Arbejdsløshedsforsikringsloven § 54

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., opnår personer ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis personen har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at § 54, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes en ny formulering af bestemmelsen.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 1. pkt., at et medlem, der har gennemført en uddannelse, jf. nr. 1-5, vil kunne opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Forslaget betyder, at en dimittend, der har gennemført en uddannelse, jf. lovens § 54, og som ikke har været medlem af en a-kasse i mindst 1 år, vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af uddannelsen 1 måned efter, at uddannelsen er færdig. Det betyder, at den første måned efter uddannelsens afslutning er en karensperiode, hvor medlemmet ikke vil have ret til dagpenge. Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 1, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

1) En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed. Der er tale om en erhvervsmæssig uddannelse, hvis uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Dette omfatter også videregående uddannelser, herunder bacheloruddannelser og kandidatuddannelser samlet eller hver for sig.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 2, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

2) En erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau, jf. lov om forberedende grunduddannelse.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 3, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

3) En akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, jf. universitetsloven.

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 4, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

4) En integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en integrationsgrunduddannelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse (igu).

Dette er en videreførelse af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 1, 2. pkt., nr. 5, at følgende uddannelser vil kunne give ret til dagpenge:

5) En kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed.

Det betyder, at et medlem vil kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Dermed vil personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse på 75 ECTS-point eller mere, være omfattet af bestemmelsen.

Forslaget omfatter kun dimittender fra kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed. Forslaget ændrer ikke ved, at der forsat kun vil kunne opnås ret til dagpenge på baggrund af andre uddannelser – herunder bachelorgrader – hvis uddannelsen i øvrigt er normeret til mindst 18 måneders varighed.

Forslaget betyder yderligere, at det ikke længere vil fremgå af loven, at der kan opnås ret til dagpenge på baggrund af uddannelse efter lov om erhvervsgrunduddannelse, da lov om en erhvervsgrunduddannelse er ophævet pr. 1. august 2019 og derfor ikke er relevant.

Der er med forslaget i øvrigt ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Det følger af lovens § 54, stk. 1, 1. pkt., at en person kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter afslutning af sin uddannelses afslutning, hvis a-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Det følger af § 5 i bekendtgørelse nr. 1148 af 5. september 2023 om medlemskab af en a-kasse, hvor det fremgår, at et medlem, der har gennemført en uddannelse som nævnt i lovens § 54, kan vælge (1) at blive nyoptaget med dagpengeret efter lovens § 54, eller (2) at blive overført til a-kassen med sine hidtidige rettigheder.

Der foreslås en ny formulering i lovens § 54, stk. 2, så det fremgår, at det vil være en betingelse for at opnå ret til dagpenge efter stk. 1, at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning vil have modtaget en skriftlig anmodning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen.

Det betyder, at det fortsat vil være en betingelse for at kunne opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår på baggrund af en uddannelse – herunder forslaget til § 54, stk. 1, nr. 5, om kandidatuddannelser og erhvervskandidatuddannelser normeret til mindst 12 måneder – at a-kassen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning har modtaget ansøgning om optagelse eller statusskift på baggrund af uddannelsen. Ved statusskift forstås, at et medlem giver a-kassen besked om, at have afsluttet en uddannelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning og samtidig meddeler, at pågældende har valgt at blive nyoptaget i a-kassen som dimittend og dermed vil modtage dagpenge som dimittend i tilfælde af ledighed, fremfor at blive overført med hidtidige rettigheder.

Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af gældende ret.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 1, tidligst vil kunne anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 2. pkt., at en uddannelse efter stk. 1, nr. 5, tidligst vil kunne anses for afsluttet 12 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneders varighed, og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst vil kunne indtræde fra det tidspunkt, hvor der er gået 12 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. Forslaget vil betyde, at reglerne for, hvor hurtigt der vil kunne opnås ret til dagpenge efter at have gennemført en af de nye kandidatuddannelser eller erhvervskandidatuddannelser efter lovforslaget, vil svare til de gældende regler for erhvervsmæssige uddannelser normeret til mindst 18 måneders varighed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.6.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter lovens § 54, stk. 2, 1. pkt., er det en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter § 54, stk. 1, at medlemmet har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog § 54, stk. 3.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., at »lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.« ændres til »danskuddannelsesloven«, og at »stk. 3« ændres til »stk. 5«.

Forslaget betyder, at henvisningen til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. vil blive ændret, så der henvises til populærtitlen.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 5, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Efter lovens § 54, stk. 3, 1. pkt., har medlemmer, der ikke opfylder sprogkravet i § 54, stk. 2, ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden har fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for et fuldtidsforsikret medlem og 400 timer for et deltidsforsikret medlem.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 54, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at »stk. 2« ændres til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at der vil blive korrekt henvist til § 54, stk. 4, jf. forslaget til § 3, nr. 1.

Forslaget vil ikke medføre indholdsmæssige ændringer.

Efter lovens § 54, stk. 4, 1. og 2. pkt., fastsætter beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af § 54. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til pkt. 3.6.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., efter »normeret til« indsættes »henholdsvis mindst 12 måneder eller« og at i stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2« til »stk. 4«.

Forslaget betyder, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge efter lovens § 54 på baggrund af en kandidatuddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der i henhold til universitetsloven er normeret til mindst 12 måneder herunder, hvornår en uddannelse vil kunne anses for at være gennemført og normeret til mindst 12 måneder og om, hvornår en uddannelse vil kunne anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

Det forventes, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler svarende til de gældende regler om erhvervsuddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed herunder om hvornår, uddannelsen kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder.

Forslaget vil ikke ændre ved beskæftigelsesministerens mulighed for i øvrigt at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af lovens § 54.

Forslaget betyder videre, at henvisningen til stk. 2 ændres til stk. 4 som en konsekvens af, at lovforslagets § 3, nr. 1, betyder, at lovens § 54, stk. 2-4, vil blive til stk. 4-6. Dette medfører ikke indholdsmæssige ændringer.

Efter § 54, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, som har gennemført en uddannelse efter regler fastsat i medfør af stk. 2, opnå ret til dagpenge efter én måned efter en uddannelses afslutning, hvis de anmoder om optagelse i an a-kassen senest 14 dage efter uddannelsens afslutning.

Det foreslås, at 1 § 54, stk. 1, ændres »stk. 2« til: »stk. 4«.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 5, hvor der indsættes nye stk. 2 og 3.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. stilles der ikke krav om, at medlemmet opfylder et sprogkrav for at få ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i loven.

Efter de gældende regler i § 53, stk. 1, i loven opnås ret til dagpenge efter mindst 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse. Efter § 53, stk. 2, i loven er retten til at opnå dagpenge endvidere betinget af, at medlemmet opfylder et indkomstkrav på baggrund af lønarbejde og drift af selvstændig virksomhed mv., der svarer til 1 års arbejde.

Efter § 53, stk. 8, i loven er genoptjeningen af retten til dagpenge for et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode, betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav, der svarer til ét års arbejde.

Efter § 54 i loven kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen.

Efter de gældende regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har beskæftigelsesministeren ikke bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om opfyldelse af et sprogkrav for at få ret til dagpenge.

Efter de gældende regler i § 65, stk. 6, i loven kan ministeren fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes pligt til at yde vejledning og bistand til medlemmerne.

For en nærmere gennemgang af gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.4.1.

Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 2, 1. pkt., hvorefter det vil være en betingelse for ret til udbetaling af dagpenge efter stk. 1, at medlemmet skal have bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, jf. dog stk. 3.

Forslaget betyder, at det vil være en betingelse for at få udbetalt dagpenge på baggrund af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at medlemmet har en bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Forslaget betyder videre, at sprogkravet kan anses for opfyldt ved en tilsvarende danskprøve eller højere niveau. Forslaget betyder endvidere, at personen, efter at have opnået dagpengeret på grundlag af en uddannelse efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., efterfølgende kan bestå sprogprøven hvis medlemmet først bliver indplaceret i en dagpengeperiode på et senere tidspunkt.

Selve optagelsen som dimittend i en arbejdsløshedskasse efter lovens § 54 vil således ikke forudsætte, at sprogkravet er opfyldt.

Kravet om en bestået Prøve i Dansk 2 betyder, at personen f.eks. kan forstå hovedbudskaber i letlæselige avisartikler om kendte emner af interesse og med et konkret og personorienteret indhold. Personen kan indgå i en konkret samtale om f.eks. sit arbejde og både stille, svare på og følge op på konkrete spørgsmål, f.eks. i relation til konkrete arbejdsopgaver. Det vurderes på den baggrund, at det vil være muligt at indgå i almindelige arbejdsrelationer. Det har været et hensyn, at der ikke kræves et sprogniveau, som ligger væsentligt ud over det, der kræves for at kunne indgå på en arbejdsplads.

Der vil med hjemmel i den foreslåede tilføjelse til bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 54, stk. 2, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, blive fastsat nærmere regler om, at gennemført 6. klassetrin i folkeskolen betragtes som tilstrækkeligt til at opfylde sprogkravet, da ikke alle har taget en danskuddannelse som anført eller har erhvervet sig lignende færdigheder.

Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 2, 2. pkt., om, at hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning skal karakteren være på mindst 02 efter 7-trins-skalaen.

Forslaget betyder, at der vil blive stillet krav om, at Prøve i Dansk 2 skal være bestået, hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning. I andre tilfælde skal uddannelsen være bestået eller gennemført.

Det foreslås videre, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, 1. pkt., hvorefter personer, der ikke vil kunne opfylde sprogkravet i stk. 2, dog vil have ret til dagpenge efter stk. 1, hvis personen inden for 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for ledigheden vil have fået indberettet mindst 600 løntimer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for et fuldtidsforsikret medlem og 400 løntimer for et deltidsforsikret medlem.

Forslaget betyder, at medlemmer, som vil have en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, jf. dog nedenfor om medregning af beskæftigelse fra et andet EU/EØS-land, og dermed vil have bevist, at medlemmet vil kunne begå sig på det danske arbejdsmarked, ikke vil blive omfattet af sprogkravet, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, ad forslag til ny § 54, stk. 2

Forslaget betyder, at medlemmet vil skulle have fået indberettet 600 løntimer til indkomstregisteret for et fuldtidsforsikret medlem og 400 løntimer for et deltidsforsikret medlem inden for en periode på 12 måneder i løbet af de seneste 24 måneder forud for udbetalingen af dagpenge efter § 54 i loven, jf. nærmere ovenfor ad § 54, stk. 2, om tidspunktet for opfyldelsen af sprogkravet.

Der stilles ikke krav om, at timerne skal ligge i 12 sammenhængende måneder. Det er tilstrækkeligt, at timekravet skal være opfyldt i løbet af 12 måneder.

Det foreslås, at der i § 54, indsættes et nyt stk. 3, 2. pkt., om, at løntimer indberettet til indkomstregisteret forud for medlemskab af en arbejdsløshedskasse kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt.

Forslaget er en særregel i forhold til det almindelige princip i arbejdsløshedsforsikringsloven om, at kun beskæftigelse, som ligger i en medlemsperiode, vil kunne medregnes til opfyldelsen af rettigheder ifølge loven.

Forslaget betyder således, at der gives adgang til, at også beskæftigelse, som ligger forud for medlemskabet, vil kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.

Det foreslås, at der i § 54 indsættes et nyt stk. 3, 3. pkt., om, at opgørelsen efter 1. pkt. vil skulle ske efter reglerne i § 53, stk. 9, nr. 1-3, stk. 10, 12, 14, stk. 15, 2 pkt. og 17-18.

Forslaget betyder, at beskæftigelseskravet på 600/400 timer vil kunne opfyldes efter samme regler som ved genoptjening af retten til dagpenge.

Dog vil perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse efter § 54, jf. § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, ikke kunne medregnes ved opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det skyldes, at det vil være uhensigtsmæssigt at lade timer under en uddannelse, danne grundlag for kvalificering til de selv samme rettigheder, som uddannelsen vil danne grundlag for.

Forslaget betyder, at det – med forbehold for forrige afsnit – vil være allerede gældende regler for opgørelsen af beskæftigelse, der vil finde anvendelse, herunder bl.a. oplysninger om løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. § 53, stk. 9, nr. 1, i loven.

Forslaget betyder videre, at de øvrige regler for opgørelse beskæftigelseskravet vil finde tilsvarende anvendelse.

Det betyder, at beskæftigelseskravet også vil kunne opfyldes på grundlag B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig erhvervsdrivendes over- eller underskud, og som omregnes til timer med en omregningssats, jf. § 53, stk. 9, nr. 2, i loven.

Det betyder videre, at timer, som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 53, stk. 9, nr. 3, i loven, vil kunne medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.

Det betyder videre, at de allerede gældende regler om, hvorledes B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, vil kunne finde anvendelse ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer.

Det betyder videre, at der ved opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600/400 timer vil kunne medregnes perioder med værnepligt m.v. eller perioder med kommunalt erhverv som borgmester, rådmand eller udvalgsformand eller været medlem af Folketinget, Europa-Parlamentet eller regeringen

Det betyder endvidere, at beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen, og selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, og som efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren indberettes til medlemmets arbejdsløshedskasse af jobcenteret, ikke vil kunne blive medregnet.

Det betyder yderligere, at den foreslåede optjeningsperioden på 12 måneden inden for de sidste 24 måneder vil kunne blive forlænget med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold:

1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller 5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2021.

Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer,

perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem,

perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller

perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2021.

Det betyder endeligt, at en eventuelt forlænget optjeningsperiode, jf. ovenfor, vil kunne blive forlænget ud over 2 år med den resterende periode, hvor der vil blive ydet støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service.

Det er i forslagets § 1, nr. 6, ad § 54, stk. 4, foreslået, at gældende bemyndigelsesbestemmelse udvides. Det forventes, at der vil blive fastsat nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på 60 timer, herunder nærmere regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske, og at der vil kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelse af § 54 om ret til dagpenge på dimittendvilkår. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse.

Dette er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge, jf. dennes §§ 26-29.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 2, som efter forslaget bliver til stk. 4, indsættes som 3. pkt., at beskæftigelsesministeren endvidere efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte regler om uddannelser i dansk, som kan sidestilles med beståede prøver nævnt i stk. 2, herunder det nødvendige karakterniveau, og dokumentation herfor.

Der forventes, at der med hjemmel heri vil blive fastsat regler om, at sprogkravet vil kunne blive anset for opfyldt, hvis medlemmet har gennemført 6. klassetrin i folkeskolen. Et grundskoleforløb uden for Danmark vil som udgangspunkt ikke kunne sidestilles hermed.

Det forventes videre, at der vil blive fastsat nærmere regler om uddannelser, som vil kunne blive sidestillet med bestået prøve i Dansk 2, herunder FVU-læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, grundskoleforløb gennemført på Færøerne og i Grønland, de danske skoler i Sydslesvig, udstationerede familier m.v.

Der forventes endvidere fastsat regler om tilstrækkeligt karakterniveau, hvis undervisningen afsluttes med en karaktergivning. I andre tilfælde skal uddannelsen være bestået eller gennemført.

Det foreslås, at der i § 54, stk. 2, som efter forslaget bliver til stk. 4, indsættes som 4. pkt., at der endvidere vil kunne fastsættes nærmere regler om opgørelsen af beskæftigelseskravet på 600 timer, herunder regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske. Det forventes, at der herunder vil blive fastsat nærmere regler for betingelserne for at kunne sammenlægge udenlandske beskæftigelsesperioder med danske, og at der vil kunne stilles krav om 150 timers beskæftigelse for fuldtidsforsikrede og 100 timers beskæftigelse for deltidsforsikrede i Danmark for at kunne sammenlægge beskæftigelsesperioder fra udlandet.

Det forventes, at disse regler vil sikre en så nem og smidig administration i arbejdsløshedskassernes administrationssystemer som muligt.

Der henvises til beskrivelsen i pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at universiteterne som noget nyt kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse, der er en forskningsbaseret heltidsuddannelse normeret til 60 ECTS-point. Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at universiteterne kan udbyde akademisk overbygningsuddannelse på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse).

Den akademiske overbygningsuddannelse vil være med fuldt statstilskud, uden deltagerbetaling og med mulighed for SU. Akademisk overbygningsuddannelse udbydes på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse) og vil derfor ikke give mulighed for SU. Den akademiske overbygningsuddannelse vil være indplaceret på niveau 7 i kvalifikationsrammen for videregående uddannelse, hvilket er det samme niveau, som en kandidatuddannelse er indplaceret på.

Det er hensigten at ensrette de retlige rammer for den akademiske overbygningsuddannelse i forhold til kandidatuddannelsen, hvor dette vurderes at være hensigtsmæssigt. Det forventes således fastsat, at den akademiske overbygningsuddannelse skal være et selvstændigt afrundet, forskningsbaseret uddannelsesforløb, hvilket også gælder for kandidat­uddannelsen.

Det foreslås på den baggrund, at det indsættes i § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, også kan opnå ret til arbejdsløshedsdagpenge (dimittendrettigheder).

Forslaget indebærer, at personer, der har gennemført en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, sidestilles med personer, der har gennemført en kandidatuddannelse for så vidt angår deres muligheder for at opfylde betingelserne for opnåelse af ret til dagpenge (dimittendrettigheder).

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 2, med tilhørende bemærkninger.

Efter den gældende § 54, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1213 af 11. oktober 2018, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 1710 af 27. december 2018, kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), under visse betingelser opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Ved § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 er der vedtaget en ændring af § 54, stk. 1, 1. pkt., således, at bestemmelsen udvides til også at omfatte en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Den foreslåede bestemmelse er således en sammenskrivning af gældende ret og den ændring, der følger af dette lovforslags § 4, nr. 1, samt den ændring, der følger af § 29, stk. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018, og som træder i kraft den 1. august 2019.

Det foreslås, at personer, der i medfør af regler fastsat efter den gældende § 54, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse eller akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), kan opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Dette svarer til gældende regler, dog med den ændring, at det også er muligt at opnå ret til dagpenge på grundlag af en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse og en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter.

Det foreslås, at denne regel træder i kraft den 1. august 2019, jf. dette lovforslags § 6, stk. 2.

Forslaget betyder, at loven pr. 1. august 2019 kommer til at omfatte såvel ændringen efter § 4, nr. 1, i dette lovforslag som ændringen i § 29, nr. 2, i lov nr. 745 af 8. juni 2018.

Efter gældende regler i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnå ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning. Det er en betingelse, at arbejdsløshedskassen har modtaget en skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Med hjemmel i gældende § 53, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der i bekendtgørelse nr. 1438 af 16. december 2014 om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode fastsat nærmere regler om, hvilke betingelser der stilles for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse efter bestemmelsen kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Efter bekendtgørelsen er det bl.a. en betingelse, at uddannelsen som fuldtidsstudium skal have haft en varighed på mindst 18 måneder eller 3 halvårlige semestre, og hvis der er tale om et deltidsstudium, skal det have haft en varighed, der svarer til et fuldtidsstudium.

Der er endvidere en betingelse, at uddannelsen berettiger til støtte inden for klippekortet efter lov om Statens Uddannelsesstøtte eller er omfattet af lov om erhvervsuddannelser, dog kan Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan give dagpengeret, hvis de kan sidestilles med disse uddannelser. Det er efter bekendtgørelsen desuden en betingelse, at personen har haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsen bliver påbegyndt, og senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

I bekendtgørelsen er det videre fastsat, at en uddannelse anses for gennemført, når studieaktiviteten er ophørt, alle karakterer er givet, og eksamen er bestået. Hvis udstedelsen af et eksamensbevis sker i tilknytning til, at uddannelsen er gennemført, vil datoen for eksamensbeviset altid kunne blive betragtet som datoen for uddannelsens gennemførelse. Det er endelig fastsat, at dele af en tidligere uddannelse, som er meritoverført til en ny uddannelse, kan medregnes som en del af den nye uddannelse, hvis den meritoverførte del af den tidligere uddannelse er gennemført inden for de sidste 3 år, og ikke tidligere har indgået i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er samtidig en betingelse, at den samlede nye uddannelse under ét udgør mindst 18 måneder eller 3 semestre.

Efter en ordlydsfortolkning af § 54 fastlagt af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, følger det, at en person, der har gennemført en uddannelse, som er normeret til 18 måneder og er gennemført på 3 halvårlige semestre, ikke kan opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen, hvis uddannelsens faktiske varighed har været kortere end 18 måneder.

Det foreslås i stk. 1 , at en person, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. I medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i stk. 2 , vil der blive fastsat nærmere betingelser herom, herunder bl.a. krav om, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen.

Dermed vil en person, der gennemfører en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneder, kunne opnå ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen (dimittenddagpenge), også selvom uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, når de betingelser, som er fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til stk. 2 , er opfyldt.

Det foreslås dog, at uddannelsen tidligst kan anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelsen af uddannelsen. Det betyder, at retten til dagpenge på baggrund af uddannelsen og påbegyndelse af en eventuel karensperiode, tidligst kan indtræde fra det tidspunkt, hvor det er gået 18 måneder fra påbegyndelsen af uddannelsen. I de tilfælde, hvor uddannelsen først anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen, vil medlemmet rettidigt kunne søge om optagelse senest 2 uger efter dette tidspunkt.

Det foreslås i stk. 2 , at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, og at der herunder kan fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for at medregne en meritoverført del af en tidligere gennemført uddannelse.

Det foreslås, at de administrativt fastsatte regler, der fremover fastsættes på bekendtgørelsesniveau om betingelserne for, at en erhvervsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse kan medregnes til beskæftigelseskravet for ret til dagpenge efter § 53 fremover fastsættes med hjemmel i den nye bemyndigelsesbestemmelse.

Dermed skabes der fremadrettet overblik og klarhed over de betingelser, der stilles, for at en uddannelse er omfattet af bestemmelsen og kan berettige til ret til dagpenge efter lovens efter § 53, samt om hjemlen for de fastsatte regler.

Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse bl.a. – ligesom i gældende regler – blive fastsat regler om krav til uddannelsen, herunder krav til normeret varighed som fuldtidsstudie, støtteberettigelse efter regler fastsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet, f.eks. SU eller lovgrundlag for uddannelsen, f.eks. at en uddannelse er omfattet af lov om erhvervsuddannelser.

Der vil videre blive fastsat regler om, at Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA) i ganske særlige tilfælde kan godkende, at andre erhvervsmæssige uddannelser kan sidestilles med uddannelser omfattet af reglerne.

Ligesom i gældende regler vil der også blive fastsat krav til personens bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før, uddannelsens påbegyndelse og efter uddannelsens afslutning samt regler om medregning af meritoverførte dele af en tidligere uddannelse. Ligesom i dag vil der også blive fastsat regler om, hvornår uddannelsen anses for afsluttet, herunder om krav vedrørende eksempelvis ophør af studieaktivitet, karaktergivning, eksamener, udstedelse af eksamensbevis.

Der vil endvidere med hjemmel i bemyndigelsen som noget nyt blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde en erhvervsmæssig uddannelse kan anses for gennemført og normeret til 18 måneder, herunder om at det er et krav, at den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen. Der må dermed ikke være tale om en individuelt tilrettelagt studieplan. Kravet om, at den studerende har fulgt den fastlagte studieplan, bevirker, at en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, der eksempelvis færdiggøres efter seks måneder på grund af meritoverførsel af beskæftigelsesperioder, ikke vil kunne danne grundlag for ret til dagpenge på baggrund af uddannelsen.

Der vil på sigt kunne fastsættes regler om, at normeringen i stedet kan opgøres på baggrund af fælles standarder på undervisningsområdet eksempelvis ECTS-point.

Efter gældende lovs § 54 fremgår det, at en person, der er optaget i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, opnår ret til arbejdsløshedsdagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning.

Reglerne om optagelse for personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse, jf. gældende lovs § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, foreslås efter forslaget i § 1, nr. 2, ophævet, og de særlige rettigheder for disse personer vil fremover fremgå af lovens § 49, stk. 5, § 53, stk. 3, nr. 2, og § 54. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, 8 og 9.

Efter forslaget vil disse personer som efter de gældende regler have ret til arbejdsløshedsdagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1. i de almindelige bemærkninger.