Arbejdsløshedsforsikringsloven § 75 h

Efter den gældende § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er retten til feriedagpenge betinget af, at medlemmet på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller ledigt, ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Optjeningsåret er kalenderåret forud for ferieåret, hvori ferien afholdes.

Den nye ferielov indfører samtidighedsferie dvs. at lønmodtager optjener og afholder feriedage i samme periode. Dette princip er en ændring i forhold til den gældende ferielov der har forskudt afholdelse af optjente feriedage.

Det foreslås i § 1, nr. 1, at ferietidspunktet ændres til ferieafholdelsestidspunktet.

Det betyder, at medlemmet skal have afholdt hele sin betalte ferie efter ferieloven på ferieafholdelsestidspunktet. Det vil sige den ferie, som medlemmet har optjent ved starten af feriens afholdelse. Et medlem, som inden ferieperioden har optjent ret til en række dage med betalt ferie efter ferieloven såvel som feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal afholde dagene med betalt ferie først. Dette gælder uanset om feriedagpengene er optjent forinden optjeningen af betalt ferie efter ferieloven.

Efter den gældende § 75 h, stk. 5, sker beregningen af feriedagpengeretten således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning.

I forbindelse med overgangen fra et princip om forskudt ferie til samtidighedsferie i den nye ferielov, er der vedtaget en overgangsordning, der sikrer at arbejdsgiverene ikke både skal udbetale gammel optjent ferie og ny optjent ferie i samme periode. Hvis denne overgangs ordning ikke var indført, ville arbejdsgiveren skulle udbetale op til 50 feriedage i første år med samtidighedsferie.

Ordningen indebærer, at feriedage optjent efter gældende ferielov i perioden fra den 1. september 2019 til og med 31. august 2020, ikke kan afholdes eller udbetales. Feriebetalingen for de optjente feriedage fra denne periode skal indbetales til lønmodtagernes fond for tilgodehavende feriemidler.

Indbetalingen til denne fond er reguleret i lov om tilgodehavende feriemidler der blev vedtaget og behandlet samtidigt med behandlingen af den nye ferielov.

For at sikre en fortsat sammenhæng mellem overgangsordningen i den nye ferielovs regler og reglerne om feriedagpenge er der behov for at indføre en overgangsordning i feriedagpengereglerne.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 5, at beregning af feriedagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Der kan højest optjenes ret til 16,6 dage med feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019. Der optjenes ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020.

De betyder, at beregningen af feriedagpengeretten efter § 75 h, stk. 5, 1. og 2. pkt., sker således, at et medlem, der i hele optjeningsåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Dette svarer til de gældende regler i § 75 h, stk. 5, hvorefter optjening af ret til feriedagpenge sker på grundlag af perioder, hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og dagpenge i henhold til barselsloven.

Muligheden for optjening af ferie med feriedagpenge i periode fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 foreslås i § 75 h stk. 5, 3. pkt., begrænset til 16,6 dage, hvilket svarer til den forholdsmæssige andel af 5 ugers ferie, der optjenes efter overgangsbestemmelsen i § 48 a i lov om ferie i perioden 1. januar 2019 - 31. august 2019. Retten til at optjene feriedagpenge i hele optjeningsåret 2019 er forlænget i forhold til overgangsbestemmelsen i § 48 a lov om ferie, hvorefter perioden er begrænset til perioden 1. januar 2019 -31. august 2019. Det giver mulighed for optjening af feriedagpenge over hele året, f.eks. for personer som kun modtager dagpenge eller barselsdagpenge i slutningen af kalenderåret. Det betyder omvendt, at når medlemmet efter optjeningsreglerne i har optjent 16,6 dage med ret til feriedagpenge, optjenes der ikke yderligere ret feriedagpenge i 2019.

Der optjenes efter 4 pkt. ikke ret til feriedagpenge i perioden fra den 1. januar 2020 til og med den 31. august 2020. Dette skyldes, at de optjente feriedagpenge for denne periode i givet fald skulle afholdes efter den 1. september 2020, og at der fra dette tidspunkt optjenes og afholdes feriedagpenge efter et samtidighedsprincip, på samme måde som efter den nye ferielov.

Det foreslås i § 75 h, stk. 6, at der i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 højest kan afholdes 16,6 dages ferie med feriedagpenge. Særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler, jf. § 48 a, stk. 3, i lov om ferie, har ikke betydning for retten til feriedagpenge, hvis dagene ikke afholdes.

Det betyder, at retten til at afholde ferie i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 begrænses til 16,6 dage og svarende til den antal dage med dage med ret til feriedagpenge, der kan optjenes i optjeningsåret 2019.

For at kunne få udbetalt feriedagpenge skal medlemmet opfylde de øvrige betingelser, herunder at medlemmet på ferieafholdelsestidspunktet skal have afholdt al optjent ferie med feriegodtgørelse eller løn efter ferieloven.

Dette gælder dog ikke optjent ferie, der kan afholdes som særlige fondsferiedage efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler med betaling fra Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i det omfang disse ikke ønskes afholdt. Det er frivilligt om man ønsker at benytte muligheden for at afholde særlige fondsferiedage. Medlemmet skal ved anmodning om udbetaling af feriedagpenge oplyse a-kassen herom. Der kan udbetales feriedagpenge fra første feriedag uden fradrag for fondsferiedagene, hvis fondsferiedagene ikke afholdes.

Det betyder samtidig, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal afholdes inden ferie med feriedagpenge kan afholdes og afholdte fondsferiedage fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der vil med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, der bliver stk. 10 blive fastsat tilsvarende regler om fradrag i antal dage med feriedagpenge, hvis medlemmet ønsker at gøre brug af retten til at få fondsferiedagene udbetalt. Det betyder, at fondsferiedage, der ønskes afholdt, skal holdes inden der kan udbetales ferie med feriedagpenge og fratrækkes antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der vil samtidig blive fastsat regler om, at antal dage med ret til feriedagpenge rundes af til nærmeste hele antal dage.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Efter gældende regler i § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. vil et medlem, som i hele optjeningsåret har modtaget ydelser i form af dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge, optjene ret til 25 dage med feriedagpenge. Hvis medlemmet ikke har modtaget ydelser svarende til dagpenge i hele optjeningsåret, vil medlemmet modtage et antal feriedagpenge ud fra en forholdsmæssig beregning.

Beregningen af antal dage med ret til feriedagpenge foretages efter gældende bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge, hvorefter A-kassen opgør, hvor stort et beløb et medlem har modtaget i form af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge, og barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark i optjeningsåret, der følger kalenderåret. Bidrag til ATP regnes ikke med.

Det samlede beløb divideres herefter med den beregnede dagpengesats, der senest er brugt i optjeningsåret. Hvis man ikke har fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i optjeningsåret divideres beløbet med et fast beløb, der udgør 82 pct. af dagpengenes højeste beløb efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Hvis man senest har været fuldtidsforsikret i optjeningsåret, bruges satsen for fuldtidsforsikrede. Hvis man senest har været deltidsforsikret, bruges satsen for deltidsforsikrede.

A-kassen ganger resultatet af beregningen med en omregningsfaktor, som fastsættes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Omregningsfaktoren tager højde for ATP bidaget.

Det fremgår videre af bekendtgørelsen, at et medlem ikke kan overføre sin ret til feriedagpenge fra ét ferieår til et andet.

Efter den nye ferielov der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1. september frem til 31. august det efterfølgende år.

Perioden hvor lønmodtageren kan afholde ferien er udvidet med 4 måneder så ferien kan afholdes fra 1. september frem til udgangen af det efterfølgende kalenderår.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 5 , at beregning af feriedagpengeretten sker således, at et medlem, der i hele ferieåret har modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge. I øvrige tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. Ferieåret går fra den 1. september til og med den 31. august.

Dette svarer til gældende regler i § 75 h, stk. 5, dog således, at ferieåret følger den ferieåret i den nye ferielov, og at retten til feriedagpenge optjenes med 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse. Dette svarer til 5 ugers ferie om året.

Det foreslås videre i § 75, stk. 6 , at optjent ferie med feriedagpenge afholdes i løbet af ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til feriedagpenge optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. De optjente feriedagpenge kan kun afholdes, hvis alt optjent ferie efter ferieloven er afholdt på ferieafholdelsestidspunktet.

Det svarer til perioden med ret til at holde feriedagpenge følger ferieafholdelsesperioden i den nye ferielov.

Det foreslås, at der med hjemmel i § 75 h, stk. 9, som bliver stk. 10, bliver fastsat nærmere regler om, at opgørelsen af ret til ferie med feriedagpenge sker på baggrund af de månedlige udbetalinger af arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge og barselsdagpenge fra medlemmets a-kasse og Udbetaling Danmark. Der vil samtidig blive fastsat regler om, at antal dage med ret til feriedagpenge rundes af til nærmeste hele antal dage.

Det foreslås endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at også optjent ferie efter ferieloven, som er optjent i et nyt ferieår, men inden den aktuelle ferieafholdelse er udløbet skal være afholdt inden der kan udbetales feriedagpenge.

De beskrevne regler finder anvendelse fra og med den 1. september 2020.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 698 af 27. maj 2015 om feriedagpenge.

I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om betingelserne for ret til feriedagpenge, herunder at medlemmet skal være enten ledig eller lønmodtager, og i tilfælde af ledighed stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Inden ferien skal medlemmet opholde sig i Danmark.

Under ferien skal medlemmet være dagpengeberettiget, men skal dog ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Et ledigt medlem skal være tilmeldt som arbejdsøgende i jobcenteret før ferien begynder, og skal give a-kassen besked om ferien senest på førstedag for at have ret til feriedagpenge.

Feriedagpenge optjenes i kalenderåret forud for ferieåret. Ferieåret er perioden 1. maj til 30. april. Der optjenes kun ret til feriedagpenge under medlemskab af en dansk a-kasse, og der optjenes ret til feriedagpenge af dagpenge, feriedagpenge eller barselsdagpenge. Ved optjeningsåret udløb opgør a-kassen antallet af dage med ret til feriedagpenge Har et medlem i hele ferieåret modtaget ydelser svarende til dagpenge ved fuld ledighed, vil medlemmet optjene ret til 5 ugers ferie med feriedagpenge.

Har medlemmet fået udbetalt ydelser med en beregnet sats i perioden fra optjeningsårets begyndelse og frem til ferien udbetales feriedagpenge med et tilsvarende beløb. Medlemmer, der ikke har fået udbetalt dagpenge med en beregnet sats får udbetalt feriedagpenge med et beløb der svarer til 82 pct. af højeste dagpenge.

Har en person ret til betalt ferie efter ferieloven skal man som udgangspunkt holde denne ferie, før man kan få feriedagpenge. Personer der samlet set har optjent mere end 25 dages ferie med feriepenge vil dog kunne få udbetalt feriedagpenge, når man har afholdt 25 dages ferie fratrukket antallet af dage med ret til feriedagpenge.

Der er endvidere fastsat regler om meddelelse, ansøgning og udbetaling af feriedagpenge.

Efter den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, optjener lønmodtager fortsat feriedage for hver måneds ansættelse, men afholdelsesperioden (det nuværende ferieår) er sammenfaldende med optjeningsperioden. Der optjenes fortsat 25 dages ferie ved ansættelse gennem hele optjeningsperioden der efter den nye ferielov, der er fra 1. september frem til 31. august det efterfølgende år.

Det foreslås derfor i § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, at bemyndigelsesbestemmelsen udvides, så beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet endvidere fastsætter nærmere regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med feriedagpenge. Det foreslås herunder, at der vil blive fastsat nærmere regler om fradrag for optjente feriedage med betalt ferie og feriedagpenge på ferieafholdelsestidspunktet, afrundingen og benyttelsen af registre til opgørelsen af feriedagpenge.

Det foreslås videre, at der fastsættes nærmere regler om afholdelse af ferie og feriedagpenge i perioden mellem de sidste fire måneder af ferieafholdelsesperioden af et år, og de første fire måneder af ferieafholdelsesperioden i det efterfølgende år. Med hjemmel i lovens § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, vil der blive fastsat regler om at alt optjent betalt ferie på ferieafholdelsestidspunktet, for både første ferieår og det efterfølgende ferieår, skal afholdes, før det vil være muligt at afholde feriedagpenge fra første ferieår i den periode, hvor de to ferieafholdelsesperioder overlapper.

Det betyder, at de administrativt fastsatte regler om feriedagpenge tilpasses den nye ferielov med samtidighedsferie.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Det følger af den gældende § 75 h, stk. 9, at nærmere regler om feriedagpenge, herunder om beregning af feriedagpengeretten, feriedagpengenes størrelse, lediges underretning til jobcenteret om tidspunkt for feriens afholdelse og kommunernes medvirken efter stk. 2, fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet.

Kommunerne udbetaler ikke længere dagpenge i henhold til lov om orlov og dagpenge ved barsel, og derfor ikke leverer oplysninger om udbetaling af barselsdagpenge. Udbetaling af barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling Danmark.

Det foreslås i § 75 h, stk. 9, som bliver til stk. 10, at ”kommunernes” ændres til ”Udbetaling Danmarks”.

Ændringen er en konsekvens af, at kommunerne ikke længere udbetaler dagpenge i henhold til lov om orlov og dagpenge ved barsel, og derfor ikke leverer oplysninger om udbetaling af barselsdagpenge. Udbetaling af barselsdagpenge bliver nu varetaget af Udbetaling Danmark.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.1.2.

Efter gældende regler er det ikke en betingelse for retten til feriedagpenge, at medlemmet skal have ophold i Danmark under ferieperioden.

I den foreslåede nye bestemmelse 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fastslås det, at et medlem – uanset bestemmelserne i stk. 3 og 4 – ikke har ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel til, at et medlem ikke har ret til feriedagpenge, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Retten til dagpenge eller feriedagpenge ophører fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse. Hvis udbetaling af feriedagpenge er sket forud for tidspunktet for afholdelse af ferien, vil de udbetalte penge kunne kræves tilbage med virkning fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse og for resten af den periode, der er udbetalt feriedagpenge for.

Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af feriedagpenge skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse).

Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterlønsmodtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil på bekendtgørelsesniveau blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring. Det vil ske i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Medlemmet vil efterfølgende kunne søge om feriedagpenge, hvis den pågældende opfylder rådighedsbetingelserne, herunder betingelserne om bopæl og ophold i Danmark. Arbejdsløshedskassen vil i overensstemmelse med de almindelige regler skulle sikre sig, at medlemmet opfylder disse betingelser. På denne baggrund findes det ikke nødvendigt, at det stilles som betingelse for fornyet udbetaling af feriedagpenge, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 7, fastlægges det, at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales de feriedagpenge, der er tilbagebetalt af medlemmet eller ikke har været udbetalt, såfremt betingelserne for at modtage feriedagpenge i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af feriedagpenge, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med den foreslåede bestemmelse i § 75 h, stk. 8 , 1. pkt., fastlægges det, at et medlem ikke har ret til feriedagpenge i en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte feriedagpenge, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Efter bestemmelsens 2. pkt. skal arbejdsløshedskassen træffe afgørelse om tilbagebetaling af feriedagpenge for den periode, hvor medlemmet er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af feriedagpenge til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af feriedagpenge ikke er ophørt.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af feriedagpenge, der vedrører den periode, hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser. Hvis en person dømmes for overtrædelse af ovennævnte bestemmelser i straffeloven og pasloven, fordi den pågældende har opholdt sig i et konfliktområde i en periode på 15 dage, som pågældende har fået udbetalt feriedagpenge for, vil feriedagpenge udbetalt for disse 15 dage kunne kræves tilbagebetalt.

Det bemærkes, at feriedagpengene vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter de gældende regler i § 75 h, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem af en arbejdsløshedskasse ret til ferie med feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor arbejdsløshedskassen har udbetalt ydelser til pågældende, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller feriedagpenge. Hvis arbejdsløshedskassen har udbetalt efterløn eller tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse er der dog ikke ret til feriedagpenge. Herudover optjenes der efter § 75 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor der til et medlem er udbetalt sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge i henhold til lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, hvis pågældende ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.

Ikke forsikrede modtagere af sygedagpenge kan ikke optjene ret til feriedagpenge idet de ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

For modtagere af sygedagpenge er der således forskel i retten til feriedagpenge under afholdelse af ferie afhængigt af, om pågældende har været medlem af en arbejdsløshedskasse eller ej. Det finder regeringen ikke er hensigtsmæssigt.

Med Aftale om finansloven for 2017 er regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre de budgetforbedringer, der er indbudgetteret på regeringens forslag til finanslov for 2017.

Som følge heraf foreslås det, at reglen om optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af perioder, for hvilke medlemmet har fået udbetalt sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge, udgår ved en ny affattelse af bestemmelsen.

Efter gældende regel i § 75 h, stk. 2, nr. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om ret til optjening af feriedagpenge på grundlag af perioder med ydelser, der kan sidestilles med ovennævnte ydelser. Denne hjemmel er ikke udmøntet. Det foreslås herefter, at bestemmelsen udgår ved ny affattelse af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.

Efter gældende lovs § 75 h er retten til feriedagpenge betinget af, at personen på ferietidspunktet er i et arbejdsforhold som lønmodtager eller er ledig, ville have dagpengeret i tilfælde af ledighed og har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn. Uanset disse betingelser kan en ledig, der deltager i uddannelse og modtager uddannelsesydelse, i stedet for denne ydelse vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende. Tilsvarende gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge.

Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 7 og 10, om, at ledige under selvvalgt uddannelse fremover skal modtage arbejdsløshedsdagpenge i stedet for uddannelsesydelse, foreslås § 75 h, stk. 5, ændret i overensstemmelse hermed.

Da gældende regler om retten til feriedagpenge er ens for ledige, der modtager uddannelsesydelse, og ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, ændres der ikke på muligheden for at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning og lignende, når ledige deltager i selvvalgt uddannelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.4. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 2, nr. 2, optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor medlemmet bl.a. har fået udbetalt støtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU).

Det foreslås at afskaffe optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af udbetaling af SVU, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Som følge heraf foreslås i § 1, nr. 8, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 1, og i forslagets § 1, nr. 10, foreslås en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 3. Endelig foreslås i § 1, nr. 13, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 1, optjenes der ret til dage med feriedagpenge på grundlag af ydelser udbetalt af arbejdsløshedskassen, herunder VEU-godtgørelse. Undtaget herfra er dog udbetaling af efterløn.

Det foreslås at afskaffe optjening af ret til feriedagpenge på grundlag af udbetaling af VEU-godtgørelse. Konkret foreslås det, at det udtrykkeligt fastsættes i loven, at modtagelse af VEU-godtgørelse ikke giver ret til feriedagpenge, uanset at arbejdsløshedskassen udbetaler ydelsen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger, samt bemærkningerne nedenfor til lovforslagets § 1, nr. 8-10 og 13.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 2, nr. 2, optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor medlemmet bl.a. har fået udbetalt støtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU).

Det foreslås at afskaffe optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af udbetaling af SVU, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Som følge heraf foreslås i § 1, nr. 8, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 1, og i forslagets § 1, nr. 10, foreslås en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 3. Endelig foreslås i § 1, nr. 13, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 2, nr. 2, optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor medlemmet bl.a. har fået udbetalt støtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU).

Det foreslås at afskaffe optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af udbetaling af SVU, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Som følge heraf foreslås i § 1, nr. 8, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 1, og i forslagets § 1, nr. 10, foreslås en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 3. Endelig foreslås i § 1, nr. 13, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 3, har en person, som er optaget som dimittend i en arbejdsløshedskasse efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, ret til dage med feriedagpenge. Retten til feriedagpenge er ikke betinget af en forudgående optjening.

En person, der er optaget i en arbejdsløshedskasse med status som nyuddannet (dimittend), har i det ferieår, hvor optagelsen sker, ret til 5 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. januar til 30. april, 10 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. august til 31. december, og 15 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. maj til 31. juli. Antallet af dage med feriedagpenge afhænger således af, hvornår personen er blevet optaget. I det efterfølgende ferieår har pågældende – uanset optagelsestidspunktet - ret til 15 dage med feriedagpenge.

Det foreslås i § 1, nr. 11, at retten til dage med feriedagpenge for dimittender afskaffes, og i forslagets § 1, nr. 12, foreslås, at stk. 5, som bliver stk. 4, konsekvensændres i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 3, har en person, som er optaget som dimittend i en arbejdsløshedskasse efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, ret til dage med feriedagpenge. Retten til feriedagpenge er ikke betinget af en forudgående optjening.

En person, der er optaget i en arbejdsløshedskasse med status som nyuddannet (dimittend), har i det ferieår, hvor optagelsen sker, ret til 5 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. januar til 30. april, 10 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. august til 31. december, og 15 dage med feriedagpenge, hvis optagelsen sker i perioden 1. maj til 31. juli. Antallet af dage med feriedagpenge afhænger således af, hvornår personen er blevet optaget. I det efterfølgende ferieår har pågældende – uanset optagelsestidspunktet - ret til 15 dage med feriedagpenge.

Det foreslås i § 1, nr. 11, at retten til dage med feriedagpenge for dimittender afskaffes, og i forslagets § 1, nr. 12, foreslås, at stk. 5, som bliver stk. 4, konsekvensændres i overensstemmelse hermed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Efter gældende lovs § 75 h, stk. 2, nr. 2, optjenes ret til feriedagpenge på grundlag af perioder, hvor medlemmet bl.a. har fået udbetalt støtte i henhold til lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU).

Det foreslås at afskaffe optjening af ret til dage med feriedagpenge på grundlag af udbetaling af SVU, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Som følge heraf foreslås i § 1, nr. 8, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 1, og i forslagets § 1, nr. 10, foreslås en konsekvensændring af § 75 h, stk. 2, nr. 3. Endelig foreslås i § 1, nr. 13, en konsekvensændring af § 75 h, stk. 7, 2. pkt., som bliver stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 11.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger og bemærkningerne ovenfor til lovforslagets § 1, nr. 7.

Efter den gældende § 75 h, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan et ledigt medlem, der deltager i uddannelse og modtager aktiveringsydelse efter arbejdsløshedsforsikringsloven eller VEU-godtgørelse eller SVU-støtte efter disse love, i stedet for disse ydelser vælge at få udbetalt optjente feriedagpenge under uddannelsesinstitutionens ferielukning m.v.

Det foreslås derfor, at en ledig, der deltager i uddannelse og modtager uddannelsesydelse efter kapitel 9 b, på tilsvarende måde kan få udbetalt feriedagpenge i stedet for uddannelsesydelse under uddannelsesinstitutionens ferielukning m.v.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.6.

Der er tale om konsekvensændringer, se bemærkningerne til nr. 2.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ferieåret er ændret fra 2. maj-1. maj til 1. maj-30. april, jf. § 12, stk. 1, i ferieloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at ferieåret er ændret fra 2. maj-1. maj til 1. maj-30. april, jf. § 12, stk. 1, i ferieloven.

Der henvises i øvrigt til punkt 4 i de almindelige bemærkninger.

Der er tale om konsekvensændringer, se bemærkningerne til nr. 2.

Ændringen er en konsekvens af, at lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er delt op i 2 love efter vedtagelsen af lov om sygedagpenge (lov nr. 563 af 9. juni 2006) og lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (lov nr. 566 af 9. juni 2006).

Der er tale som konsekvensændringer som følge af forslaget til § 1, nr. 6.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om støtte til voksenuddannelse ophæves med virkning fra 1. januar 2001 og erstattes af lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Samtidig ophæves lov om orlov, og bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser findes med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at lov om støtte til voksenuddannelse ophæves med virkning fra 1. januar 2001 og erstattes af lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Samtidig ophæves lov om orlov, og bestemmelserne om godtgørelse ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser findes med virkning fra 1. januar 2001 ikke længere i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, men er overført til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der træder i kraft samme dato.

Ændringerne er en konsekvens af forslagene i nr. 3 og 4.