Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74 a

§ 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 2-6. § 74 a, stk. 1, nr. 4, indeholder en henvisning til § 74 a, stk. 8-11.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, ændres »stk. 2-6« til »stk. 2-4«, og i nr. 4, ændres »stk. 8-11« til »stk. 6-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, og som vil betyde, at stk. 4-12, bliver stk. 2-10.

Efter § 74 a, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der er født før den 1. marts 1952, opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Medlemsperioden skal dog mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999.

Det følger videre af lovens § 74 a, stk. 3, at medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf. dog stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den 1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal dog mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år.

Det foreslås, at § 74 a, stk. 2 og 3, ophæves.

Forslaget betyder, at særregler om anciennitetskrav for visse aldersgrupper vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension, og derfor ikke længere kan modtage efterløn, og reglerne derfor ikke anvendes længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 74 a, stk. 5, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. I § 74 a, stk. 7, henvises til § 74 a, stk. 2-4. I § 74 a, stk. 9, 1. pkt., henvises to steder til § 74 a, stk. 8, og i § 74 a, stk. 12., henvises til § 74 a, stk. 5.

Efter § 74 a, stk. 11, 2. pkt. anses et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom ikke for at opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Det foreslås, at i § 74 a, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 4, 1. og 2. pkt.« til »stk. 2, 1. og 2 pkt.«, i stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 2-4« til »stk. 2«, i stk. 9, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres to steder »stk. 8« til »stk. 6«, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., ophæves, og i stk. 12, der bliver stk. 10, ændres »stk. 5.« til »stk. 3«.

Ændringerne af henvisninger har ingen indholdsmæssig betydning, da det udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 a fortsat vil være korrekte.

Ændringerne af henvisninger skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 28, om, at § 74 a, stk. 2 og 3, vil blive ophævet, som betyder at stk. 4-12 vil blive stk. 2-10.

Ophævelsen af § 74 a, stk. 11, 2. pkt., der bliver stk. 9, 2. pkt., betyder, at reglen om midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da ordningen med midlertidig arbejdsmarkedsydelse udløb endeligt ved udgangen af 2018, og reglen derfor ikke længere anvendes.

Efter § 74 a, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har et medlem ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, bl.a. fordi medlemmet efter lov om social service eller barnets lov har modtaget plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det foreslås, at der i § 74 a, stk. 10 , ændres »efter lov om social service eller barnets lov modtager plejevederlag for« til »plejevederlag efter ældrelov til«.

Forslaget vil medføre, at et medlem af en a-kasse fortsat vil have ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi medlemmet har modtaget plejevederlag efter det samtidigt fremsatte forslag til en ny ældrelov til pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at reglerne om plejevederlag for pasning af en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem fremadrettet udelukkende kommer til at fremgå af den ny ældrelov. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til § 23 i det samtidigt fremsatte forslag til ældrelov og til de almindelige bemærkninger, punkt 2.2.1.

Det fremgår af § 74 a, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter serviceloven modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Det foreslås, at henvisningen til serviceloven i § 74, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ændret til barnets lov, og at der, for så vidt angår plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, indsættes en henvisning til serviceloven og til barnets lov.

De foreslåede ændringer vil medføre, at et medlem vil have ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi den pågældende efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller efter serviceloven eller det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

De foreslåede ændringer er begrundet i, at bestemmelserne i serviceloven om støtte til pasning af børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås ophævet. Samtidig foreslås støtte til denne gruppe fremover givet efter det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov. For så vidt angår støtte til pasning af døende nærtstående vil sådan støtte ligeledes med det samtidigt fremsatte forslag til barnets lov blive givet efter denne, når der er tale om et døende barn. De foreslåede ændringer vil således ikke medføre materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.7.2.2 og 2.7.2.3.

Efter § 74 a, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem som udgangspunkt ret til efterløn, såfremt pågældende vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge.

Efter § 74 a, stk. 11, i loven har et medlem dog ret til efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.

Som følge af, at § 74 a, stk. 11, i loven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisning i § 74 a, stk. 1, nr. 4, til § 74, stk. 11, konsekvensrettes således, at denne henvisning vil blive ophævet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 74 a, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har et medlem ret til efterløn, selvom medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder opholdskravet i lovens § 53 a.

Som følge af, at opholdskravet i § 53 a i loven foreslås ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at § 74 a, stk. 11, ophæves som konsekvens heraf.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I den gældende § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 a, stk. 8-11, som undtagelser fra kravet om at kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed for at få ret til efterløn. Som følge af forslagets § 1, nr. 5, som indsætter et nyt stykke 11, som indebærer at opholdskravet ikke gælder i forhold til ret til efterløn, foreslås det, at henvisningen ændres til § 74 a, stk. 8-12.

Efter den gældende § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse for have ret til efterløn – eller for at få udstedt et efterlønsbevis, jf. § 74 b – at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed.

Det indebærer, at medlemmet skal opfylde indkomstkravet for ret til dagpenge efter § 53, stk. 2, eller beskæftigelseskravet for genoptjening af ret til dagpenge, jf. § 53, stk. 8. Derudover skal medlemmet opfylde et krav om rådighed.

I § 74 a, stk. 1, nr. 4, henvises til § 74 a, stk. 8-11, som undtagelser fra kravet om at kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed for at få ret til efterløn.

Efter § 74 a, stk. 8, er medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter, de er fyldt 50 år, og som ved fortsat medlemskab af arbejdsløshedskassen og indbetaling af efterlønsbidrag vil kunne opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen, undtaget fra at skulle opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Det er i den forbindelse en betingelse, at de overgår til efterløn ved efterlønsalderen. Hvis medlemmet er sygemeldt på det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås og dermed er forhindret i at overgå til efterløn på grund af manglende rådighed, kan medlemmet ansøge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om dispensation, således at medlemmet kan overgå til efterløn, når medlemmet raskmeldes.

Efter § 74 a, stk. 10, har et medlem dog ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Efter § 74 a, stk. 11, anses medlemmet ikke for at kunne opfylde betingelsen i § 74 a, stk. 1, nr. 4, når medlemmet modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3.

Det foreslås, at der i § 74 a indsættes et nyt stk. 11 , hvorefter et medlem vil få ret til efterløn, herunder få udstedt et efterlønsbevis, selv om medlemmet på tidspunktet for ret til overgang til efterløn ikke opfylder kravet i den foreslåede § 53 a, som affattet ved dette forslags § 1, nr. 3. Det medfører, at et medlem, der har nået efterlønsalderen, og som opfylder kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag samt opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet og rådighedskravet, vil kunne overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, selv om medlemmet inden for de seneste 8 år ikke har opholdt sig her i riget eller inden for EØS-området i mindst 7 år.

Efter den gældende § 74 a, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan medlemmer, der opbruger retten til dagpenge efter lovens § 55, stk. 1, efter det fyldte 50. år, og som ved fortsat medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde kravet om anciennitet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, gå på efterløn uden at opfylde beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. lovens § 74 a, stk. 4.

Som konsekvens af, at der indsættes et nyt stk. 2 i § 55, jf. lovforslagets § 1, nr. 39, hvor der gives mulighed for at forlænge dagpengeperioden med op til et år på grundlag af arbejde, foreslås det, at henvisningen i § 74 a, stk. 8, udvides til også at omfatte § 55, stk. 2.

Et medlem, som har haft arbejde i den ordinære dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, bliver således først omfattet af § 74 a, stk. 8, når medlemmet har opbrugt muligheden for at forlænge dagpengeperioden efter den foreslåede § 55, stk. 2.

Efter den gældende § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder et anciennitetskrav, som består af en periode med medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag. For personer, der er født før 1976, er det en betingelse, at perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag er uafbrudt indtil anciennitetskravet er opfyldt. Efter § 74 a, stk. 7, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Efter § 74 a er det en betingelse for at gå på efterløn, at man opfylder betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder at fuldtidsforsikrede opfylder et krav om 1924 timers beskæftigelse inden for 3 år (deltidsforsikrede; 1258 timers beskæftigelse inden for 3 år). Efter § 74 a, stk. 8, kan personer, der opbruger retten til dagpenge efter det 50. år, og som ved forsat medlemskab af en a-kasse og indbetaling af efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet ved efterlønsalderen, gå på efterløn uden at beskæftigelseskravet for ret til dagpenge er opfyldt. Det er i den forbindelse en betingelse, at personen går på efterløn ved efterlønsalderen. Efter § 74 a, stk. 9, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen tillade, at en person, som er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Efter § 74 c skal den skriftlige ansøgning om efterløn indgives til a-kassen, inden retten til dagpenge ophører, og personer, der er omfattet af § 74 a, stk. 8, skal indgive ansøgning, inden personen når efterlønsalderen. Efter § 74 c, stk. 3, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen i særlige tilfælde tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Efter § 78, stk. 1, skal et medlem af en a-kasse betale medlemsbidrag på de tidspunkter, som a-kassen fastsætter. En person kan kun slettes som medlem af a-kassen, hvis personen ikke har betalt medlemsbidraget senest 3 uger efter, at a-kassen skriftligt har rykket for betalingen. Efter § 78, stk. 5, kan direktøren for Arbejdsskadestyrelsen beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Som følge af beslutningen om at flytte behandlingen af sager om klager m.v. efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. fra Arbejdsskadestyrelsen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, foreslås det med lovforslagets § 8, nr. 1, at de beføjelser m.v., der efter § 74 a, stk. 7 og 9, § 74 c, stk. 3, og § 78, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er tillagt direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, overgår til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Forslaget betyder, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 7, kan tillade, at der ses bort fra afbrydelser i optjeningen af anciennitet for ret til efterløn.

Forslaget betyder endvidere, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 a, stk. 9, kan tillade, at en person, som efter § 74 a, stk. 8, er fritaget for at opfylde beskæftigelseskravet for ret til efterløn, og som på grund af sygdom er forhindret i at gå på efterløn ved efterlønsalderen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt.

Forslaget betyder også, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 74 c, stk. 3, kan tillade, at en person, der ikke rettidigt har ansøgt om at overgå til efterløn, alligevel kan overgå til efterløn.

Forslaget betyder endelig, at det fremover er direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der efter § 78, stk. 5, kan beslutte, at fristen for betaling af medlemsbidrag til en a-kasse, før det fører til slettelse, forlænges for en a-kasse eller en gruppe af medlemmer af a-kasse.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.4.2.

Den foreslåede henvisning til § 74 a, stk. 1, nr. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.er en ændring af teknisk karakter som sker som konsekvens af ændringen i lovens § 74 a i lov nr. 1610 af 26. december 2013, hvor der som nye stykker blev indsat stk. 11-13.

Henvisningen til lovens § 74 a, stk. 14, i § 74 a, stk. 1, nr. 4, er en konsekvens af den foreslåede ændring i forslagets nr. § 5, nr. 14, hvorefter et medlem, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. lovens § 62, stk. 3, ikke anses for at opfylde betingelsen i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

En af betingelserne for ret til efterløn er, at medlemmet vil kunne opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge ved ledighed. Medlemmet skal herunder kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. I den forbindelse undtages medlemmet fra kravet om rådighed, jf. forslaget til § 62, stk. 3. Dette betyder umiddelbart, at en dagpengemodtager, som er sygemeldt, ville kunne gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis under sygdom. Det tilsvarende vil kunne gøre sig gældende for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Det har imidlertid ikke været hensigten, at der med forslaget i § 5, nr. 7, skulle ændres i betingelserne for ret til efterløn.

Det foreslås i stk. 14, at et medlem ikke kan anses for at opfylde betingelsen for ret til arbejdsløshedsdagpenge i en periode, hvor medlemmet modtager eller kan modtage arbejdsløshedsdagpenge efter forslaget til § 62, stk. 3.

Da retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse i relation til muligheden for at få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn sidestilles med ret til arbejdsløshedsdagpenge, foreslås det også, at et medlem, der modtager eller kan modtage midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, ikke kan gå på efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis i den periode, hvor medlemmet er undtaget fra rådighedsforpligtelsen, jf. lovens § 52 h og den foreslåede § 62, stk. 3.

Medlemmet skal således være raskmeldt for at kunne få udstedt et efterlønsbevis eller overgå til efterløn.

Der henvises til pkt. 2.5.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ligger i umiddelbar forlængelse af dagpengeretten, og i en række tilfælde finder tilsvarende regler anvendelse for midlertidig arbejdsmarkedsydelse, som er gældende for arbejdsløshedsdagpenge.

Som en følge heraf foreslås det, at et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, kan vente med at gå på efterløn senest indtil udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Et medlem, der opbruger retten til dagpenge før efterlønsalderen, og som opfylder betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, skal dermed ikke overgå til efterløn ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, for at bevare retten til efterløn. Tilsvarende skal et medlem, der har nået efterlønsalderen, ikke gå på efterløn ved udløbet af dagpengeretten for at bevare retten til efterløn.

Det foreslås i stk. 11 , at et medlem, som modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse, anses for at opfylde kravet i lovens § 74 a, stk. 1, nr. 4, om dagpengeret, og kan dermed overgå til efterløn eller få udstedt et efterlønsbevis, hvis medlemmet opfylder de øvrige betingelser for ret til efterløn.

Det er med forslaget ikke hensigten at stille et medlem anderledes ved overgangen til efterløn fra midlertidig arbejdsmarkedsydelse, end medlemmet ville være stillet ved overgang til efterløn ved efterlønsalderen eller ved udløbet af dagpengeretten.

Det foreslås i stk. 12 , at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der ved udløbet af dagpengeperioden efter lovens § 55, stk. 1, ikke havde nået efterlønsalderen, at medlemmet ved efterlønsalderen, jf. lovens § 74, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3. Dette svarer til betingelsen i lovens § 74 a, stk. 8, som fraviger kravet om opfyldelse af beskæftigelseskravet, men som indebærer, at medlemmet skal overgå til efterløn ved efterlønsalderen. Efter forslaget kan medlemmet få udstedt et efterlønsbevis ved efterlønsalderen og kan overgå til efterløn på et tidspunkt efter medlemmets eget valg inden udløbet af retten til midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Hvis et medlem, som opbruger dagpengeretten før efterlønsalderen, jf. lovens § 74, først vil kunne opfylde kravet om anciennitet efter, at efterlønsalderen er nået, vil medlemmet efter de gældende regler ikke have ret til efterløn, før medlemmet på ny opfylder beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Medlemmet vil efter forslaget fortsat ikke have ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, men vil først få ret til efterløn, når beskæftigelseskravet er opfyldt.

Det foreslås i stk. 13 , at det er en betingelse for, at stk. 11 finder anvendelse for et medlem, der har nået efterlønsalderen, at medlemmet kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 74 a, stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af dagpengeperioden, jf. lovens § 55, stk. 1. Hvis medlemmet efter de gældende regler ikke opfylder anciennitetskravet ved udløbet af dagpengeretten, skal medlemmet opfylde beskæftigelseskravet på ny for at få ret efterløn. Forslaget indebærer, at medlemmet fortsat ikke får ret til efterløn, selv om medlemmet opfylder anciennitetskravet i perioden med midlertidig arbejdsmarkedsydelse, og medlemmet får først ret til efterløn, når både anciennitetskravet og beskæftigelseskravet er opfyldt.

I gældende lovs § 74 a, stk. 1, nr. 4, om opfyldelse af kravet om ret til dagpenge som betingelse for efterløn, er der en henvisning til 2 undtagelsessituationer i bestemmelsens stk. 8 og 9. Det foreslås, at der også henvises til den nye undtagelse fra rådighedskravet, jf. forslagets § 1, nr. 5.

Det er efter gældende § 74 a en betingelse for at få ret til efterløn, at pågældende står til rådighed for arbejdsmarkedet på overgangstidspunktet.

Et medlem anses ikke for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis pågældende efter §§ 42 eller 119 i lov om social service modtager tabt arbejdsfortjeneste til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller modtager plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Pågældende har derfor ikke ret til at overgå til efterløn og derfor heller ikke ret til at få udstedt et efterlønsbevis, så længe plejeforholdet varer. Det kan medføre, at de pågældende personer ikke kan få et efterlønsbevis eller overgå til efterløn, når de når efterlønsalderen, eller på det tidligste tidspunkt herefter, hvor de ellers ville have opfyldt betingelserne herfor.

Det foreslås at ændre § 74 a således, at medlemmer af en arbejdsløshedskasse får ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke kan opfylde rådighedskravet efter § 62, fordi pågældende modtager tabt arbejdsfortjeneste eller plejevederlag efter de nævnte bestemmelser i lov om social service.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene i nr. 3 og 6 om forenkling af dagpenge- og aktivperioden og nyaffattelse af 52 a og § 55.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagene i nr. 3 og 6 om forenkling af dagpenge- og aktivperioden og nyaffattelse af 52 a og § 55.

Efter de gældende regler er bopæl i Danmark eller i et EØS-land en betingelse for overgang til efterløn og for modtagelse af overgangsydelse.

Det foreslås, at dette bopælskrav ændres til et krav om bopæl her i riget eller i et andet EØS-land, således at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse også kan tage bopæl i Grønland eller på Færøerne.

Der er alene tale om konsekvensændringer som følge af ændringen i § 74 i.

Efter de gældende regler er bopæl i Danmark en betingelse for overgang til efterløn.

Det foreslås, at dette bopælskrav ændres til et krav om bopæl i et EØS-land.

Medlemmer, som modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, (forlænget dagpengeret), medlemmer, som på 60 årsdagen har været ledige i 30 måneder, jf. § 55, stk. 5, samt medlemmer omfattet af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 mister dagpengeretten ved det fyldte 60. år og skal derfor overgå til efterløn på 60 årsdagen. Det samme gælder medlemmer, hvis dagpengeret udløber mellem det 50. år og det 55. år, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag har ret til efterløn ved 60 år, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt, jf. § 74 a, stk. 5.

Efter gældende regler opfylder de nævnte persongrupper ikke betingelserne for ret til efterløn på 60 årsdagen, hvis de er syge hen over 60 årsdagen. Sygdommen medfører derfor, at de mister retten til efterløn.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at tillade, at et medlem, der på grund af sygdom hen over 60 årsdagen mister retten til efterløn, kan overgå til efterløn efter det 60. år, hvis medlemmet senere bliver raskmeldt og igen står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne særlige dispensationsadgang tænkes benyttet i tilfælde, hvor et medlem forud for 60 årsdagen rammes af akut sygdom, som typisk kan helbredes, fx et brækket ben eller følger af et trafikuheld, modsat mere permanente lidelser, som vil føre til varig rådighedsbegrænsning.

Medlemmer, der på 60 årsdagen stadig har en dagpengeret, omfattes ikke af forslaget, da sygdom for over 60 årige tæller som død periode (§ 55 a, stk.1, sidste pkt.). De får derved automatisk forlænget dagpengeretten ved sygdom og kan derfor ikke miste efterlønsretten af denne grund.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at give dispensation, at der foreligger en raskmelding, og at der er foretaget en reel rådighedsvurdering af a-kassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, skal - på baggrund af a-kassens rådighedsvurdering - give dispensation i det enkelte tilfælde. På den måde sikres i videst muligt omfang, at der er tale om en reel raskmelding. Det vil således ikke være muligt at give dispensation i tilfælde, hvor raskmeldingen er udtryk for, at sygdommen ikke kan helbredes yderligere, men hvor helbredstilstanden ikke er fuldt genoprettet.

Det foreslås, at dispensationsansøgningen skal indgives til a-kassen i umiddelbar forlængelse af raskmeldingen inden 1 uge herefter.

Det forudsættes, at medlemmet forud for 60 årsdagen har indgivet ansøgning om efterløn efter de almindelige regler i § 74 c. I disse særlige situationer stilles ansøgningen i bero, indtil medlemmet over for a-kassen ansøger om den særlige dispensation. Det forudsættes, at a-kassen vejleder medlemmet om dispensationsmuligheden og om ansøgningsfristen.

Medlemmet skal efter § 77 betale såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag mv. indtil overgangen til efterløn.

Medlemmer, som modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, (forlænget dagpengeret), medlemmer, som på 60 årsdagen har været ledige i 30 måneder, jf. § 55, stk. 5, samt medlemmer omfattet af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 mister dagpengeretten ved det fyldte 60. år og skal derfor overgå til efterløn på 60 årsdagen. Det samme gælder medlemmer, hvis dagpengeret udløber mellem det 50. år og det 55. år, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag har ret til efterløn ved 60 år, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt, jf. § 74 a, stk. 5.

Efter gældende regler opfylder de nævnte persongrupper ikke betingelserne for ret til efterløn på 60 årsdagen, hvis de er syge hen over 60 årsdagen. Sygdommen medfører derfor, at de mister retten til efterløn.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at tillade, at et medlem, der på grund af sygdom hen over 60 årsdagen mister retten til efterløn, kan overgå til efterløn efter det 60. år, hvis medlemmet senere bliver raskmeldt og igen står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne særlige dispensationsadgang tænkes benyttet i tilfælde, hvor et medlem forud for 60 årsdagen rammes af akut sygdom, som typisk kan helbredes, fx et brækket ben eller følger af et trafikuheld, modsat mere permanente lidelser, som vil føre til varig rådighedsbegrænsning.

Medlemmer, der på 60 årsdagen stadig har en dagpengeret, omfattes ikke af forslaget, da sygdom for over 60 årige tæller som død periode (§ 55 a, stk.1, sidste pkt.). De får derved automatisk forlænget dagpengeretten ved sygdom og kan derfor ikke miste efterlønsretten af denne grund.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at give dispensation, at der foreligger en raskmelding, og at der er foretaget en reel rådighedsvurdering af a-kassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, skal - på baggrund af a-kassens rådighedsvurdering - give dispensation i det enkelte tilfælde. På den måde sikres i videst muligt omfang, at der er tale om en reel raskmelding. Det vil således ikke være muligt at give dispensation i tilfælde, hvor raskmeldingen er udtryk for, at sygdommen ikke kan helbredes yderligere, men hvor helbredstilstanden ikke er fuldt genoprettet.

Det foreslås, at dispensationsansøgningen skal indgives til a-kassen i umiddelbar forlængelse af raskmeldingen inden 1 uge herefter.

Det forudsættes, at medlemmet forud for 60 årsdagen har indgivet ansøgning om efterløn efter de almindelige regler i § 74 c. I disse særlige situationer stilles ansøgningen i bero, indtil medlemmet over for a-kassen ansøger om den særlige dispensation. Det forudsættes, at a-kassen vejleder medlemmet om dispensationsmuligheden og om ansøgningsfristen.

Medlemmet skal efter § 77 betale såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag mv. indtil overgangen til efterløn.

Til § 74 a

Til stk. 1

Bestemmelsen indeholder hovedbetingelserne for at få ret til efterløn.

I nr. 1-6 listes de enkelte krav, der skal være opfyldt før overgangen til efterløn. Betingelserne i nr. 1, 4 og 6 svarer til de gældende efterlønsregler i § 75 b, medens nr. 2, 3 og 5 indeholder nye eller ændrede betingelser.

Det foreslås i nr. 2, at medlemsancienniteten for ret til efterløn hæves fra 20 år inden for de sidste 25 år til 25 år inden for de sidste 30 år. Der stilles endvidere i nr. 3 udtrykkeligt krav om, at det frivillige efterlønsbidrag skal være indbetalt i en tilsvarende periode.

I nr. 5 foreslås det som noget nyt, at det er en betingelse for ret til efterløn, at der er foretaget en indberetning af medlemmets pensionsformue efter reglerne i § 74 i, stk. 3 og 4. Med de foreslåede modregningsregler for alle pensionsværdier, hvad enten pensionen udbetales eller ej, jf. nedenfor i forslaget til § 74 i, vil det være nødvendigt at foretage opgørelsen før det fyldte 60. år for at udelukke omgåelse af reglerne ved, at specielt kapitalpensioner hæves i tidsrummet mellem det fyldte 60. år og overgangen til efterløn.

Til stk. 2

I forbindelse med forhøjelsen af anciennitetskravet foreslås det, at den gældende overgangsregel for medlemmer født før den 1. marts 1952 videreføres. Denne gruppe kan overgå, hvis de har uafbrudt medlemskab fra den 31. marts 1992 til overgangen til efterløn, dog mindst 10 års medlemskab inden for de sidste 15 år.

Lov nr. 1000 af 23. december 1998 indebar en omlægning af medlemsbidraget, således at det fra 1. april 1999 opsplittes i et arbejdsløshedsforsikrings- og et efterlønsbidrag. I den forbindelse blev det yderligere et krav for at gå på efterløn, at medlemmer har indbetalt efterlønsbidrag. Det blev fastsat, at medlemmer født før 1. april 1959 skal betale efterlønsbidrag fra den 1. april 1999 for at kunne gå på efterløn. Disse regler videreføres, jf. også bemærkningerne til stk. 3.

Det bemærkes, at der i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse om betaling af medlemsbidrag til en arbejdsløshedskasse vil blive fastsat regler om, at det i en overgangsperiode er muligt for et medlem, der har besluttet at vælge eller fravælge indbetaling af efterlønsbidrag, at ændre beslutning med virkning for perioden fra den 1. april til 30. september 1999.

Til stk. 3

I denne bestemmelse foreslås en overgangsregel for medlemmer født mellem den 1. marts 1952 og den 1. juli 1964. Disse medlemmer har haft en forventning om at kunne opfylde anciennitetskravet på 20 års medlemskab, men vil ikke kunne opfylde det foreslåede krav om 25 års medlemskab ved det fyldte 60. år. Hvis denne gruppe har et uafbrudt medlemskab og indbetaler efterlønsbidrag fra 1. juli 1999 til det fyldte 60. år, vil de kunne nøjes med mellem 20 og 25 års medlemskab som betingelse for ret til efterløn. Herved sikres det, at alle medlemmer, der ikke kan nå at betale bidrag i 25 år, betaler bidraget så lang tid som muligt. Medlemmer født før den 1. april 1959, og som omfattes af denne bestemmelse, kan dog ikke nå at indbetale efterlønsbidrag i mindst 20 år. De skal derfor blot have indbetalt efterlønsbidraget uafbrudt fra den 1. april 1999. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Til stk. 4

Bemyndigelsen tænkes anvendt til, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter gældende praksis på området undtagelsesvist kan se bort fra afbrydelser i medlemskabet. Direktøren vil endvidere undtagelsesvist kunne se bort fra afbrydelser i indbetalingen af efterlønsbidrag, hvis der er en særlig begrundelse for afbrydelsen. En tilladelse til at overgå til efterløn uanset afbrydelser i medlemskabet og betaling af efterlønsbidrag kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler de manglende bidrag.

Til stk. 5

Det foreslås, at et medlem, der mister dagpengeretten efter det fyldte 50. år, og som ville kunne opfylde betingelserne for efterløn som 60 årig, skal have denne mulighed, selv om arbejdskravet ikke kan opfyldes. Det er en forudsætning, at medlemmet i hele den mellemliggende periode indbetaler såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag. Medlemmet vil således ikke kunne fritages for betaling af arbejdsløshedsforsikringsbidrag efter de gældende regler herom, uden at miste retten til efterløn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at man ved lov nr. 897 af 16. december 1998 ophævede den forlængede dagpengeret for de 50-54 årige, som efter de hidtidige regler gav ret til efterløn ved det fyldte 60. år.

Til stk. 6

Bestemmelsen præciserer, at efterlønsretten bortfalder, når retten til folkepension indtræder ved det 65. år, eller ved medlemmets død.

Til § 74 b

Ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 blev efterlønsbeviset introduceret som et nyt element i den gældende efterlønsordning. Reglerne trådte i kraft den 1. januar 1999.

Efterlønsbeviset er en erklæring fra arbejdsløshedskassen om, at medlemmet på bevisets dato opfylder betingelserne for at gå på efterløn.

Efterlønsbeviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på grund af sygdom eller frihedsberøvelse ikke længere opfylder betingelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterlønsbeviset sikrer også, at medlemmet har ret til at få beregnet sin efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, medlemmet har på det tidspunkt, efterlønsbeviset har virkning fra.

I den nye efterlønsordning videreføres disse regler om efterlønsbeviset. Der henvises til bemærkningerne til stk. 2 og 3.

Efterlønsbeviset får i den nye ordning tillige en række andre retsvirkninger, der knytter sig til de elementer i ordningen, der har til formål at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet. Det drejer sig om følgende:

lempeligere fradrag for pensionsopsparing (§ 74 i, stk. 7),

ret til efterløn på højst maksimal dagpengesats (§ 74 j, stk. 5) og

ret til præmie (§ 74 k).

Det vil efter forslaget være en betingelse for at opnå disse rettigheder, at medlemmet har fået udstedt et efterlønsbevis. Rettighederne gives til medlemmer, som opfylder betingelserne for ret til efterløn, men som vælger ikke at benytte sig af retten, og i stedet bliver på arbejdsmarkedet.

Efterlønsbeviset udstedes af arbejdsløshedskassen efter ansøgning. Det er derfor vigtigt, at potentielle efterlønsmodtagere i god tid inden 60 års alderen orienteres om retten til et efterlønsbevis, hvordan beviset udstedes samt om hvilke rettigheder, der er forbundet med beviset. Det forudsættes, at arbejdsløshedskassen skal udsende en pjece til alle medlemmer efter det fyldte 59. år.

Til stk.1

Det foreslås, at medlemmet har ret til at få udstedt efterlønsbeviset efter ansøgning, og at beviset tidligst har virkning fra ansøgningstidspunktet. Opfyldes betingelserne først på et senere tidspunkt end ansøgningstidspunktet, er dette tidspunkt bevisets virkningstidspunkt.

For at få udstedt et bevis skal medlemmet dokumentere over for arbejdsløshedskassen, at betingelserne for ret til efterløn er opfyldt. Det bemærkes, at det er en ny betingelse for ret til efterløn, at der er foretaget indberetning af værdien umiddelbart før det fyldte 60. år af medlemmets pensionsformue. Indberetning foretages til Told og Skat af pensionsinstutterne m.v., og til arbejdsløshedskassen af medlemmet selv for visse typer af pension. Der henvises til bemærkningerne til § 74 i. Det bemærkes, at hvis der er foretaget en indberetning af værdien umiddelbart før medlemmets 60. år, vil bevisets virkningsdato ikke blive udskudt, selv om indberetningen først foreligger i arbejdsløshedskassen på et senere tidspunkt.

Det foreslås i stk. 4, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får hjemmel til at fastsætte regler om anvendelsen af § 74 b. Der tænkes fastsat regler om, at arbejdsløshedskassen, senest 2 måneder før et medlem fylder 60 år, skal udsende en blanket til det enkelte medlem til brug for medlemmets eventuelle ansøgning om et efterlønsbevis.

Arbejdsløshedskassen træffer efter ansøgning afgørelse om retten til et efterlønsbevis og udsteder efterlønsbeviset. Arbejdsløshedskassens behandling af sagen om udstedelse af efterlønsbeviset sker på grundlag af medlemmets egne og arbejdsløshedskassens oplysninger. Arbejdsløshedskassen er ansvarlig for sagsbehandlingen inden udstedelsen af beviset og derfor også sammen med medlemmet ansvarlig for bevisets rigtighed. Indholdet af efterlønsbeviset er en afgørelse, som arbejdsløshedskassen træffer som 1. instans efter arbejdsløshedsforsikringsloven. En afgørelse om afslag på udstedelse af et bevis vil således kunne påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og videre til Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Efterlønsbeviset udstedes med virkning fra den dato, hvor kassen har modtaget ansøgningen fra det enkelte medlem, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn. Da der forud for udstedelsen af efterlønsbeviset skal foregå en sagsbehandling i arbejdsløshedskassen, kan medlemmet ikke forvente at have beviset i hånden ved det fyldte 60. år. Under den forudsætning, at medlemmet opfylder betingelserne for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, vil efterlønsbeviset dog blive udstedt med virkning fra det fyldte 60. år.

Til stk. 2

Der henvises til de indledende bemærkninger til bestemmelsen.

Efterlønsbeviset sikrer det enkelte medlem retten til at overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet ikke længere opfylder betingelsen i lovens § 62, stk. 1, nr. 1 og 3, (sygdom og frihedsberøvelse) om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det bemærkes, at medlemmet på overgangstidspunktet til efterløn i øvrigt skal opfylde betingelserne i forslaget til § 74 a, dog bortset fra stk. 1, nr. 2 og 3. Medlemmet skal således ikke indbetale efterlønsbidrag efter bevisets udstedelse, men skal ved overgangen til efterløn være medlem af arbejdsløshedskassen. Endvidere bemærkes, at det ikke er en betingelse for at overgå til efterløn, at man har fået udstedt et efterlønsbevis, jf. forslaget til § 74 c.

Til stk. 3

Der henvises til de indledende bemærkninger til bestemmelsen.

Efterlønsbeviset sikrer også, at medlemmet har ret til at få beregnet sin efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. lovens § 51 (den hidtidige daglige arbejdsfortjeneste), eller den sats (hvis medlemmet er berettiget til en fast sats, fx mindstesatsen), medlemmet har på det tidspunkt, efterlønsbeviset har virkning fra. Hvis efterlønsbeviset sikrer en fast sats som fuldtidsforsikret, vil det være en betingelse for at få denne sats ved overgangen til efterløn, at medlemmet stadig opfylder betingelserne for at få efterløn som fuldtidsforsikret.

Det foreslås, at det på efterlønsbeviset anførte beregningsgrundlag reguleres med satsreguleringsprocenten. Herved sikres, at efterlønnens størrelse ved en senere udnyttelse af efterlønsretten følger med den almindelige udvikling i reguleringen af efterlønssatsen.

Til stk. 4

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udstedelsen af efterlønsbeviset. Der vil herunder blive fastsat specifikke krav til indholdet af efterlønsbeviset, der skal udformes efter en standardformular.

Det skal fremgå af beviset, at medlemmet opfylder betingelserne for efterløn, ligesom det skal fremgå, hvilket beregningsgrundlag medlemmet har ved udstedelsen af efterlønsbeviset, samt efterlønnens størrelse på dette tidspunkt. Desuden skal det fremgå, at medlemmet kan få ret til en højere efterløn, hvis medlemmet venter med at overgå til efterløn til mindst 2 år efter udstedelsen af efterlønsbeviset, og medlemmet opfylder betingelserne i § 74 j, stk. 5, om arbejde i denne periode. Endvidere skal det fremgå, at yderligere arbejde herudover giver ret til at optjene en præmie efter reglerne i § 74 k.

Endelig skal det af efterlønsbeviset fremgå, hvilke betingelser, der fortsat skal være opfyldt ved udbetalingen af efterløn, samt at arbejdsløshedskassens udstedelse af efterlønsbeviset kan påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Til § 74 c

Til stk. 1 og 2

Indholdet af denne bestemmelse svarer i det væsentlige til den gældende § 75 a.

Til stk. 3

Bestemmelsen i 1. punktum tænkes anvendt i undskyldelige situationer, fx hvor medlemmet ikke har været opmærksom på, at dagpengeretten er ophørt, fordi arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser ud over ophørsdatoen.

Bemyndigelsen i 2. punktum indebærer, at der kan fastsættes regler om en smidig administration for medlemmer, der går på efterløn umiddelbart efter det fyldte 60. år. I tilfælde, pensionsindberetningen endnu ikke foreligger på overgangstidspunktet, kan der tænkes en acontoudbetaling af efterløn mod en erklæring fra medlemmet om at ville tilbagebetale evt. for meget udbetalt efterløn.

Endelig vil der kunne fastsættes regler om, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i særlige tilfælde kan give tilladelse til overgang til efterløn, selv om der ikke er foretaget en pensionsindberetning. Det kan fx være nødvendigt i tilfælde, hvor medlemmet ikke har haft bopæl i Danmark ved det fyldte 60. år. Det forudsættes, at der kan laves en pensionsopgørelse efter samme regler, som forudsat i loven.

Til stk. 5

Som konsekvens af den ubegrænsede ret til arbejde foreslås det, at et medlem kan modtage invaliditetsydelse samtidig med efterløn. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde en erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension, og arbejdsindsatsen ligger ud over, hvad der kan forventes, invaliditeten taget i betragtning. Endvidere kan invaliditetsydelse tilkendes døve og svært tunghøre med svære kontaktvanskeligheder. Der henvises i øvrigt til § 18 i lov om social pension.

Til § 74 d

I den fleksible efterlønsordning med mulighed for arbejde i ubegrænset omfang er der ikke samme behov for regler om udtræden og genindtræden i efterlønsordningen som i den gældende ordning. Der kan dog være medlemmer, der i efterlønsperioden tager arbejde i et andet EØS-land, og som skal overflyttes til dette lands forsikring. Det foreslås, at der ved tilbagevenden til Danmark skal være mulighed for at genindtræde.

Dispensationsadgangen dækker ikke situationer, hvor et medlem frivilligt har valgt at udtræde eller er slettet som medlem på grund af svig eller kontingentrestance.

Med bestemmelsen i stk. 2, gives der direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen hjemmel til at fastsætte regler om medlemmets indplacering i dagpengesystemet efter udtræden af efterlønsordningen. Efter de gældende regler forbruger perioder med efterløn af de perioder efter § 55, stk. 1 og 2, jf. stk. 5, hvori der kan modtages dagpenge, og det forudsættes, at disse regler videreføres, uanset at det i den nye efterlønsordning bliver muligt at arbejde i ubegrænset omfang, og at der kan være perioder, hvor et medlem ikke får udbetalt efterløn.

Til § 74 e

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes retten til at have lønarbejde i efterlønsperioden. Reglen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde, dvs. alt arbejde, der enten medfører indtægt eller efter sin art almindeligvis medfører indtægt. Det foreslås, at retten til 200 timers arbejde ved siden af efterlønnen uden fradrag ophæves, og at en efterlønsmodtager i stedet får ret til at arbejde i ubegrænset omfang, men med fradrag fra 1. arbejdstime. Det vil som efter de gældende regler ikke være muligt at have lønarbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen. Det foreslås endvidere, at det heller ikke bliver muligt at have lønarbejde i virksomheder, der er bortforpagtet af medlemmet selv eller dennes ægtefælle.

Der vil gælde samme regler om ret til at udføre frivilligt, ulønnet arbejde som på dagpengeområdet. Reglerne herfor tænkes lempet samtidig med ophævelsen af 200 timers reglen. Reglerne tænkes lempet således, at der foretages en udvidelse af retten til at udføre frivillig ulønnet arbejde inden for det sociale og humanitære område. Dette skal gælde uanset, hvorledes organisationen er finansieret. Der skal dog fortsat lægges vægt på, at udvidelsen ikke må begrænse arbejdsudbuddet. Lempelsen kan gennemføres i form af fastsættelse af en forsøgsperiode. Nærmere regler vil blive fastsat i bekendtgørelsesform.

Til stk. 2

Det foreslås, at fradrag for arbejde skal ske efter reglerne for fradrag i dagpenge, det vil sige time for time. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. bemærkningerne til forslagets § 74 i.

Principperne fra reglerne om supplerende dagpenge, herunder mindsteudbetalingsreglen, og reglerne om timeoverførsel vil gælde tilsvarende ved arbejde i efterlønsperioden. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan med hjemmel i § 74 h fastsætte regler om, i hvilket omfang reglerne om supplerende dagpenge mv. skal finde anvendelse i efterlønsperioden.

Til stk. 3

Det foreslås, at arbejde i efterlønsperioden fortsat ikke kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet eller som grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring. Hvis medlemmet tager arbejde uden for sin kasses faglige område, skal der ske overflytning efter de almindelige regler, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 42.

Til § 74 f

Det foreslås, at det bliver muligt at drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden efter de gældende regler for delefterløn, hvor selvstændig virksomhed kan videreføres, hvis den har været drevet som hovedbeskæftigelse i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, og arbejdstiden nedsættes til 18½ time fast pr. uge. Efterlønssatsen vil dog svare til satsterne i den nye efterlønsordning.

Som et alternativ til den kendte ordning fra delefterlønsreglerne foreslås det, at medlemmet kan videreføre virksomhed i indtil 962 timer pr. år, hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft, og den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed ikke overstiger halvdelen af gennemsnittet af den skattepligtige indkomst ved den selvstændige virksomhed i de seneste 3 regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års perioden. Virksomheden kan dog drives sammen med ægtefællen, hvis det dokumenteres, at den ene eller begge ægtefæller nedsætter deres arbejdstid i det anførte omfang. Der kan endvidere i særlige tilfælde gives tilladelse til, at et medlem kan drive selvstændig virksomhed med én ansat.

Det foreslås endvidere, at et medlem kan få tilladelse til drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden som bibeskæftigelse, hvis arbejdstiden i virksomheden holdes inden for 400 timer pr. år, og virksomhedens bruttoomsætning ikke overstiger 50.000 kr. i et kalenderår.

Det forudsættes, at medlemmet inden overgang til efterløn eller inden påbegyndelse af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden over for arbejdsløshedskassen dokumenterer arbejdets omfang, og at indkomstkravene er opfyldt.

Kortvarige, enkeltstående arbejdsopgaver, der har karakter af selvstændig virksomhed, kan udføres efter hidtil gældende praksis.

Ved overgang i et kalenderår reduceres antallet af tilladte arbejdstimer og virksomhedens tilladte omsætning forholdsmæssigt.

Til stk. 1

Det foreslås at videreføre de hidtil gældende regler for udøvelse af selvstændig virksomhed i delefterlønsordningen, dog med efterlønssatserne i den nye ordning.

Til stk. 2

Det foreslås videre som alternativ at indføre en mere fleksibel ordning for medlemmer, der driver selvstændig virksomhed, der alene er baseret på medlemmets egen arbejdskraft eller drives sammen med ægtefællen.

Der kan således drives selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdet i virksomheden ikke overstiger 962 timer årligt, og hvis virksomhedens årlige skattepligtige indkomst i efterlønsperioden ikke overstiger halvdelen af gennemsnittet af den skattepligtige indkomst i de seneste 3 regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn. Der kan ikke tages hensyn til afskrivninger i efterlønsperioden, der pr. år overstiger de gennemsnitlige årlige afskrivninger i 3-års perioden.

Til stk. 3

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om beregningen af virksomhedens skattepligtige indkomst i de seneste 3 år inden overgangen til efterløn og om modregning i efterlønnen for skattepligtig indkomst ud over det tilladte omfang.

Der tænkes fastsat regler, hvorefter indkomst, der overstiger de tilladte beløb, skal modregnes/tilbagebetales krone for krone. Hvis den gennemsnitlige indkomst i de tre forudgående år har været mindre end 65.260 kr., modregnes der dog kun for indtægt, der overstiger den hidtidige indkomst. Har den gennemsnitlige indkomst været mellem 65.260 kr. og 130.520 kr., modregnes der kun for indtægt ud over 65.260 kr.

Til stk. 4

Det foreslås, at medlemmer kan få tilladelse til at videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i efterlønsperioden i et mindre omfang. Medlemmet skal dokumentere, at arbejdstiden i virksomheden kan holdes inden for 400 timer i et kalenderår, og at virksomhedens bruttoomsætning ikke vil overstige 50.000 kr. i et kalenderår. Forpagtningsafgifter indgår ikke i bruttoomsætningen. Oplysninger om virksomhedens bruttoomsætning skal suppleres med en revisorerklæring.

For virksomheder, der videreføres, vil bedømmelsen tage udgangspunkt i en gennemsnitsvurdering af tidligere års aktivitet.

Hvis virksomheden før efterlønsperioden har haft et omfang på under 400 timer årligt eller en bruttoomsætning under 50.000 kr. pr. år, vil virksomheden efter bestemmelsen kunne tillades videreført uændret i efterlønsperioden.

Har arbejdet i den selvstændige virksomhed før overgangen til efterløn været mere end 400 timer pr. kalenderår, eller har bruttoomsætningen oversteget 50.000 kr. i et kalenderår, skal medlemmet ved overgangen til efterløn dokumentere, at der er bortfaldet arbejdsopgaver mere end midlertidigt, således at arbejdet i virksomheden fremover kan holdes inden for 400 timer pr. kalenderår, og bruttoomsætningen højst udgør 50.000 kr. i et kalenderår. Virksomheden kan reduceres ved varigt ophør med dele af virksomheden, ved driftsomlægning (fx salg af dyr), delvis bortforpagtning i resten af efterlønsperioden, indskrænkning af åbningstiden m.v.

Til stk. 5

Det foreslås, at videreførelse af selvstændig virksomhed, der har været hovederhverv, skal medføre fradrag i efterlønnen time for time, dog mindst med 12 timer pr. uge.

Det foreslås, at medlemmet løbende skal udfylde et efterlønskort, hvorpå timeforbruget i virksomheden oplyses.

Det foreslås, at medlemmet på en årlig efterlønserklæring skal oplyse om virksomhedens skattepligtige indkomst.

Arbejder medlemmet mere end 962 timer i et kalenderår, kan der ikke udbetales efterløn i kalenderåret. Endvidere kan der ikke udbetales efterløn for mere end 962 timer i et kalenderår, uanset om medlemmet arbejder mindre end 962 timer i kalenderåret.

Til stk. 6

Det foreslås, at arbejde ved selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse skal medføre fradrag i efterlønnen time for time.

Det foreslås, at medlemmet løbende skal udfylde et efterlønskort, hvorpå timeforbruget i virksomheden oplyses, samt at medlemmet ved kalenderårets afslutning skal oplyse om virksomhedens bruttoomsætning. Arbejdsløshedskassen skal sammenholde disse oplysninger med de oplysninger, medlemmet i løbet af kalenderåret har givet om timeforbruget i virksomheden på sine ydelseskort.

Til stk. 7, 8 og 9

Konstateres det i løbet af kalenderåret, at medlemmets timeforbrug overstiger det tilladte antal timer pr. uge eller pr. år, skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om, at udbetaling af efterlønnen indstilles resten af året, og eventuelt om tilbagebetaling og sanktion.

Konstateres det, at virksomhedens skattepligtige indtægt eller bruttoomsætning i årets løb overskrider det tilladte, skal kassen træffe afgørelse om, at udbetaling af efterlønnen indstilles midlertidigt eller for resten af året og eventuelt om tilbagebetaling og sanktion.

Det foreslås, at udbetaling af efterløn efter en mindre overskridelse kan genoptages i det følgende kalenderår, hvis medlemmet dokumenterer, at virksomheden fremover kan holdes inden for det tilladte antal timer.

Det foreslås videre, at udbetaling af efterløn efter en større overskridelse kan genoptages fra det tidspunkt, hvor medlemmet dokumenterer varige indskrænkninger i virksomheden, der gør det sandsynligt, at virksomheden kan holdes inden for de tilladte grænser. Udbetalingen kan dog tidligst genoptages i det følgende kalenderår.

Hvis virksomheden ophører mere end midlertidigt inden udgangen af året, vil udbetalingen kunne genoptages fra ophørstidspunktet.

Til stk. 11

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om selvstændig virksomhed i efterlønsperioden.

Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om fx forholdsmæssig reduktion af 962 timer ved overgang til efterløn eller påbegyndelse af virksomhed i løbet af året, dokumentation for opfyldelse af betingelserne for drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, tilladelse til i særlige tilfælde at have én ansat, arbejdsløshedskassernes kontrol med medlemmer, der driver selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, genoptagelse af udbetalingen af efterløn efter overskridelse af de tilladte grænser og om ophør med drift af selvstændig virksomhed i efterlønsperioden.

Til § 74 g

Til stk. 1-4

Det foreslås, at medlemmer, der er overgået til efterløn fra overgangsydelse, og som efter forslaget får en lavere efterlønssats end øvrige efterlønsmodtagere, får ret til at vælge mellem at arbejde i 200 timer uden fradrag eller at blive omfattet af de regler om arbejde i ubegrænset omfang mod fradrag i efterlønnen, som gælder for øvrige efterlønsmodtagere, jf. forslaget til §§ 74 e, f og h.

Vælger medlemmet at arbejde ubegrænset mod fradrag, gælder valget for resten af efterlønsperioden. Sker overgangen til ubegrænset arbejde mod fuldt fradrag i efterlønnen i løbet af et kalenderår, og er retten til at arbejde i 200 timer udnyttet helt eller delvist, skal der ske fradrag for det allerede udførte arbejde.

Til stk. 5-9

Bestemmelserne svarer i hovedtræk til de gældende regler i § 75 c, stk. 3-7, der videreføres, jf. § 1, nr. 20. Der henvises til bemærkningerne hertil.

Til § 74 h

Der tænkes fastsat regler om, hvorledes arbejde skal medføre fradrag i efterlønnen, jf. forslaget til § 74 e, stk. 2, og bemærkningerne hertil. Der tænkes herudover fastsat regler om øvrige indtægters betydning for efterlønnens størrelse, som udgangspunkt svarende til reglerne i den gældende efterlønsordning. Dog vil der blive fastsat særlige regler om fradrag for pension, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 74 i.

Til § 74 i

Forslaget til § 74 i indebærer helt nye regler for fradrag for pension i forhold til den gældende efterlønsordning. Forslaget indeholder følgende ændringer:

1. Nye regler for, hvilke former for pension der skal medføre fradrag, og hvilket pensionsbeløb, der skal danne grundlag for fradrag.

2. Nye regler for hvordan fradraget foretages i efterlønnen.

Ad 1

I den gældende efterlønsordning foretages der alene fradrag for løbende udbetaling af pension, som er led i tidligere ansættelsesforhold, og som er af en sådan karakter, at det er sædvanligt, at arbejdsgiveren bidrager. Der sker således ikke fradrag for fx kapitalpensioner eller for privattegnede pensionsordninger med løbende udbetalinger, uanset om de hæves i efterlønsperioden eller ej. Der sker heller ikke fradrag for pensioner, der er led i et ansættelsesforhold, hvis disse ikke kommer til udbetaling i efterlønsperioden.

Forslaget indebærer, at der i forhold til fradrag i efterlønnen sker en højere grad af ligestilling af alle former for pension, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, d.v.s. pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri. Pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepensioner samt pensioner til efterlevende ægtefæller eller børn er dog undtaget. Der vil herefter skulle ske fradrag for følgende pensionsordninger:

- alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold)

- rateforsikringer i pensionsøjemed

- kapitalforsikringer i pensionsøjemed

- rateopsparing i pensionsøjemed

- opsparing i pensionsøjemed

- indeksordninger

- opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond

- tilsvarende udenlandske pensionsordninger

Forslaget indebærer endvidere, at der vil ske fradrag for pensionen, uanset om den kommer til udbetaling i efterlønsperioden eller ej. Den pension, der skal lægges til grund for fradraget, er værdien af pensionen umiddelbart før det fyldte 60. år. For pensionsordninger med løbende livsvarige ydelser benyttes 80 pct. af værdien af det pensionstilsagn om en livsvarig årlig ydelse, man kan få som 60 årig, som grundlag for fradraget. For alle øvrige ordninger (kapitalpensioner og ratepensioner mv.) opgøres der en en årlig livsvarig ydelse ud fra depotet ved det 60. år. Den årlige ydelse opgøres som 5 pct. af depotet. Som depotet forstås i denne forbindelse pensionshensættelserne, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelserne, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab, og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut.

Der vil ikke skulle ske fradrag for mindre pensioner, idet den årlige (beregnede) samlede pensionsydelse skal fratrækkes et bundfradrag på 10.000 kr. om året, inden der foretages fradrag. Der fastsættes en særlig overgangsordning, der betyder, at medlemmer, der får efterlønsbevis i hhv. 1999, 2000, 2001 og 2002, får et bundfradrag på hhv. 30.000 kr., 25.000 kr., 20.000 kr. og 15.000 kr. i hele efterlønsperioden.

Vælger et medlem i efterlønsperioden at få udbetalt en pension, der er led i et ansættelsesforhold, foretages fradrag for det udbetalte be