Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74 b
Gældende tekst efter LBK nr 808 af 22/09/2026.
Kapitel 11 a – Efterløn · Efterlønsbevis
§ 74 b.
Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn.
Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk. 3.
Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3.
Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom.
Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse.
Teksten er gengivet fra den officielle LBK nr 808 af 22/09/2026 på Retsinformation (hentet 15. oktober 2026). Senere ændringer er markeret ved de berørte paragraffer, men ikke skrevet ind i teksten. Ved tvivl er den officielle tekst gældende.
Forarbejder til Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74 b
Senere ændringer
ÆndringL 194 (2013-14) · bemærkning til § 5, nr. 15LOV nr 720 af 25/06/2014 · 25. juni 2014
Den foreslåede henvisning er en konsekvens af den foreslåede undtagelse til lovens § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvorefter der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, når de angivne betingelser er opfyldt.
Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
ÆndringL 60 (2002-03) · bemærkning til § 1, nr. 16LOV nr 1035 af 17/12/2002 · 17. december 2002
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget i nr. 10.
Bemærkningerne er koblet automatisk ud fra lovforslagenes »Til § …«-afsnit og lovbekendtgørelsens noter. Sådan gør vi.
Praksis
Vi har endnu ikke afgørelser om § 74 b.