Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74m

Det fremgår af § 75 m, stk. 3-6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., under hvilke betingelser medlemmer i forskellige aldersgrupper, der alle er født den 30. juni 1959 eller tidligere, kan optjene ret til en skattefri præmie.

Det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6 , ophæves.

Forslaget betyder, at særreglerne om optjening af den skattefri efterlønspræmie for medlemmer, der er født den 30. juni 1959 eller tidligere, vil udgå af loven.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da personer i de pågældende aldersgrupper vil være overgået til folkepension. Pågældende kan derfor ikke længere modtage efterløn, og reglerne anvendes ikke længere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 74 m, stk. 7, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til § 74 m, stk. 2-6. I § 74 m, stk. 8, 1. pkt., henvises til § 74 m, stk. 1-6.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 7, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til »stk. 2«, og i stk. 8, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 1-6« til »stk. 1 og 2«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, om, at § 74 m, stk. 3-6, vil blive ophævet.

Efter § 74 m, stk. 9, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Det foreslås, at i 74 m, stk. 9, som bliver stk. 5, udgår »at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension, og«.

Forslaget betyder, at det ikke vil fremgå af loven, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension efter lov om delpension.

Forslaget betyder videre, at det fortsat vil fremgå, at det er en betingelse for optjening af ret til en skattefri præmie, at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt til medlemmet.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da den sidste person vil forlade delpensionsordningen ved udgangen af 2025, og reglen derfor ikke længere vil blive anvendt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.4.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

I § 74 m, stk. 10, stk. 12, stk. 16, 1. pkt., stk. 17, 1. pkt., stk. 18 og stk. 19, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. henvises til en eller flere bestemmelser i § 74, stk. 1-14, 16 og 17.

Det foreslås, at i § 74 m, stk. 10, der bliver stk. 6, ændres »stk. 8« til »stk. 4«, i stk. 12, der bliver stk. 8, ændres »stk. 10« til »stk. 6«, og »stk. 1-6« ændres til »stk. 1 og 2«, i stk. 16 , 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., ændres »stk. 1-14« til »stk. 1-10«, i stk. 17, 1. pkt., der bliver stk. 13, 1. pkt., ændres to steder »stk. 16« til »stk. 12«, i stk. 18, der bliver stk. 14, ændres »stk. 12 og 13« til »stk. 8 og 9«, og i stk. 19, der bliver stk. 15, ændres »stk. 1-13« til »stk. 1-9«.

Forslaget vil ikke have indholdsmæssig betydning, da forslaget udelukkende vil betyde, at henvisningerne i lovens § 74 m fortsat vil være korrekte.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 50, hvor det foreslås, at § 74 m, stk. 3-6, ophæves, og som vil betyde, at stk. 7-19 bliver stk. 3-15.

Efter § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan et medlem, der har udskudt overgangen til efterløn, indtil der er 3 år eller mindre til folkepensionsalderen, og som i perioden i gennemsnit har arbejdet 30 timer om ugen, optjene ret til skattefri præmie. Der optjenes en skattefri præmieportion for hver 481 timer arbejde, som medlemmet har haft i optjeningsperioden.

Efter lovens § 74 m, stk. 13, kan der højst medregnes 5.772 timer til optjening af skattefri præmie, hvilket giver ret til 12 præmieportioner. Hvis medlemmet i optjeningsperioden har fået udbetalt efterløn eller arbejdsløshedsdagpenge, nedsættes de 5.772 timer med antallet af timer med efterløn eller dagpenge. Det vil sige, at hvis medlemmet f.eks. har fået udbetalt efterløn for 250 timer, kan der højst optjenes skattefri præmie på grundlag af 5.522 timer, uanset at medlemmet i optjeningsperioden har haft flere arbejdstimer end 5.522.

Det vil være muligt for en person, der opfylder betingelserne for ret til efterløn, at bevare medlemskabet i en arbejdsløshedskasse samtidig med, at personen overgår til Tidlig Pension. Hvis personen arbejder i perioden med Tidlig Pension, vil arbejdstimerne kunne medgå til optjening af skattefri præmie. Det vil sige, at personen vil kunne få både Tidlig Pension og skattefri præmie.

Det foreslås, at det indsættes i lovens § 74 m, stk. 13, at for hver måned, der er udbetalt Tidlig Pension, nedsættes de 5.772 timer, der kan medgå til optjening af skattefri præmie, med 160,33 timer. Det betyder, at udbetaling af Tidlig Pension sidestilles med udbetaling af efterløn eller dagpenge i relation til nedsættelse af antallet af timer, der kan medgå til optjening af skattefri præmie.

Det fremgår af § 74 m, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at et medlem, som ikke er overgået til efterløn, kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning. For personer, der er født før den 1. juli 1959, er de dog en betingelse, at de udskyder overgangen til efter indtil der er mindst 3 år til folkepensionsalderen, og at de opfylder et beskæftigelseskrav.

Det fremgår af § 74 m, stk. 2, at et medlem kan alene optjene ret til skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet tidligst overgår til efterløn 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning. Det er en betingelse, at medlemmet i den periode i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 2, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 2.496 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 3, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 3.120 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.872 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 4, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 2.340 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.872 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 1.248 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 5, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 1.560 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 1.248 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer.

Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Det følger af § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at medlemmer der er født før 1. juli 1959 kan få ret til at optjene skattefri præmie, hvis de udskyder overgangen til efterløn indtil der er tre år eller mindre til folkepensionsalderen.

Det er samtidig en betingelse, at de opfylder et beskæftigelseskrav.

For medlemmer, der er født i perioden fra den 1. januar 1956 til og med den 30. juni 1956, er det en betingelse, at medlemmet i udskydelsesperioden i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem mindst 624 løntimer. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52. Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at beskæftigelseskravet for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende kan opfylde beskæftigelseskravet ved at have drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang i hele udskydelsesperioden. Opgørelsen af beskæftigelseskravet foregår efter reglerne i bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet kan opfylde beskæftigelseskravet ved i en tilsvarende periode at have drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 6, 2. pkt., at medlemmet i udskydelsesperioden har haft mindst 780 løntimer, eller som deltidsforsikret medlem dog mindst 624 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 7, som affattet ved § 1, nr. 76, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 76.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesregel og skattefripræmie, at opfyldelse af beskæftigelseskravet for lønmodtagere i forhold til udskydelsesreglen opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelseskravet vedrørende opfyldelse af udskydelsesreglen. Efter de foreslåede § 74 m, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 2. pkt., stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 71-75, sker opfyldelsen af beskæftigelseskravet fortsat i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 7, at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til opfyldelse af udskydelsesreglen den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til udskydelsesreglen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås, at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til opfyldelse af udskydelsesreglen. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede. Det foreslås også, at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning for opfyldelsen af udskydelsesreglen.

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. For medlemmer, der har ukontrollabel arbejdstid, findes løntimerne ved at omregne indkomsten til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, betyder, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås derfor, at henvisningen til indkomstregisteret ved opgørelsen af beskæftigelse for lønmodtagere udgår. Tilsvarende foreslås det, at bestemmelsen om, at medlemmet i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, udgår.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 1. pkt., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer. Forslaget skal ses i sammenhæng med § 74 m, stk. 8, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 78, der, ved henvisning til § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17, definerer, hvad der forstås ved løntimer. Der henvises også til bemærkningerne til § 1, nr. 78.

Det følger af § 74 m, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at optjening af skattefri præmie er betinget af, at medlemmet, efter at udskydelsesreglen er opfyldt, har fået indberettet mindst 481 løntimer til indkomstregisteret eller i tilsvarende omfang har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Det følger af bekendtgørelse om efterlønsbevis, udskydelsesreglen og skattefri præmie m.v., at beskæftigelsen til optjening af skattefri præmie for lønmodtagere opgøres efter reglerne om genoptjening af dagpengeret i bekendtgørelse om indkomst-og beskæftigelseskravet for lønmodtagere.

Selvstændige erhvervsdrivende optjener skattefri præmie ved uger med selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Som nævnt betyder ændringen i opgørelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge i § 53, stk. 8, som affattet ved § 1, nr. 17, at der er behov for at ændre i formuleringen af opgørelsen af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Efter den foreslåede § 74 m, stk. 8, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 77, sker optjeningen af skattefri præmie fortsat sker i løntimer.

Det foreslås i § 74 m, stk. 8, 2. pkt., at disse løntimer defineres særskilt ved en henvisning til foreslåede § 53, stk. 9, nr. 1-3, og stk. 12, som affattet ved § 1, nr. 17. Det fremgår heraf, at løntimekravet kan opfyldes på følgende måder:

1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, kan medregnes.

Timer som følge af omregning, jf. den foreslåede § 53, stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. den foreslåede § 57 a, som affattet ved § 1, nr. 36, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Det fremgår af den foreslåede § 53, stk. 12, at indtægten omregnes til timer med omregningssats 116,13 kr. (2017) i de tilfælde, hvor et medlems arbejdstid ikke indberettes til indkomstregisteret med løntimer, fordi der ikke er pligt hertil, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller hvor medlemmet har medtaget skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed herunder A-indkomst udbetalt af et selskab til ejeren, som har en afgørende indflydelse.

Den lave omregningssats har i relation til optjening af skattefri præmie den konsekvens, at der vil blive optjent flere timer til præmieoptjeningen ved den samme indkomst, end der vil efter omregningssatsen efter de gældende regler.

Det foreslås i stk. 8, 3. pkt. , at det månedlige indkomstloft, som finder anvendelse i forbindelse med genoptjening af ret til dagpenge, ikke skal finde anvendelse i forbindelse med opgørelse af beskæftigelse til optjening af skattefri præmie. Det foreslås i stedet, at loftet for indkomst, der danner grundlag for omregning, opgøres på årsbasis, og at der højst kan medregnes en årlig indkomst på 223.428 kr. (2017) for fuldtidsforsikrede, og 148.956 kr. (2017) for deltidsforsikrede.

Det foreslås også i stk. 8, 4. pkt. , at for perioder, som dækker mindre end et år, nedsættes den indkomst, der maksimalt kan medregnes, forholdsmæssigt. Forslaget indebærer, at indkomstudsving i de enkelte måneder ikke får selvstændig betydning forfor optjeningen af skattefri præmie.

Efter forslaget i § 5, nr. 7, får en ledig dagpengemodtager udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom i stedet for sygedagpenge. Forslaget indebærer umiddelbart, at der kan ske fradrag i løntimerne til den skattefri præmie for timer med arbejdsløshedsdagpenge, som udbetales under de første 14 dages sygdom.

Såfremt perioden med arbejdsløshedsdagpenge under sygdom skal fradrages i antallet af løntimer til den skattefri præmie, kan det betyde, at der er medlemmer, som mister retten til en skattefri præmie, som de efter de gældende regler ville være berettiget til. Det vil være tilfældet, hvor medlemmet lige har løntimer nok til en (yderligere) skattefri præmieportion.

Det har med forslaget om, at et ledigt medlem får udbetalt arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, ikke været hensigten, at der skal ændres i betingelserne for optjening af skattefri præmie.

Eksempel på gældende retstilstand, hvor sygedagpenge ikke fradrages:

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt sygedagpenge.

Sygedagpenge medfører ikke fradrag i løntimerne til den skattefri præmie (de i alt 5.772 løntimer). Medlemmet får således skattefri præmie i forhold til det antal løntimer, som medlemmet har fået indberettet. Det svarer til 3 skattefri præmieportioner 3 x 481 = 1.443 timer.

Eksempel på manglende konsekvensændring af § 74 m (arbejdsløshedsdagpenge under sygdom fradrages):

Medlemmet har i optjeningsperioden modtaget arbejdsløshedsdagpenge og efterløn i sammenlagt 4.314 timer og har haft lønarbejde i 1.450 timer (i alt 5.764 timer). Medlemmet har derudover i perioden med arbejdsløshedsdagpenge haft 4 sygedage (29,6 timer), hvor der er udbetalt arbejdsløshedsdagpenge. Der sker fradrag i løntimerne til skattefri præmie 5.772 – (4.314+29,6 afrundet til 30) = 1.428 ”rest plads til lønarbejde”. Medlemmet har løntimer til 3 skattefri præmieportioner 3x481 løntimer (1.443 timer), men får kun udbetalt 2 skattefri præmieportioner. Det skyldes, at medlemmet efter fradraget af timer med arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsløshedsdagpenge under sygdom kun kan medregne 1.428 løntimer til den skattefri præmie (2x481 timer + 466 timer).

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lovens § 74 m, stk. 13, om, at perioder, hvor et medlem modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, ikke medfører fradrag i antallet af løntimer til den skattefri præmie.

Forslaget indebærer, at medlemmer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge under sygdom, som indeholdt i dette lovforslag, får samme betingelser for optjening af timer til den skattefri præmie som efter de gældende regler, jf. det første eksempel.

Efter den gældende § 74 m i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. optjener et medlem skattefri præmie ved yderligere arbejde efter opfyldelsen af betingelserne i § 74 m, stk. 1-6.

For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959, er optjening af skattefri præmie betinget af, at medlemmet udskyder tidspunktet for overgang til efterløn.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født før 1956, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst to år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og medlemmet skal endvidere have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 1. halvår 1956, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 2.340 løntimer til indkomstregistret.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i perioden fra 2. halvår 1956 til og med 2. halvår 1958, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 1.560 løntimer til indkomstregistret.

For et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 1. halvår 1959, indebærer udskydelsesreglen, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, og skal have fået indberettet mindst 780 løntimer til indkomstregistret.

Et fuldtidsforsikret medlem, der er født i 2. halvår 1959 eller senere, optjener ret til skattefri præmie ved arbejde efter, at efterlønsbeviset har virkning.

Fælles for medlemmer, der er født i 1956 eller senere, er, at medlemmet ophører med at optjene yderligere skattefri præmie, hvis medlemmet overgår til efterløn mindre end to år efter, at efterlønsbeviset har virkning og medlemmet har haft 3.120 løntimer.

Medlemmet optjener en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomst­registret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller medlemmet har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger.

Et medlem kan medregne indberettede løntimer frem til og med dagen før, medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Det kan højst medregnes 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie.

Den periode, hvor et medlem kan optjene skattefri præmie, kan højst være på 3 år, hvilket indebærer, at der højst kan optjenes 12 skattefri præmieportioner.

Der er med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 18, fastsat regler i bekendtgørelse om fleksibel efterløn om, at indberettede løntimer fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af dage i kalendermåneden i de indberetningsperioder, hvor medlemmet:

- får udstedt efterlønsbeviset, - opfylder udskydelsesreglen, - begynder optjening af skattefri præmie, og - når folkepensionsalderen.

får udstedt efterlønsbeviset,

opfylder udskydelsesreglen,

begynder optjening af skattefri præmie, og

når folkepensionsalderen.

For medlemmer, der når folkepensionsalderen i et skudår og som fortsætter med at arbejde efter det tidspunkt, hvor folkepensionsalderen nås, indebærer den forholdsmæssige deling af løntimerne, at løntimerne skal deles med flere kalenderdage i den indberetningsperiode, hvor medlemmet slutter med at optjene skattefri præmie end i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder. For et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejdet på fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige periode, hvor medlemmet kunne optjene skattefri præmie, betyder det, at medlemmet mangler ganske få timer i at have optjent ret til den 12. skattefri præmie og får derfor kun udbetalt 11 skattefri præmieportioner.

Det foreslås, at medlemmer, der har arbejdet fuld overenskomstmæssig tid i hele den 3-årige optjeningsperiode, kan medregne 5.772 løntimer til optjening af skattefri præmie og således få ret til fuld skattefri præmie (12 præmieportioner). Der skal for de medlemmer ikke ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i begyndelsen og i slutningen af optje­nings­perioden.

For medlemmer, der i optjeningsperioden har været deltidsbeskæftiget, som har haft afbrydelser i optjeningen af skattefri præmie, eller som først kan begynde at optjene ret til skattefri præmie senere end 3 år før folkepensionsalderen, skal der fortsat ske en forholdsmæssig deling af løntimerne i den indberetningsperiode, hvor medlemmet begynder at optjene skattefri præmie, samt i den periode, hvor medlemmet ophører med at optjene skattefri præmie.

For lønmodtagere opgøres arbejdet, som danner grundlag for beregning af skattefri præmie efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode. Det følger af bekendtgørelsen, at der som udgangspunkt kun kan medregnes løntimer, som er indberettet til indkomstregistret, jf. lov om et indkomstregister.

Efter SKATs indberetningsvejledning vedrørende eIndkomst fremgår det, at der for fastlønnede, funktionærer og lignende, skal indberettes timenormen. "Fuld tid" skal altid indberettes med 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen), uanset om den faktiske arbejdstid har været mere eller mindre. I visse tilfælde kan timenormen "fuld tid" via overenskomst være fastsat til et andet timetal end 37 pr. uge. Timetallet kan være lavere såvel som højere end 37 pr. uge. Det gælder fx visse former for skifteholds- og weekendarbejde inden for industrien. I disse tilfælde skal der indberettes 160,33 timer om måneden (37 timer om ugen).

Ved vurderingen af, om medlemmet har været fuldtidsbeskæftiget i hele optjeningsperioden, tages der udgangspunkt i, om medlemmet i hver af månederne i den 3-årige optjeningsperiode har fået indberettet 160,33 løntimer til indkomstregistret.

Hvis det fx i forbindelse med arbejdsløshedskassens sagsbehandling konstateres, at der er opgivet et forkert antal løntimer, er arbejdsløshedskassen forpligtet til at meddele fejlen til indkomstregisteret (SKAT), som herefter vil tage initiativ til at fejlen bliver rettet, jf. § 4 i lov om et indkomstregister. I det omfang arbejdsløshedskassen har kendskab til de rigtige oplysninger, eventuelt efter kontakt til arbejdsgiveren, kan arbejdsløshedskassen lægge disse oplysninger til grund ved opgørelsen af den skattefri præmie.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at der indsættes et nyt stykke efter lovens § 74 m, stk. 11. Som følge heraf skal relevante henvisninger i lovens § 74 m, stk. 12-17, som bliver § 74 m, stk. 13-18, konsekvensændres.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at der indsættes et nyt stykke efter lovens § 74 m, stk. 11. Som følge heraf skal relevante henvisninger i lovens § 74 m, stk. 12-17, som bliver § 74 m, stk. 13-18, konsekvensændres.

Lovforslagets § 1, nr. 1, indebærer, at der indsættes et nyt stykke efter lovens § 74 m, stk. 11. Som følge heraf skal relevante henvisninger i lovens § 74 m, stk. 12-17, som bliver § 74 m, stk. 13-18, konsekvensændres.

Det foreslås, at beskæftigelsesministerens bemyndigelse til efter forhandling med Beskæftigelses­rådet at fastsætte nærmere regler om administrationen af lovens § 74 m, om opgørelse af arbejde efter den gældende lovs § 74 m, stk. 1-12 og om udbetaling af skattefri præmie, udvides til også at omfatte den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 1. Det foreslås således, at henvisningen i lovens § 74 m, stk. 18, som bliver stk. 19, ændres til at henvise til stk. 1-13 i § 74 m.

Til stk. 1

Efter den gældende lovs § 74 m optjener et medlem ret til en skattefri præmie ved arbejde, der udføres efter, at betingelserne i den såkaldte 2-års-regel er opfyldt. Formålet med den skattefri præmie er at give en væsentlig økonomisk tilskyndelse for den enkelte til at udskyde tidspunktet for tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og dermed øge arbejdsudbuddet.

Betingelserne i 2-års-reglen indebærer, at medlemmet skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning og som fuldtidsforsikret have fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret. En deltidsforsikret opfylder kravet om beskæftigelse, når personen har fået indberettet 2.496 løntimer til indkomstregistret. Kravet om beskæftigelse kan også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Det foreslås, at et medlem kan optjene ret til en skattefri præmie fra det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset har virkning, dvs. tidligst fra det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen efter § 74. Muligheden for at have ret til at optjene skattefri præmie er ikke betinget af, at medlemmet opfylder et beskæftigelseskrav. Optjeningen af ret til en skattefri præmie er dog betinget af, at medlemmet ikke er overgået til efterløn og, at medlemmet ikke har fået tilbagebetalt sine efterlønsbidrag.

Bestemmelsen har virkning for medlemmer, der er født efter den 30. juni 1959, for hvem forkortelsen af efterlønsperioden til en 3-årig periode er fuldt indfaset. For medlemmer, der er født før den 1. juli 1959 er det fortsat en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn og opfylder et beskæftigelseskrav. Regler herom er fastsat i stk. 3-7, jf. nedenfor.

Til stk. 2

Når betingelserne i 2-års-reglen er opfyldt, er det efter de gældende regler ikke en betingelse for at optjene skattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn. Arbejdet, som efter de gældende regler danner grundlag for ret til skattefri præmie, kan således være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn.

Det foreslås, at et medlem alene kan bevare retten til at optjene en skattefri præmie efter overgangen til efterløn, hvis medlemmet udskyder overgangen til efterløn i mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, samt som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 3.120 løntimer til indkomstregistret (2.496 løntimer for deltidsforsikrede) eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode.

Hvis medlemmet overgår til efterløn, inden der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, eller inden beskæftigelseskravet er opfyldt, ophører medlemmets mulighed for at optjene yderligere skattefri præmie. Medlemmet bevarer dog retten til skattefri præmie, som er optjent indtil overgangen til efterløn.

Til stk. 3

Medlemmer, der er født før den 1. januar 1956, bliver ikke berørt af forkortelsen af efterlønsperioden. For disse foreslås det, at 2-års-reglen bevares uændret som betingelse for at få ret til at optjene skattefri præmie. Bestemmelsen svarer derfor til den gældende bestemmelse i § 74 m, stk. 1, 1. pkt., jf. dog forslaget til stk. 10 om udvidelse af optjeningsperioden for skattefri præmie.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178.

Til stk. 4-6

Det foreslås, at 2-års-reglen justeres proportionalt med forkortelsen af efterlønsperioden for de årgange, der vil få en efterlønsperiode, der er længere end 3 år.

Det foreslås derfor, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1956, og som vil have ret til efterløn i 4½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 18 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 2.340 løntimer (1.872 løntimer for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. juli 1956 til og med den 31. december 1958, og som vil have ret til efterløn i 4 år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 12 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 1.560 løntimer (1.248 løntimer for deltidsforsikrede).

Det foreslås, at et medlem, der er født i perioden fra og med den 1. januar til og med den 30. juni 1959, og som vil have ret til efterløn i 3½ år, skal udskyde overgangen til efterløn i mindst 6 måneder efter, at efterlønsbeviset har virkning, for at få ret til at optjene skattefri præmie. Det er endvidere en betingelse, at medlemmet som fuldtidsforsikret har fået indberettet mindst 780 løntimer (624 løntimer for deltidsforsikrede).

Det er en betingelse for optjening af skattefri præmie, at medlemmet ikke er overgået til efterløn, jf. dog stk. 3.

Med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at opfylde kravet om beskæftigelse i 2-års-reglen foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring. For så vidt angår opfyldelse af beskæftigelseskravet i 2-års-reglen med lønarbejde er der fastsat regler om, at der foretages en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor efterlønsbeviset er udstedt, dvs. hvor 2-års-reglen begynder. Hvis medlemmet ikke opfylder beskæftigelseskravet på det tidspunkt, hvor der er gået 2 år efter, at efterlønsbeviset er udstedt, foretages der en forholdsmæssig opgørelse af de indberettede løntimer i den indberetningsperiode, hvor beskæftigelseskravet opfyldes.

Der vil efter tilsvarende principper blive fastsat nærmere regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer for medlemmer, der skal opfylde beskæftigelseskravet efter stk. 4-6, jf. ovenfor.

Til stk. 7

Det foreslås, at reglerne om opfyldelse af beskæftigelseskravet i stk. 2-6 ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang samles i en bestemmelse. Efter bestemmelsen kan beskæftigelseskravet i stk. 2 og 3-6 også opfyldes ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en periode, der svarer til den periode, som overgangen til efterløn skal udskydes med. Det vil sige, at hvis det er en betingelse for at kunne opnå efterløn med en højere sats, at medlemmet udskyder overgangen til efterløn i 2 år, kan medlemmet opfylde beskæftigelseskravet ved selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i samme periode. Der er med forslaget ikke tilsigtet en ændring af principperne i den gældende 2-års-regel.

Til stk. 8

Når betingelserne for at kunne optjene ret til en skattefri præmie er opfyldt, optjener et medlem efter de gældende regler en skattefri præmieportion, hver gang medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret (svarende til et kvartals arbejde med 37 timer om ugen) eller man har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i en tilsvarende periode.

Arbejdet, som efter de gældende regler danner grundlag for ret til skattefri præmie, kan være placeret såvel før som efter overgangen til efterløn. Alle løntimer kan medregnes til optjening af skattefri præmie, uanset om de stammer fra beskæftigelse i et fast ansættelsesforhold eller fra løsere ansættelsesforhold. Selvstændig virksomhed, der er givet tilladelse efter lovens §§ 74 e og 74 g til, kan også danne grundlag for optjening af ret til skattefri præmie.

På samme måde som ved opfyldelse af 2-års-reglen er der med hjemmel i den gældende lovs § 74 m, stk. 9, er der fastsat regler om, at opgørelsen af timer, der kan medgå til at optjene skattefri præmie foretages efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, bekendtgørelse om drift af selvstændig virksomhed samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring.

For medlemmer, der optjener skattefri præmie på grundlag af lønarbejde, er der fastsat regler om, at i den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder 2-års-reglen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret fra og med dagen efter den dag, hvor 2-års-reglen er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie. I den indberetningsperiode, hvor medlemmet når folkepensionsalderen,fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. De løntimer, der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, medregnes til optjening af skattefri præmie.

Det foreslås, at et medlem, der opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, optjener ret til skattefri præmie ved lønarbejde eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Medlemmet optjener en præmieportion for hver gang, medlemmet har fået indberettet 481 løntimer til indkomstregistret, eller i tilsvarende udstrækning har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang. Bestemmelsen svarer overordnet set til den gældende bestemmelse i § 74 m, stk. 1, 2. pkt., nr. 1.

Det foreslås dog præciseret i bestemmelsen, at et medlem, som modtager efterløn, kan medregne selvstændig erhvervsvirksomhed, hvortil der er givet tilladelse efter §§ 74 f og 74 g, til optjeningen af skattefri præmie. Dette forhold har hidtil alene været beskrevet i de administrativt fastsatte regler.

Der vil med hjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer i den indberetningsperiode, hvor medlemmet opfylder betingelserne i stk. 4-6, og at løntimer, der er placeret efter den dag, hvor betingelserne i stk. 4-6 er opfyldt, medregnes til optjening af den skattefri præmie.

Til stk. 9

Efter de gældende regler er det en betingelse for at kunne optjene ret til skattefri præmie, at medlemmet ikke har modtaget delpension efter lov om delpension eller har fået sine indbetalte efterlønsbidrag tilbagebetalt efter § 77 a.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 77 a udgår, således at optjening af skattefri præmie generelt forudsætter, at man ikke har fået sine efterlønsbidrag udbetalt, uanset på hvilken baggrund udbetalingen af bidragene er sket.

Til stk. 10-18

Det foreslås i stk. 10, at et medlem optjener ret til skattefri præmie, indtil medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension eller afgår ved døden. Bestemmelsen svarer til retstilstanden i den gældende lovs § 74 m, stk. 1, 1. pkt. Med hjemmel i stk. 18 fastsættes der regler om, at i den indberetningsperiode, jf. lov om et indkomstregister, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, fordeles de indberettede løntimer forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden. Ved opgørelse af optjening af skattefri præmie medregnes de løntimer, der er placeret indtil den dag, hvor medlemmet når folkepensionsalderen.

Det foreslås i stk. 11, at den skattefri præmie for fuldtidsforsikrede udgør 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 47. For deltidsforsikrede og fuldtidsforsikrede, der ikke opfylder betingelserne i § 74 l, stk. 1, udgør den skattefri præmie 6 pct. af dagpengenes højeste beløb på årsbasis, jf. § 70. Efter bestemmelsen ydes præmien for hver 481 arbejdstimer, dog højst 12 gange 481 arbejdstimer. Bestemmelsen svarer i sit indhold til den gældende § 74 m, stk. 2.

Det foreslås i stk. 12, at der højst kan medregnes 5.772 arbejdstimer til optjening af den skattefri præmie. Der sker fradrag i de 5.772 timer for timer, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge eller efterløn. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 3.

Det foreslås i stk. 13, at arbejdsløshedskassen opgør arbejdets omfang, beregner præmiens størrelse og udbetaler præmiebeløbet. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 4.

Det foreslås i stk. 14, at krav på den skattefri præmie ikke kan overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning. Der kan dog foretages modregning med eventuelle statslige tilgodehavender. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 5.

Det foreslås i stk. 15, at den skattefri præmie reduceres for en person, som i perioder efter efterlønsbevisets virkning på grund af beskæftigelse i et andet EØS-land ifølge lovvalgsreglerne i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger ikke har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse og samtidig ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 6.

Det foreslås i stk. 16, at den arbejdsløshedskasse, der udbetaler præmien til en person omfattet af stk. 15, modtager et bidrag til administration svarende til det beløb til administration, som er fastsat i stk. 15. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 7.

Det foreslås i stk. 17, at reglerne i stk. 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på personer, der på grund af arbejde på Færøerne ikke har bevaret medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse ifølge aftalen af 1. november 1993 mellem Arbejdsministeriet og Færøernes landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring, og som ikke har fået udbetalt efterløn efter § 74 o. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 8.

Det foreslås i stk. 18, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af § 74 m, om opgørelsen af arbejde efter stk. 1-12, og om udbetaling af præmien. Bestemmelsen svarer til den gældende § 74 m, stk. 9, idet hjemlerne til at fastsætte regler om opgørelse af arbejde til opfyldelse af 2-års-reglen i forbindelse med lempet fradrag for pensioner og ret til at få en højere efterlønssats dog er flyttet til § 74 j hhv. § 74 l.

Der vil med hjemmel i stk. 18 blive fastsat regler om forholdsmæssig opgørelse af løntimer, der er indberettet i den indberetningsperiode, hvor medlemmet får udstedt et efterlønsbevis, hvor medlemmet opfylder betingelserne i stk. 4-6, og hvor medlemmet når folkepensionsalderen. Der henvises til bemærkningerne til stk. 4-6, stk. 8 og 10.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til L 174 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Fleksibel efterløn m.v.) – Folketingstidende 1998-99 (Tillæg A) side 4177-4178, L 160 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Ændring af bopælskravet i efterlønsordningen i forhold til Færøerne og Grønland m.v.)– Folketingstidende 2000-01 (Tillæg A) side 3849-3850., L 59 – Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, m.v.) – Folketingstidende 2006-07 (Tillæg A) side 2146.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger pr. 1. maj 2010 erstatter forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændig erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Der er ikke herved tilsigtet realitetsændringer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 2.1.

Efter gældende lovs §§ 74 j, stk. 9, 1. pkt., 74 l, stk. 5, 1. pkt., og 74 m, stk. 1, optjener et medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang,

– ret til efterløn med et lempeligere pensionsfradrag, jf. § 74 j, stk. 9,

– ret til efterløn med en højere sats, jf. § 74 l, stk. 5, og

– ved arbejde herud over i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet når folkepensionsalderen, jf. § 74 m, stk. 1. Retten til den skattefri præmie er endvidere betinget af, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Det foreslås i alle tre bestemmelser, at den såkaldte »2-års-regel« kan opfyldes ved, at medlemmet har fået indberettet mindst 3.120 løntimer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 løntimer til indkomstregistret.

Det foreslås endvidere, jf. forslagets § 1, nr. 27, ad affattelse af § 74 m, stk. 1, at medlemmet optjener ret til en skattefri præmie, hvis medlemmet har fået indberettet løn for yderligere mindst 481 løntimer, eller i samme omfang har drevet selvstændig virksomhed som nævnt ovenfor. Det vil fortsat være en betingelse, at medlemmet ikke har fået udbetalt delpension, og at efterlønsbidraget ikke er tilbagebetalt.

Hvis arbejdstiden er ukontrollabel, omregnes indtægten fra arbejde til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf. forslaget til ny § 52 i § 1, nr. 4.

Der vil med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i gældende lovs 74 m, stk. 9, blive fastsat regler om, at løntimer, der er indberettet for en periode, der delvist går hen over tidspunktet for udstedelsen af efterlønsbeviset, »2-års-reglens« opfyldelse samt for start- og slutdato ved optjening af den skattefri præmie, medregnes forholdsmæssigt. Dette delingsprincip svarer til de principper, der efter gældende ret anvendes ved deling af lønsedler for de fast månedslønnede.

Der vil med samme hjemmel blive fastsat regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregistret, kan medregnes til opfyldelsen af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.

Der henvises til de tilsvarende ændringer i forhold til beskæftigelseskravet i bl.a. § 53 og supplerende dagpenge i § 60, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 12.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 2.2., særligt det i pkt. 2.2.1.2., anførte om forholdsmæssig medregning af indberettede løntimer til opfyldelse af »2-års-reglen« og optjening af skattefri præmie.

Personer, som er visiteret til fleksjob, jf. kap. 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan ifølge socialministerens forslag til lov om fleksydelse - L 135 af 15. december 2000 - tilmeldes fleksydelsesordningen efter lovens ikrafttræden. En person, som har været tilmeldt fleksydelsesordningen, men som ophører med at være omfattet af fleksjobreglerne og (på ny) bliver beskæftiget på det ordinære arbejdsmarked, vil have mulighed for at blive medlem af en arbejdsløshedskasse og betale efterlønsbidrag.

Det foreslås derfor at bemyndige direktøren for Arbejdsdirektoratet til at fastsætte nærmere regler om anvendelse af efterlønsbestemmelserne i arbejdsløshedsforsikringslovens kapitel 11 a, når medlemmet tidligere har været visiteret til et fleksjob og har været tilmeldt fleksydelsesordningen. Forslaget omfatter både bestemmelserne om fleksibel efterløn og bestemmelserne om den »gamle« efterlønsordning.

Bemyndigelsen tænkes bla. anvendt til at fastsætte regler om (delvis) opfyldelse af efterlønsordningens anciennitetskrav (medlemskab og betaling af efterlønsbidrag) ved medregning af perioder, som kan indgå i optjeningstiden til fleksydelse. Perioder, hvor der er betalt fleksydelsesbidrag, som efterfølgende er betalt tilbage efter reglerne herom i lov om fleksydelse, vil ikke kunne medregnes.

Der vil endvidere blive fastsat regler om, at udbetaling af skattefri præmie efter § 74 k, der er betinget af, at indbetalte efterlønsbidrag ikke er tilbagebetalt, yderligere bliver betinget af, at evt. indbetalte fleksydelsesbidrag ikke er tilbagebetalt.

Efter de gældende regler er det en betingelse for at få udbetalt efterløn eller overgangsydelse, at efterlønsmodtageren eller modtageren af overgangsydelse er medlem af en dansk arbejdsløshedskasse eller på grund af arbejde i efterlønsperioden er blevet omfattet af forsikringen i et andet EØS-land. Medlemmer, der opnår beskæftigelse på Færøerne, vil som hovedregel blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen dér. Der er ikke mulighed for samtidig at bevare medlemskab af den danske arbejdsløshedskasse. Personer, der er omfattet af koordineringen af arbejdsløshedsforsikring efter den dansk-færøske aftale herom, kan alene være omfattet af ét arbejdsløshedsforsikringssystem. Personer, der ophører med at være beskæftigede i Danmark uden at blive omfattet af forsikringen på Færøerne, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse.

Grønland har ikke etableret en arbejdsløshedsforsikring. Efterlønsmodtagere kan derfor bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse, selvom de arbejder i Grønland i efterlønsperioden.

Det foreslås, at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der på grund af deres arbejde på Færøerne i efterlønsperioden ikke kan bevare deres medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse, stilles som efterlønsmodtagere, der omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land.

Forslaget indebærer, at efterlønsmodtagerens eller overgangsydelsesmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling mv. af efterløn eller overgangsydelse mod et bidrag til administration, der betales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen efter samme regler, som gælder for efterlønsmodtagere, der omfattes af et andet EØS-lands arbejdsløshedsforsikring på grund af arbejde i efterlønsperioden.

Forslaget indebærer videre, at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der får udbetalt efterløn eller overgangsydelse på Færøerne af deres hidtidige arbejdsløshedskasse, har samme klagemuligheder og er undergivet samme regler om tilbagebetaling og sanktioner, som gælder for medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Forslaget indebærer endelig, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler om tilrettelæggelsen af denne særlige udbetalingsordning. Der skal herunder fastsættes særlige regler om de tilfælde, hvor efterlønsmodtageren i perioden med bopæl på Færøerne gør sig skyldig i forhold, der medfører sanktion efter reglerne i kapitel 13. Reglerne skal sikre, at retsvirkningen af en forseelse bliver ensartet, hvad enten forseelsen er begået som modtager af efterløn under ophold på Færøerne, i et andet EØS-land eller som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Tilsvarende regler skal fastsættes for modtagere af overgangsydelse.

Når efterlønsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse forlader Færøerne, hvor de har været arbejdsløshedsforsikret på grund af beskæftigelse i efterløns- eller overgangsydelsesperioden, og vender tilbage til Danmark, skal de genoptages i den arbejdsløshedskasse, de var medlem af indtil overflytningen til forsikringen på Færøerne. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor personen efter at have taget bopæl i Danmark, fortsat måtte være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen på Færøerne eller i et andet EØS-land på grund af beskæftigelse dér.

Medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse er en betingelse for ret til efterløn eller overgangsydelse. Det foreslås, at dette krav fraviges i de tilfælde, hvor en efterlønsmodtager eller modtager af overgangsydelse, der tager ophold eller bopæl i et andet EØS-land, benytter retten til at arbejde i efterløns- eller overgangsydelsesperioden og derfor omfattes af arbejdsløshedsforsikringen der.

Personer omfattet af koordineringen af de sociale sikringsordninger i fællesskabet kan alene være forsikret i ét medlemsland. Hovedreglen er, at man er forsikret i det land, hvor man er beskæftiget. Personer, der ophører med at være beskæftigede uden at blive omfattet af forsikringen i et andet medlemsland, skal forsikres i deres bopælsland.

Hvis efterlønsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse tager beskæftigelse i et EØS-land, vil reglerne om, hvilket EØS-lands lovgivning der skal anvendes, indebære, at medlemskab af en dansk arbejdsløshedskasse som hovedregel vil være udelukket.

Det foreslås videre, at efterlønsmodtagerens eller overgangsydelsesmodtagerens hidtidige arbejdsløshedskasse administrerer udbetaling mv. af efterløn eller overgangsydelse mod et bidrag til administration, der betales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Bidraget foreslås fastsat til et årligt beløb på 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Bidraget kommer dermed til at svare til det administrationsgebyr, fagligt uorganiserede medlemmer betaler i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassens administration fuldt ud betales af en faglig organisation, jf. § 12 i bilag til bekendtgørelse nr. 434 af 8. juni 1999 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser.

Som følge af at modtageren af efterløn eller overgangsydelse ikke er medlem at en arbejdsløshedskasse og dermed hverken skal betale bidrag til arbejdsløshedsforsikringen eller administrationsbidrag, foreslås det, at efterlønnen eller overgangsydelsen reduceres med et beløb svarende til bidraget til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2 og 3, samt et bidrag til administration, der pr. år udgør 1,5 gange højeste dagpenge for en dag, jf. § 47. Herved sikres, at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse stilles lige, uanset om de har bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land.

Når efterlønsmodtagere eller modtagere af overgangsydelse forlader det EØS-land, hvor de har været arbejdsløshedsforsikret på grund af beskæftigelse i efterløns- eller overgangsydelsesperioden, og vender tilbage til Danmark, skal de genoptages i den arbejdsløshedskasse, de var medlem af indtil overflytningen til forsikringen i det andet EØS-land. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor personen efter at have taget bopæl i Danmark fortsat måtte være omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i et andet EØS-land på grund af beskæftigelse der.

Det foreslås videre, at efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der får udbetalt efterløn eller overgangsydelse af deres hidtidige arbejdsløshedskasse, har samme klagemuligheder og er undergivet samme regler om tilbagebetaling og sanktioner, som gælder for medlemmer af en arbejdsløshedskasse.

Det foreslås endelig, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætter de nærmere regler om tilrettelæggelsen af denne særlige udbetalingsordning. Der skal herunder fastsættes særlige regler om de tilfælde, hvor efterlønsmodtageren i perioden med bopæl i et andet EØS-land gør sig skyldig i forhold, der medfører sanktion efter reglerne i kapitel 13. Reglerne skal sikre, at retsvirkningen af en forseelse bliver ensartet, hvad enten forseelsen er begået som modtager af efterløn under ophold i et andet EØS-land eller som medlem af en dansk arbejdsløshedskasse. Tilsvarende regler skal fastsættes for modtagere af overgangsydelse.