Arbejdsløshedsforsikringsloven § 74n

Det følger af § 74 n, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at § 46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn. Det fremgår videre af § 74 n, stk. 1, 3. pkt., at regler fastsat i medfør af § 46, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., finder tilsvarende anvendelse for udbetaling af efterløn. Det betyder, at medlemmet skal indsende ydelseskortet før udbetalingsperiodens afslutning for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn for den efterfølgende måned.

Det foreslås, at § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves, og at der indsættes et nyt 2. pkt. i § 74 n, stk. 1, hvorefter § 46, stk. 1 og 5, og stk. 6, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn. Forslaget er en konsekvens af forslaget i nr. 17 om en ny bemyndigelsesbestemmelse i § 74 n, stk. 18. Denne bestemmelse bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.

Det følger af § 74 n, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at § 46, stk. 5 og 6, samt regler udstedt i medfør af § 46, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse på udbetaling af efterløn.

Efter § 46, stk. 7, kan beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af bl.a. § 46, stk. 5 og 6, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden

Bemyndigelsen i § 46, stk. 7, er udmøntet i bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge. I forhold til efterløn betyder det, at der er fastsat bestemmelse om, at medlemmet skal indsende efterlønskortet før udbetalingsperiodens afslutning for at medlemmet kan få udbetalt efterløn til den 1. i en måned. Den udbetalte efterløn efterreguleres, hvis en samkøring mellem medlemmets oplysninger på dagpengekortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst viser, at der er en uoverensstemmelse (månedskontrol). Efterreguleringen foretages i udbetalingen af efterløn for den efterfølgende måned.

Det følger af § 15, stk. 5, i bekendtgørelse nr. xx af xx. september 2018 om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn, at hvis pågældende ikke har noget arbejde, kan medlemmet aftale med arbejdsløshedskassen, at medlemmet blot skal indsende efterlønskort hver 6. måned. Der sker dog en månedlig kontrol op imod indkomstregistret, om medlemmet har arbejde i perioden.

Administrationen af efterlønsudbetalingen og den efterfølgende kontrol sker så vidt muligt digitalt baseret på digitale oplysninger om arbejde og indkomst i indkomstregisteret og digitale oplysninger i arbejdsløshedskassen om medlemmet oplysninger om arbejde m.m.

En efterlønsmodtager har som udgangspunkt trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Derfor er der som udgangspunkt ikke det samme behov for månedlig kontrol og efterfølgende regulering, som for dagpengemodtagere. Har efterlønsmodtageren arbejde, er det oftest i mindre omfang.

Det foreslås, at der indsættes en ny bemyndigelsesbestemmelse som § 74 n, stk. 19, som bemyndiger beskæftigelsesministeren til efter forhandling med Beskæftigelsesrådet at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af § 74 n, stk. 1, herunder om acontoudbetaling, efterlønnens disposition ved udgangen af måneden, tidspunktet m.v. for kvartalsvis efterregulering af efterløn og undtagelse for opfølgning under særlige omstændigheder.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at samkøringen mellem medlemmets oplysninger på efterlønskortet og indberetningerne i indkomstregisteret om løntimer og indkomst og eventuel efterregulering som følge heraf (kontrol) sker hver 3. måned, og at tre måneders-perioden følger kvartalerne i året.

Tre måneders-perioden følger kvartalerne i året således, at hvis et medlem overgår til efterløn f.eks. den 1. januar, så foretages den første kontrol efter udgangen af marts måned på det almindelige tidspunkt for den efterfølgende månedskontrol og efter de almindelige kontrolregler. Der vil som udgangspunkt ikke gå mere end tre måneder efter overgangen til efterløn, før der foretages en kontrol. Det betyder, at der for et medlem, der overgår til efterløn den 1. februar, sker kontrollen efter to måneder, dvs. udgangen af marts måned. Er der i et kvartal ikke indberettet løntimer og indkomst i indkomstregisteret for en hel udbetalingsmåned, sker samkøringen alene for den periode, indberetningen efter lov om et indkomstregister vedrører. Samkøringen med indkomstregisteret for den resterende del af udbetalingsperioden sker i det efterfølgende kvartal.

I det kvartal, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, kan kontrollen også ske for mindre end et helt kvartal. Det vil f.eks. gøre sig gældende, hvis medlemmet når folkepensionsalderen den 10. august, og kontrollen vil således ske for to måneder (juli og august).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at i tre måneders-kontrolperioden opgøres hver udbetalingsmåned under ét, og reguleringen sker således samlet for alle tre måneder. Det betyder, at eventuelle differencer månederne imellem kan udligne hinanden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at de foreslåede undtagelser fra kontrollen, som er nævnt i lovforslagets § 1, nr. 1, finder anvendelse samtidig med den kvartalsmæssige kontrol af efterlønsudbetalingen. Det betyder, at arbejdsløshedskassen i den første kontrol efter medlemmets overgang til efterløn kan se bort for indberetninger fra den arbejdsgiver, som medlemmet er ophørt at arbejde for, for den første måned af kontrolperioden. Det betyder også, at arbejdsløshedskassen ikke skal kontrollere for lønindberetninger for et medlem, der samtidig med efterløn arbejder på fast nedsat, dvs. med et fast timetal pr. uge/måned, og hvor der er oplysninger om ferie eller sygdom i perioden.

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at alle måneder i kontrolperioden opgøres for sig, hvis der i en af de tre kontrolmåneder foreligger en indberetning fra en arbejdsgiver, som er på mere end 128 løntimer (104 løntimer for deltidsforsikrede). Ved at opgøre hver udbetalingsmåned for sig og derefter regulere på grundlag af det samlede resultat, vil der også kunne blive taget højde for timegrænsen i reglerne for lempet fradrag og for mindsteudbetalingsreglen om, at der kun kan udbetales efterløn for en måned, hvis udbetalingen sker for mindst 14,8 timer (12 timer for deltidsforsikrede).

Der vil også blive fastsat bestemmelse om, at samkøringen og kontrollen sker altid efter udløbet af kvartalet. Reguleringen for den samlede tre-månedersperiode sker så vidt muligt i første udbetaling herefter og ud fra den samlede opgørelse. Regulering af efterlønsudbetalingen hver 3. måned kan betyde, at medlemmet må vente op til tre måneder efter udløbet af udbetalingsmåneden, før medlemmet får udbetalt evt. tilgodehavende efterløn eller bliver modregnet for skyldig efterløn. Det foreslås, at tre måneders reguleringen ikke vil indebærer, at der skal betales rente af reguleringsbeløbet.

Samlet set vil reglerne om samkøring og kontrol af udbetaling af efterløn svare til det, der gælder i dag, bortset fra, at samkøringen og regulering af efterlønsudbetalingen vil ske hvert kvartal i stedet for hver måned.

Forslaget betyder, at efterlønsmodtageren i den enkelte måned vil kunne opleve, at pågældende får for meget henholdsvis for lidt udbetalt i efterløn, men inden for de tre måneder er der balance i udbetalingen af efterløn.

Forslaget betyder videre, at alle efterlønsmodtagere fortsat vil blive underlagt en efterlønskontrol for de enkelte måneder, men hyppigheden heraf vil falde til fire gange om året. Hvis der er oplysninger om mere end 128 løntimer i en måned i indkomstregisteret, vil sagen altid falde ud til kontrol.

Muligheden for at aftale, der indsendes efterlønskort hver 6. måned, hvis medlemmet ikke har arbejde, berøres ikke.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 74 n pålægges der ikke karens, når et medlem ophører med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Medlemmet får således udbetalt efterløn fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for at være ophørt med virksomheden og overgår til efterløn.

Det er foreslået i § 1, nr. 36, ad § 57 b, at reglerne om ophør ved overgang til dagpenge lempes markant, og det er herunder foreslået, at selvstændige erhvervsdrivende kan ophøre med virksomheden på tro og love, hvis medlemmet ikke driver virksomhed udover, hvad der anses for afvikling, og medlemmet inden for seks måneder får et ophørsbevis fra virk.dk.

Ved ophør på tro og love for at overgå til dagpenge er det foreslået, at der pålægges en karens på 2 måneder, jf. forslagets § 1, nr. 42, ad § 63, stk. 2.

Det i relation til efterløn foreslået i § 1, nr. 57, at der skal gælde de samme regler for ophør med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn, som er foreslået i relation til dagpenge.

Der vil fortsat ikke blive pålagt en karens, når medlemmet dokumenterer ophøret med selvstændig virksomhed for at gå på efterløn. Det foreslås imidlertid, at der parallelt med forslaget til § 63, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 42, pålægges en karens på indtil 2 måneder ved ophør med selvstændig virksomhed på tro og love. Hvis virksomheden registreres som ophørt inden for 2 måneder efter det angivne ophørstidspunkt, afbrydes karensen og medlemmet vil herefter få udbetalt efterløn.

Det foreslås også, at der ikke kan udbetales efterløn til medlemmet, hvis virksomheden 6 måneder efter den angivne ophørsdato ikke er registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. Når virksomheden registreres som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, genoptages udbetalingen af efterløn.

Efter § 74 a, stk. 1, nr. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er det en betingelse, at medlemmet ved overgangen til efterløn vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, herunder stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men efter overgangen til efterløn er det ikke længere en betingelse, at medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Efterløn kan tages med under ophold inden for EØS-området uden tidsbegrænsning, og det er herunder muligt at bosætte sig i et andet EØS og samtidig modtage efterløn.

Det foreslås i den nye § 74 n, stk. 4, 1. pkt. i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., at fastslå, at udbetalingen af efterløn ikke kan udbetales, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af et medlems pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.

Den foreslåede bestemmelse etablerer således hjemmel for arbejdsløshedskasserne til at standse udbetalingen af efterløn allerede fra det tidspunkt, hvor politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse mod den pågældende og dermed allerede, mens den pågældende formodes at befinde sig i udenlandske konfliktområder. Det bemærkes, at politiets afgørelse om pasinddragelse i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, mod personer, der befinder sig i udlandet, alene kan ske efter rettens forudgående godkendelse, jf. paslovens § 2, stk. 4, sidste pkt.

Afgørelsen om at stoppe udbetalingen af efterløn skal træffes alene på baggrund af en oplysning fra politiet om, at der er truffet afgørelse om pasinddragelse mod en person i udlandet (politiet kan kun træffe denne afgørelse efter rettens forhåndsgodkendelse).

Arbejdsløshedskassen vil ikke skulle partshøre efterlønsmodtageren om, at arbejdsløshedskassen er kommet i besiddelse af oplysninger om, at politiet har truffet afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4. Det vil således i bekendtgørelse nr. 160 af 24. februar 2014 om kravene til arbejdsløshedskassernes sagsbehandling og afgørelser blive fastsat, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgørelsen uden forudgående partshøring i denne situation.

Der henvises nærmere til punkt 3.2.3.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i forlængelse heraf i stk. 4, 2. pkt. , at udbetaling af efterløn kan udbetales på ny, når medlemmet ved fremmøde hos politiet dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 74 n, stk. 5 , at hvis en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, omgøres administrativt, eller hvis den ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af efterlønnen, der ikke har været udbetalt under ophøret, såfremt betingelserne for at modtage efterløn i øvrigt var opfyldt i perioden.

Det bemærkes, at en klage over politiets afgørelse om pasinddragelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, ikke vil have opsættende virkning i forhold til arbejdsløshedskassens efterfølgende afgørelse om at stoppe udbetalingen af efterløn, hvorfor udbetalingen af ydelsen skal stoppes, selvom den pågældende har klaget over politiets afgørelse.

Der henvises til punkt 3.2.3.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 74 n, stk. 6 , at et medlem ikke har ret til at få udbetalt efterløn for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller i en periode, den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1. Dermed vil der også være hjemmel til at rejse krav om tilbagebetaling af tidligere udbetalte ydelser, som evt. ikke måtte være blevet standset, mens den pågældende befandt sig i konfliktområderne. Denne regel vil bl.a. sikre, at der efterfølgende vil kunne rejses krav mod personer, som PET ikke har videregivet oplysninger om til politiet, mens de befandt sig i de forbudsramte områder, fordi f.eks. hensynet til varetagelsen af PET’s øvrige opgaver var til hinder herfor.

Reglen vil også kunne anvendes, hvis udbetaling af efterløn til den pågældende person er ophørt som følge af en afgørelse efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, men det ved en efterfølgende dom for overtrædelse af eksempelvis straffelovens § 114 j, stk. 1, fastslås, at den pågældende også har opholdt sig i konfliktområder i måneder, hvor udbetalingen af efterløn ikke er ophørt.

Arbejdsløshedskassen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af efterløn for den periode, personen er dømt for overtrædelse af de nævnte bestemmelser. Arbejdsløshedskassen vil modtage oplysninger fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 74 n, stk. 7, og de almindelige regler om Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings videregivelse af oplysninger til arbejdsløshedskasserne.

Der vil alene kunne rejses krav om tilbagebetaling af ydelser, der vedrører den periode – dvs. de dage – hvor den pågældende befandt sig i udlandet i strid med de nævnte bestemmelser.

Det bemærkes, at ydelserne vil kunne kræves tilbagebetalt fra det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Forslaget betyder f.eks., at et medlem, der har modtaget efterløn fra den 1. januar til den 31. juli 2018, og som efterfølgende i august 2018 bliver dømt for at have overtrådt en af de nævnte bestemmelser i perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018, skal tilbagebetale efterlønnen, som er udbetalt til pågældende for perioden fra den 1. marts til den 12. juni 2018.

Der henvises til punkt 3.2.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Med henblik på at sikre, at der kan træffes afgørelse om ydelsesstop på grundlag af politiets afgørelser i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og domstolenes afgørelser i medfør af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, eller paslovens § 2 b, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, er det nødvendigt, at arbejdsløshedskassen gøres bekendt med, at der er truffet afgørelse efter ovennævnte bestemmelser mod en person, som formodes at modtage elle have modtaget efterløn i den relevante periode.

Det foreslås derfor i § 74 n, stk. 7, 1. pkt. , at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet har truffet afgørelse om inddragelse af pas i medfør af paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om modtager efterløn. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil herefter videregive oplysninger til arbejdsløshedskasserne i overensstemmelse med de almindelige regler herom.

Det foreslås endvidere fastsat, at politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter paslovens § 2, stk. 1, nr. 4, senere omgøres eller ophæves, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt . Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 74 n, stk. 5, hvorefter den del af ydelserne, der ikke er udbetalt under ophøret, efterbetales, hvis afgørelsen omgøres administrativt eller ophæves under en efterfølgende domstolsprøvelse.

Det foreslås i 3. pkt. , at anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, eller §§ 114 d, e eller g for forhold begået i udlandet, § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud eller et udrejseforbud fastsat i medfør af paslovens § 2 b, stk. 1, modtager eller har modtaget efterløn. At der skal foreligge en endelig dom indebærer, at dommen ikke længere uden særlig tilladelse kan ændres ved appel.

At politiet eller anklagemyndigheden skal have ”formodning” om, at den pågældende modtager uddannelsesstøtte, medfører, at politiet og anklagemyndigheden kan videregive ovennævnte oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i situationer, hvor de har oplysninger, der tyder på, at den pågældende modtager eller har modtaget efterløn. Det bemærkes, at en formodning hos anklagemyndigheden om, at den domfældte modtager eller har modtaget bestemte offentlige ydelser som udgangspunkt vil basere sig på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen, og at orienteringen vil skulle ske på det tidspunkt, hvor der foreligger en endelig dom.

Der henvises til punkt 3.2.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Efter den gældende § 74 n, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. udbetales efterløn bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Efter bestemmelsen kan direktøren for Styrelse for Arbejdsmarked og Rekruttering ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor.

Arbejdsløshedskasserne fastsætter efter gældende regler selv udbetalingstidspunkterne, typisk således at dagpengene er til medlemmets disposition senest den sidste hverdag/bankdag i måneden.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn samt bilag 1 til bekendtgørelse nr. 949 af 19. august 2015 om standardvedtægt for anerkendte arbejdsløshedskasser, at en efterlønsmodtager skal sende et ydelseskort til arbejdsløshedskassen umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb. Efterlønsmodtageren skal oplyse om indtægter ved pension, arbejde, øvrige indtægter eller hverv m.v. forud for arbejdsløshedskassens udbetaling af efterløn, jf. bekendtgørelse om fleksibel efterløn. Retten til forfaldne ydelser falder bort, hvis ydelseskortet ikke er indleveret senest 3 måneder efter periodens udløb.

Dagpenge udbetales til medlemmets NemKonto i den pågældendes pengeinstitut. Arbejdsløshedskassen kan tidligst modtage dagpengekortet umiddelbart efter hver udbetalingsperiodes udløb.

Udbetalingen af dagpenge sker på grundlag af oplysninger om arbejdstimer og lønindtægter i udbetalingsperioden på dagpengekortet.

Det foreslås, at efterløn på samme måde som dagpenge, jf. lovforslagets § 1, nr. 4-7, ad § 46, udbetales bagud månedsvis. Det foreslås endvidere, at de foreslåede § 46, stk. 1, 5 og 6, finder tilsvarende anvendelse. Det foreslås også, at regler, som fastsættes med hjemmel i § 46, stk. 5, der bliver stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for efterløn.

Det betyder, at medlemmet, før udgangen af hver måned, skal indberette oplysninger digitalt til arbejdsløshedskassen om forhold i måneden, som har betydning for retten til efterløn. Medlemmet skal oplyse om alt arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde og skattepligtige indtægter, herunder pension. De gældende regler om, hvad medlemmet skal oplyse til arbejdsløshedskassen, er uændret.

Som noget nyt foreslås det, at medlemmet skal oplyse om det forventede arbejde og indtægter for den sidste del af udbetalingsperioden, således at medlemmet kan få udbetalt efterløn den sidste bankdag i måneden, selv om udbetalingen af efterløn skal ske bagud for en måned. Oplysningerne om det forventede arbejde m.v. skyldes, at indberetningerne til indkomstregisteret først foreligger op til 10 dage efter udbetalingstidspunktet. Der fastsættes nærmere regler om, at den periode, hvor medlemmet skal oplyse om de forventede arbejdstimer og indtægter, skal være på højest én uge.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at arbejdsløshedskassen selv fastsætter fristen for, hvornår de skal have modtaget ydelseskortet, for at kunne udbetale den sidste bankdag i måneden, dog tidligst én uge før udbetalingsperiodens udløb. Arbejdsløshedskasserne kan f.eks. fastsætte en frist på en fast dato hver måned, således at medlemmerne altid skal indberette oplysninger om løntimer og indkomst m.v. senest den 25. for at få udbetalt efterløn senest den sidste bankdag i måneden.

Det foreslås, at medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden i videst muligt omfang sammenholdes med indberetninger til indkomstregisteret.

Der vil blive fastsat nærmere regler om, at når oplysningerne for udbetalingsmåneden foreligger i indkomstregisteret senest den 10. i den efterfølgende måned, skal der ske en digital sammenholdning af oplysningerne på ydelseskortet for udbetalingsmåneden og oplysninger i indkomstregisteret. Det sker digitalt og automatisk i arbejdsløshedskasserne og gælder for alle medlemmer, som modtager dagpenge. Er der uoverensstemmelse mellem de oplysninger, som medlemmet digitalt har oplyst, og oplysningerne i indkomstregisteret, vil der ske en efterregulering i næste måneds udbetaling. Det gælder både en evt. modregning og en supplerende udbetaling.

Det foreslås dog, at der ikke skal ske en efterregulering, hvis uoverensstemmelsen er mindre end bagatelgrænsen på 12 timer pr. måned. Der vil blive fastsat nærmere regler om, at bagatelgrænsen gælder både, hvis medlemmet har indberettet for få timer eller for mange timer. Bagatelgrænsen gælder også i forhold til indkomst, som skal omregnes til timer, herunder ukontrollabelt arbejde. Hvis uoverensstemmelsen er på mere end bagatelgrænsen, skal der ske en efterregulering for alle timerne, og ikke kun de timer, som overstiger bagatelgrænsen.

Bagatelgrænsen sikrer, at systemet kan fungere smidigt, og at der ikke skal ske efterreguleringer, medmindre der er en væsentlig uoverensstemmelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i pkt. 2.5.3.2. og 2.5.3.3.

Det foreslås også, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af medlemmets indsendelse af oplysninger, jf. § 46, stk. 5, 2. pkt. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om, at arbejdsløshedskassen kan beslutte, at medlemmer, der i perioden med efterløn ikke arbejder og alene har indtægter i form af pension, i stedet for en månedlig indsendelse af ydelseskort, kun skal indsende ydelseskort hver 6. måned. Tilsvarende gælder for medlemmer, der på grund af arbejde ikke får udbetalt efterløn. Dette svarer til de gældende regler i § 42, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn.