 · 2. maj 2005
De gældende regler om sanktion for forseelser inden for arbejdsløshedsforsikringen findes i arbejdsløshedsforsikringslovens §§ 87 og 87 a. § 87 omhandler alle ydelser, som udbetales af arbejdsløshedskassen, dog undtaget godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. § 87 a omhandler dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.
Efter begge bestemmelser sanktioneres svig eller forsøg på svig med højst 962 timers effektiv karantæne. Ved gentagen svig inden for en periode på 5 år kan et medlem slettes som medlem af arbejdsløshedskassen (§ 87, stk. 1, og § 87 a, stk. 1).
Det fremgår af de administrativt fastsatte regler, jf. Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 470 af 4. juni 2003 om sanktion til medlemmer af en arbejdsløshedskasse, at mindstekarantænen for svig og forsøg på svig er 37 timer.
Det foreslås, at mindstekarantænen for svig og forsøg på svig indsættes i loven og hæves fra 37 til 74 timers effektiv karantæne.
ÆndringL 150 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 2LOV nr 290 af 30/04/2003 · 30. april 2003
Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for arbejdsløshedskassen, kan direktøren for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Ved svig forstås, at et medlem forsætligt har afgivet urigtige oplysninger eller fortiet forhold over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Finder arbejdsløshedskassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, skal kassen efter de nugældende regler træffe afgørelse om tilbagebetaling og samtidig tilkendegive en indstilling til Arbejdsdirektoratet om, hvilken sanktion der skal gives i sagen.
Arbejdsløshedskassen kan uden forelæggelse for Arbejdsdirektoratet bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer, hvis medlemmet har begået anden forseelse overfor kassen.
Det foreslås i § 1, nr. 2, ad § 87, stk. 1, 2. pkt., at arbejdsløshedskasserne får kompetence til at træffe afgørelse i sager, hvor et medlem forsætligt har fortiet forhold eller afgivet urigtige oplysninger over for sin arbejdsløshedskasse for derved at få eller beholde en ydelse med urette. Kompetencen er begrænset til tilfælde, hvor ydelsen ikke overstiger 5 gange dagpengenes højeste beløb for en uge, jf. lovens § 47 (15.575 kr. PL 2003 niveau).
Det foreslås i § 1, nr. 3, ad § 87, stk. 1, 3. pkt., at bestemmelsen om, hvornår et medlem kan slettes som medlem af arbejdsløshedskassen, tilpasses ændringen i afgørelseskompetencen ved spørgsmål om svig. Forældelsesfristen for gentagelsesvirkningen ved svig regnes herefter ikke fra Arbejdsdirektoratets tidligere afgørelse, men fra den første administrative afgørelse i den tidligere sag, uanset om den er truffet af arbejdsløshedskassen eller Arbejdsdirektoratet.
Det foreslås i § 1, nr. 4, ad § 87, stk. 4, 1. pkt., at arbejdsløshedskasserne kun i det omfang, kasserne ikke selv har kompetencen til at træffe afgørelse, jf. forslaget til § 87, stk. 1, 2. pkt., skal forelægge sagen for Arbejdsdirektoratet med en indstilling til sanktion.
ÆndringL 150 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 3LOV nr 290 af 30/04/2003 · 30. april 2003

ÆndringL 150 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 4LOV nr 290 af 30/04/2003 · 30. april 2003

ÆndringL 106 (2000-01) · bemærkning til § 2, nr. 14LOV nr 1253 af 20/12/2000 · 20. december 2000
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den nye lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.
ÆndringL 106 (2000-01) · bemærkning til § 2, nr. 15LOV nr 1253 af 20/12/2000 · 20. december 2000
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den nye lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.
ÆndringL 106 (2000-01) · bemærkning til § 2, nr. 16LOV nr 1253 af 20/12/2000 · 20. december 2000
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere findes i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til den nye lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.
ÆndringL 161 (1999-00) · bemærkning til § 1, nr. 18LOV nr 334 af 17/05/2000 · 17. maj 2000
Det foreslås, at slettelse af medlemskabet bortfalder som sanktion for et svigagtigt forhold over for arbejdsløshedskassen, bortset fra gentagelsestilfælde. Ved forslaget fastsættes, at sanktionen for svig som hovedregel er udelukkelse fra ret til ydelser fra kassen i form af en effektiv karantæne på højst 962 timer, svarende til ydelser i 26 uger. Et medlem, der slettes som medlem af kassen, kan genoptages som nyt medlem efter regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.
Efter gældende § 87, stk. 3, kan kassens ledelse bestemme, at et medlem, som har gjort sig skyldig i en anden forseelse end svig, dvs. et uagtsomt forhold, kan udelukkes fra ret til ydelser i op til et år. Det er imidlertid fastsat i de administrative regler, at sanktionen i disse tilfælde altid er en effektiv karantæne på 37 timer. Efter forslagets stk. 2 fastsættes i loven, at sanktionen ved et uagtsomt forhold er en effektiv karantæne på højst 37 timer. Det påregnes fastsat administrativt, at der ved fejludbetaling af mindre beløb pålægges en karantæne på 20 timer, og at der ikke er sanktion, hvis der er tale om et beløb under en mindstegrænse.
Bestemmelsen i gældende § 87, stk. 6, om sanktion for at undlade at give kassen oplysning om opnået beskæftigelse, foreslås ophævet. Bestemmelsen var tænkt som hjemmel for at pålægge sanktion for manglende afmelding til kassen, men har ikke været anvendt. Hvis fortielsen har medført udbetaling af dagpenge med urette, vil forholdet være omfattet af forslagets stk. 1 eller 2.
Ved forslagets stk. 3 defineres begrebet effektiv karantæne i overensstemmelse med den definition, som nu findes i § 3 i bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997.
Forslagets stk. 4-7 svarer til de gældende bestemmelser i § 87, stk. 2, 4,7 og 8.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 87.