Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74 c

Efter § 74 c, stk. 1. 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan overgang til efterløn ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 1, 1 pkt., ændres », ledighed eller delpension« til »eller ledighed«.

Forslaget betyder, at muligheden for at overgå til efterløn fra delpension vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen om overgang fra delpension derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 74 c, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ydes efterløn efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 2, 2. pkt., ændres »stk. 8« til »stk. 6«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningen i lovens § 74 c fortsat vil være korrekt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om ophævelse af § 74 a, stk. 2 og 3, der vil betyde, at stk. § 74 a, stk. 4-12 bliver stk. 2-10.

Efter § 74 c, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. skal et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, anmode herom inden delpensionens bortfald.

Det foreslås, at § 74 c, stk. 4, ophæves.

Forslaget betyder, at en delpensionist, som måtte ønske at overgå til efterløn, skal have indgivet ansøgning herom inden 31. december 2025.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 74 c, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Det foreslås, at i § 74 c, stk. 6, der bliver stk. 5, udgår », herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren ikke vil kunne fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025 og det derfor ikke længere vil være relevant at fastsætte nærmere regler om delpension.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det følger af den gældende § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke samtidig kan modtage efterløn.

Det foreslås, at henvisningen til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i § 74 c, stk. 5, ændres til kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt fremsatte forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor reglerne om fleksjob foreslås placeret i kapitel 20.

Med den foreslåede ændring bringes henvisningen i § 74 c, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i overensstemmelse med de foreslåede regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den foreslåede ændring medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 74 c, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, som driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden i efterlønsperioden, jf. §§ 74 f og 74 g, først overgå til efterløn, når det personlige arbejde i virksomheden er ophørt mere end midlertidigt.

Der gælder de samme regler for ophør ved overgang til efterløn, som gælder for ophør ved overgang til dagpenge. Det er således en betingelse, at medlemmet kan dokumentere, at virksomheden er afmeldt i offentlige registre, at driftsaktiver og varelager m.v. er afhændet, og at virksomheden ikke umiddelbart kan genetableres.

Det foreslås, at, § 74 c, stk. 1, 2. pkt., affattes således, at et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, først kan overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. den foreslåede § 57 b, stk. 2, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 36.

Det bemærkes hertil, at efter den foreslåede § 57 b, stk. 2, betragtes virksomheden som ophørt, hvis blandt andet virksomheden er afmeldt på virk.dk, samt at der er fremvist ophørsbevis fra SKAT.

Afmeldingen indebærer en afmelding af virksomhedens CVR-nummer, og at de skattemæssige forpligtelser er overdraget eller afsluttet, samt at det er oplyst, at pågældende ikke har driftsmidler og varelager, eller at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt for medlemmet at blive afmeldt på virk.dk og få et ophørsbevis, f.eks. fordi det ikke umiddelbart er muligt at sælge eller hjemtage driftsmidler og varelager, kan medlemmet ophøre ved at udfylde en tro- og love-erklæring om, at medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 36, og bemærkningerne hertil og de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.3.

Det foreslås i § 74 c, stk. 1 , at der særligt fastsættes regler om, at ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterløns-periode. Dette er en fravigelse af ophørsreglerne i dagpengesystemet, for så vidt angår bortforpagtning og udlejning, idet der i efterlønsordningen er behov for at kunne fastsætte bortforpagtnings- eller udlejningsperioden fleksibelt, således at den ikke løber længere end indtil folkepensionsalderen.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at reglene om fleksjob flyttes fra lov om aktiv socialpolitik til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Medlemmer, som modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, (forlænget dagpengeret), medlemmer, som på 60 årsdagen har været ledige i 30 måneder, jf. § 55, stk. 5, samt medlemmer omfattet af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 mister dagpengeretten ved det fyldte 60. år og skal derfor overgå til efterløn på 60 årsdagen. Det samme gælder medlemmer, hvis dagpengeret udløber mellem det 50. år og det 55. år, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag har ret til efterløn ved 60 år, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt, jf. § 74 a, stk. 5.

Efter gældende regler opfylder de nævnte persongrupper ikke betingelserne for ret til efterløn på 60 årsdagen, hvis de er syge hen over 60 årsdagen. Sygdommen medfører derfor, at de mister retten til efterløn.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at tillade, at et medlem, der på grund af sygdom hen over 60 årsdagen mister retten til efterløn, kan overgå til efterløn efter det 60. år, hvis medlemmet senere bliver raskmeldt og igen står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne særlige dispensationsadgang tænkes benyttet i tilfælde, hvor et medlem forud for 60 årsdagen rammes af akut sygdom, som typisk kan helbredes, fx et brækket ben eller følger af et trafikuheld, modsat mere permanente lidelser, som vil føre til varig rådighedsbegrænsning.

Medlemmer, der på 60 årsdagen stadig har en dagpengeret, omfattes ikke af forslaget, da sygdom for over 60 årige tæller som død periode (§ 55 a, stk.1, sidste pkt.). De får derved automatisk forlænget dagpengeretten ved sygdom og kan derfor ikke miste efterlønsretten af denne grund.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at give dispensation, at der foreligger en raskmelding, og at der er foretaget en reel rådighedsvurdering af a-kassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, skal - på baggrund af a-kassens rådighedsvurdering - give dispensation i det enkelte tilfælde. På den måde sikres i videst muligt omfang, at der er tale om en reel raskmelding. Det vil således ikke være muligt at give dispensation i tilfælde, hvor raskmeldingen er udtryk for, at sygdommen ikke kan helbredes yderligere, men hvor helbredstilstanden ikke er fuldt genoprettet.

Det foreslås, at dispensationsansøgningen skal indgives til a-kassen i umiddelbar forlængelse af raskmeldingen inden 1 uge herefter.

Det forudsættes, at medlemmet forud for 60 årsdagen har indgivet ansøgning om efterløn efter de almindelige regler i § 74 c. I disse særlige situationer stilles ansøgningen i bero, indtil medlemmet over for a-kassen ansøger om den særlige dispensation. Det forudsættes, at a-kassen vejleder medlemmet om dispensationsmuligheden og om ansøgningsfristen.

Medlemmet skal efter § 77 betale såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag mv. indtil overgangen til efterløn.