Arbejdsløshedsforsikringsloven § 62

Efter § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan der kun udbetales dagpenge til et medlem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Det er efter § 62, stk. 1, nr. 1, en betingelse for, at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Der er endvidere en række yderligere betingelser oplistet i bestemmelsen.

Det foreslås , at der i lovens § 62, stk. 1, nr. 1, efter »Jobnet« indsættes: », i kommunens«.

Forslaget vil betyde, at dokumentationen af jobsøgningsaktiviteter tillige vil kunne ske i kommunens digitale joblog.

Formålet er, at kommunerne og arbejdsløshedskasserne i større omfang end i dag vil kunne tilbyde alternative eller supplerende selvbetjeningsløsninger i form af digitale joblogs til personer og medlemmer, forudsat at registreringerne synkroniseres med DFDG.

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 25, jf. forslaget til § 33, stk. 2, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at det vil være en forudsætning, at registreringerne løbende synkroniseres med DFDG.

Med forslaget vil medlemmer af arbejdsløshedskasserne få valgfrihed i forhold til, om de vil dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter på Jobnet, i jobcenterets eller arbejdsløshedskassens digitale joblog.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.17.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 234 af 10. februar 2022, må der kun udbetales dagpenge til et ledigt medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 4, i loven er det en betingelse for at stå til rådighed, at medlemmet kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der er i § 62, stk. 10, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. hjemmel til at fastsætte nærmere regler om bl.a. de betingelser, en person, der er medlem af en a-kasse, skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

De generelle regler om at stå til rådighed, herunder pligten til at deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen og i jobcenteret, er fastsat i bekendtgørelse nr. 1700 af 19. august 2021 om rådighed.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 2.2.1.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes efter »samtaler i« »arbejdsløshedskasser,«.

Det betyder, at medlemmet vil skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb, herunder jobsamtaler i arbejdsløshedskassen for at stå til rådighed og have ret til at få udbetalt dagpenge.

Forslaget skal ses i lyset af lovforslagets § 1, hvoraf det følger, at arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet i de første 3 måneder og vil skulle holde mindst tre individuelle jobsamtaler inden for de første 3 måneder.

Med forslaget vil pligten til at skulle kunne og ville deltage i kontaktforløb blive udvidet/præciseres til også at omfatte jobsamtaler i arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder.

Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3 og 4. Ved rådighed forstås, at medlemmet:

1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,

2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,

4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.,

5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og

6) har bopæl og opholder sig i Danmark.

Det følger af § 62, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 2. oktober 2019, har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1, under sin deltagelse heri.

Det betyder, at en person kan tage sine arbejdsløshedsdagpenge med til sit hjemland eller tidligere opholdsland, når den pågældende deltager i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejse efter repatrieringslovens § 6.

Det er i § 1, nr. 5, foreslået, at der i § 6, stk. 1, 1. pkt., sker en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 1, om at personer omfattet af repatrieringsloven fremover vil have mulighed for at repatriere til et andet land end deres hjemland eller tidligere opholdsland, såfremt de har nær familiemæssig tilknytning til det pågældende land.

Som konsekvens heraf foreslås det i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at der i § 62, stk. 4, ændres »eller det tidligere opholdsland« til: », det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning,«.

Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemland, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, efter repatrieringslovens § 6, vil anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvorfor rådighedsbetingelserne i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., anses for opfyldt. Medlemmet vil derfor kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge under sin deltagelse heri, såfremt de øvrige dagpengebetingelser vil være opfyldt.

Efter den i gældende § 2, nr. 8, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. kan personer med handicap, som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, få tilbud om ansættelse med løntilskud.

Personer med handicap er en selvstændig målgruppe i gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En nyuddannet person med handicap, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, vil samtidig være i målgruppen dagpengemodtagere efter gældende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de kan og vil deltage i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, herunder tilbud om ansættelse med løntilskud.

I overensstemmelse hermed følger det af den gældende § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at det får dagpengemæssige konsekvenser for et medlem af en arbejdsløshedskasse, hvis medlemmet uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen.

De anførte regler gælder også for dagpengemodtagere, som får tilbud om ansættelse med løntilskud efter reglerne for personer med handicap.

Det fremgår af aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats, at aftalepartierne er enige om, at der udarbejdes en helt ny hovedlov om den aktive beskæftigelsesindsats. Det foreslås som led i gennemskrivningen af loven, at målgruppen for nyuddannede personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., som har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, der kan berettige til optagelse i en arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens afslutning samt mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen kvalificerer til, flyttes fra lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Det følger af forslaget til ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., jf. § 6, nr. 4, i nærværende lovforslag, at tilbud om ansættelse med løntilskud til personer med handicap fremover skal gives efter kapitel 5 i den nævnte lov.

Der er med forslaget om flytningen af reglerne for tilbud om ansættelse med løntilskud for personer med handicap ikke tilsigtet nogen ændring i forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring om rådighed og selvforskyldt ledighed.

Det foreslås derfor, at der i § 62, stk. 1, nr. 4, og § 63, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. indsættes en henvisning til kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen for dagpengemodtagere, at de vil medvirke til at indgå aftale om tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Forslaget indebærer endvidere, at det får dagpengemæssige konsekvenser, hvis en dagpengemodtager uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Der henvises i øvrigt til punkt. 2.6.1. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 62, stk. 8, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, hvis medlemmet har fået en dom efter § 62, stk. 4, 3. pkt.

Ved forslaget i § 4, nr. 2, indsættes et nyt stk. 4 i § 62.

Som følge heraf foreslås, at henvisningen i gældende lovs § 62, stk. 8, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 62, stk. 8, 1. pkt., at henvisningen ændres til stk. 5, 3. pkt.

Efter gældende regler i § 62, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der fastsat regler om, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger vedrørende inddragelse af pas, strafafsoning m.v. til medlemmets arbejdsløshedskasse, jf. henvisningen til stk. 4-6.

Ved forslaget i § 4, nr. 2, indsættes et nyt stk. 4 i § 62.

Som følge heraf foreslås, at henvisningen i gældende lovs § 62, stk. 7, konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 62, stk. 7, at henvisningen ændres til stk. 5-7.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der fastsat nærmere regler om, hvornår et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Med forslaget i § 4, nr. 2, anses et medlem for at stå til rådighed, hvis medlemmet har fået tilladelse efter repatrieringslovens § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, og medlemmet deltager heri. Det følger af § 6 i repatrieringsloven, at tilladelsen gives af kommunalbestyrelsen.

Som følge heraf foreslås, at gældende lov § 62, stk. 1, 1. pkt., konsekvensrettes i overensstemmelse hermed.

Det foreslås derfor i § 62, stk. 1, 1. pkt., at der efter »jf. dog stk. 3« også henvises til stk. 4.

Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og de med hjemmel heri udstedte bekendtgørelser m.v., at der kun kan udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. dog stk. 3. Ved rådighed forstås, at medlemmet:

- er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, - kan og vil overtage arbejde med dags varsel, - kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, - kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, - giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en beskæftigelsesindsats, og - har bopæl og opholder sig i Danmark.

er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog,

kan og vil overtage arbejde med dags varsel,

kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen,

kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en beskæftigelsesindsats, og

har bopæl og opholder sig i Danmark.

Det betyder, at en person efter gældende regler ikke kan tage sine arbejdsløshedsdagpenge med til sit hjemland eller tidligere opholdsland når pågældende deltager i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser efter repatrieringslovens § 6.

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. administreres af arbejdsløshedskasserne. Det betyder, at det er arbejdsløshedskasserne, som vurderer, om et medlem står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til arbejdsløshedsdagpenge, herunder ret til arbejdsløshedsdagpenge under ophold i udlandet.

Det er dog muligt at bevare arbejdsløshedsdagpengene i op til 3 måneder under jobsøgning i et andet EU/EØS-land, jf. artikel 64 i forordning (EF) nr. 883/2004.

Desuden fremgår det af bekendtgørelse om rådighed, at et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land, hvis medlemmet inden afrejsen godtgør over for a-kassen, at pågældende har en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land. Medlemmet skal give meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen. Medlemmet skal komme tilbage til Danmark inden for 5 dage.

Det er i dette lovforslags § 1, nr. 1, foreslået, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan give tilladelse til, at en udlænding modtager hjælp til forsørgelse efter reglerne i lov om socialpolitik, sygedagpenge efter reglerne i lov om sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge efter reglerne i lov om arbejdsløsforsikring m.v., hvis den pågældende deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det er ligeledes i dette lovforslags § 1, nr. 2, foreslået, at der i repatrieringsloven indsættes en bestemmelse, der efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen har pligt til, at give meddelelse til den relevante arbejdsløshedskasse om tilladelse til at deltage i praktik, uddannelsesforløb eller rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.

Det foreslås som ny § 62, stk. 4, at medlemmer, som har fået tilladelse efter repatrieringsloven § 6 til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked under deres deltagelse heri.

Det betyder, at medlemmet under deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland efter repatrieringslovens § 6, anses for at stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, hvorfor rådighedsbetingelserne i § 62, stk. 1, og de med hjemmel heri administrativt udstedte bekendtgørelser m.v., anses for opfyldt. Medlemmet kan derfor modtage arbejdsløshedsdagpenge under sin deltagelse heri, såfremt de øvrige dagpengebetingelser fortsat er opfyldt.

Det bemærkes, at arbejdsløshedskasserne kun kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge, hvis medlemmet har en dansk adresse. Dette forventes at være tilfældet for medlemmer, der deltager i et forløb efter repatrieringslovens § 6.

Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger 2.1.2.1. og 2.1.2.2. samt de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2.

Med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 62, stk. 1, nr. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 62, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Med lovforslagets § 4, nr. 3, foreslås der indsat en ny bestemmelse som § 62, stk. 1, nr. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det er derfor nødvendigt at foretage enkelte konsekvensændringer i § 62, stk. 1, nr. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 1 og 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der som udgangspunkt kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Det følger derudover af gældende regler i § 62, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætter nærmere regler for de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Med hjemmel i denne bestemmelse har det siden 1993 været fastsat i rådighedsreglerne, at det er en betingelse, at et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark for at kunne anses for at stå til rådighed og dermed for at have ret til dagpenge.

Som følge af lovforslagets formål om at stoppe for udbetaling af ydelser til visse personer, der befinder sig i udlandet, og hvor politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, foreslås det, at reglen om, at det er en betingelse for at være til rådighed, at et medlem skal have bopæl og opholde sig i Danmark, skal fremgå af loven. Reglen foreslås indsat som nyt nr. 6 i § 62, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det fremgår af gældende regler om rådighed, at et medlem kan få dagpenge under arbejdssøgning i et andet land. Det er en betingelse, at medlemmet inden afrejsen godtgør over for arbejdsløshedskassen at have en aftale med en arbejdsgiver om en ansættelsessamtale i det andet land, og at medlemmet har givet meddelelse om opholdets varighed til jobcenteret og arbejdsløshedskassen før rejsen. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Der er med lovændringen ikke tilsigtet en ændring af denne regel.

Det følger endvidere af forordning (EF) nr. 883/2004, artikel 64 og 65, at dagpengemodtagere kan få dagpenge i op til 3 måneder i forbindelse med ophold og jobsøgning i et andet EU/EØS land.

Med henblik på at sikre, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, e eller g, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage eller have modtaget feriedagpenge i den relevante periode. Styrelsen vil herefter i overensstemmelse med forslaget i § 6, nr. 5, til ændring af gældende § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, kunne videregive oplysningerne til den relevante arbejdsløshedskasse.

Det foreslås derfor fastsat i nyt § 62, stk. 4, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge.

Det foreslås endvidere fastsat, som bestemmelsens 2. pkt., at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves.

Det foreslås endelig fastsat i 3. pkt. i den foreslåede bestemmelse, at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget feriedagpenge. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager feriedagpenge, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til styrelsen i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget feriedagpenge. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 og 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det en betingelse for retten til arbejdsløshedsdagpenge, at medlemmet skal have bopæl og ophold i Danmark. Et medlem, der opholder sig i udlandet, vil derfor som udgangspunkt ikke have ret til dagpenge i hele den periode, hvor medlemmet opholder sig i udlandet. Det gælder, uanset, hvor i udlandet medlemmet opholder sig.

Med henblik på at sikre, at medlemmets arbejdsløshedskasse kan træffe afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i udpegede konfliktområder, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller feriedagpenge i den relevante periode. Med den foreslåede nye bestemmelse i § 62, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovforslagets § 4, nr. 4, foreslås det fastsat, at politiet skal videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. De nuværende regler i § 62, stk. 4 og 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. bliver herefter stk. 5-6.

Det foreslås derfor fastsat i § 62, stk. 6, der bliver stk. 7 , at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger efter stk. 4-6 til medlemmets arbejdsløshedskasse, i de nævnte tilfælde.

De respektive arbejdsløshedskasser vil derefter stoppe med at udbetale arbejdsløshedsdagpenge til pågældende og i givet fald også kræve tilbagebetaling for udbetalte ydelser hos det enkelte medlem. Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre medlemmet om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil således i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring i denne situation.

Arbejdsløshedskassen stopper udbetalingen af arbejdsløshedsdagpenge fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse. Herudover vil arbejdsløshedskassen i overensstemmelse med gældende regler kunne træffe afgørelse om, at medlemmet skal tilbagebetale dagpenge, der er udbetalt for perioden fra medlemmets udrejse fra Danmark og til politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse.

Det foreslås, at hjemlen til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal underrette medlemmets arbejdsløshedskasse om de omhandlede forhold, indsættes i gældende § 62, stk. 6, der bliver stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der i dag indeholder hjemmel til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan videregive oplysninger fra politiet og kriminalforsorgen om medlemmer, der afsoner straf eller unddrager sig strafforfølgelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr., 1, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder være aktivt jobsøgende.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 1, er der fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Medlemmet skal kunne dokumentere at have gjort en indsats for at komme ud af ledigheden ved at søge arbejde på fuld tid som fuldtids- eller deltidsforsikret, herunder at have søgt et tilstrækkeligt antal job og have været realistisk i sin jobsøgning.

Medlemmet skal bl.a. søge arbejde, som pågældende er vejledt om i plan for jobsøgning. Medlemmet skal også søge konkrete job efter pålæg af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller anden aktør.

Når arbejdsløshedskassen vurderer medlemmets jobsøgning, skal den tage udgangspunkt i plan for jobsøgning og de jobansøgninger, som medlemmet har medbragt. Hvis medlemmet har søgt job inden for fagområder, hvor der ikke søges job skriftligt, skal medlemmet mundtligt kunne redegøre for jobsøgningen.

Et medlem skal i forbindelse med en rådighedssamtale kunne redegøre for sin jobsøgning. Medlemmet skal bl.a. oplyse om, hvilke job der er søgt, stillingsbetegnelser, geografisk område, ansøgningens form, om der er tale om en opslået stilling m.v. I praksis sker det normalt ved, at medlemmet udfylder arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema.

Det foreslås, at et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse – for at være aktivt arbejdssøgende – løbende skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog. Medlemmets registreringer i jobloggen skal løbende bruges af arbejdsløshedskassen til at vurdere, om medlemmet søger tilstrækkelig bredt, intensivt, realistisk m.v. Arbejdsløshedskasserne får derfor adgang til at trække lister over medlemmernes jobsøgningsaktiviteter. Arbejdsløshedskasserne skal således følge med i medlemmets jobsøgning oftere end i dag, hvor arbejdsløshedskasserne som udgangspunkt vurderer et medlems rådighed til en rådighedssamtale hver tredje måned.

Jobloggen skal derfor indeholde detaljerede oplysninger om søgte job og medlemmets planlagte jobsøgning.

Med hjemmel i § 62, stk. 6, vil der blive fastsat nærmere regler om medlemmets pligt til at joblogge, herunder hvilke oplysninger, medlemmet skal registrere i jobloggen, og hvor ofte, medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter.

Forslaget om, at et medlems pligt til løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en digital joblog, finder ikke anvendelse på modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse vil dermed fortsat være omfattet af de hidtidige regler om, hvordan de skal dokumentere deres jobsøgning. Modtagere af midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan således også fremover dokumentere deres jobsøgning ved f.eks. at udfylde arbejdsløshedskassens jobsøgningsskema eller joblog eller ved at anvende den fælles joblog på Jobnet.

Hvis medlemmet ikke joblogger eller ikke er tilstrækkeligt jobsøgende, skal arbejdsløshedskassen følge op over for medlemmet efter gældende regler.

Det sker ved, at arbejdsløshedskassen giver medlemmet en frist til at logge sine jobsøgningsaktiviteter eller indgår en klar aftale om den videre jobsøgning, så medlemmet kan bevise tilstrækkelig jobsøgning. Fristen for at bevise tilstrækkelig jobsøgning kan være på højest 3 måneder. Ved udløbet af fristen kan arbejdsløshedskassen indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, hvis der skønnes at være behov for det.

Efter gældende regler skal dagpengemodtageren fremlægge dokumentation for sin fulde jobsøgning i fristperioden, og medlemmet mister dagpengeretten, hvis medlemmet efter fristen fortsat ikke har bevist, at pågældende er tilstrækkelig jobsøgende.

Medlemmet kan først få dagpenge igen, når pågældende har haft ustøttet arbejde i mindst 300 løntimer inden for en sammenhængende periode på 3 måneder eller i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang uden offentlig støtte (fuldtidsforsikrede).

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 6, med tilhørende bemærkninger.

Efter gældende regler i § 62, stk. 1, nr. 3, skal et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder deltage i samtaler i arbejdsløshedskassen.

Indkaldelse til samtaler sker skriftligt og personligt, typisk pr. brev. Arbejdsløshedskasserne har dog mulighed for at benytte digital kommunikation med medlemmerne.

Det foreslås, at et medlem selv skal booke samtaler med arbejdsløshedskassen. Pligten til selvbooking gælder rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen i de første 6 måneder af ledigheden.

Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, foreslås det, at der fastsættes nærmere regler i bekendtgørelse om rådighed om, at medlemmet får pligt til selv at booke de to første rådighedssamtaler med arbejdsløshedskassen. Medlemmernes selvbooking skal ske i arbejdsløshedskassernes bookingsystemer, som der bliver adgang til via Jobnet og på arbejdsløshedskassernes hjemmesider.

Der vil med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 62, stk. 6, og den gældende bemyndigelse i § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsættes nærmere regler om, at et medlem, som ikke selvbooker en rådighedssamtale til afholdelse inden for den frist, arbejdsløshedskassen har givet, afmeldes som arbejdssøgende hos jobcenteret.

Efter gældende regler er konsekvensen af manglende tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret, at medlemmet ikke kan få udbetalt dagpenge. Der kan efter gældende regler dispenseres fra manglende tilmelding, hvis medlemmet ikke selv er skyld i denne. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis selvbookingsystemet er ude af drift.

I forlængelse af forslaget skal der fastsættes nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen kan fritage medlemmer fra pligten til at selvbooke rådighedssamtalerne i arbejdsløshedskassen.

Efter de 6 måneders ledighed skal arbejdsløshedskassen afholde rådighedssamtaler med medlemmet, hvis der er behov for det. Disse samtaler har arbejdsløshedskassen også mulighed for, men ikke pligt til, at lade medlemmet selvbooke, når medlemmet har modtaget besked om det fra arbejdsløshedskassen. Manglende selvbooking af disse samtaler vil dog ikke betyde, at medlemmet bliver afmeldt som arbejdssøgende, da pligten til selvbooking i forhold til arbejdsløshedskassen kun gælder de første 6 måneder. I tilfælde, hvor medlemmet ikke selvbooker efter besked fra arbejdsløshedskassen, skal arbejdsløshedskassen i stedet indkalde medlemmet til en samtale.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 11, med tilhørende bemærkninger (ændring om selvbooking).

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal. 2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal. 2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 57, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal løbende bekræfte sin tilmelding som arbejdssøgende og opretholde kontakten til jobcenteret i hele ledighedsperioden.

Efter gældende regler i lovens § 62, stk. 1, kan der kun udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet er aktivt arbejdssøgende, kan og vil overtage arbejde med dags varsel, kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler og tilbud mv., og giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter den gældende § 62, stk. 2, nr. 1, i loven kan der ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som er sygt eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang.

De nærmere regler om rådighed er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som noget nyt foreslås det, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse til et medlem under de første 14 dages sygdom. Ved dage forstås kalenderdage. Sygemeldes medlemmet således en onsdag i uge 1, har pågældende ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse frem til og med tirsdag i uge 3.

Det foreslås, at medlemmet forud for sygdommen skal være tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Det foreslås videre, at medlemmet skal have meldt sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler af konsekvenserne af manglende sygemelding på første sygedag.

Det foreslås også, at det er en betingelse for udbetaling, at medlemmet ville være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse, hvis medlemmet ikke var sygt. Det betyder bl.a., at medlemmet – hvis pågældende ikke var syg – både kunne og ville stå til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder kunne og ville overtage arbejde med dags varsel og deltage i kontaktforløbet, tilbud mv.

Det foreslås endvidere, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom betinges af, at pågældende ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige). Det betyder, at ledige, som modtager supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse, ikke kan modtage disse ydelser under de første 14 dages sygdom.

Supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse dækker grundlæggende over to situationer:

1) Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal. 2) Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på nedsat tid. Det vil sige løbende udbetaling af ydelse kombineret med arbejde på (fast) nedsat tid eller med et varierende ugentligt timetal.

Start og ophør med arbejde i en uge, hvor der på de enkelte dage enten er fuld (eller delvist) beskæftigelse, eller på de enkelte dage er fuld ledighed.

Særligt situation 1 er problematisk i forhold til de nye regler om arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom.

Det skyldes, at ledige, der modtager supplerende dagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom, ikke nødvendigvis vil have kendskab til, i hvilket omfang de har ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom på grund af ukendskab til de ansættelsesretlige regler om løn under sygdom eller reglerne om sygedagpenge under sygdom.

Dette og sammenhængen mellem reglerne om supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse og reglerne om ret til sygedagpenge åbner mulighed for, at det enkelte medlem uforvarende kan blive bragt i en situation, hvor dagpengene/midlertidig arbejdsmarkedsydelse udbetales uberettiget.

Problemstillingen er generel, men er særlig relevant i de situationer, hvor der kan være tvivl om, hvorvidt en person på supplerende dagpenge/midlertidig arbejdsmarkedsydelse i forbindelse med sygdom har ret til løn under sygdom efter de ansættelsesretlige regler eller har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren.

I de situationer, hvor personen ikke har ret til løn under sygdom eller sygedagpenge fra arbejdsgiveren, er der efter gældende regler ret til sygedagpenge fra kommunen. Kommunen foretager i den forbindelse en vurdering af, om det er korrekt, at pågældende ikke har ret til løn under sygdom eller ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke uberettiget udbetales sygedagpenge.

Kontrolproblemet vil være vanskeligt at håndtere i disse situationer, hvis pågældende skal have ret til supplerende arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, og der vil fortsat være risiko for, at den ledige uforvarende bringes i den ovenfor nævnte situation.

Det foreslås derfor, at retten til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom kun gives til personer, der ikke arbejder på nedsat tid (fuldt ledige) på tidspunktet, hvor de bliver syge.

Personer som bliver syge, mens de er i beskæftigelse, har ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. De får i stedet sygedagpenge som lønmodtagere.

Det betyder, at der ikke er ret til supplerende dagpenge eller supplerende midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom for personer omfattet af situation 1, jf. ovenfor. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og de ledige timer (de supplerende dagpenge), og får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Personer omfattet af situation 2, som er fuldt ledige, når de bliver syge, vil i forbindelse med sygdom have ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom. Hvis de er i beskæftigelse, når de bliver syge, kan de ikke modtage arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Disse personer vil som efter gældende regler modtage sygedagpenge beregnet på både beskæftigelsen og evt. ledige timer (med supplerende dagpenge), får derfor – som i dag - et ydelsesskift.

Det foreslås endelig, at medlemmet i perioden, hvor der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, ikke skal være tilmeldt jobcenteret, være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats. Det foreslås desuden, at ydelsen udbetales for hele dage.

Der henvises til bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 9 og 12, om fastsættelse af nærmere regler om bl.a. rådighed, sygemelding på første sygedag og om afgrænsning af arbejde på nedsat tid.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 7.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i lovens § 62, stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

- de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, - medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt - tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

Efter disse regler er det bl.a. en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at et medlem har bopæl og ophold i Danmark, medmindre medlemmet som følge af forordning (EF) 883/04 eller forordning (EØS) nr. 1408/71, har ret til arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Kravet om ophold i Danmark fraviges endvidere, hvis medlemmet i forbindelse med arbejdssøgning i et andet land, skal til ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver i det andet land, og medlemmet inden afrejsen godtgør overfor a-kassen at have en aftale med arbejdsgiveren om ansættelsessamtale i det andet land, og medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Medlemmet skal give meddelelse om opholdes varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som følge af forslaget til § 5, nr. 7, om, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til også at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås videre, at der herunder kan fastsættes nærmere bestemmelser om de dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde, dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, og om registreringer i forbindelse med sygemeldingen.

Tilsvarende vil gældende for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der administrativt blive fastsat nærmere regler om betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge og dermed tillige om midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i særlige tilfælde, hvor et medlem­ efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er en ansættelses­samtale i udlandet, men hvor medlem­met ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindre hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det foreslås videre, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Som følge af betingelsen om, at der ikke kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, hvis pågældende arbejder på nedsat tid, jf. forslagets § 5, nr. 7, foreslås det, at der fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere. Afgrænsningen er afgørende for i hvilke situationer, arbejdsløshedskassen skal udbetale ar­bejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 12.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget til § 5, nr. 12.

Efter de gældende regler i § 62, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i lovens § 62, stk. 1 og 2. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om

- de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, - medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt - tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,

medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik samt

tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret.

De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse om rådighed.

Efter disse regler er det bl.a. en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at et medlem har bopæl og ophold i Danmark, medmindre medlemmet som følge af forordning (EF) 883/04 eller forordning (EØS) nr. 1408/71, har ret til arbejdsløshedsdagpenge under arbejdssøgning i et andet EØS-land. Kravet om ophold i Danmark fraviges endvidere, hvis medlemmet i forbindelse med arbejdssøgning i et andet land, skal til ansættelsessamtale hos en arbejdsgiver i det andet land, og medlemmet inden afrejsen godtgør overfor a-kassen at have en aftale med arbejdsgiveren om ansættelsessamtale i det andet land, og medlemmet kommer tilbage til Danmark inden for 5 dage. Medlemmet skal give meddelelse om opholdes varighed til jobcenteret og a-kassen før rejsen.

I medfør af lovens § 52 h, finder disse regler tilsvarende anvendelse for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Som følge af forslaget til § 5, nr. 7, om, at der kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem under de første 14 dages sygdom, foreslås det, at beskæftigelsesministeren får hjemmel til også at fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås videre, at der herunder kan fastsættes nærmere bestemmelser om de dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag og i hvilke tilfælde, dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, og om registreringer i forbindelse med sygemeldingen.

Tilsvarende vil gældende for udbetaling af midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der administrativt blive fastsat nærmere regler om betingelserne for at få arbejdsløshedsdagpenge og dermed tillige om midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Det foreslås, at der bl.a. kan fastsættes nærmere regler om, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i særlige tilfælde, hvor et medlem­ efter reglerne retmæssigt er i udlandet f.eks. i forbindelse med ferie med feriegodtgørelse eller er en ansættelses­samtale i udlandet, men hvor medlem­met ikke kan vende tilbage til Danmark i overensstemmelse med reglerne, fordi medlemmet bliver syg, og sygdommen forhindre hjemrejsen. Der skal foreligge dokumentation for, at sygdommen har forhindret hjemrejsen, og medlemmet skal vende tilbage til Danmark, så snart der er mulighed for dette. Det foreslås videre, at kravet om bopæl og ophold i Danmark kan fraviges i tilfælde, hvor der er dokumentation for, at medlemmet har brug for nødvendig lægebehandling, som medlemmet ikke kan få her i landet.

Det foreslås videre, at der fastsættes regler om, at et sygt medlem ikke kan få arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under sygdom, før pågældende har sygemeldt sig til a-kassen, medmindre der foreligger en fyldestgørende begrundelse for den manglende sygemelding. En fyldestgørende begrundelse kan f.eks. være, at pågældende på grund af hospitalsindlæggelse ikke har kunnet sygemelde sig tidligere.

Som følge af betingelsen om, at der ikke kan udbetales arbejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom, hvis pågældende arbejder på nedsat tid, jf. forslagets § 5, nr. 7, foreslås det, at der fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid særligt i forhold til personer, som er ansat fra dag til dag - vikarer og andre løsarbejdere. Afgrænsningen er afgørende for i hvilke situationer, arbejdsløshedskassen skal udbetale ar­bejdsløshedsdagpenge eller midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom.

Der henvises til pkt. 2.5.1.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage i henvisningssamtaler, samtaler om henvisningsrelevante oplysninger (CV-samtaler) efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og rådighedssamtaler. Disse samtaler holdes i dag med arbejdsløshedskassen.

Der findes imidlertid også andre samtaletyper i arbejdsløshedskasserne, som det er en betingelse, at den ledige kan og vil deltage i, fx vejledningssamtaler. Udeblivelser fra disse samtaler sanktioneres i dag altid med en såkaldt »så længe«-sanktion, da de ikke kan sanktioneres efter lovens § 63 a.

Med forslaget i nr. 4 vil der i forbindelse med udeblivelsessanktionerne ikke længere skulle differentieres mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, idet udeblivelse fra alle samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen vil skulle sanktioneres ens.

Som en konsekvens heraf – og fordi det ikke kun er en rådighedsbetingelse, at ledige kan og vil deltage i særlige samtaletyper, som arbejdsløshedskassen indkalder den ledige til – foreslås det, at lovens § 62, stk. 1, nr. 3, ændres således, at det fremgår, at det er en betingelse for at få dagpenge, at den ledige kan og vil deltage i (alle) samtaler og aktiviteter indkaldt til af arbejdsløshedskassen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Efter gældende regler er det en betingelse for at stå til rådighed, at den forsikrede ledige kan og vil deltage i jobsamtaler samt i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Jobsamtalerne holdes i dag med jobcenteret eller anden aktør.

Med forslaget i nr. 4 vil der i forbindelse med udeblivelsessanktionerne ikke længere skulle differentieres mellem forskellige samtale- og aktivitetstyper, idet udeblivelse fra alle samtaler – også i jobcenteret – vil skulle sanktioneres ens.

Som en konsekvens heraf – og fordi det ikke kun er en rådighedsbetingelse, at ledige kan og vil deltage i særlige samtaletyper, som jobcenteret eller anden aktør indkalder den ledige til – foreslås det, at lovens § 62, stk. 1, nr. 4, ændres således, at det fremgår, at det er en betingelse for at få dagpenge, at den ledige kan og vil deltage i alle samtaler indkaldt til af jobcenteret og anden aktør og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.5.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at Arbejdsdirektoratets opgaver på klagesagsområdet er overført til Arbejdsskadestyrelsen og opgaverne på tilsynsområdet er overført til Pensionsstyrelsen.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå direkte af loven, at det er en del af det ledige medlems rådighedsforpligtelse at møde til formidlingssamtaler, CV-samtaler og rådighedssamtaler i a-kassen. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene om, at a-kasserne fremover skal afholde alle CV-samtaler med deres ledige medlemmer, og at udeblivelse fra CV- og rådighedssamtaler skal sanktioneres efter reglerne om udeblivelse fra en jobsamtale.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit IV, pkt. 1.2, 1.4 og 1.5.

Med forslaget vil det fremgå direkte af lovens § 62, hvilke forpligtelser medlemmet har i forhold til de samtaler, aktiviteter og tilbud, staten i jobcenteret eller anden aktør henholdsvis a-kassen står for.

Efter de gældende regler i bekendtgørelse om rådighed skal a-kasserne foretage en rådighedsvurdering af et medlem efter senest 6 måneders sammenlagt ledighed efter indplaceringen i en dagpengeperiode. Rådighedsvurderingen foretages ved en rådighedssamtale med medlemmet. Dette er den eneste pligtige »tidsbestemte« rådighedssamtale, der skal afholdes i dag.

Herudover skal der alene foretages »situationsbestemte« rådighedsvurderinger eller rådighedsvurderinger, hvis der opstår tvivl om et medlems rådighed. A-kasserne skal bl.a. foretage en rådighedsvurdering, hvis arbejdsformidlingen (fra den 1. januar 2007 staten i jobcenteret) har sendt en begrundet anmodning herom, eller hvis medlemmet 2 gange har meldt sig syg i forbindelse med kontaktforløb, formidling af arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv.

Der vil med hjemmel i § 62, stk. 6, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. blive fastsat administrative regler i bekendtgørelse om rådighed om, at a-kasserne fremover får pligt til at foretage systematiske rådighedsvurderinger ved egentlige samtaler, hvor der sker personligt fremmøde, hver 3. måned. Det gælder også i forhold til fuldtidsforsikrede medlemmer, der arbejder på fast nedsat tid og samtidig modtager supplerende dagpenge. De 3 måneder optælles på baggrund af medlemmets ydelsesforbrug, jf. bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode.

De systematiske rådighedsvurderinger erstatter 6-måneders rådighedssamtalen.

A-kasserne vil fortsat – imellem de systematiske rådighedsvurderinger – som efter de gældende regler have pligt til at vurdere et medlems rådighed i bestemte situationer, fx hvis staten i jobcenteret sender en begrundet anmodning herom, eller hvis der i øvrigt opstår tvivl om rådigheden mv.

Arbejdsdirektoratet vil som led i sin tilsynsvirksomhed følge op på de systematiske rådighedsvurderinger. Dette sker ved en stikprøvebaseret kontrol af, om a-kassernes rådighedsvurderinger er korrekte.

De nye regler om systematiske rådighedsvurderinger vil træde i kraft den 1. marts 2007. I de administrative regler vil der blive indsat en overgangsbestemmelse om, at medlemmer, der er blevet ledige før den 1. marts 2007, skal indkaldes til rådighedssamtale senest 3 måneder efter reglernes ikrafttræden, dog således at de senest indkaldes til en rådighedssamtale efter sammenlagt 6 måneders ledighed efter seneste indplacering. Med en sådan overgangsregel sikres, at et medlem, som efter de hidtil gældende regler skulle indkaldes til rådighedssamtale, ikke får udskudt denne samtale i op til 3 måneder på grund af de nye regler.

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at der gennemføres en forenkling af samtaletyperne med henblik på at indføre én samtaletype – kaldet jobsamtale, jf. forslagets § 1, nr. 13.

Forslaget indebærer, at det bliver en del af rådighedsforpligtelsen, at et medlem kan og vil deltage i kontaktforløbet, herunder i jobsamtaler hos staten i jobcenteret eller hos anden aktør, og i aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – uanset om det er staten i jobcenteret eller anden aktør, der står for aktiviteten eller tilbuddet.

Ifølge § 62, stk. 2, nr. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må arbejdsløshedsdagpenge ikke udbetales til et medlem, som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at udbetaling af dagpenge ophører med virkning fra den dag, hvor medlemmet varetægtsfængsles eller påbegynder afsoning af fængselsstraf mv. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der ikke må udbetales dagpenge til et medlem, som flygter fra varetægtsfængsling eller afsoning, eller som undlader at give møde til afsoning af en idømt frihedsstraf efter administrativ afgørelse om tidspunktet for afsoningens begyndelse.

Der kan i øvrigt efter lovens § 62, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-2 og 4-5, ikke udbetales arbejdsløshedsdagpenge til et medlem, som af andre grunde ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Arbejdsløshedsdagpenge udbetales af de anerkendte arbejdsløshedskasser, som er undergivet tilsyn af Arbejdsdirektoratet.

Det foreslås i § 62, stk. 3, at kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis en dagpengemodtager frihedsberøves på grund af strafafsoning mv. eller varetægtsfængsling.

Det foreslås endvidere i § 62, stk. 4 , at politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Arbejdsdirektoratet, hvis disse myndigheder får formodning om, at et medlem, der bevidst unddrager sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse her i landet samtidig modtager arbejdsløshedsdagpenge. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom. Arbejdsdirektoratet skal herefter, jf. § 62, stk. 5, videregive underretningerne fra politiet eller kriminalforsorgen til den arbejdsløshedskasse, som den pågæld ende dagpengemodtager er medlem af.

Det forudsættes, at Arbejdsdirektoratet alene videregiver oplysninger til a-kassen efter at have undersøgt, om den pågældende aktuelt modtager arbejdsløshedsdagpenge fra a-kassen. A-kassen kan med hjemmel i arbejdsløshedsforsikringsloven behandle disse oplysninger.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ophævelsen af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og fremsættelsen af forslaget til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er ingen indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse præciseres, således at indholdet af rådighedsforpligtelsen fremgår klart, herunder medlemmets forpligtelse til at være aktivt arbejdssøgende, pligten til at overtage formidlet arbejde med dags varsel, pligten til at deltage i kontaktforløb og tilbud om aktivering, samt til at afgive de oplysninger til AF, som er nødvendige for, at medlemmet kan formidles arbejde eller tilbydes aktivering.

Endvidere foreslås, at det i bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3 præciseres, at direktøren for Arbejdsdirektoratet, kan fastsætte nærmere bestemmelser om bl.a. medlemmets kontakt til arbejdsløshedskassen fx omkring særlige kontaktforløb samt de nærmere regler om sanktioner til medlemmer, der ikke anses for at stå til rådighed, herunder de krav medlemmet skal opfylde for igen at kunne anses for at stå til rådighed.

Som opfølgning på aftalen om »Flere i Arbejde« vil der administrativt blive fastsat regler om, at forsikrede ledige skal være aktivt jobsøgende under aktivering, medmindre der foreligger dispensation, fordi den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb, at forsikrede ledige skal udarbejde og placere et digitalt CV i »Jobnet.dk«, samt at der for mellem- og højtuddannede stilles krav om udvidet geografisk mobilitet. Kravet om udvidet geografisk mobilitet vil blive administreret, så der tages hensyn til den lediges familiemæssige forpligtelser (enlig forsørger mv.), og sådan at ydergrænserne for den daglige transporttid kun udnyttes, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger besat med kvalificeret arbejdskraft.

I forlængelse af aftalen vil der endvidere administrativt blive fastsat regler om, at a-kasserne skal følge op på de målrettede kontaktforløb hos AF, samt om den lediges opfyldelse af forpligtelsen til at søge relevante konkrete åbne jobordrer efter krav fra AF. AF’s adgang til at pålægge medlemmet at søge konkrete jobs fremgår af det samtidig fremsatte forslag til ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.